Ung ph.d kæmper for teknologiskift mod “meningsfuldt” design
Hun siger det ikke direkte, men der er ikke noget at tage fejl af. Vanessa Carpenter hader begrebet “smarte” produkter. Det er den slags produkter, der reklamerer med at alt er bedre og nemmere, alene fordi det bliver fyldt med teknologi og koblet til nettet. Og Vanessa Carpenter hiver det ene eksempel frem efter det andet.
Smarte håndvægte, der hjælper med at holde styr på antallet af løft. Smarte toiletter, der tilpasser sig din bagende og skyller, når du siger det højt. Smarte sokker, der siger til når de skal vaskes. Og smarte brystpumper, der kan bæres som en bh,
»...så kvinder kan føle sig som kvinder igen,« lyder det med et ironisk smil fra Vanessa Carpenter, der har afsluttet sin ph.d på Aalborg Universitet og nu kan kalde sig doktor: “Dr. meaningful,” som hun tilføjer uden at blinke.
Vanessa Carpenter
Uddannet ph.d fra Aalborg Universitet og arbejder med danske partnere, herunder Dansk Design Center, på at udbrede brugen af teknologi.
Hun er selverklæret Maker og arbejder med et utal af makerspaces, blandt andre Underbroen, Labitat og FabLab Ruc - og har i mange år været en del af kunstnerskibet Illutron, der kombinerer teknologi og kunst.
I dag arbejder hun i IdemoLAB og ejer firmaet GeekPhysical, der forsøger at få folk til at gentænke det sociale rum gennem interaktiv installationskunst.
Hendes ph.d bærer nemlig titlen “Designing for meaningfullness in future smart products” og er en slags designmanual, som hun præsenterede på Ingeniørforeningens Respond-festival. Præsentationen var led i en oplægsrække, der handlede om distributed design, hvor målet blandt andet er at udvikle design, der bringer folk sammen. Men Vanessa Carpenters begreb meaningfullness har et bredere og - især - dybere fokus.
Tre veje til meningsfuldhed
I hendes designmanual arbejder hun med tre overordnede “meningsfulde oplevelser”:
Menneske-til-menneske-relationen: Her handler meningsfuldhed om at skabe stadig dybere forbindelser mellem mennesker og opnå en fælles identitet.
Menneske-til-oplevelsen-af-selvet: I den oplevelse er historiefortælling og udforskning af en selv og ens evne til at udvikle og udtrykke sig i fokus.
Menneske-til-tid-relationen: Her handler det om tid til reflektion, og fornemme og værdsætte tid.
Ifølge Vanessa Carpenter findes der sociale apps, der godt kan siges at opfylde en del af den meningsfuldhed hun efterspørger, men det ser sort ud, når man alene kigger på hardware, mener hun. Eksempler på meningsløs hardware er lang-distance-kommunikations gadgets som puder, der alarmerer dig, hvis din partner krammer den eller armbånd, der vibrerer når nogen tænker på dig. Disse gadgets skaber en forbindelse, men ikke på et dybere plan.
Du har vel ikke monopol på meningsfuldhed?
Til gengæld fremhæver hun et elektronisk armbånd til kommende fædre, som giver dem mulighed for at mærke, når barnet i deres partners mave sparker. Hun er selv medudvikler af armbåndet, der hedder Fibo og ifølge Vanessa Carpenter er håbet, at det skaber en stærkere forbindelse mellem forældrene og faciliterer en diskussion om forældreskab, identitet og deres fremtidige selv.
Mekanikken bag meningsfuldhed Personlig udvikling: Identitet, formål, hvem er jeg? hvem har jeg været? hvem vil jeg være i fremtiden? Øjeblikke af betydning: Opdagelse, tranformation, aha-øjeblikket, bevægelse mod identitetsforandring. Værdi over funktion: Når en gadget fører værdi til dit liv. Betydning i hverdagslivet: Meningsfuldhed er forskelligt fra person til person og i forskellige situationer. Kritisk tænkning: At turde spørge de svære spørgsmål, analyserer og reflektere, og vokse i processen. Offline genstande: Ikke at være forbundet er den nye måde at være forbundet på.
Kilde: Meaningfulldevices.com af Vanessa Carpenter.
Men risikerer du ikke at monopolisere meningsfuldhed ved at definere, hvad der er meningsfuld teknologi og hvad der ikke er? Andre kan vel have andre meninger?
»Jo det er hagen ved begrebet, og der er ingen tvivl om, at det er meget subjektivt, hvad man lægger i meningsfuldhed,« siger Vanessa Carpenter. Men et af målene med hendes ph.d er også at åbne op for en dybere værdidiskussion af udviklingen af ny teknologi:
Ifølge Vanessa Carpenter er der allerede en voksende bevægelse af mennesker, der stiller spørgsmålstegn ved værdien af de mange nye gadgets. Hun fremhæver blandt andet den dansk/pakistanske læge og iværksætter Imran Rashid, der har skrevet bogen “SLUK”, som en slags kritik af vores mobilvaner og hjælp til at tøjle vores afhængighed.
»Vi ser i dag en teknologiudvikling, hvor alt er tilgængeligt og kan udvikles på kort tid. Men det sker ofte helt uden dybere overvejelser om værdier og ressourceforbrug,« siger Vanessa Carpenter og nævner f.eks. det utal af elektroniske vandflasker, der hjælper med at holde styr på, hvor meget du får drukket hver dag:
»Det er selvfølgelig meget smart i lyset af, hvor mange der oplever dehydrering verden over, men en det virkelig nødvendigt med en teknologisk løsning, når man i årevis har kunne skrive på flasken eller købe flasker, hvor man kan se, hvor meget man har drukket,« lyder det.
