Ung lidar-troldmand lover 40 gange kraftigere sensorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ung lidar-troldmand lover 40 gange kraftigere sensorer

Austin Russell, adm.direktør hos Luminar Technologies sidder i en Tesla Model S udstyret med Luminars lidarsensorer. Illustration: Luminar Technologies

Printerblækket på kørekortet hos amerikanske Austin Russel var knap nok tørt, da han meldte sig ind i kapløbet om at bygge fremtidens lidar-system.

Men kommer han først over stregen, får slet ikke brug for kørekort – endsige koncentration bag rattet.

22-årige Russel er medstifter af og adm.direktør for Luminar Technologies, som indtil nu bevidst har levet under radaren i Silicon Valley, nægtet at tale med pressen og generelt været omgærdet af hemmeligheder. Men inden for de seneste seks uger er virksomheden begyndt at give interviews og demonstrere sit lidar-system.

Luminar Technologies hævder, at med baggrund i eget patenteret hardware og software vil de sælge lidarer med en opløsning, som er 50 gange bedre og med et synsfelt som er 10 gange større end de gængse lidar-systemer på markedet.

Lidarer (Light Detection and Ranging) er sensorer, som bruger lys til at måle afstande til objekter omkring sig. Summen af disse målinger danner et højopløseligt 3D-billede af omgivelserne (se eventuelt denne gode visuelle forklaring på lidar-teknologi her).

Læs også: Før var en lysfølsom sensor stor som en elkoger - nu kan den sidde på spidsen af robottens finger

Nærmest alle selskaber involveret i kapløbet om at kommercialisere selvkørende biler anser lidarer for essentielle (Tesla og AutoX er undtagelserne, der sværger til radarer og kamerarer). Waymo, som er Googles spinoff, Uber, Velodyne Lidar, Osram Opto og Quanergy er blandt de nuværende store og kommende producenter af lidarer.

Dropper silicium

I takt med, at flere bilproducenter hævder at være på vej med selvkørende modeller og har brug for at teste de førerløse biler, er efterspørgslen på lidarer steget. Der er ligefrem opstået en mangelsituation, hvor eksempelvis University of Waterloo har meldt om forsinkelser, når de har skullet erstatte nedslidte lidarer og har været tvunget til at vente halvandet år på, at nye lidarer var færdigproduceret.

Derfor melder flere nye producenter sig på banen ikke mindst på baggrund af udmeldinger om at kunne barbere de nuværende priser på en lidar på 300.000-400.000 kroner kraftigt, så prisen ender på under 1.000 kroner.

På den baggrund vækker Luminar Technologies opsigt. Selskaber har generelt ikke kommenteret på potentielle priser, men snakker hellere om kvaliteten af lidarer og en anderledes opbygning.

For i øjeblikket sker de mest anvendte forsøg på at krympe lidarer ned i en mikrochip, der skal masseproduceres via silicium-fotonik, hvor silicium bruges til at overføre og styre lysimpulser.

Sådanne nye lidarer skal både styre lys og detektere refleksion ved at manipulere bølgeledere af silicium med varme. Termiske faseskiftere opvarmer bølgelederne, som leder lyset. Grundlæggende er det bare bølgelederne, som ændrer temperatur, ikke hele chippen.

Lyset sendes til en antenne, i praksis et hak i bølgelederen. Denne udsender så lys med et bestemt mønster ud i den frie luft. Der, hvor lyset fra antennerne overlapper, bliver der dannet en fokuseret lysstråle. Dermed er der ikke brug for linser.

Lidaren bruger kohærent detektion, hvilket groft sagt vil sige, at den kun reagerer på lys, den selv har sendt ud. Dermed bør den blive langt mindre følsom over for støj i form af modlys.

Læs også: Uber suspenderer forsøg med selvkørende biler

Luminar Technologies vil producere deres lidarer med brug af gallium, indium og arsen til fotodioden. Denne halvlederdiode er vanskeligere at producere end en tilsvarende halvlederdiode med silicium – og altså også dyrere.

Til gengæld kan sådan en fotodiode fungere ved bølgelængder op til 1.500 nanometer i modsætning til industristandarden, der ligger nede på 950 nanometer, beskriver IEEE Spectrum, der som et af de få medier har fået et interview med Austin Russel.

Væsentligt kraftigere

Med denne anderledes opbygning af deres lidarer, siger Austin Russel, at Luminas lidarer bliver i stand til at udsende lys, som både er sikrere for det menneskelige øje og 40 gange kraftigere end konkurrenternes sensorer. Derudover skulle opløsningen også være væsentligt bedre, særligt over 200 meter.

Austin Russel erkender, at selskabets lidarer derfor heller ikke er i den billige ende – endnu i hvert fald.

Men indtil videre har Luminar Technologies produceret hundrede lidarer, og ifølge Russel er fire bilselskaber ved at teste deres førerløse flåder med Luminar-lidarer.

Lidarer fra Luminar har en væsentlig bedre opløsning, når de gengiver omgivelserne. Men det kommer prisen nok også til at afspejle Illustration: Luminar Technologies, Inc

Med til hypen omkring Luminar er Austin Russels forhistorie. Igennem hele sine skolegang har han markeret sig som et teknisk whizzkid.

Som 17-årig droppede han ud af Stanford University, da han sagde ja, tak til den tysk-amerikanske it-entreprenør Peter Thiel anti-scholarship på 665.000 kroner for fikse unge hjerner, der hellere bør forsøge at realisere deres forretningsidéer hurtigst muligt end at henslæbe deres ungdom på en videregående uddannelse. Peter Thiel er blandt andet medstifter af PayPal, stifter af Palantir Technologies og var den første eksterne investor i Facebook.

Speciel firmaopbygning

Austin Russel har selv rejst over 240 millioner kroner til Luminar Technologies, som i dag har 160 medarbejdere. Teknisk direktør for selskabet er den over dobbelt så gamle Jason Eichenholz, der betegnes som Austin Russels tidligere mentor inden for fotonik. Og selskabets økonomidirektør er ingen ringere end Austin Russels egen far, som tidligere har haft en lukrativ karriere som ejendomsmægler.

Blandt de senere investorer finder vi Canvas Ventures, GVA Capital og 1571 Fund støttet af Peter Thiel.

I de senere år har Peter Thiel dog trukket flere og flere overskrifter til sig på grund af sit ultraliberale ståsted, hvilket især er kommet Donald Trump til gode. Peter Thiel har dels støttet USA’s præsident økonomisk, dels været en del af overgangsholdet til den nuværende regering. Eller med andre ord:

Peter Thiel har adskillige gange vist at have en særegn evne til at se de gode idéer, som også bliver eksekveret, eller personer som formår at sætte sig igennem.

Masser af salgssnak

Indtil videre har Thiel dog holdt sig i baggrunden, når det gælder Luminar Technologies og overladt de storskrydende salgstirader til de andre investorer.

Læs også: ANALYSE: Derfor køber Intel Mobileye for 105 milliarder kroner

Eksempelvis Rebecca Lynn, partner hos Canvas VC. Hun har sagt til Tech Crunch:

»Lidarer er i stand til at redde mange flere liv, end nogen andre teknologier der bliver udviklet i dag – lige fra AI til gensekventering.«

Austin Russel har i øvrigt også deltaget i en konkurrence om at bygge verdens bedste bud på en tricorder. I nedenstående video forklarer han om sin interesse for fotonik og berører også de tanker, der ligger bag Luminar Technologies' forsøg på at bygge et lidar-system, der blæser konkurrenternes af banen. Se videoen her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Systemet er formentlig også sikkert i tåge, hvor det ser mod en mur. Dvs. den selvkørende bil stopper, indtil tågen er lettet.

Ved hjælp af et par opskårne konservesdåser og lidt elektronik kan man heldigvis supplere lidar systemet med en syntetisk apertur radar, som med lidt tuning kan ”se” gennem tågen, så man slipper for at overnatte i den selvkørende bil :-)

Ps.: Burde det ikke hedde selvnavigerende bil? I min optik er automobil og ”selvkørende bil” det samme!

  • 8
  • 0

Flash lidar virker mere interessant på sigt. Solid state har en tendens til at vinde hårdt.

Desuden virker IR laser ikke umiddelbart i tåge og røg så vi har brug for et par sensorer. mm-wave er et godt bud på at trænge igennem regn og røg. Og der er sikkert mere komplekse smart metoder.
Man kunne prøve tågelaserbånd. Altså en laser tågelygte lavt på bilen som observeres fra et højere punkt. Sådan et bånd kan skære igennem tung regn og tåge og vise 'ekkoer' længere fremme. Man kan også time slice og ignorere tidlige reflektioner. Det er dog teknisk besværligt med flash lidar.
Men et tågelaserbånd er måske ikke helt dumt.

  • 0
  • 2

I min optik er automobil og ”selvkørende bil” det samme!

Bil og det udenlandske auto er begge en kort form af automobil. Det ville være en dårlig ide at kalde selvkørende biler for automobil, for jeg tror, mange lidt ældre mennesker kender ordet bils oprindelse.

Er det ikke netop pointen. De biler vi kører i idag er automobile, altså selvkørende. Derfor må vi finde på et andet ord til de nye biler, der selv kan styre, end selvkørende.

Det er værre når vi kører i bus. Så køre vi vel reelt rundt i en latinsk endelse. Omnibus giver mening. Men bus!

  • 3
  • 1

Man kan sende et kraftigt lys ud fra en ret lille overflade, men at detektere det tilbagekastede lys kræver et vist overfladeareal, også selvom det udsendte lys spredes meget lidt, så vil det tilbagekastede spredes væsentligt mere. Der må derfor være nogle grænser for hvor lille modtageren kan blive, hvis den skal have et brugbart S/N forhold.

Der er noget dobbeltkonfekt i en selvkørende automobil, selvom vi så har forkortet det til bil.

  • 1
  • 1

Altid svært at sige hvilken teknologi der vinder. XenomatiX satser på solid state, så det er bestemt teknologisk muligt.
Det virker dog til at priserne på de her teknologier kommer til at spille en rolle. Et kamera koster ikke mange håndøre og hvor stor er den ekstra nytte kontra pris for lidar løsninger.

  • 0
  • 0

Systemet er formentlig også sikkert i tåge, hvor det ser mod en mur. Dvs. den selvkørende bil stopper, indtil tågen er lettet.

Ligesom mennesker gør i dag? Det virker besynderligt at finde begrænsninger frem, som i endnu højere grad påvirker menneskelige chauffører. Selvkørende biler "får hjælp" fra både kameraer (som oven i købet ikke nær så spektralt begrænset som vi er), radar og lidar - den vil på alle måder have en KÆMPE fordel i forhold til manuelt førte biler netop i de situationer, hvor vores begrænsede sanseindtryk bliver et problem.

Tåge er et meget fint eksempel. I dag kører vi voldsomt meget mere ind i hinanden i tåge. Og generelt evner vi ikke at "køre efter forholdende". Alle afvigelser fra "optimale køreforhold" får uheldsrisikoen til at stige markant. Jeg har stor tiltro til selvkørende biler - ikke fordi jeg tror de er bliver fejlfri, men fordi jeg har så relativt lav tiltro til menneskers chauffør-evner :-)

Men der er naturligvis et ganske langt stykke vej endnu.

  • 4
  • 1

Men der er naturligvis et ganske langt stykke vej endnu.

Måske er det stykke vej ikke så langt igen:
https://ing.dk/andre-skriver/vesthimmerlan...

Det smarte er jo, at jo mere selvkørende der er på vejene, jo hurtigere får vi samlet data sammen om hvilke problemer der mangler at blive løst. Og jo sikrere bliver det, så vi får endu mere selvkørende på vejene, så vi får endnu flere data at arbejde med, etc.

Det bliver en eksponentiel kurve.

Jeg tror helt sikkert at der vil ske uheld med de førerløse køretøjer i begyndelsen, bare ikke helt så mange som med menneskelige chauffører.
Men det skal ikke undre mig, om vi på et tidspunkt vil være et sted hvor uheld med befordringsmidler nærmest er ikke-eksisterende.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten