Ung eksploderende stjerne forvirrer astronomer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ung eksploderende stjerne forvirrer astronomer

Det burde slet ikke være muligt, men alligevel skete det, at en ung stjerne med en masse på 100 gange Solens eksploderede som en supernova i 2005.

Stjernen har været over en million gange klarere end Solen og ifølge de eksisterende teorier om stjerners udvikling, burde den stjerne ikke være eksploderet så tidligt i dens udviklingsfase.

»Dette betyder, at der er noget fundamentalt galt i vores teorier om kæmpestjernes udvikling, og teorierne skal skrivers om,« siger Avishay Gal-Yam fra Weizmann Institute of Science i Israel til Nature.

Billedesekvens fra Hubble der viser stjernen i NGC-266 galaksen, der bliver til en supernova og forsvinder igen. (Foto: NASA/ESA/Weizmann Institute of Science/San Diego State University) Illustration: NASA/ESA/Weizmann Institute of Science/San Diego State University

Stjerne burde mangle en færdigudviklet jernkerne

Ifølge teorien stjernen endnu ikke udviklet en massiv jernkerne af "asken" fra den nukleare fussionreaktion i dens indre. Og det er afgørende for, at en kerne kan kollapse og igangsætte supernovaeksplosionen.

Eksplosionen blev døbt supernova SN-2005gl og blev opdaget i spiralgalaksen NGC-266 den 5. oktober 2005. Billeder taget af Hubble i 1997 før eksplosionen, afslører at stjernen var en meget lysstærk punktkilde med en styrke på -10,3.

Astronomer vil holde ekstra øje med lysstærke stjerner
Stjernen var så klar, at den formodentlig tilhørte klassen kaldet Lysstærke Blå Variable stjerner (LBV).

En LBV-stjerne kaster en stor del af sin masse bort under sin udvikling via kraftige stjernevinde. Først senere udvikler den en stor jernkerne som kollapser i en supernovaeksplosion.

Kæmpestore og lysstærke stjerner på over 100 gange Solens masse, som for eksempel Eta Carinae i Mælkevejen, forventes at miste hele deres brintskal, inden de eksploderer som supernovaer.

»Disse opdagelser viser, at mange af detaljerne i LBV-stjernes udvikling og skæbne stadig er et mysterium. Vi burde holde øje med Eta Carinae. Det kan være, at den pludselige overrasker os,« siger Mario Livio der er ekspert i supernovaer fra Space Telescope Science Institute i Baltimore

Stjernens masse er opslugt af et sort hul

Avishay Gal-Yam påpeger, at observationerne afslører, at kun en lille del af stjernens masse blev kastet bort i eksplosionen.

Det meste af materialet blev trukket tilbage ind i den sammenfaldne kerne, som formodentlig er blevet til et sort hul med en masse på mellem 10 og 15 gange Solens masse.

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Du starter med at skrive at stjernen var på 100 solmasser og senere skriver du at det meste (?) af stjernens masse (som kun er 10-15 gange solens) blev trukket tilbage, hvordan hænger det sammen Thomas ?

  • 0
  • 0

Absolute visual magnitude, på dansk absolut visuel størrelsklasse. En størrelse der angive hvor lysstærk et objekt er i en given afstand (bestemt af objekt typen).
En stjerne en absolut visuel størrelsklasse på -10.3 er meget lysstærk.

  • 0
  • 0

Måske er teorierne gode nok - men fremmede racer har valgt at vise deres teknologiske overlegenhed ved lige at 'lave' en supernova!! .........respeeekt ;-)

A long time ago in a galaxy far, far away......
Det er sgu da ham Darth V og hans dødsstjerne, der har været på spil.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten