Så artiklen bringer "os" ikke længere i faglig forståelse af individuelle varmepumpwr >< central stor varmepumpe(r).

Hvis der allerede er en grundejerforening er det jo ikke noget problem ?

Det er netop på de frimærke grunde at der anvendes luft/vand varmepumper.

300m slange holder stadig. Husene er blevet bedre isoleret.

Det er netop på de frimærke grunde at der anvendes luft/vand varmepumper.

Hvis det er problemet, så burde der måske kigges nærmere på lodret jordvarme. Har dog hørt, fra kilder af tvivlsom art, at de ikke vil garantere varmemængden og at det er dyrt.

en bedre løsning til nybyggeri nok er jordvarme

7kW luft-til-vand 33000kr - plus installation. Jeg har lige installeret en 7kW luft-til-vand med det hele i udeenheden - dvs varmepumpe, cirkulationspumpe, ekspansionsbeholder samt 3kW booster/dypkoger. Simpelt system lige til at koble på den eksisterende gulvvarme. Ja tilbud på varmepumper fra håndværkerere koster 80000 -120000kr - grundet mangel på konkurrence og tilskud (som håndværkeren jo bare lægger oveni prisen selvom den burde tilkomme boligejeren). Jeg vidensdeler gerne mine erfaringer til andre ingeniører der vil lave det selv. Enig i en bedre løsning til nybyggeri nok er jordvarme - det kan man vel bare skrive i lokalplanen for nyudstykninger.

Vi prøver at finde bygherrer, der kan sætte ord på overvejelserne

Jeg har kun jordvarme, hvad gør jeg hvis den går ned.

Klg på LinkedIn artiklen, som der er link til - den giver flere oplysninger

Hej alle I kloge hoveder. Vi prøver at finde bygherrer, der kan sætte ord på overvejelserne om stor eller små varmepumper, hvilke barrierer, fordele og ulemper, der er. Hvis I kender nogen, der vil bidrage med at sætte ord på - så skriv gerne til Kaspar, journalist bag artiklen

Jeg tror at grunden til at fx. totalentreprenører(TE) og developere (D), der "bare" sælger fx kæde/rækkehuse videre til slutbrugere ser helt væk fra centrale anlæg ligger både i praktik, vanetænkning, risici håndtering og koordinering. Hvis du bygger i etaper, så skal det store dyre anlæg være klar til fase 1.- den taber det centrale anlæg kæmpestort på. Hvis etape 2-XX ikke bliver bygget, så er pengene tabt- fordel decentralt Hvis man vælger centralt anlæg, så skal drift og fordeling håndteres. Det vil D og TE, heller ikke. Ved fejl i garanti periode, så skal D/TE ud og rode med det Evt i jord, det er meget lettere at håndtere en lille anlæg, hvor man kan tørre den af på UEern og kun få klage fra enkelt beboer. Infrastruktur: Ved centralt anlæg, så skal D ud og investere i stor strømforsyning, ved decentralt, så håndteres det inden for standard tilslutningen. Så hvorfor smide de penge ud. Rør mellem bygninger er også en pestilens for TE og en udgift, ved decentralt, så kræver det 2 små rør mellem ude og indedel og et lille elkabel, der ikke skal koordineres ude på pladsen. I udførelsen, så vil det være en ekstra entreprise, som er lidt speciel, ift det som de plejer og decentralt, er noget der ligger under VVS. Besværligt, så hvorfor håndtere det. I udbud vil det være specialiserede firmaer til leverance af central varmepumpe. De kan være svære at danse med og svære og tryne, ift deres normale VVS entreprenør, så hvorfor gå den vej.

De centrale anlæg kan sikkert være mere effektive, men det vinder D og TE ikke på, så hvorfor gøre noget, der er svært og måske indeholder risici. De centrale anlæg kan larme mindre, men hvis det decentrale lever op til regler og den centrale er mere besværligt, hvorfor så bøvl og risici. D skal aligevel ikke bo der!

Jeg ser ikke et eneste argument for en developer eller en Totalentreprenør til at vælge et centralt anlæg. Jeg er ingen af delene, men har arbejdet på projekter, der giver et fint indblik i tankegangen : money talks and bullshit walks.

Jeg finder så mange uundetbyggede påstande og meninger i artiklen, samt også tilsyneladende objektive prisoplysninger, som jeg ikke kan genkende, at jeg ikke kan kommentere artiklen på en pæn, konstruktiv, måde.

Så artiklen bringer "os" ikke længere i faglig forståelse af individuelle varmepumpwr >< central stor varmepumpe(r).

Det er selvfølgelig en fordel hvis der er to, så kommer de kun til at fryse halvt.

(jeg finder selv ud)

Jeg har kun jordvarme, hvad gør jeg hvis den går ned

Jeg har kun naturgas, hvad gør jeg hvis den går ned?

(hint: nok samme løsning i de to situationer ;-) )

Det er selvfølgelig en fordel hvis der er to, så kommer de kun til at fryse halvt.

Det kan også være to store varmepumper, så den ene stadig kører, hvis den anden er gået ned.

Det er selvfølgelig en fordel hvis der er to, så kommer de kun til at fryse halvt.

Det er luft-til-vand varmepumper på billedet.

Det er luft-til-vand varmepumper - den typiske løsning i nybyggeri.

Jeg tror du mener fordelingsrør. De kan trækkes over nedhængt loft

23 grader er ikke nok til opvarmning af varmt brugsvand

Det kan også være to store varmepumper, så den ene stadig kører, hvis den anden er gået ned.

Hvis der allerede er en grundejerforening er det jo ikke noget problem ?

"Ikke noget problem". Har du ikke erfaring fra grundejerforeninger ;-)

Ved en eller anden størrelse bliver et sådant anlæg officielt et fjernvarmeselskab, som så bliver pålagt de tilhørende krav. Jeg kender ikke grænsen, men jeg tror ikke at man skal være ret mange før det sker.

En fælles stor varmepumpe kræver også et fjernvarmenet. Det er ikke helt billigt at etablere og vedligeholde

Fællesløsninger kræver også et vist niveau af bureaukrati og administration.

Hvis der allerede er en grundejerforening er det jo ikke noget problem ?

Den bedste løsning til rækkehusene vil være at benytte en stor fældes varmepumpe med det naturlige kølemiddel R717. Dette vil betyde at husene kunne spare 25 til 45 % i strøm på deres opvarmning.

Men at have systemer der kører på R717 ammoniak er lidt støre arbejde at etablere fordi man skal tage højde for sikkerhedsrisici. Derfor vil man vælge kølemidler som R32 som har en GWP-værdig på 675 hvilke betyder at man ikke lave systemer med mere en 7,1 kg kølemiddel, for at overholde 5 tons reglen, derfor må man ikke lave støre systemer. Man kan dog komme rundt om problemet ved at vælge et af de nye HFO- kølemidler, som dog er noget miljøsvineri (men det er ikke officielt anerkendt som miljøsvineri – endnu!)

Det er min klare erfaring at små systemer med R32 køre klart bedre end store systemer gør, så jeg vil anse det som en ok løsningen hvis man ikke kan benytte naturlige kølemidler.

I forbindelse med projektsalg kunne det måske også tænkes at husene sælges efterhånd som de er gjort færdige?

Fællesløsninger kræver også et vist niveau af bureaukrati og administration.

Det er næppe noget som bygherren er interesseret i, og afhængigt af kravene (måske også fra diverse myndigheder) er det ikke sikkert det kan betale sig.

I forbindelse med projektsalg kunne det måske også tænkes at husene sælges efterhånd som de er gjort færdige? For et rækkeshus er det selvfølgelig måske rimelig samtidig - men for et hvert byggeri gælder det vel at en stor del af økonomien afhænger af at forkorten tiden fra start af byggeri indtil overtagelse så meget som muligt?

Ved en normal luft-vand varmepumpe opvarmes den kolde væske til en højere temperatur med luft. Kan det gøres ligså effektivt, af en stor varmepumpe, som af mange små?

Umiddelbart vil jeg mene, at der skal en vis mængde luft til, og at det må ikke være den samme luft som de indsuger som pustes ud. Dette klares nemt af små varmepumper. Ved en stor varmepumpe, skal måske bruges meget kraftig lufthastighed, eller bygges en skærm imellem den side af blæseren der indtager luft, og den side der blæser kold luft ud, for at undgå at den kolde luft cirkulerer og nedkøler indkølingsluften, så der ikke sker en opvarmning. Måske øger en skærm støjen. Blæserne bliver sikkert også større, med mindre der bruges en stor lufthastighed som giver larm.

Der kan være mange gode grunde til at man ønsker at benytte en decentral løsning. Man har mulighed for at fremløbstemperaturen kan variere efter hus til hus alt efter behov.

Dog kunne man nok godt lave en bedre inddækningsløsning, for udseendets og lydens skyld. Der er dog langt fra sikkert at en centralløsning er mere effektiv, det skal huskes at det koster energi at flytte energi og den dårligste forbruger bestemmer fremløbstemperaturen.

Man skal ikke tage fejl af at en varmepumpe hos fjernvarmen som skal lave 75 °C vand ved -5 °C ude, kan ikke slå en almindelig luft/vand varmepumpe ved forbrugeren som kun skal sende 23 °C fremløb til gulvvarmen – heller ikke om de har en kompressor fra GUD (ingen tab). Det er primært forskellen mellem fordampning og kondenseringstemperatur som bestemmer COP.

Ellers et godt spørgsmål.

Varmepumpen er formentlig af typen luft til vand.

Når der her tales om varmepumper, så er det formentlig af typen luft til vand. Og derfor i en helt anden prisklasse. Har selv en luft til luft til 15.000 kr. og en luft til vand til 165.000 kr.

Jeg kan ikke rigtig genkende prisen for en varmepumpe. For 4-5 år siden fik mit elopvarmede rækkehus installeret varmepumpe. Jeg valgte en pumpe med én ude enhed og én inde enhed. Det kostede under 30.000 kr inklusive installation. Da vi har en første sal suplerer jeg med den gamle elvarme på første salen. I dag ville jeg nok have købt en pumpe med to inde enheder. Men jeg tror alligevel ikke en luft-luft varmepumpe, som mange installerer kommer op på 60-70.000 kr.

Når det alligevel ikke blev sådan skyldes det dovenskab fra ejendomsudvikleren. De små anlæg kan klares ved et enkelt katalogopslag. Et stort anlæg kræver mere projektering. Men vil alligevel være en bedre og billigere løsning.

virker det som at energikonsulenterne vil give mere arbejde til sig selv

Der er en masse mellemregninger der mangler, f.eks. hvor stor forskellen i effektivitet, imod tab i ekstra rørføring, prisen for et skrædesyet anlæg, istedet for hyldevare.

hvis der ikke kan præsenteres konkrete faktabaseret argumenter og samligninger, virker det som at energikonsulenterne vil give mere arbejde til sig selv, ved at fremme skræddersyede anlæg fremfor anlæg den lokale VVS hurtig kan installere

Men det er ikke altid tilfældet, at beboere skal eller har lyst til at indgå i en fælles afregning.

Ulempen ved kun at have en varmepumpe, er, at alle kommer til at fryse i fællesskab, hvis agregatet går i stykker. Forbrugsafregning burde ikke være noget problem, da det allerede forgår i forbindelse med andre fællesprojekter. Personligt er jeg en varm fortaler for fjernvarme, den er altid tæt på og lydløs samt vedligeholdelsesfrit for forbrugeren. Separate varmepumper giver mening der, hvor andre varmeforsyningsmuligheder ikke er tilgængelige.