Undgå kvaksalverne - her er fremtiden for stamcellebehandling

Pludrende småbørn, der pludselig leger med deres tøjdyr efter lange sygdomsforløb, fylder op i videoerne hos de mange private stamcelleklinikker, som reklamerer med at kurere alt fra diabetes til sklerose.

Men sandheden er, at kun få sygdomme kan behandles med stamceller, og blandt dem er hverken Alzheimers, sklerose, autisme, diabetes, Parkinsons, demens, hjerneskader eller rygmarvsskader - selvom klinikkerne påstår det.

Forskningen er dog kommet så langt, at der sker gennembrud hver måned. Alene i år har læger ved hjælp af stamceller skabt blodårer og luftrør og indopereret dem i mennesker. I USA har læger skabt nethindeceller og sprøjtet dem ind i patienters øjne for at give svagtseende et bedre syn, og i Sverige har forskere skabt hjerneceller af stamceller på kun ti dage.

Alligevel vrider stamcelleforskerne sig, når de bliver spurgt, om behandlingerne virker.

»Vi ser en masse nye behandlingsforsøg med store perspektiver, men vi er nødt til at se, hvordan patienterne klarer sig på længere sigt, og se forsøgene gentaget. Ellers blåstempler vi behandlinger, der giver kræft om nogle år,« siger professor og stamcelleforsker Thomas G. Jensen fra Aarhus Universitet.

Faktisk er de danske og svenske forskere, som Ingeniøren har talt med, enige om, at dokumenteret behandling med stamceller kun findes for skader efter strålebehandling og til blodsygdomme.

F.eks. transplanterer man navlestrengsstamceller til kræftpatienter, hvis blodproducerende knoglemarv er blevet ødelagt af strålebehandling, siger den danske forsker, ph.d. Agnete Kirkeby fra Wallenberg Neuroscience Center på Lunds universitet.

»Men mange klinikker påstår, at stamceller fra navlestrengsblod kan bruges til en lang række andre sygdomme. Og nogle påstår, at man kan lave hjerne- eller hjerteceller af dem, men det er slet ikke dokumenteret,« siger Agnete Kirkeby.

Nye kliniske forsøg i USA med behandling af autisme med stamceller fra navlestrengsblod bringer også panderynker frem hos forskerne. Ifølge den danske stamcelleforsker og professor Moustapha Kassem fra Odense Universitetshospital er udfordringen med autisme - ligesom med Alzheimers - at skaden i hjernen ikke er begrænset til et bestemt sted, hvor man kan indsætte stamceller.

Samtidig tvivler forskerne på amerikanske lægers hypotese om, at autisme er en autoimmun sygdom, som kan behandles ved at lade stamceller undertrykke immunforsvaret.

Alle stamcellers moder

Vil man forstå stamceller, så se dem som grenene på et træ. Alt vokser ud fra stammen, der kan sammenlignes med de såkaldte embryonale stamceller, som findes i fosteranlægget få dage efter befrugtningen.

Fordi de er de allerførste celler i et menneskes udvikling, kan de udvikle sig til alle andre celler. Efterhånden som cellerne deler sig, bliver de mere specialiserede og ender til sidst med at være cellerne i en lunge eller et blodkar - på samme måde, som stammen bliver til grene og ender med grønne blade.

Embryonale stamceller er de mest omdiskuterede stamceller af flere grunde. Med potentiale til at blive til alle slags celler er mulighederne enorme, men i praksis har cellerne vist sig meget svære at styre, og i dyreforsøg har cellerne udviklet sig til kræftceller. Alligevel vælger klinikker i f.eks. Indien at sprøjte embryonale stamceller direkte ind i blodårerne på patienter.

»Det er fuldstændig vanvittigt,« lyder det fra Agnete Kirkeby, der frygter, at cellerne udvikler sig til kræftceller.

På Lunds universitet planlægger forskere at gå i gang med kliniske forsøg i 2017 og ser mulighed for at bruge cellerne til behandling af Parkinsons sygdom.

Men både Agnete Kirkeby og Thomas G. Jensen erkender, at vi nok skal væbne os med tålmodighed, før behandlingsformer er klar.

»Embryonale stamceller har været undersøgt i mange år, men forskerne er nødt til at gå meget forsigtigt frem, fordi der er risiko for kræft,« siger Thomas G. Jensen.

Ifølge Agnete Kirkeby er der kun to godkendte kliniske forsøg i gang med embryonale stamceller. De prøver begge at behandle aldersrelateret macula-degeneration, som er en form for blindhed.

I familie med de embryonale stamceller er inducerede pluripotente stamceller (iPSC), der er 'almindelige' celler, der - f.eks via genmanipulation - er bragt i en tilstand, hvor de på en lang række punkter opfører sig som stamceller.

Forskningen i iPSC er stadig meget ny, men bliver spået store fremtidsperspektiver, bl.a. fordi iPSC åbner mulighed for at benytte patientens egne celler som grundlag for stamcellebehandling. Dermed kan man undgå den immundæmpende medicin, der vil være nødvendig ved anvendelse af f.eks. embryonale stamceller, fordi de ikke accepteres af patientens immunsystem.

En lignende metode til udvikling af stamceller baseret på kernetransplantation bliver dog dømt ude af Thomas G. Jensen.

Kernetransplantation blev tidligere spået en stor fremtid, da man angiveligt kunne lave patientspecifikke stamceller ved at isolere cellekerner og overføre dem til æg for at reprogrammere cellerne og dermed skabe en stamcelle. Sådan klonede man f.eks. fåret Dolly, men forsøg med menneskeceller udført af den koreanske forsker Hwang Woo-Suk viste sig at være fusk, og siden er interessen for metoden aftaget markant.

Engelske forskere har forsøgt at løse immunproblemet på en anden måde, nemlig ved at indkapsle fosterstamceller. Kapslerne er skabt, så kroppen ikke reagerer mod de fremmede celler, men så de alligevel kan frigive proteiner som vækstfaktorer, som kan hjælpe på bestemte sygdomme.

Men spørger man Thomas G. Jensen, hvor stamcelleforskningen giver de bedste behandlingsmuligheder i fremtiden, så er det slet ikke selve brugen af stamceller, han peger på.

»Personligt tror jeg, den største gevinst bliver nye lægemidler baseret på vores viden om stamceller,« siger han og peger på forskningen i kræftstamceller.

For nylig offentliggjorde amerikanske og europæiske forskere, at de endelig havde fundet de særlige stamceller, der giver hjerne-, hud- og tarmkræft hos mus. Opdagelsen åbner for, at læger i fremtiden kan kurere kræft ved at fjerne kræftstamcellerne. Tumorer kommer nemlig igen, fordi kræftstamcellerne producerer nye celler.

Men sidder man med et dødssygt barn i armene, og håber man desperat på en mirakelkur i stamcellebehandling, så kan man hurtigt lade sig forføre på nettet. Alene i Kina er der over 100 private stamcelleklinikker, og industrien vokser, selvom udokumenterede behandlinger er forbudt ved lov.

Problemet bliver jævnligt drøftet af stamcelleforskere på kongresser over hele verden, og holdningen er klar:

»Der findes rigtig mange former for fuldstændig udokumenteret stamcelleterapi, hvor der totalt mangler beviser på effekterne. Det er kun drevet af masser af desperate mennesker og umoralske private klinikker. Det er forkasteligt,« siger stamcelleforsker og ph.d. Malin Parmar fra Wallenberg Neuroscience Center på Lunds universitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan ikke undgå at tænke på sædbanker og sagen om NF1. Hvad er muligheden for at få overført en anden ubehagelighed selvom den første kureres. Stamceller er i mange henseender fantastiske, men der må jo være en vis mængde arvemateriale som kommer med. Hvordan sikrer man sig, at det ikke bliver en Pandoras æske.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten