Sabotagen af Nord Stream 1 og 2 har skabt frygt for sikkerheden på andre gasrørledninger og kritisk infrastruktur.
Især Norges 8.800 kilometer gasrørledninger, der forsyner Europa med en stor mængde gas, virker udsatte.
Nu melder flere norske selskaber sig klar til at løfte sikkerheden omkring gasrørene ved hjælp af undervandsfartøjer, de har til rådighed, skriver den norske pendant til Ingeniøren, Teknisk Ukeblad. En af dem er Reach Subsea, der ligger inde med ti skibe og dertilhørende undervandsfartøjer, der kan sendes ned på havbunden.
»Det er overkommeligt at undersøge 8.800 kilometer rørledning,« siger administrerende direktør Jostein Alendal.
Normalt arbejder firmaet med havbundsundersøgelser ved etablering af infrastruktur under havet - eksempelvis at fjerne miner fra 2. verdenskrig. De evner kan bruges til at overvåge gasrørledningerne mod nutidige farer.
Jostein Alendal vurderer, at firmaet vil kunne inspicere 150 kilometer i døgnet og dermed klare en fuld inspektion af rørnettet på knap 60 dage.
I fællesskab med andre aktører vil det kunne tage kortere tid, siger Jostein Alendal.
Det norske søværn råder over mindst fire undervandsdroner og medfølgende overvågningsskibe, skriver TU. Det norske firma Argeo melder sig også klar med sine fire undervandsdroner og et dertilhørende ubemandet skib, der skal følge med på overfladen.
Navlestrenge og data gennem lydbølger
Undervandsdronerne skal indsamle data under vandet som videooptagelser, sonar-målinger af omgivelserne og magnetiske målinger, som gør dem i stand til at spotte eventuelle sprængladninger helt ned til fem meter under havbunden. Den data skal så sendes til de mennesker og myndigheder, der skal bruge det.
Da man ikke kan sende radiobølger gennem vand, må der andre metoder til. Det har de to norske firmaer to forskellige løsninger på.
Reach Subseas undervandsdroner er såkaldte ROV’ere (Remotely Operated Vehicles), der er forbundet til et moderskib med et kabel. Kablet fører strøm til undervandsdronen og gør den i stand til at transmittere store mængder data i realtid.
Moderskibene er styret af mennesker, men næste år får firmaet to automatiske moderskibe, hvilket vil gøre det muligt at inspicere ledningerne hyppigere, da det er billigere.
»I farlige situationer kan det også være tryggere at sende ubemandede fartøjer.« siger Jostein Alendal.
Argeo bruger allerede nu et ubemandet overfladefartøj, som bærer navnet Argeo Argus. Til gengæld behøver undervandsdronerne ingen ledning. De fritsvømmende mini-ubåde kaldes AUV’er (Autonomous Underwater Vehicle) og kan overføre data til moderskibet gennem lydbølger.
AUV’erne kan dykke helt ned til 6.000 meter, hvilket dog ikke bliver nødvendigt i det norske farvand.
De ubemandede fartøjer kan sejle rundt og inspicere rørledninger i 25 til 30 dage uden stop, fortæller Argeos administrerende direktør Trond Crantz.
»Vi har en dialog med myndighederne. Brug af ubemandede fartøjer frigør ressourcer og kan kobles op på et operationscenter på land.«
Til januar skal Argeos moderfartøj udstyres med sensorer, der kan opdage sprængladninger på ned til et kilo og være med til at spore ubåde, fortæller Crantz.
