Undervandsdroner kan sikre overvågning af 8.800 kilometer norske gasrørledninger

Det norske firma Argeo har to Sea Raptor 6000 AUV'er, der kan dykke ned til 6 kilometer. Illustration: Argeo

Sabotagen af Nord Stream 1 og 2 har skabt frygt for sikkerheden på andre gasrørledninger og kritisk infrastruktur.

Især Norges 8.800 kilometer gasrørledninger, der forsyner Europa med en stor mængde gas, virker udsatte.

Nu melder flere norske selskaber sig klar til at løfte sikkerheden omkring gasrørene ved hjælp af undervandsfartøjer, de har til rådighed, skriver den norske pendant til Ingeniøren, Teknisk Ukeblad. En af dem er Reach Subsea, der ligger inde med ti skibe og dertilhørende undervandsfartøjer, der kan sendes ned på havbunden.

»Det er overkommeligt at undersøge 8.800 kilometer rørledning,« siger administrerende direktør Jostein Alendal.

Normalt arbejder firmaet med havbundsundersøgelser ved etablering af infrastruktur under havet - eksempelvis at fjerne miner fra 2. verdenskrig. De evner kan bruges til at overvåge gasrørledningerne mod nutidige farer.

Jostein Alendal vurderer, at firmaet vil kunne inspicere 150 kilometer i døgnet og dermed klare en fuld inspektion af rørnettet på knap 60 dage.

I fællesskab med andre aktører vil det kunne tage kortere tid, siger Jostein Alendal.

Reach Subseas ROV Survey Interceptor, som er forbundet med et moderskib via et kabel. Illustration: Reach Subsea

Det norske søværn råder over mindst fire undervandsdroner og medfølgende overvågningsskibe, skriver TU. Det norske firma Argeo melder sig også klar med sine fire undervandsdroner og et dertilhørende ubemandet skib, der skal følge med på overfladen.

Navlestrenge og data gennem lydbølger

Undervandsdronerne skal indsamle data under vandet som videooptagelser, sonar-målinger af omgivelserne og magnetiske målinger, som gør dem i stand til at spotte eventuelle sprængladninger helt ned til fem meter under havbunden. Den data skal så sendes til de mennesker og myndigheder, der skal bruge det.

Da man ikke kan sende radiobølger gennem vand, må der andre metoder til. Det har de to norske firmaer to forskellige løsninger på.

Reach Subseas undervandsdroner er såkaldte ROV’ere (Remotely Operated Vehicles), der er forbundet til et moderskib med et kabel. Kablet fører strøm til undervandsdronen og gør den i stand til at transmittere store mængder data i realtid.

Argeos førerløse moderskib Argeo Argus fra Maritime Robotics. Illustration: Argeo

Moderskibene er styret af mennesker, men næste år får firmaet to automatiske moderskibe, hvilket vil gøre det muligt at inspicere ledningerne hyppigere, da det er billigere.

»I farlige situationer kan det også være tryggere at sende ubemandede fartøjer.« siger Jostein Alendal.

Argeo bruger allerede nu et ubemandet overfladefartøj, som bærer navnet Argeo Argus. Til gengæld behøver undervandsdronerne ingen ledning. De fritsvømmende mini-ubåde kaldes AUV’er (Autonomous Underwater Vehicle) og kan overføre data til moderskibet gennem lydbølger.

AUV’erne kan dykke helt ned til 6.000 meter, hvilket dog ikke bliver nødvendigt i det norske farvand.

Argeos anden type AUV, Hugin 6000, som firmaet har to af. Illustration: Argeo

De ubemandede fartøjer kan sejle rundt og inspicere rørledninger i 25 til 30 dage uden stop, fortæller Argeos administrerende direktør Trond Crantz.

»Vi har en dialog med myndighederne. Brug af ubemandede fartøjer frigør ressourcer og kan kobles op på et operationscenter på land.«

Til januar skal Argeos moderfartøj udstyres med sensorer, der kan opdage sprængladninger på ned til et kilo og være med til at spore ubåde, fortæller Crantz.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

6 små autonome undervands droner og 1 mellemstor og 5 ROWer til minerydning.

Vi må hellere se at komme i gang med at inspicerer rør og kabler, for de kan alle være mineret for måneder siden.

  • 10
  • 2

AUV’er bevæger sig typisk med ca 2 m/s. Dvs min 8000km / 6 / 2m/s = 185 timer mellem hvert besøg. Det er helt håbløst at forhindre en nogenlunde kapabel stat i at sabotere rørledninger hvis det er deres ønske. AUVer kan bruges til en masse andet fornuftigt også militært. Google fx Anduril Australien eller Oceaneering Freedom. Atomkraft og landbaseret vind/sol er mindre sårbart.

  • 0
  • 0

Da man ikke kan sende radiobølger gennem vand, må der andre metoder til

Det er nu vist ikke (helt) korrekt(?):

During the Cold War, however, nuclear-powered submarines were developed that could stay submerged for months. In the event of a nuclear war, submerged ballistic missile submarines have to be ordered quickly to launch their missiles. Transmitting messages to these submarines is an active area of research. Very low frequency (VLF) radio waves can penetrate seawater a few hundred feet (10–40 meters), and many navies use powerful shore VLF transmitters for submarine communications. A few nations have built transmitters which use extremely low frequency (ELF) radio waves, which can penetrate seawater to reach submarines at operating depths...

https://en.wikipedia.org/wiki/Communicatio...

  • 1
  • 0

Distributed accoustic sensing (DAS) er en bedre løsning til overvågning. Ubådene er en glimrende løsning til inspektion, men ikke praktiske til desideret overvågning. Det giver mere mening at benytte fiber optiske DAS systemer som kan overvåge 30-75 km pr. system og derfra lytte til den omgivende aktivitet og med de rette algorritmer bestemme om den er en trussel eller ej. Se e.g. https://hal.archives-ouvertes.fr/hal-03209... Teknologien er allerede i brug på land, hvor den kan advare mod fx. gravearbejde eller tung belastning nær rørene, men der vil så vidt jeg ved, skulle udvikles teknikbokse der kan sidde under vandet og give ekstra målestationer for at få dækket de rør og ledninger der er længere end ca 100 km. Sådanne systemer ville kunne give en øjeblikkelig advarsel ved suspekt aktivitet nær rørene og så kan man så sende skibe eller ubåde ud og inspicere hvad der foregår. Systemerne kan derudover detektere tilstedeværelse og position for lækager på rør, fejl på kabler og andre interessante ting. De ville nok også kunne detektere passage af ubåde så forsvaret ville vide hvis fremmede magter sniger sig rundt i vores farvande.

Danmark producerer lasere der kan bruges til dette, men ikke fulde systemer: https://www.nktphotonics.com/applications/...

  • 2
  • 0

AUV’er bevæger sig typisk med ca 2 m/s. Dvs min 8000km / 6 / 2m/s = 185 timer mellem hvert besøg. Det er helt håbløst at forhindre en nogenlunde kapabel stat i at sabotere rørledninger hvis det er deres ønske. AUVer kan bruges til en masse andet fornuftigt også militært. Google fx Anduril Australien eller Oceaneering Freedom. Atomkraft og landbaseret vind/sol er mindre sårbart.

Fodtudser med en riffel på skulderen bevæger sig langsommere end 2m/s men bliver stadig brugt til bevogtningsopgaver. Løsningen er at skalere antallet af enheder der bruges til bevogtning.

En stor del af prisen på undervandsdroner vil være udviklingsomkostninger så om der skal produceres 10 eller 1000 gør ikke nødvendigvis den store forskel.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten