Undervandsdrone skal kortlægge CO2 i havet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Undervandsdrone skal kortlægge CO2 i havet

Med Mesobot vil forskerne forsøge at få svar på, hvor meget CO2 smådyr i havet tager med sig ned i dybet. Illustration: Woods Hole Oceanographic Institution (WHOI)

Plankton og smådyr i havet bidrager til et naturligt CO2-lager via en af de størst dyrevandringer, der finder sted på Jorden. Organismerne ligger højt i havet, når det er mørkt, og bevæger sig dybere ned, når solen skinner. Og på vejen ned i dybet tager de CO2 med sig.

Hvor meget CO2 der følger med ned, og om det overhovedet forbliver dernede, ved vi ikke endnu. Men med undervandsdronen Mesobot skal forskere nu forsøge at undersøge dette nærmere – og dermed finde ud af, hvor vigtige disse havorganismer er for klimagasbalancen i atmosfæren.

Mesobot er under udvikling ved Woods Hole Oceanographic institute (WHOI) i USA. Den skal udstyres med en række sensorer og sandsynligvis kunstig intelligens, så den autonomt kan følge små partikler, der synker, og bobler, som stiger op i de øverste 200-1.000 meter af havet – det, som udgør det mesopelagiske lag.

»Med Mesobot-dronen vil vi kunne følge organismerne i op til et døgn. Dronen bliver et nyt værktøj til at forstå denne proces. Hidtil har ingen formået at løse matematikken i det her,« siger seniorforsker Dana Yoerger fra WHOI.

De første tests af undervandsdronen skal efter planen finde sted til næste år. Robotten er en del af et seksårigt forskningsprojekt, og Dana Yoerger håber at kunne fremvise de første resultater om fem år.

Skidtet synker

Mesopelagiske organismer er småfisk, krill og gopler, som opholder sig på åbent hav. De mesopelagiske fisk alene udgør ifølge det norske havforskningsinstitut 100 gange mere biomasse end alle de fisk, der bliver fanget hvert år i hele verden.

Processen, hvor CO2 bliver taget ud af cirkulation af de organismer, der synker om dagen, kaldes også den biologiske CO2-pumpe. Det er planteplanktonet, som tager CO2 med sig, men dyr som krill spiser planteplanktonet. Og krill bliver så til mad for andre arter længere oppe i fødekæden. En del af CO2’en fra disse organismer synker med affaldsstoffer, og da der er så mange af dem, bliver det til rigtig meget CO2.

At afføringen fra de mesopelagiske organismer synker, i modsætning til for eksempel afføringen fra en hval, som flyder, er afgørende, ifølge Dana Yoerger. Det er det, der får CO2’en til at falde til bunds.

Kan gøde havet

Det er muligt at give den naturlige proces et ekstra spark ved at gøde havet med opløst jern. Jernindholdet i havet er i mange tilfælde det, der begrænser opblomstringen af planteplankton i havet. Tilsætter man jern, øger man også mængden af planteplankton og dermed indirekte mængden af mesopelagiske organismer.

Tyske og indiske forskere udførte for ti år siden et forsøg, hvor de gødede et havområde på 300 kvadratkilometer med jern. Forsøget, som fik navnet Hoafex, førte til algeopblomstring og flere mesopelagiske organismer.

Men forsøgene er kontroversielle, og FN har begrænset mulighederne for at udføre storskala-forsøg, før man ved mere om effekterne af den slags forsøg.

Her forklarer Dana Yoerger, hvordan Mesobot skal samarbejde med en drone, som måler organismer akustisk. Illustration: Arne Fenstad

Mere fiskeri

Interessen for at udnytte de mesopelagiske arter er steget de seneste år. I Det Sydlige Ishav foregår der allerede kommercielt fiskeri efter krill, som bruges i helsekost, og i Norskehavet er der blevet åbnet for forsøgsfiskeri efter vandlopper. Der er også udført forsøg med fiskeri efter mesopelagiske fisk som lysprikfisk, hovedsagligt til brug som ingrediens i foder.

Mesobot kan ifølge udviklerne bidrage til en bedre forvaltning af de mesopelagiske arter.

»Pointen er ikke, at man skal holde op med denne type af fiskeri, men at det i stedet skal foregå på en bæredygtig måde. Og for at det kan ske, er vi nødt til at udvikle nye teknologier,« siger Dana Yoerger.

Vejer 75 kilo

Mesobot bliver et relativt lille fartøj på blot 75 kilo. Den har stereokamera og et almindeligt kamera med stabilisator og lys. Derudover har den mulighed for at tage prøver af vandet og organismerne.

Lyset og thrusterne er udviklet til at påvirke de organismer, som Mesobot skal måle, så lidt som overhovedet muligt.

Dronen udvikles ved WHOI i samarbejde med universiteterne Texas Rio Grande og Stanford samt Monterey Bay Aquarium Research Institute. Finansieringen står den amerikanske stat for.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

<sur-gammel-mand>
Det er ikke længe siden jeg var til en lille konferrence med nogle virksomheder. Een af dem talte om "undervandsdroner"...

Interesseret som jeg er i undervandsteknologi, spurgte jeg lidt ind til deres teknologi, for at opdage at deres "undervandsdrone" bare er det andre har kaldt en ROV i 40+ år.

"Men Mesobot er jo computerstyret" - Ja, det har så heddet en AUV de sidste 20+ år (nogle siger meget længere). Nåh ja, de Amerikanske militærfolk roder så rundt i forkortelserne AUV og UAV, så hos dem hedder det i stedet en UUV.

Brug dog eksisterende begreber!!!
</sur-gammel-mand>

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten