Efter nogle timers søgen med en undervandsdrone fandt det svenske medie Expressen gerningsstedet for en af sprængningerne på Nord Stream 1.
Hvad de fandt 80 meter under havet var et gabende hul i røret, og da de lod dronen svømme videre for at finde den anden ende, var den intet sted at se.
Kun en lang, zigzagget sprække i havbunden viser, hvor røret har ligget. Rundt om er der stumper af metal, og metalwirer stikker bøjet op hulter til bulter fra det ødelagte rør.
Expressen vurderer ud fra undervandsoptagelserne, at mindst 50 meter rør er forsvundet. Men hvordan det er sket, har de svært ved at vurdere ud fra optagelserne.
»En teori er, at der er dannet en lang revne langs røret på grund af trykket fra eksplosionen. Det er en ekstrem kraft, der kan bøje så tykt metal på den måde, vi ser,« siger Trond Larsen fra firmaet BlueEye Robotics, der styrede undervandsdronen fra Expressens skib.
Højt tryk kan have flyttet rørledningen
Den teori bakker Lars Nøhr-Nielsen op om, med det forbehold at det er svært at sige noget klart ud fra billederne. Han er projektleder i FORCE Technology, der i 2008 stod for verdens hidtil største prøvesprængning af et gasrør på land.
»Det der ofte sker med gasrør, er, at så snart der er skabt en revne, så vil det indvendige overtryk fra gassen få røret til at åbne sig som en lynlås. Alene det indvendige tryk kan rive røret fra hinanden og flytte på det, og det kan være en forklaring på, hvad der er sket. Det er nogle virkelig store kræfter, der bliver sluppet løs.«
Den effekt var netop hvad man ville undersøge i sprængningstesten fra 2008, og kan tydeligt ses i videoen herunder:
Hvor lang ‘lynlåsen’ bliver, afhænger bl.a. af de svejsninger, der er mellem rørstykkerne, fortæller Lars Nøhr-Nielsen. I Nord Stream 1’s tilfælde består røret af 12 meter lange sammensvejsede stykker; stedet hvor stykkerne mødes kan fungere som en stopklods for revnen og dermed mindske skaden.
Det er dog ikke en garanti, for kvaliteten af svejsesømmene har stor betydning for, hvor langt revnen kan løbe; I fri luft vil en revne i et naturgasrør kunne løbe adskillige kilometer, hvis svejsningerne er udført på den forkerte måde, fortæller Lars Nøhr-Nielsen. Han vil dog ikke gisne om, om der er brugt en eller flere bomber.
Flere sprængladninger virker til at være mest sandsynligt, vurderer Peter Hald, der er kemisk forsker på Aarhus Universitet og har stor erfaring med eksplosioner på land. Hvis det er rigtigt er det tegn på et nøje planlagt arbejde, mener han.
»Det kræver jo, at man detonerer dem absolut samtidig, fordi vi har én pæn puls på den seismiske måling. Så skal man have et tændsystem dernede til at tænde dem samtidig.«
Peter Hald tilslutter sig også, at det store tryk i røret kan have påvirket eksplosionen gevaldigt.
»Det er en uhyggelig masse energi der er opsparet i komprimerede gasser, og her har ”gasflasken” været 1200 km lang og 1,1 meter i diameter.«
Myndigheder indleder samarbejde
I morges meldte PET og Københavns Politi ud i en pressemeddelelse, at de har indgået et samarbejde om efterforskningen af Nord Stream-sprængningerne.
Det kommer efter myndighederne i fællesskab med Forsvaret har undersøgt gerningsstedet og konkluderet, at der er sket »omfattende skader« på rørene.
Af hensyn til efterforskningen vil myndighederne ikke udtale sig om sprængningerne, og det er derfor ikke til at sige, hvad de ved, og hvad de eventuelt har bjærget af bevismateriale fra havbunden.
Men Lars Nøhr-Nielsen er ikke i tvivl:
»Dem der har sprængt de her rør, har brugt en sprængladning, der er mere end tilstrækkelig. De har med stor sandsynlighed ikke bare villet sprænge hul i røret, de har villet gøre det ubrugeligt.«
