Undersøgte sig selv efter kødskandale: »Vi er ikke ude på at frikende os selv«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Undersøgte sig selv efter kødskandale: »Vi er ikke ude på at frikende os selv«

Illustration: Ingeniøren

Det første spørgsmål i dette interview er af den slags, som den hårdtslående journalist normalt stiller sine ofre, når hele sammenhængen er rullet op for snurrende kamera.

Men først introducerer vi de interviewede: Prodekan Kurt Nielsen og direktøren for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet Niels Halberg. De har stået bag en undersøgelse oven på skandalen om en rapport, der bagatelliserede klimapåvirkningen fra oksekød, og som landbrugets organisationer fik mulighed for at påvirke formidlingen af.

Selve rapporten blev trukket tilbage i december, og i denne uge afsluttede dekanatet ved Aarhus Universitet sin undersøgelse af 55 andre rapporter med penge fra private organisationer og virksomheder – helt overvejende landbrugets organisationer og firmaer i landbrugssektoren.

Undersøgelsen førte til rettelsesark til hele 34 af universitetets udgivelser, men ingen blev trukket tilbage.

Læs også: Omstridt Aarhus-forskning blev stort set aldrig kvalitetstjekket

Aarhus Universitet stod selv for hele undersøgelsen uden at hente ekstern bistand. Om resultatet er der kun offentliggjort en kort meddelelse på universitetets hjemmeside – foruden rettelsesarkene. Der er ingen offentlig tilgængelig information om, hvordan undersøgelsen er gennemført, hvem der har stået for detaljerne eller på hvilken baggrund, universitets ledelse har frikendt rapporterne fra at være i liga med oksekødsskandalen.

Og nu til spørgsmålet:

Er det ikke, som når Danske Bank har foretaget hvidevask? Man tror ikke rigtigt på, at de frikender sig selv, med mindre de fremlægger sort på hvidt, hvordan de har gjort.

»Vi er ikke ude på at frikende os selv. Vi er ude på at fremlægge mere tydelig og transparent information om, hvordan det samarbejde er foregået. Det gør vi nu. Så har vi undersøgt, om andre rapporter har haft de problemer, som der var med den oksekødsrapport, vi trak tilbage, og det har vi ikke kunnet finde. Det står andre frit for at undersøge det på deres måde,« svarer Niels Halberg.

DCA mangler transparens

Han og den øvrige ledelse kommet frem til, at når det gælder samarbejdet med private parter, som betaler forskning, så mangler DCA transparens. Fremover kommer der derfor krav om bedre at angive, hvem der har betalt hvilke dele af forskningen, og om at angive nøjagtigt, hvem der har foreslået hvilke tekstrettelser.

Læs også: Undersøgelse: 34 af 55 rapporter fra omstridte Aarhus-forskere indeholder fejl

Så næste spørgsmål lyder, hvor transparent universitetets egen undersøgelse er, når den ikke er offentligt tilgængelig?

»Det væsentlige er de indstik, vi har udgivet rapport for rapport. Vi har netop bestræbt os på at øge transparensen,« lyder Niels Halbergs svar. Indstik er universitets betegnelse for rettelsesark.

Ingeniøren argumenterer derefter med, at det er vanskeligt for offentligheden at få indsigt i, om der er et systematisk problem på DCA, når metoden bag undersøgelsen ikke er offentlig tilgængelig.

Jeg synes ikke, at det rimer med, hvad I selv prædiker.

»Nå, synes du ikke det,« replicerer prodekan Kurt Nielsen.

Nej.

»Det synes jeg egentlig, at det gør. Der er en samlet konklusion. Der står, at tre af de rapporter har vi fundet alvorlige fejl i. Der er fortalt, hvad vi har gjort, og hvad konklusionen er,« siger Niels Halberg.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg som interesseret journalist eller forsker skal se i hvert enkelt indstik, hvordan I har bedømt hver enkelt rapport, og hvordan I er kommet frem til den konklusion?

»Så må du gå ind og læse indstikket. De ligger på nettet nu,« siger Niels Halberg.

Der findes ikke engang en liste over de 34 rapporter.

»Det kan du se på DCA-hjemmesiden.«

Her ligger rapporterne ganske rigtigt, men de er ikke samlet, og der findes ikke en liste over dem. Det betyder, at man skal læse i samtlige udgivelser fra DCA de seneste fem år for at finde de 34 rapporter og rettelsesarkene, og arkene indeholder ingen beskrivelse af, på hvilken baggrund de er udformet. Derfor konstaterer Ingeniøren, at det er alt andet end superlet at skaffe sig et overblik.

»Let eller ikke let. Dokumentationen er der. Så må man tage den tid, det kræver,« mener Niels Halberg.

Når I skriver, at der skal være en ekstern kvalitetssikring af rapporterne, som DCA udgiver, hvilken ekstern kvalitetssikring har der så været af jeres egen gennemgang af rapporterne?

»Vi skriver, at videnskabeligt arbejde skal peer reviewes,« konstaterer Niels Halberg.

»Intern fagfællebedømmelse«

Her sætter vi ordvekslingen midlertidigt på pause. For undersøgelsen fra Aarhus Universitet omfatter ikke de 55 rapporters videnskabelige kvalitet. På det område har dekanatet udelukkende spurgt forskerne, om de stadig står ved deres konklusioner. Det gør hver og én.

Desuden konkluderer Kurt Nielsen og Niels Halberg, at det ikke vil være muligt at benytte et traditionelt peer review på de rapporter, som Aarhus Universitet selv udgiver, og som har været genstand for undersøgelsen. Det skyldes både, at partnerne ofte ikke kan vente et år på resultaterne, som publiceringen i et videnskabeligt tidsskrift typisk tager, og at formidlingen i universitetets egne rapporter ofte er anderledes. Derfor vil universitetet i stedet benytte, hvad det kalder »intern fagfællebedømmelse«.

Det er imidlertid heller ikke sket tidligere, men nu kommer der en proces til at styre det.

På den baggrund fortsætter vi spørgsmåls-bombardementet.

Hvem har fagfællebedømt jeres undersøgelse?

»Det, vi har gjort, er, at der er lavet et interview med forskerne for at høre, om de fortsat står på mål for det forskningsfaglige indhold i hver af rapporterne. Så har vi set på, om de rapporter, vi har gennemgået, lider af nogle af de samme fejl og mangler som den kødrapport, der har været omtalt så meget i pressen. Hvis de har gjort det, har vi gjort opmærksom på det i indstikket,« svarer Kurt Nielsen, inden Niels Halberg tager over:

»Du kan godt sige, at der har været intern fagfællebedømmelse af den her kritik, fordi der dels har været en udenforstående, som har interviewet hver eneste forsker eller forskergruppe bag rapporterne og skrevet en konklusion sammen, dels har to andre læst det igennem«.

Men hvorfor er det så ikke gjort transparent?

»Hvor er det egentlig, at du er på vej hen med de spørgsmål,« spørger Niels Halberg nu tilbage.

»Er du ude på at pille undersøgelsen i stykker?«

Et godt sted at starte er at spørge jer, hvorfor I ikke har taget jeres egen medicin.

»Vi har taget vores egen medicin. Det har jeg lige forklaret dig,« siger han.

I skriver, at der skal være en klar procedure, og at man skal kunne se, hvad alle parter har bidraget med. I jeres undersøgelse kan jeg ikke engang se, hvem der har læst rapporterne igennem, eller hvem der har interviewet forskerne.

»Det, du refererer til, er, når der er eksterne bidragydere fra erhvervet inde over en rapport. Vi har ikke lagt skjul på, at vi har gennemført en intern proces. Vi har villet dobbelttjekke og rydde op i alt det her. Det har vi gjort på den bedste måde, vi kunne se,« siger Niels Halberg.

Hvorfor skal der være forskel på kvalitetssikringen af jeres arbejde med denne undersøgelse og den kvalitetssikring, som finder sted, når der er eksterne midler involveret?

»Prøv at forstå, at det her ikke er en faglig kvalitetssikring. Det er måske, hvad du misforstår. Hvis vi havde lavet en faglig kvalitetssikring, så havde det været noget helt andet. Men det her er et tjek på, hvilke erhvervssamarbejder, der har været, og hvordan de eksterne partnere måtte have bidraget helt præcist til forskellige afsnit. Det giver ikke mening at sammenligne med de processer, vi beskriver for en faglig kvalitetssikring,« argumenter Niels Halberg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis nu universitetet af egen fri vilje var kommet frem til det ekstremt beskæmmende indhold, som journalisterne ved dagbladet Ínformation afdækkede omkring skriveproces, initiativtager og slet skjult søgte konklusioner i den famøse rapport, så kunne man have vundet lidt troværdighed.

Hvis nu det ikke også for længst var kendt, hvordan man lod sig binde med dobbelt mundkurv i forbindelse med bestillingsarbejdet, det falske grundlag for landbrugspakkens vedtagelse i 2016, så ville Århus Universitet også have haft lidt mere troværdighed. Men det har Århus Universitet ikke. Derfor er forsikringerne om, at man skam er habil i rollen som sin egen kontrollant, og at man skam vil sandheden latterlige!

Man har et kæmpe habilitetsproblem.

Men det gælder jo stort set over hel linjen på de danske universiteter, hvor erhvervsinteresserne sidder tungt på de styrende organer, og hvor frie midler bindes op på projekter, som defineres ude fra, af store danske firmaer, som kan trække hver eneste krone fra, som de investerer i de projekter, som man spænder universiteterne op på.

Den ideologi, som driver ledelserne på universiteterne, handler om, at hvad der er godt for de store firmaer, som kan styre og bestemme over universiteternes forskning, det er ikke bare godt for dem, men i det hele taget.

Egentlig er der tale om en yderst pervers form for neoliberal, dvs. privat styring af statsmidler, dvs. privates forsvar for statsstøtte i liberalismens navn.

Ideologien, som man dækker sig ind under, formuleres eksemplarisk på universiteternes fagøkonomiske fakulteter, hvor de faktaresistente dogmer af klassisk naturvidenskabelig art trækkes ned over regnemodellerne for samfundets økonomi, som om man kunne udlede og forklare hele samfundet ud fra entydige logiske og matematisk givne regnemodeller.
https://www.google.dk/search?sxsrf=ACYBGNR...

Den kortest mulige vej mellem (brugerdefineret, dvs. af køber(hvor staten betaler,ikke køber) på forhånd defineret konklusion af forskning/i bestilt rapport) forskning og faktura, oprindeligt formuleret ideal af Helge Sander, får hele tiden nye dimensioner af betydning.

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten