Undersøgelse: Vi spiser hellere græs og alger end insekter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Undersøgelse: Vi spiser hellere græs og alger end insekter

Insekter får svært ved at gøre indtog på danskernes tallerkener, mens vi ikke ser problemer ved at spise alger, viser undersøgelse fra Ingeniørforeningen.

Insekter er spået at blive en af de proteinkilder, som skal være med til at brødføde den stigende befolkning i de kommende årtier. Står det til danskerne, så beholder de dog fortsat bøffen – og evt. fisken – på tallerknen og holder insekterne langt væk.

I en undersøgelse blandt 2013 danskere mellem 18-70 år, som Ingeniørforeningen IDA har foretaget, understreger 65 procent af respondenterne, at de enten ’helt sikkert ikke’ eller ’ikke tror’, at de er åbne over for flere proteiner i kosten fra insekter.

»Men der er også en tredjedel, der er forholdsvis åbne, og det synes jeg, er interessant,« siger Niels Heine Kristensen, professor på Aalborg Universitet (AAU Food Studies) og medlem af IDA Levnedsmiddelselskabet.

»Insekter kan være en ret udfordrende tanke for den almindelige forbruger. De fremkalder billeder, og ser man maddiker for sit indre blik, når der står 'insekter', så er man måske ikke så åben. Vi kan ikke se af undersøgelsen, hvilken kobling respondenterne foretager, men vi ved fra undersøgelser på AAU Food Studies, at hvis folk først har smagt f.eks. en kage med insekter i, så synes de ikke, det er så slemt,« siger han.

Læs også: Fagfolk om fremtidens mad: I 2050 bliver vores mad grønnere, sundere og mere personlig

Fisk ser danskerne ikke som noget problem at spise flere af, og - mere overraskende måske – næsten halvdelen af de adspurgte er forholdsvis positive over for, at lade græsarter og alger indgå i kosten.

Større er skepsissen over for kunstigt kød lavet af bønner. At spise bakterier – hvilket f.eks. kunne være i form af cyanobakterier, også kendt som blågrønalger – er heller ikke fristende, fremgår det af besvarelserne.

»Lige som med insekterne tror jeg, at folk forbinder bakterier med noget uhygiejnisk og måske også noget sygdomsfremkaldende. Derimod lyder græs og alger mere sundt, så måske bliver det i højere grad lagt på linje med grøntsager,« vurderer Niels Heine Kristensen.

Læs også: Går vi mod en global fødevarekrise i 2050?

Diskussionen om nye proteinkilder er som følge af, at befolkningstallet i verden stiger. I 2050 forventes det, at vi runder de 9 milliarder mennesker på kloden, mens markarealer formentlig ikke bliver udvidet i samme tempo.

Samtidig lider klimaet og miljøet under landbrugets animalske produktionen, så forskere over hele verden leder også efter mere miljøvenlige løsninger.

Insekterne har et højt protein-output i forhold til, hvor meget de selv spiser, hvorimod der er meget spild i køer, som forbrænder store mængder foder, før de bliver til bøffer. Samtidig udleder insekter heller ikke så store mængder CO2.

Cyanobakterier er der forskere, der undersøger til bl.a. foderbrug, men også i rumfartsøjemed har bakterierne vakt interesse. De er robuste og kan leve af grundstoffer, der bl.a. findes på Mars. Dog skal der formentlig noget tilvænning til, før man glædeligt sluger den grønne masse.

Læs også: Rumbiolog: Bakterier skal hjælpe astronauter med at leve på Mars

Danskernes øjne for klimaet ser dog også ud til at ramme appetitten. Få af de adspurgte kødspisere var villige til at opgivet kødet, men 17 procent forventede dog at spise mindre kød fremover. Heri er ikke indregnet fisk.
ver halvdelen, at det handler om egen sundhed og/eller hensyn til miljøet. For de færreste var smag eller økonomi faktorer, der skulle få dem til at skære ned.

En tredjedel tænkte desuden på dyrevelfærd, mens 41 procent ville gå efter en mere varieret kost, hvor kød kom til at spille en mindre rolle.

Niels Heine Kristensen finder det forventningligt med fået større fokus på klima, men han finder det overraskende, hvem der er villige til at skære i kødet og erstatte med andre proteiner generelt.

»Vi hører typisk, at det især er de unge, som tænker i vegetar- og veganermad, men jeg synes, at disse svar fortæller, at tendensen går på tværs af generationer. Det er ikke længere kun den yngre generation, der viser interesse for at gøre noget andet,« siger Niels Heine Kristensen.

Innovationsfonden skød i november 19 mio. kroner i et projekt, der skal gøre produktion af melorme lukrativ i Danmark til brug i foder og fødevarer.

Kommentarer (12)

til at jeg vil spise mere kød er for at forhindre verdens befolkningen i at stige og sende et signal om min utilfredshed med at der åbenbart er folk, som mener at vi skal æde alger, insekter og snart vores egen afføring for at nogle kan få langt flere børn end de kan brødføde og som der er plads til.

Det er en ægte pisse i sengen løsning. Hvordan kan verdens ledere fejle så eklatant? Er det fordi de håber på at dø af ælde før de skal æde insekter eller fordi de og deres familier regner med at være så rige at det kun er "de andre" - altså pøblen og de fattige, som skal æde det?

Og hvordan harmonerer de her ideer og planer med at vi skal passe på naturen og andre dyrearter? Overhovedet ikke! Det er som COP dit og dat møderne - der er ingen reel styring og intet ønske om at nå i mål, som overstiger ønsket om tilfredsstillelse og rigdom her og nu.

  • 4
  • 10

folk, som mener at vi skal æde alger, insekter og snart vores egen afføring for at nogle kan få langt flere børn end de kan brødføde og som der er plads til.


Hvis du nu gad at sætte dig lidt ind i tingene.
Så ville du vide at verdens fødselstal næsten er stagneret.
For at holde en stabil befolkningstal skal der fødes 2,1 barn per par.
Der fødes, lidt afhængig af hvem du spørger, mellem 2,3 og 2,5 barn per par.
Og med faldende tendens.
Så det problem du er så sur over eksistere ikke mere.

Befolkningstilvæksten er drevet af en forøget levealder, som følge af bedre levevilkår.
Man regner med at befolkningen vil stagnerer omkring 9 til 11 milliarder mennesker. Igen afhængig af hvem du spørger.
De 1,5 til 3,5 milliarder flere der skal brødfødes er selvfølgelig et problem.
Men hvad vil du foreslå? Skal vi forbyder folk at blive gamle?

  • 8
  • 2

Insekter er der nok af og de er sunde, så det er bare med at sætte tænderne i dem. Orange myrer smager fint rå, men til at starte med skal man nok tilberede dem lidt. Om nogle år har vi forhåbentlig masser af madvarer og retter på myrebasis og som vi spiser i massevis uden at skænke det en tanke hvilket kriblekrablevæsen det kommer fra. Det bliver lynhurtigt ren vane.

For nogle år siden så jeg en film om kyllingeopdræt og –slagtning. Det var så koldt og makabert at jeg holdt mig fra kylling et stykke tid. Men så heller ikke længere. For det smager jo fint.

Hvis ikke vaner styrede vores spisning, så er det svært at forestille sig, at vi var i denne - udefra set groteske - situation hvor vores proteinindtag hovedsagelig stammer fra højtstående pattedyr, med intelligens, sociale evner og behov omtrent som vores skødehunde, opdrættet videnskabeligt i hundredevis af KZ-lejre og med en kæmpe industri af slagtemaskiner, der ud over at se helt bort fra dyrenes livspotentiale har uholdbare omkostninger i forhold til det ernæringsmæssige udbytte. Nåja, og så er vi økonomisk afhængige af eksporten.

Jeg er ikke vegetar og spiser de søde grisebasser jævnligt – det er bare en vane. Men det ville være rart at få en bedre vane, som for eksempel at spise insekter. Jeg tror det kommer, og til den tid glemmer vi omgående at det er noget som nogensinde har været debatteret.

  • 6
  • 0