Verdens mest udbredte sprøjtemiddel, Roundup, er stærkt kræftfremkaldende selv i doser, der ligger et godt stykke under grænseværdierne i drikkevand.
Og de afgrøder, som er genetisk modificerede, så de kan tåle at blive sprøjtet mod Roundup, er lige så skadelige. Også gensplejset majs får forsøgsrotter til at dø langt tidligere end en kontrolgruppe, der spiser almindelige majs.
Sådan lyder konklusionen på en artikel i det videnskabelige tidsskrift Food and Chemical Toxicology. Sammen med artiklen har forfatterne, et fransk forskerhold, indledt et frontalangreb på de regler, som både sprøjtegifte og gensplejsede afgrøder er godkendt efter.
Fulgte rotterne hele livet
Deres artikel bygger på forsøg med 200 af de mest udbredte forsøgsdyr til formålet, nemlig hvide Sprague-Dawley-albinorotter. Normalt kræver myndighederne kun, at rotterne bliver fulgt i tre måneder, men, argumenterer de franske forskere, i et menneskes livsforløb svarer det blot til, at de er unge.
De franske forskere har i stedet fulgt rotterne i hele deres livsforløb, hvilket for kontrolgruppen er cirka to år. Rotter, som fik Roundup i deres drikkevand eller spiste gensplejset majs, døde gennemsnitligt en del tidligere.
Problemerne begyndte allerede at vise sig efter fire måneder, hvor de første kræftknuder dukkede op i rotterne. Men generelt gik det blot hurtigere ned ad bakke for rotterne, som drak Roundup eller spiste gensplejset majs, end for kontrolgruppen.
Roundup skadeligt i koncentrationer langt under grænseværdien
Hunnerne var særligt hårdt ramt af kræftknuder, først og fremmest i brystkirtlerne, men også i hypofysen. For hannerne var skader på leveren og nyren mest udbredt.
Rotterne blev inddelt i forsøgsgrupper, som fik Roundup i drikkevandet i tre koncentrationer. Den laveste var 50 nanogram per liter, hvilket er en 20.-del af grænseværdien i drikkevand også herhjemme. Den koncentration er ifølge forskerne fundet i drikkevand i praksis.
Der var ingen sammenhæng mellem koncentrationen og skaderne, eller dosis-respons som forskerne kalder effekten på dansk. Det indikerer, konkluderer de franske forskere, at der er en grænse, over hvilken Roundup giver skader, og den grænse ligger under de 50 ng/l.
Tester den færdige Roundup-blanding - ikke glyphosat
Forskerne understreger, at de har benyttet den færdige Roundup-blanding og ikke blot den aktive ingrediens glyphosat, som er testet i de fleste tidligere forsøg.
De finder forskellen afgørende, fordi blandingen er nødt til at indeholde stoffer, som får glyphosat til at trænge ind i planterne, hvis den skal slå ukrudt ihjel.
Seks grupper af rotter spiste den gensplejsede majs NK603 som henholdsvis 33, 22 og 11 procent af deres diæt. Majsen er udviklet af firmaet Monsanto til at kunne tåle at blive sprøjtet med netop Roundup. Det samme er tilfældet for en række andre, godkendte GM-afgrøder.
Selv usprøjtet majs er skadelig - hvis blot den er genmodificeret
Tre af rotte-grupperne spiste majs, som rent faktisk blev sprøjtet mod Roundup, hvorfor deres skader kan forklares med rester af sprøjtemidlet i foderet
Men de øvrige tre grupper spiste genmodificeret majs, som netop ikke blev sprøjtet med Roundup. De udviklede også flere sygdomme og døde tidligere end kontrolgruppen.
Det giver forskerne en biokemisk forklaring på, som har at gøre med de genetiske ændringer, som Monsanto har foretaget for at gøre planten resistent over for Roundup.
Dokumentarfilm og bog om forsøgene på vej
I den videnskabelige artikel nøjes de franske forskere med at opfordre til, at både sprøjtegifte og gensplejsede planter bør 'evalueres meget grundigt i langtids-studier for at måle deres potentielle, toksiske effekter'.
Men det gik langtfra lige så stille for sig, da de præsenterede deres resultater på et pressemøde arrangereret af en organisation for GM-skeptiske forskere, som har været med til at støtte rotteforsøgene.
Organisationen Criigen (Comité de Recherche et d'Information Indépendantes sur le Génie Génétique eller på dansk Komiteen for forskning og uafhængig information om genteknologi) har planlagt at udgive både en bog og en dokumentarfilm om forsøgene.
Biolog: Jeg er chokeret over de negative konsekvenser
Professor Gilles-Eric Séralini fra universitetet i Caen, der er førsteforfatter til den videnskabelige artikel om forsøgene, er også præsident for Criigen. Han udtaler sig dog ikke selv i pressemeddelelsen.
Derimod har molekylærbiologen Michael Antoniou fra King's College, London, som også er medlem af Criigens videnskabelige panel, udsendt en meddelelse, hvori han ikke lægger fingrene imellem:
»Der er tale om den mest grundige forskning nogensinde om helbredseffekterne på rotter af en GM-afgrøde og af Roundup. Den viser, at et ekstraordinært stort antal kræfttumorer udvikler sig tidligere og mere aggressivt, særligt på hunrotter. Jeg er chokeret over de negative helbredskonsekvenser,« siger han.
»Alle nye lægemidler samt landbrugs- og husholdningsprodukter bliver testet på rotter, inden de bliver godkendt. Det er en god indikator for, at vi også kan forvente, at GM-majs og Roundup har seriøse konsekvenser for menneskets helbred,« tilføjer Michael Antoniou.
Fransk regering klar til importforbud
Den franske regering var lynhurtig til at reagere. Ikke så snart var resultaterne offentliggjort, før miljøministeren, sundhedsministeren og landbrugsministeren i en fælles udtalelse krævede flere oplysninger. I første omgang har de bedt den franske organisation for fødevaresikkerhed, Anses, om at se nærmere på resultaterne. Men de har også henvendt sig til EU med ønsket om, at import af NK603-majs bliver suspenderet øjeblikkeligt.
Majsen bliver ikke dyrket i Europa, og så godt som ingen fødevarer - men derimod masser af dyrefoder - i Europa indeholder gensplejsede afgrøder, fordi fødevarer skal mærkes.
Derimod er Roundup og andre glyphosat-holdige produkter også de mest solgte sprøjtegifte i bl.a. Danmark, men dem kræver de franske ministre ingen yderligere undersøgelser af.
Kritik: En statistisk fisketur
De medier, som var indbudt til pressemødet om den nye undersøgelse, klager over, at de højst usædvanligt ikke måtte kontakte andre forskere på forhånd. De er til gengæld kommet godt efter det siden, og der er udbredt skepsis til både selve studiet og de konklusioner, som forskerne drager.
Alene nyhedsbureauet Reuters har haft fat i tre forskere, som alle afviser enten selve studiet eller de bekymringer, som forfatterne rejser.
David Spiegelhalter fra University of Cambridge konstaterer, at både metoder, statistik og selve formidlingen af resultaterne er 'under standard'.
Tom Sanders, som leder ernæringsforskningen på King's College London, lægger vægt på, at den videnskabelige artikel ikke giver data om, hvor meget rotterne spiste, og hvor hurtigt de voksede. Det er nødvendigt, mener han, fordi Sprague-Dawley-rotter er kendt for at udvikle mange kræftknuder.
»Den statistiske metode er ukonventionel. De ser ud til, at forfatterne har været på en statistisk fisketur,« siger han til Reuters.
Hvorfor dør nordamerikanerne ikke som fluer af at spise GM-majs?
Mark Tester fra Australian Centre for Plant Functional Genomics ved universitetet i Adelaide har svært ved at forstå, at ingen andre undersøgelser har givet tilsvarende resultater.
»Hvis effekterne er så tydelige, som det er fremstillet, og hvis undersøgelsen virkelig er relevant for mennesker, hvorfor dør nordamerikanerne så ikke som fluer?« spørger han, med henvisning til at gensplejsede afgrøder har været i fødekæden i mere end ti år.
Dokumentation
Resumé af de franske forskeres videnskabelige artikel
Organisationens Criigens spørgsmål og svar på tekniske forhold om undersøgelsen
Pressemeddelelse fra tre franske ministerier
