Undersøgelse: Mikroplast forurener ikke grundvandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Undersøgelse: Mikroplast forurener ikke grundvandet

Illustration: Oregon State University

En ny undersøgelse viser, at mikroplast næppe udgør en risiko for, at grundvandet bliver forurenet.

Undersøgelsen stammer fra DTU, og konklusionen lyder, at det er meget lidt sandsynligt, at mikroplast siver gennem jorden og forurener vores grundvand, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

I ni af undersøgelsens ti prøver fandt forskerne mikroplast i vandet, men forskerne mener, at det højst sandsynligt stammer fra prøveudtagningen og prøvebehandlingen – og det er derfor ikke et udtryk for, at der skulle være mikroplast i grundvandet. Der er simpelthen tale om, at det er næsten umuligt at lave noget i dag, uden at forurene en prøve med mikroplast.

Som Ingeniøren tidligere har skrevet, så betyder det i praksis, at det afgiver en eller anden form for mikroplast alene at skrive denne artikel på et tastatur.

Forskerne fra DTU understreger selv, at siden de kun kiggede på ti prøver af grundvand fra fire boringer, så er der en vis usikkerhed forbundet med resultatet.

Læs også: Analyse: Her er proportionerne, som debatten om mikroplast mangler

Større undersøgelse på vej

Undersøgelsen understreger, hvad Ingeniøren tidligere har beskrevet som en diskussion, der kørte helt i grøften.

Politikere råbte i efteråret op om, at vi måtte til kamp mod mikroplast – uden hverken at forholde sig til, om der er tale om en forsvindende lille andel mikroplast i vandet, eller om det overhovedet er farligt.

Miljøstyrelsen er i gang med en større undersøgelse, der skal slå fast, hvor meget mikroplast der er i det danske drikkevand – og svaret forventes at være klar til sommer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man lader vand med en kendt mængde mikroplast løbe gennem en (stor) kolonne af glas eller rustfrit stål med sand (sandfilter) og måler på indholdet må man kunne måle på vandets indhold når det er løbet igennem og se om mikroplasten tilbageholdes i sandfiltres. Udstyr som pipetter mv. skal selvfølgelig så vidt muligt være glas eller andet ikke-plast.

Det kan så gentages med forskellige jordtyper og forskellige typer/størrelser mikroplast for at se om det på nogen måde er muligt at få mikroplast til at trænge gennem et jord/sandlag.

Hvis det kan lade sig gøre, ja så vil det jo nok før eller siden ske udenfor laboratoriet.

Hvis ikke det kan lade sig gøre, eller hvis koncentrationerne, der måles er så små, at de kan tilskrives fejlkilder, så er der vel næppe noget problem.

Det er selvfølgelig ikke alt der testes i laboratoriet, der kan skaleres til virkeligheden, men denne her burde vel være lige til ?

  • 1
  • 0