Undersøgelse: Kommuner gør ikke nok mod oversvømmelser
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Undersøgelse: Kommuner gør ikke nok mod oversvømmelser

Foto: Stampreklamefoto.dk/Realdania

Hvis du har en følelse af, at der er blevet talt og talt og talt om skybrud, monsterregn, stigende havvandsstand og oversvømmelser de seneste år, har du helt ret. Til gengæld kniber der mange steder med at få omsat ord og hændervriden til en egentlig indsats mod de voksende vandmængder.

Læs også: Ny lovgivning skal give kommuner plads til at tage ansvar for klimatilpasning

I 2012 aftalte den daværende regering med kommunerne, at de sidstnævnte i løbet af 2013 skulle udarbejde ‘klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse og som skaber overblik og prioriterer indsatsen'. Samtidig fik kommunerne lov til at hæve deres udgifter til klimatilpasning af spildevandssystemet med 2,5 mia. kr. i 2013.

Halvdelen manglede handlingsplan

Kommunerne skulle sende deres klimatilpasningsplaner ind til Miljøstyrelsen. Men for det første kneb det med at få planerne færdige, for det andet var der en del mangler i planerne, og for det tredje var det kun halvdelen af kommunerne, der samtidig lavede handlings- og investeringsplaner på baggrund af de identificerede risici.

‘Kun halvdelen af de kommunale klimatilpasningsplaner indeholder en handlingsplan eller henvisning til en, og meget få har lavet økonomiske overslag over den planlagte indsats,’ fremgår det af rapporten ‘Evaluering af kommunal klimatilpasning', som Miljøstyrelsen offentliggjorde tirsdag.

Ignorerede alt andet end regn

Samtidig fandt embedsmændene i Miljøstyrelsen en række mangler i planerne. En del af kommunerne havde således kun set på oversvømmelsesrisikoen fra regn og ignoreret eksempelvis grundvandsstigninger, vandløb og havvand.

De kommuner, der havde afleveret mangelfyldte planer, underskrev en hensigtserklæring om at udbedre manglerne inden udgangen af 2017, og Miljøstyrelsen har derfor hverken noget bud på, om klimatilpasningsplanerne er kommet i orden, eller om kommunerne har fået lavet handlingsplaner, fortæller kontorchef Katrine Rafn fra Miljøstyrelsen:

»Vi har fået planerne til gennemsyn, efterhånden som de blev klar. De steder, hvor der manglede noget, har vi bedt kommunerne om at supplere, og de har tilkendegivet, at de ville gøre det. Men fordi de har indtil udgangen af 2017 til at klare opgaven, har vi endnu ikke set på, om de har gjort det.«

Læs også: Eksperter: Kommunerne skal huske klimasikring mod stigende have

Til kommunernes forsvar skal det dog siges, at økonomiaftalen ikke indeholdt noget krav om, at kommunerne skulle gå i gang med at klimasikre. Der var kun et krav om at kortlægge oversvømmelsesrisici. Men kravet om handling var implicit i aftalen, mener Katrine Rafn:

»Når man har lavet en fyldestgørende risikokortlægning, er det naturlige næste skridt vel, at man forholder sig til, hvad man så vil gøre og hvornår.«

Kun 21 kommuner havde penge til planer

I modsætning til Miljøstyrelsen har brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi forsøgt at finde ud af, hvor langt kommunerne er kommet med klimatilpasnings- og handlingsplaner, siden de første versioner blev afleveret.

I december 2015 viste brancheorganisationens undersøgelse, at 96 kommuner havde kortlagt risikoen for oversvømmelse fra havet, fra vandløb, fra grundvandsstigninger og ved længevarende regnhændelser og ved skybrud. Men kun 57 kommuner havde udarbejdet en handlingsplan og endnu færre - 38 - havde en tidsplan for gennemførelsen af indsatserne. Og når spørgsmålet gik på finansiering var det kun 21 kommuner, der kunne fortælle, hvad prisen ville blive, og hvor pengene skulle komme fra.

Læs også: Sådan skal Danmark undgå kæmperegning for klimaforandring

Ifølge direktør i Dansk Miljøteknologi Jørn Jespersen ser billedet ikke meget bedre ud i dag.

»Det kan være at en enkelt eller to kommuner er kommet lidt videre, men vi mener stadig at billedet er dækkende.«

Ingeniøren har bedt Kommunernes Landsforening (KL) om at forholde sig til undersøgelserne fra Miljøstyrelsen og Dansk Miljøteknologi, men KL kunne ikke vende tilbage med et svar, før redaktionens deadline.

Klimatilpasning bør være lov

Evalueringsrapporten kommer ikke med forslag til, hvordan man kan sikre, at kommunerne får omsat planer til handling, men Dansk Miljøteknologi har flere forslag.

»De mange mangler i planerne understreger, at der er behov for meget klart og kontant at skrive, hvad en klimatilpasningsplan skal indeholde. Det skal være et krav, at man tager højde for oversvømmelsesrisici fra hele vandkredsløbet: nedbør, kloakker, grundvand, vandløb og havvand,« siger Jørn Jespersen.

Læs også: Sluser skal holde havvand ude af byerne

Desuden bør det ifølge brancheorganisationen være et lovkrav, at kommunerne skal opdatere klimatilpasningsplanerne som en del af kommuneplanen.

»Der er ikke nogen lov, der forpligter kommunerne til at opdatere klimatilpasningsplanerne. Der er kun aftalen fra 2012. Får vi det skrevet ind i loven om kommunalplanlægning, sikrer man, at planerne hvert fjerde år bliver opdateret med den nyeste viden om klimaets udvikling og nye modelberegninger af risiciene.«

Frit byggeri i oversvømmelsesområder

Kommer klimatilpasning ind i kommunalplanerne, er der også håb om, at de 39 kommuner, der hverken krævede, at oversvømmelsestruede områder skulle friholdes for nybyggeri, eller krævede at nybyggeri i de oversvømmelsestruede områder skulle klimasikres, begynder på det.

»Samfundsmæssigt er det jo helt gak i låget ikke at stille krav, når det er så meget billigere at forebygge end at reparere skaderne bagefter,« siger Jørn Jespersen.

Læs også: Teknologiråd: Stormflodslovgivning skal strammes op

Evalueringen vil ifølge Miljøstyrelsen nu komme til at indgå i en undersøgelse for klimatilpasnings- og kystbeskyttelsesområdet, der blandt andet skal afdække, hvordan udfordringer med klimaforandringer håndteres, samt afdække, om der eventuelt er behov for yderligere tiltag på området. Desuden bliver der sat gang i en række analyser, der skal afdække investeringsbehovet og mulighederne for at skabe de rette incitamenter til en effektiv klimatilpasning.

Spildevandskunder skal betale

Her bliver det et centralt spørgsmål, om kommunerne igen kan få lov til at finansiere klimatilpasningen 100 procent via spildevandsregningerne til borgere og virksomheder, som de kunne indtil 2016.

»I dag skal kommunerne betale 25 procent af udgifterne, og det betyder, at klimatilpasning kommer i konkurrence med børn, skoler og ældre, og der taber klimatilpasning ofte, selvom det samfundsøkonomisk giver god mening at investere i,« siger Jørn Jespersen. I en pressemeddelelse bakker KL op om samme holdning.

»Vi har i halvandet år forsøgt at råbe ministeren op for at få videreført ’medfinansieringsordningen’, men kun fået henholdende svar om at afvente evalueringen. Nu er evalueringen her, og den efterlader inden tvivl: Ordningen var en succes, og den er ikke blevet misbrugt, hvilket nogle ellers frygtede og måske stadig bruger som undskyldning,« lyder det således fra formanden for KL's Teknik- og Miljøudvalg, Jørn Pedersen (V), der er borgmester i Kolding Kommune.

Katrine Rafns eneste kommentar er, at ‘det bliver en politisk afgørelse.’

Det var til at forudse, at de fleste kommuner ikke ville investere i forebyggelse mv. Dels er det dyrt, dels er der ikke mange stemmer i det og dels berører det "kun" en mindre del af kommunernes areal, og dermed ikke ret mange indbyggere. Generelt.
I "min" kommune, der er en kystkommune, var der udarbejdet flere forslag til at modstå højvande a la Bodil, Allan og hvad de har af ufarlige kælenavne. Det forslag, der virkelig ville have beskyttet de ejendomme, der er i farezonen, blev fravalgt med henvisning til, at der var tale om 100-års-hændelser, og det ville man ikke investere i. Argumentet om, at 100-års-hændelser faktisk fandt sted med få års mellemrum, prellede fuldstændig af. I stedet valgtes det mest skrabede projekt, som svarer til at række tungen ud ad vinduet.

Og hvis kommunerne forestiller sig, at staten vil betale for den forebyggende indsats, så kan de godt tro om igen. Altinget skriver i dag om hvordan næsten samtlige ministerier i løbet af få år vil få reduceret deres bevillinger ganske drastisk. Således vil Fødevare- og miljøministeriet (resterne af det!) vil blive skåret ned fra ca. 5 mia i år til 4 mia kr. i 2020, hvilket selvsagt gør det vanskeligt, at forøge indsatsen mod oversvømmelser. For kommunerne må jo ikke forøge deres investeringer tilsvarende.
Så det skal nok blive hyggeligt, at bo i Jyllinge Nordmark.

  • 2
  • 1

Det er også forventligt at skrivebordsgeneralerne, politikere og embedsfolket.

Langer ud og forlanger handling og dermed omkostninger, helt uden skelen til hvem der skal betale.

Skal der skæres i børnehaverne, plejehjem, folkeskole, SU, sygehuse og syge?

Hvem er det der tjener på det? At få sikret sit hus og jordlod?

  • Det er nemt at råbe op om at andre skal betale!

Langt de fleste problemer vi har set de seneste mange år, er også nogle vores forfædre så for flere hundrede år siden.
Dog undtaget regn der unaturligt løber på asfalterede veje og beton arealer frem for at sive ned i jorden.

Men detsværre så har de seneste 50-100 år budt på mangel på omtanke ved nybyggeri:

  • Lad os bygge noget helt uden at se hvad historiske arkiver siger om området
  • Lad os ignorere at de huse der står i nabolaget i forvejen er bygget på meget høje sokler/og eller en kunstig forhøjning på matriklen
  • Lad os bygge på vandsiden af 250 år gamle digevolde.
  • Lad os dræne markerne så vandet ikke siver ned men ryger over i åen.
  • Lad os plaste jorden til med betonfliser og asfalt.

Til sidst når det så er gået galt, vil vi bede andre om at betale!

Jeg anderkender at DET er gået grueligt galt og at det har. stået på i rigtigt mange år.
Derfor må vi træde til som samfund, for at dække de udgifterne til opretning.
Derefter må vi lave en ekstra beskatning af de beskyttede arealer således at de der vil bo der, ad åre selv kommer til at betale for sikringen.

  • 3
  • 0

Frit byggeri i oversvømmelsesområder
Kommer klimatilpasning ind i kommunalplanerne er der også håb om, at de 39 kommuner, der hverken krævede at oversvømmelsestruede områder skulle friholdes for nybyggeri eller krævede at nybyggeri i de oversvømmelsestruede områder skulle klimasikres, begynder på det.

»Samfundsmæssigt er det jo helt gak i låget ikke at stille krav, når det er så meget billigere at forebygge end at reparere skaderne bagefter,« siger Jørn Jespersen.

Dette er PRÆCIST grunden til at man til tider må styre med jernnæve, for hvis man bare lader stå til så er de fleste kommunalt ansatte for evnesvage til at bare være en smule intelligente, men kan kun holde papegøjetaler og ikke tænke selv!

  • 3
  • 4