Undersøgelse: Gylletransporter ødelægger vejene

Hvert eneste år bliver en million læs gylle - næsten 70 gylletransporter pr. svine- eller kvægbedrift her i landet - kørt ud på de danske veje. Der køres cirka to millioner kilometer med gylle, hvilket naturligvis belaster vejene.

Den dispensation, som Trafikstyrelsen siden marts 2011 midlertidigt har udstyret landbrugets store gyllekøretøjer med, giver ekstra nedbrudte veje og kan endda ende med, at de svageste veje kollapser. Det er konklusionen på en undersøgelse, som den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij har udført for branche- og arbejdsgiverforeningen Asfaltindustrien.

Gylletransportvognenes aksler forøger vejsliddet med knap 34 procent, sammenfatter rapporten fra Grontmij. Sliddet kan give en reel risiko for kollaps på de tyndeste belægningstyper.

Hvem skal nu betale?

Asfaltindustrien fremhæver, at kommunerne ikke behøver at lave nye veje til landbruget, men kan nøjes med at forstærke vejenes kanter og vigepladser.

I hvert fald er det ikke rimeligt, at en entreprenør risikerer tab, fordi han har overtaget ansvar for at drive en smal og svagt befæstet vej i en funktionskontrakt og så pludselig opdager, at kommunen har omdannet den til en trafikeret vej for kæmpekørertøjer, mener industriens administrerende direktør, Anders Hundahl.

På statsveje i en lang række kommuner dispenserede Trafikstyrelsen for køretøjer med et forhøjet akseltryk på ti ton mod før otte ton, såfremt der anvendes lavtryksdæk med et tryk på tre bar. Kørslen på offentlig vej 'skal under alle omstændigheder reduceres til det absolut nødvendige af hensyn til vejbelægningens svækkelse i tøbrudsperioden', forlød det samtidig.

Lige siden har det været drøftet, om de tunge gyllekøretøjer sled mere på vejene, og hvem der i givet fald skal betale - landmanden eller entreprenøren med ansvaret for at vedligeholde vejen i en 15 års funktionskontrakt.

Trykket forplanter sig nedad

Landbrugets synspunkt er, at de brede dæk trykker mindre pr. cm2 på overfladen.

Men Asfaltindustrien fremhæver, at problemet er, at trykket fra tungere vogne forplanter sig nedad i dybden og ødelægger vejene nedefra. Og da store vogne med brede dæk oftere kommer ud i kanten eller rabatten på smalle veje, gør de betydelig skade her.

Grontmijs undersøgelse bekræfter, 'at der i befæstelsens øvre lag vil være lavere vertikaltryk under gylletransportvognen end under supersingle-belastningen som følge af det lavere dæktryk'.

Til gengæld fastslår undersøgelsen, at 'den brudfremkaldende forskydningsspænding i 50 cm's dybde er mellem 25 og 85 procent højere under 10-tons akslen med lavtryksdæk end under supersinglebelastningen med 8 ton aksellast, og at forholdet er mest kritisk for de tyndeste befæstelser'.

Ved at anvende fjerdepotensreglen, ifølge hvilken nedbrydningen omtrent vokser med akseltrykket i fjerde potens, kommer undersøgelsen frem til, at 'det kan medføre en forøgelse af nedbrydningshastigheden langs kanter uden sidestøtte med en faktor 10, og som minimum må det forventes, at den forøges svarende til de anførte procentsatser på mellem 25 og 85 procent.

Krav om kompensation

En række kommuner sagde fra starten nej til at dispensere og henviste til, at kørsel med højt akseltryk medførte større udgifter til øget vedligehold, samt at vejene er for smalle, og at kanterne ødelægges.

Alligevel blev 80 procent af gyllen i fjor kørt ud med dispensation for forhøjet akseltryk, viser en opgørelse fra Danske Maskinstationer & Entreprenører.

Hvis det fortsætter, og kommunerne vælger at dispensere uden at forstærke vejene, så de kan modstå det øgede pres, skal de asfaltentreprenører, som kommunerne har entreret med, kompenseres for de eventuelle ekstra omkostninger, som de får, advarer Asfaltindustrien.

Grontmijs undersøgelse er udarbejdet af chefkonsulent og lic.techn. Christian Busch, der også er medlem af Vejregelgruppen Dimensionering af Vejbefæstelser, der vedligeholder og opdaterer dimensioneringsvejreglen.

Emner : Veje
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu et eksempel i rækken, hvor landbruget forstår at få samfundet til at betale for de skader man påføre de fælles værdier.

Hvis landbruget synes det er en god ide med så store køretøjer, så må de jo belægges med en afgift, der går til den ekstra vedligeholdelse af de veje som ødelægges ved kørsel med store gyllevogne. Men så er det ikke sikkert interressen for de store vogne er tilstede længere, for 'regnestykket' går sikkert kun op, fordi man kan sende regningen for skaderne videre til kommunekassen - og dermed det øvrige samfund.

  • 0
  • 0

Jeg bor et sted ude på landet, som virker ligesom et "nøglepunkt", hvor rigtigt mange landbrugskøretøjer kører frem og tilbage foran mit hus.

Ikke alene kører de med traktorer og vogne, som er næsten lige så store som mit hus, men de kører også meget stærkt, i forhold til at de kører med rød trekant, altså max 30 km/t.

I så- og høstsæson kører de 24-7 på marker og veje, man kan kun beundre den energi, der lægges i det, men vores lille vej, hvor to biler lige nøjagtigt kan passere hinanden lider under presset.

  • 0
  • 0

Der var en gng da danske bønder lavede mageskifte. Måske det var på tide igen med de færre og færre landbrug som vi har i Danmark. Så kunne al denne transport med såvel kæmpemejetærskere, gyllevogne etc. foregå på egen jord. Kørsel på offentlig vej burde kun være tilladt, såfremt man var villig til at betale for skaderne på vejen.

  • 0
  • 0

men så må vi jo nedlægge dansk landbrug. Forbrugerne viser jo tydeligt, at det er langt de færreste som vil betale for dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og miljøvenlig landbrugsdrift. Så lad os da flytte det hele til udlandet, så slipper vi for lugt, larm og nedslidte veje, foruden at vi kan få billig mad som er produceret under mindre miljøvenlige og dyrevenlige forhold, med ringere fødevaresikkerhed. Og så kan vi jo passende alle sammen flytte til byerne, og leve et mere sundhedsfarligt liv. Jorden ude på landet kan vi lade gro til i "vild natur", der hvor vi ikke skal have veje. Så glemmer vi alt om naturbevarelse og naturpleje og ladet det hele passe sig selv. En sådan ansvarsforflygtelse vil være helt i den almene danskers ånd. Velbekomme!

  • 0
  • 0

@Nina Svanborg Det var dog noget af en svada.

Topic. Hvad med om der blev indført vægtgrænser på vejen og der hvor vejen ikke lever op til standarten, skitles der med grænsen, herved vil man kunne give bøder til dem som kører med for tunge køretøjer?

Hver vejtype skulle således have grænse for akseltryk og totalvægt.

/Thomas

  • 0
  • 0

Det ligner ingenting at de kæmpemaskiner, og det gælder også mejetærskere, skal have lov til at køre rundt på de mindre veje. Det burde være et krav, at maskinbredden kan være indenfor egen banehalvdel. Virkeligheden er jo at de, især på de mindre kommuneveje der jo har det med at afgrænse markerne, optager hele kørebanens bredde, så der reelt ikke er plads til modkørende biler. Derved kommer hjulene ud og trykker på vejens skuldre, der for mange kommunevejes vedkommende slet ikke er så godt befæstet som den midterste del. Resultater i form at revnede belægninger, der ødelægges af nedtrængende vand, ses overalt. Og vi ved jo alle hvor stor, eller retter hvor lidt lyst og navnlig penge, kommunerne har til vejvedligeholdelse. Kørebanerne ligner jo mange steder noget der godt kunne være løgn. Det bliver jo ikke bedre af at disse monstermaskiner lovligt må føres af knægte fra 16-års alderen, og ofte bliver det. Selv langt op i tyveårsalderen, er der jo masser af vidnesbyrd om unge mænds manglende overblik og hensyntagen til andre trafikanter. Ved transport af gylle til oplagring på andre gårde, eller til biogasanlæg må det være et krav at gyllen transporteres i indregistrerede tankbiler med en rigtig chauffør bag rattet. Helt tilbage fra 50'erne, dengang Danmark i høj grad ernærede sig som et landbrugssamfund, har landbruget nydt en række præference, som idag har udviklet sig til en belastning og en omkostning for både miljø, dyrevelfærd og os andres pengepung. Det må til at have en ende, og man kunne meget passende starte med at afsnørre kørsler der ikke kan rummes indenfor egen banehalvdel. Så skal der nok komme gang i mageskiftet, eller også må de fjernere liggende marker braklægges eller permanent udtages af omdriften til gavn for lokalmiljø og grundvand.

  • 0
  • 0

så må vi jo nedlægge dansk landbrug

Hvis et erhverv ikke har råd, selv at betale for de belastninger det påfører miljø og infrastruktur, så ja, Nina.

det er langt de færreste som vil betale for dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og miljøvenlig landbrugsdrift

Forbrugerne køber de varer der er tilgængelige i butikkerne. Hvis de billigste varer afspejlede de reelle, samfunds- og dyrevelfærdsmæssige omkostninger, ville det ikke være muligt at købe f.eks. kød, til så latterligt lave priser som nu.

  • 0
  • 0

Hvor jeg bor er mange af vejene så smalle at man ikke kan passere mange traktors etc uden at disse kører ud i græsset mellem vejmarkeringerne. Det er tydeligt især om efterår og forår hvor kanten af vejen er ødelagt og nærmest brækket af. De senere år har kommunen forsøgt at undgå dette ved at placere grus og småsten i rabatten så der ikke er nogen kant ned fra asfalten, men desvære ser det ud til at have ringe effekt. Nu er jeg flyttet på landet fra København, så jeg må jo kunne forvente at møde en traktor fra tid til anden. :) Så jeg har ikke det historiske perspektiv men det kan da næppe være et nyt problem?

  • 0
  • 0

Kæmpe gyllevogn er bygget til marken Af Max Madsen Fredag 13. marts 2009 Annonce

Den 28 m3 store Samson gyllevogn vi omtalte i sidste uge, er udelukkende ment som en markmaskine. Med fyldt tank vil den sammen med traktoren veje så meget, at kørekortet er i fare. Den 28 kubikmeter store Samson gyllevogn vi omtalte i sidste uges udgave af Landbrugsavisen Agro, er ment udelukkende som en markmaskine.

Med fuld tank er gyllevognens vægt, inklusiv kran og nedfælder nemlig tæt ved 44 ton. Det er 20 ton mere end den tilladte maksimalvægt for en efterspændt vogn, og to ton mere end hvad hele vogntoget må veje, når der er tale om en traktor med èn efterspændt vogn.

Styrepap og job i fare I partnerskab med den afbillede Case IH Steiger STX 535, når vogntogets totale vægt op på mindst 64 ton. Det svarer til en overskridelse af reglerne på cirka 54 procent, og medfører en betinget frakendelse af kørekortet.

Køres der på ny med overlæs bliver kørekortet denne gang frakendt i mindst seks måneder. »Der er altså fare for at traktorføreren kan miste sit job, hvis han bliver stoppet med fyldt vogn på offentlig vej« opridser landskonsulent Jens Johnsen Høy, fra Agrotech.

Samson Agro understreger i denne sammenhæng, at vognen ikke er ment som en vejmaskine, grundet dens vægt. »Det er jo kun i marken, at man virkelig får den store kapacitetsforøgelse« siger produktchef Lars Johnsen.

  • 0
  • 0

Med en optil 40kubikmeter gylle vogn og en traktor der vejer mere en 12 tons, så er der ikke mange af disse vogntog der ka overholde vores alm færdselsregler for max totalvægt... Det var måske et sted at starte. ?

  • 0
  • 0

Med fare for at lyde som en gammel sur mand, så kender jeg også alt for godt dette fænomen. Bor selv i en landsby, og har igennem årene set hvordan disse landbrugsmaskiner bare vokser og vokser, mens mit hus ryster mere og mere når de drøner forbi. Gylle og ensilage vogne fylder nu hele vejen (har en gang måtte vente længe inden landbrugskørtøjet indså at han måtte forlade vejen for at vi kunne passere hinanden. Hans kørtøj er tros alt bygget til at køre offroad i modsætning til min bil!)

Fatter i øvrigt ikke hvordan de tør at køre med fuld fart igennem byen med 40 tons gyllevogn, en sådan en bringes næppe til standsning lige med det samme...

Selv om der heldigvis finde nogle landmænd så tager hensyn i trafikken, så har jeg også prøvet at køre i kø med et halv hundrede andre billister, på en hovedvej, efter en traktor med bigballevogn i flere kilometer, hvor vi passeret flere restpladser uden at han kørte ind og lod trafikken passere...

  • 0
  • 0

Nina: Jeg tror at mange i befolkningen er ved at være trætte af at landbruget opsluger støttekroner i et stadigt stigende tempo. Jo mere der bliver regnet på omkostningerne ved at have et kraftigt industrialiseret landbrug - jo mere går det op for den enkelte hvad den reelle udgift er. Regner man den samlede samfundsbelastning inkl, støttekroner, er det tvivlsom om det konventionelle landbrug overhovedet giver overskud. Miljøbelastning, herunder grundvandbevaring, bevaring af vandløb, søer m.v., faunapåvirkning m.v. er ikke indregnet. Ligeledes sundhed for mennesker ( MRSA og aggresiv salmonella som seneste skud på stammen fra intensive dyrehold ) samt påvirkning af menneskeligt arvemateriale og almene sundhedsskader som følge af pesticider og sprøjtegifte ej heller. Udgifter i sundhedsvæsnet, nedsat arbejdsevne og livskvalitet er ej heller indregnet. Dertil kommer så f.eks. destruktion af veje og vejmateriel, samt lugtgener og import af arbejdskraft. Måske mindre ting, men som heller ikke er indrenet i landbrugets netto-resultatet. Dyrevelfærd ( læs:graden af dyremishandling ) kan næppe opgøres i kr./øre- medmindre andre lande laver handelssanktioner af danske varer, grundet manglende dyre-etik.

At danskerne ikke vil betale, som du siger, er noget af en offer-rolle at indtage. Danskerne gør jo ikke andet end at betale til dansk landbrug. Men du har fuldstændig ret i at vi ikke får hverken dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og miljøvenlig landbrugsdrift for pengene.

  • 0
  • 0

Det er ikke kun vejene, der lider under de tunge landbrugsmaskiner, det gør markerne også: vægten presser humuslaget sammen og det kan ikke optage samme mængde CO2 som før. Det ved landbruget også, men de enorme udgifter til lønninger og maskiner kræver større enheder, der kan håndtere mere gylle eller andre produkter med samme bemanding. De store gyllemængder fra svinebesætningerne skaber problemer, men faktisk burde disse bedrifter have eget biogasanlæg, hvor gyllen bliver afgasset inden den kommer ud på markerne. Men det er et andet emne.

  • 0
  • 0

Debatten er på sin vis interessant - en stor del af debattørerne har en indædt aversion mod landbruget. For nogen tid siden anførte jeg, at vindmølleindustrien får et indirekte tilskud, idet deres mange transporter slider utrolig meget på vejene, en artikel i Ingeniøren nævnte engang at en enkelt transport svarede til 100.000 personbileres slid. Det fik jeg på puklen for, jeg blev belært om fra mange sider, at disse transporter i virkeligheden ikke sled mere på vejene end andre køretøjer. Nu kan jeg se at de samme personer falder over landbrugets gylletransporter - de ødelægger vejene, argumenterne om lovligt akseltryk er gemt væk til næste kritiske bemærkningen om vejslid fra transporten af vindmølledele, som ikke bare ødelægger vejene, men også i visse tilfælde ødelægger sagesløse husejers fundamenter.

  • 0
  • 0

@Poul,

Det er ikke kun vejene, der lider under de tunge landbrugsmaskiner, det gør markerne også: vægten presser humuslaget sammen og det kan ikke optage samme mængde CO2 som før.

Det er noget sludder. Der er intet humuslag i jorden, der presses sammen - og humuslag optager ikke CO2 overhovedet. Hvor meget jorden sammenpresses afhænger af det specifikke tryk på jorden - målt i kg/cm2 - som igen afhænger af dækkenes bæreflade.

  • 0
  • 0

Det er nærliggende at merudgiften udlignes af vægtafgiften der ifølge sit eget navn burde stige med øget vægt. Passer vægtafgiften ikke med udgiften til vedligehold er det erhvervsstøtte.

  • 0
  • 0

@TGommy,

Jeg tror at mange i befolkningen er ved at være trætte af at landbruget opsluger støttekroner i et stadigt stigende tempo

Det er noget sludder. Danske skatteydere betaler intet til landbruget, de "støttekroner" du har så ondt af, er bl.a. kompensationer for politiske indgreb i landbrugets driftsforhold og præmieringer etc. De midler betales af EU og der betales skat af disse Det nasser du i virkeligheden på, ide du så sparer en del i skat. Du betaler også mindre i skat pga. særordninger som Danmark har indført overfor landbruget - de betaler mere i jordskatter end andre - de betaler skat og afgifter på produktionsmidler. Jeg efterlyser dokumentation for din påstand, at danskerne ikke gør andet end at betale til landbruget. Vedrørende lukkede drikkevandsboringer, stammer hovedparten af disse stoffer, som landbruget ikke har anvendt, men derimod anvendt i store mængder af private haveejere, der fægter rundt på alle tider af året med en rygsprøjte.

  • Du remser en masse brokkerier op uden at dokumentere et eneste, hvad er det for sundhedsskader, som landbruget påfører dig? Så vidt jeg ved er landmænd hører landmænd til de, der har den højeste levetidsalder, så dine brokkerier er dels gratis, de er udokumenterede og de er udtryk for almen uvidenhed om fakta. Danske landbrugsvarer hører f.eks. til de laveste mht. indhold af pesticider.

    Landbruget er nødt til at importere arbejdskraft, danskere gider ikke arbejde indenfor landbruget, det kan ses på tilgangen til erhvervet.

    Mit gæt er, at du ikke kan dokumentere et eneste af dine brokkerier over landbruget.

  • 0
  • 0

jooweee, der er jo nok den væsentlige forskel at gyllen udbringes via små og mellemstore kommuneveje, der som vores, blot fik et lag asfalt jævnet ud ovenpå den daværende ca 2 m brede grusvej engang i 50'erne. Jeg har masser af ulempe af disser hersens vindmølletransporter der partout skal ind til Århus i morgenmylretiden, men det er trodsalt ude på motorvejen, der må formodes at have en helt anden fundering og bærevne.

  • 0
  • 0

@Per A Hansen Uanset om pengene kommer fra EU eller direkte fra den danske statskasse er der tale om midler opkrævet af den danske stat på en eller anden måde.

Hvor mange mia. kr. har diverse vandmiljøplaner ikke kostet? Og hvad koster det at vedligeholde de mindre landeveje? Hvad koster det at sundhedsvæsnet skal bebyrdes med MRSA cc398? Og sådan kunne vi blive ved!

Og gider danskere ikke arbejde i dansk landbrug, ja så er enten arbejde for surt, for kedeligt eller for dårligt betalt. Mon ikke det er det sidste som er problemet!

Og gider vi forbrugere ikke betale for hvad landbrugsprodukter reelt koster, ja så må vi enten undvære eller importere.

Og i dag er tabet ikke så stort såfremt dansk landbrug i et eller andet omfang nedlægges, fordi det økonomisk ikke kan svare sig at drive landbrug i Danmark. Jeg tror vi overlever alligevel!

  • 0
  • 0

Som lægmand kan man undre sig og begræde tilstanden af dansk landbrug. Manglende rentabilitet, ringe dyrevelfærd,miljøbelastning, dårlig konkurrenceevne, smittefare osv. osv.. Størrelsen af danske landbrug med mejetærskere med skærebord så brede som en bus, og stordriftsfordele er vel med til at udgifterne til lønninger er en meget lille del af landbrugets økonomi. Så hvorfor kan polakkerne overhale os så læsterligt indenom, når det drejer sig om landbrug? Er de bare mere skruppelløse og kører med 100 ton gylle ad gangen på små veje, propper endnu flere arme svin ind på ingen plads, og gødsker, så nærmiljøet er futtet af de næste mange år? Eller hvad er hemmeligheden? Får de endnu mere i støtte? Skal man acceptere at fremstilling af fødevarer er en underskudsforretning, eller skal vi til at bruge mere end 11-12 % af vores disponible indkomst på det, vi propper i hovedet?

  • 0
  • 0

@Henrik,

Hvis det er sådan fremtidens landbrug skal drives, så er det nok bedre at nedlægge det helt: http://ekstrabladet.dk/ekstra/article49669...

Dine brokkerier over landbruget stammer fra medierne - hyg dig endelig fortsat med Ekstrabladet. Artiklen viser en mand, der er dybt forgældet - ikke pga. dårligt landmandsskab, men af de alt for lave priser, som hans produktion opnår. Han producer svin, som sælges til udlandet og skaffer valuta hjem, så du og andre kan komme på flyrejser, anskaffe biler m.v. Hans problem er, at forholdet mellem foderpriser og salgspriser er små - og de store skatter og afgifter, som samfundet har pålagt erhvervet.

Du bruger et enkelt eksempel på at generalisere, det er amatøragtigt. Der er andre, der klarer sig fint. Den unge mand har sikkert sat sig i en meget stor gæld for at kunne drive et svinelandbrug, men har tabt kampen mod de stigende udgifter som følger med - din konklusion er så, at alle andre blot kan dreje nøglen om. Jeg ser kun et forslag fra et menneske, der er gået konkurs. Det er du utilfreds med, men hvad skal han gøre? Kom dog med forslag! Du og andre har nydt godt af, at fødevarepriserne er faldet årene, det har været EU's mål - billige fødevarer - og selvforsyning.

Danmark er et landbrugsland, vil man lave det om må man fortælle, hvad der så skal sættes i stedet. Det har hverken du eller andre et bud på. Vi kan sikkert ikke leve at af eksportere billeder af fugle eller blomster til hverken Japan eller Kina. Dansk landbrug opfattes af mange som et sugerør, hvor det offentlige kan bruge for at få pengekassen fyldt.

  • 0
  • 0

@Torben,

Uanset om pengene kommer fra EU eller direkte fra den danske statskasse er der tale om midler opkrævet af den danske stat på en eller anden måde. Hvor mange mia. kr. har diverse vandmiljøplaner ikke kostet?

Ja, du kan blive ved og ved med at stille de samme spørgsmål, men du undgår så helt at komme med dokumentation på dine påstande. Nej - du tager fejl. Danmark får langt mere ind i kassen vedrørende landbruget, som de betaler til EU, det burde ingen være i tvivl om, det har man da vidst og erkendt i mange år. Du betaler mindre i skat pga. de skatter og afgifter, der indtjenes på landbruget. Hvad vandmiljøplanerne skal ind i debatten ved jeg ikke, men for en sikkerheds skyld vil jeg da gerne opsummere: 1. Vandmiljøplanerne blev vedtaget på et usagligt og udokumenteret grundlag mht. landbrugets kvælstofudledninger. Det var prisen for at udelade landbrugsforskningen og bygge på biologer uden landbrugsviden. 2. Der er opnået mere end en halvering af kvælstofudledningen fra landbruget - ingen kan kunne dokumentere nogen som helst effekt på miljøet - præcist som landbruget sagde i 1986.

3. Vandmiljøet er forbedret i megen stor grad fordi man fik bugt med den voldsomme fosforudledning fra spildevandet. Desværre forsvinder fosfor ikke fra vandmiljøet, det genbruges indtil flere gange årligt. Fosfor stammer overvejende fra din og andre husholdninger, fra den tid man anvendte vaskemidler med fosfor.

Så er det vel sat på plads - og lad os så få nogle dokumentationer for dine påstande.

  • 0
  • 0

For 80% af danskere som står ved køledisken og skal købe landbrugsprodukter, er det ligegyldigt om det er dansk, udenlandsk eller økologisk / med høj dyrevelfærd eller ej. Det skal blot være billigt! Så skal vi bevare et dansk landbrug, kan vi lige så godt gøre det til noget særligt. Noget hvor dyrevelfærd virkelig er i højsæde, hvor man ikke forurener eller ødelægger naturen og giver plads til et varieret landskab, en naturlig fauna og produkter med både smag og kvalitet. Så må det koste lidt mere! Discountprodukter kan importeres!

At dansk landbrug skaffer valuta til landet er vis en sandhed med visse modifikationer! Der importeres meget korn og foderstoffer / gødning og indkøbes mange maskiner og ydermere bliver meget sendt ud i meget lidt forarbejdet tilstand (slagtesvin). Så holdes det hele op mod hinanden inkl. udgifter til vandmiljø etc. tror jeg ikke at det danske samfund har så stort et overskud på at være et "landbrugsland"! Og når de enkelte landbrug idag er så store at en ung mand ikke kan købe en ejendom og leve af dette - ja så er det nok fordi produktionen i bund og grund er blevet en industri på godt og ondt.

  • 0
  • 0

@Per

Et hurtigt søg med Google kan tilvejebringe lidt dokumentation.

Danmark bidrager med ca. 2.697,5 mio euro til EU husholdningskasse http://www.euo.dk/spsv/off/alle/budgetdk/ (de kommer fra bla. din og min skat, da jeg ikke tror at Bjarne Corydan har en rig onkel til at spytte i kassen!)

EU giver så Danske bønder 934,9 mio euro http://www.euo.dk/spsv/off/alle/Landbrugst... hvilken gør dem til dem der modtager mest EU støtte i DK og altså mere end 1/3 af det vi spytter i EU kassen.

Dit ”angreb” på @Henrik fordi han henviser til Ekstra Blads artikel, er efter min bedste mening unødvendig sænkning af god tone i debatten. Men i øvrigt kan du finde selvsamme historie her http://www.business.dk/green/da-landmanden... hvis dette tidsskrift falder dig mere ”lødigt”.....

Og for nu at slutte med din ”dokumentations hunger” www.friluftsraadet.dk/media/141107/saadanl...

  • 0
  • 0

@Per A. Hansen

I mit indlæg gør jeg netop opmærksom på at der IKKE er lavet en komplet netto-sammenregning, men skriver at det er tvivlsomt om landbruget samlet har overskud. Derfor virker det en smule omsonst at bede mig dokumentere de omkostninger jeg netop efterlyser, men opremser eksempler på.

Med henvisning til dit ublu krav om dokumentation for nogle tal jeg implicit efterlyser, kunne du jo starte på egen banehalvdel. Det påstår følgende :

"Vedrørende lukkede drikkevandsboringer, stammer hovedparten af disse stoffer, som landbruget ikke har anvendt, men derimod anvendt i store mængder af private haveejere, der fægter rundt på alle tider af året med en rygsprøjte."

Ca. 2/3 af danmarks areal dyrkes som intensiv landbrug - det er også her det meste grundvand dannes og hentes. Du er dog velkommen til at fremføre dokumentation for din påstand - ellers kig her:

http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/...

Din påstand om at EU støtte kroner ikke er skattekroner er en smule naiv i bedste fald. Det danske nettobidrag til EU var i 2011 ca. 8 mia. kr ( læs 8 mia danske skattekroner i MINUS efter alle støtteordninger er trukket fra de godt 20 mia. vi betaler brutto ) Hvor mener du de 20 mia. kommer fra ? Politikerne selv ?

  • 0
  • 0

Du efterlyser dokumentation. Start selv med at dokumentere at dansk landbrug IKKE er skyld i forurening af danske å-løb og søer samt omkringliggende hav!

Og nej - jeg har ikke præcise tal for hvad dansk landbrug reelt indtjener til landet. Men stiller man det op som ovenfor skitseret er jeg ret sikker på at overskuddet er meget beskedent når alle udgifter ved at have et landbrug medregnes.

Vedr. EU. I 2012 betalte Danmark omkring 20 mia. d.kr til EU og landbruget fik et EU tilskud på knapt 7 mia kr.

I 2012 udgjorde eksporten af egentlige landbrugsprodukter ca 72 mia. kr og importen af landbrugsprodukter kom op på ca 30 mia kr. Kilde: http://curis.ku.dk/ws/files/40740588/FOI_u...

  • 0
  • 0

Jeg skal ikke give indtryk af at være ekspert i den højere landøkonomi, men jeg bor sådan at jeg hver dag kører forbi 'den sidste bonde' (kendt fra film og TV), der har gjort sig bemærket ved i 60'erne at stå af mekaniseringen af landbruget. Til sin død i sommer drev han og konen er traditionelt husmandsbrug på en 12-15 tdr land, udelukkende med heste som trækkraft. Og alligevel formået at opføde en større børneflok og anskaffe sig farvefjernsyn og bil, og hvad nu ellers for goder man måler lykke på her til lands. Som han sagde; Hvorfor investere i traktor og maskiner, det giver kun gæld. Og aldrig så landsbyromantisk eksemplet kan forekomme, så rører det alligevel ved noget centralt i landbruget. For i takt med sammenlægning af brugene og øget gældsætning, er kravet til en bæredygtig bedrift sjovt nok øget tilsvarende. Engang kunne en bonde leve af at have 10 køer i stalden. Idag er han nødt til at sende konen ud på arbejdsmarkedet, selvom der står 200 køer i stalden. Dette er jo uden ende. Jeg mener det er en stor fejl at Dansk landbrug satser på produktion og salg af bulk-varer som eksempelvis svinekød. i den ende af markedet er der rigtig mange der er i stand til at agere, og priserne bliver derefter. En konstant nedadgående spiral. Sikkert nok i mange lande med en større miljøbelastning end herhjemme, uden at det skal være et argument for at sænke de Danske miljøkrav. Det er galt nok som det er. Men landbruget burde i stedet satse på at løfte produkterne et par led i værdikæden, gennem forædling og udvikling. Har nogen hørt om priskrig på Bayonneskinker eller Perigord trøfler ? Det var måske en måde at få standset den dødsspiral erhvervet øjensynligt befinder sig i, og få skruen til at dreje den anden vej, i retning reduceret produktion og samtidig øget indtjening.

  • 0
  • 0

Hvortil jo skal lægges import af maskiner, brændstoffer og gødning, samt tab af skatteprovenue og dermed udhuling af velfærdsstaten, ved beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

  • 0
  • 0

@Per

Din påstand om at dansk landbrug er hovedindtægtskilde er forkert. Du skriver :

" Danmark er et landbrugsland, vil man lave det om må man fortælle, hvad der så skal sættes i stedet."

Virkeligheden er dog en smule anderledes. Landbrug, skovbrug og fiskeri udgør kun 1.8% af bruttonationalproduktet med en samlet beskæftigelsesandel på 2.5%.

Se tallene her:

http://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dok...

Dertil kommer at tallene som dansk landbrug selv leverer er fulde af fejl og ønsketænkning. Bla. indgår kemi, tobak og slik fabrikker under dansk landbrug . Se tallene der ligger bag her :

http://www.information.dk/260453

  • 0
  • 0

Ja, hvordan det så siden er kommet istand, for de gang jeg ser politiet ud på vejene, står de enten med et laser apparat lige inden byskiltet, for at beskatte den familiefar der er kommet 5 min for sent hjemmefra, eller også er de ude for at forkynde en faderskab.

  • 0
  • 0

Godt, så kom vi tilbage til det artiklen handlede om :-)

At sådan en gyllevogn kan sætte sit "aftryk" kan nogen i min familie snakke med om. En gang hvor de ventet ved et T-kryds, kom der en traktor med gyllevogn ført af en 15-16 årigt knægt, som skulle ind på den vej de ventede på, en manøvre der var dømt til at gå galt. Traktor kom forbi i svinget men gyllevognen tog turen op over det der tidligere var kølerhjelmen, men nu er en skrotbil..... (Heldigvis fik de trukket fødderne til sig!)

  • 0
  • 0

Det er rigtigt at alting var meget beder i de gode gamle dage, og ja man har kunne og kan måske også stadig leve af 12-15 tønder land. Men...

Så arbejde man også noget mere en 7,4 timer om dagen, og havde nok ikke lige helt fri i weekenden, og havde nok enlig heller ikke lige ferie. Og der var måske også lige en faring eller kælvning der skulle hjælpes til den 24/12 lige omkring der hvor vi andre sider og spiser juleand.

Landmænd vil også gerne have fri en gang i mellem, og have mulighed for at komme på ferie m.m. Så argumentet om at alting var beder i gammel dage holder ikke i min verden, der skal udvikling til.

Og for at vende til bage til artiklen, så er der også andre der har kikke på belastningen af vejene:

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Og ja jeg ved godt at landbruget er part i denne sag, men gad vide hvorfor asfaltindustrien har betalt for at få lavet undersøgelsen. (Og måske artiklen ville have haft godt af et par input eller to af de "slemme" landmænd eller der organisation)

Niels Thule Ikke ansat i landbruget, men søn af en landmand...

  • 0
  • 0

står de enten med et laser apparat lige inden byskiltet

Det sker desværre aldrig ude hos mig. De skulle ellers være velkommen. Mine egne målinger har vist at hastigheder der ind imellem kommer op på over 100 km/t (de fleste ligger dog på ca. 70 km/t) Altså et pænt bidrag til de yderligere 600 millioner Corydan indregner i kommende års bødeindtægt! De førnævnte gylletraktoere klare åbenbart fin ca. 40 km/t (hvor lang bremselængde mon sådan 40 tons maskine har ??)

  • 0
  • 0

at en lastvogn kører ind i en mark. Selv uden last sidder den som regel fast med det samme. For et par år siden var to 4-hjulstrukne militærlastvogne kørt ind på min mark, hvor de sank i til akslerne. De måtte vente, til der kunne sendes et monstrøst køretøj til at trække dem fri. De ødelagde i øvrigt min grusvej.

Når gyllevognen kører, så trykker de to aksler og de brede dæk stort set ikke mere en en tom lille traktor. Når der er gået 14 dage, så kan man end ikke se, hvor i kornet de har kørt.

Lastvogne har langt større tryk (kraft pr arealenhed) end en gyllevogn.

Det her er ikke andet end den sædvanlige landbrugsbashing.

  • 0
  • 0

@Svend -Olof Sjøstrøm Har du ret, hvad er så problemet ved at disse gyllevogne bliver ude på markerne! Når man efter 14 dage kan se at der ikke har kørt en gyllevogn gennem et stykke mark, ja så lad disse og tilsvarende køretøjer køre hen over diverse marker. Kun ved nødvendig krydsning af offentlig vej må dette ske over kortets mulig distance. Så undgår vi diskussioner som denne!

  • 0
  • 0

Har du ret, hvad er så problemet ved at disse gyllevogne bliver ude på markerne

Ja da Torben, man kan da bare køre tværs hen over alle mulige andres marker, - det er jo rent vrøvl, hvor får du det fra, vær dog en lille smule realist. Hvis de kan køre på egne marker gør det det selvfølgelig, men det er jo ikke altid muligt, det kan jo også være der er en afgrøde, og den kan du da ikke bare kværne igennem. Du og andre overser også den lille detalie at mange landbrugsredskaber (og i høj grad de virkelig store) er overhovedet ikke ejet af landmænd, det er maskinstationer, der ejer dem og bruger naturligvis vejene for at komme fra landmand A's marker til landmand B. Der er mange landmænd, der kun har de redskaber de bruger til daglig brug, og til jordbearbejdning og lign, - de store høstredskaber, finsnittere osv, og gyllespredere kan det overhovedet ikke betale sig at eje selv, med mindre vi er oppe i godsstørrelse og ejer virkelig mange hektar. Maskinstationerne er på sin side ligesom landmænd, tvunget til at være sindsygt effektive og har meget store maskiner og kører døgnet rundt når det er påkrævet af vejret. Jeg bor selv (heldigvis) i det såkalde udkants Danmark og deler glad og gerne vejene med landbrugsredskaber, de har ligeså meget ret til at være her som jeg har. At de er blevet så store som de er, er nu engang en konsekvens at den udvikling der har været, hvor landbruget har været tvunget til at blive mere og mere effektivt pga stadigt stigende produktionsomkostninger uden at afrejningspriserne er steget.

  • 0
  • 0

Når disse vogne ikke skader, så må de blive inde på markerne. Det er dybest set ikke os andre der skal lide undre at landbruget indkøber stadig større maskiner! Så mageskifte og lav aftaler om at kører på markerne.

Eller betalt for at udvide de mindre veje!

Det er ligesom at dansk landbrug tror at de er de eneste uden for bymæssig bebyggelse!

  • 0
  • 0

Nej - men der mangler saglighed i debatten, jeg er selv født på og opvokset på landet, og græmmes når man hører byfolk udtale sig om ting de overhovedet ikke har indsigt i og forståelse for. Den velstand vi er så heldige at have i DK er blandt andet skabt af landbruget. Vær du glad og lykkelig for, at du er så heldig at du kan spise dig mæt hver dag. Det er der mange i verden der ikke kan. Til gengæld har de ikke tid til at brokke sig hele tiden, for de skal bruge tiden på at kæmpe for at få det daglige brød. Hvad betyder lidt revnet asfalt så lige i denne sammenhæng?? Jøsses.

  • 0
  • 0

Uden at ville diskutere for eller imod så

Få landbruget ca 7 mia i EU støtte som beskattes

Værdien af eksport inkl landbrugsudstyr ca 120 mia kr

Den samlede danske eksport er ca 1000 mia kr

SÅ kan man synes om det betyder noget eller ej

  • 0
  • 0

@ Mads Sikke et argument. Du efterlyser saglighed - og bruger samtidig termer som "byfolk" der dermed ingen indsigt og forståelse har. Argumentationen om at der er folk der sulter i Afrika, og vi dermed ikke har ret til at påpege problemer steder hvor man ikke sulter, er på børnehaveniveau. Med det argument vil du jo som regel kunne finde ting der er værre end her . Det er også præcis samme bæredygtigt-landbrug's-retorik der bruges, når biologer, geologer, dyreværnsfolk, læger og forbrugere gør opmærksom på alle de andre problemer der ligger i industrielt landbrug :

  • Jøsses - MRSA er da meget værre i Holland..
  • Jøsses - dyrene har det da meget værre i...( find selv på et land hvis du kan )
  • Jøsses - nogle steder kan de slet ikke drikke vand fra hanen osv.

Hvis du oprigtigt bekymrer dig for hungersnød, er det nok ikke dansk landbrug du skal sætte din lid til...

  • 0
  • 0

Kunne være sjovt at se hvor mange af de ærede læser der bor landet hhv i storbyen

Så lad os bruge thumbs up down på en anden måde

Thumbs up: bor på landet Thumbs down: bor i byen

Bor selv i byen

  • 0
  • 0

Det er dybest set ikke os andre der skal lide undre at landbruget indkøber stadig større maskiner

Jo, det er det jo så alligevel. Dengang der, i sin tid, for mange år siden, blev tinglyst ret til markerne gennem min lille gårdsplads, var det til passage med heste eller en lille Massey Ferguson som ikke ødelagde noget. Men, dét gør altså en kæmpe traktor med 20+ tons gyllevogn, som ovenikøbet har helvedes travlt!!!!

  • 0
  • 0

Asfaltindustrien, (som har bestilt denne rapport, som svar på rapporten bestilt af landbrugets færdselsgruppe), Skal passe meget på at de ikke skyder sig selv i foden. Hvis gyllevognene ikke kan få dispensation for forhøjet akselast uanset dækmonteringen, kan konsekvensen være, at en 56t lastbilsvogntog kører i pendulfart mellem Gylletank og mark. Det lyder måske meget godt, men denne lastbil kommer også til at skulle undvige til vejkanten, og så er det med 7 bar i dækkene og ikke 2-3 bar som på gyllevognene.

konklusion: alle nuværende love overholdt, ingen dispensationer givet, vejsiderne er ødelagt i samme grad eller mere, og asfaltindustrien står med regningen, og kan ikke gøre krav på en ekstra regning som de gør i dag.

Den nuværende lovgivning, i stort set hele EU, tager ikke hensyn til dækmonteringen men kun til aksellasten. Om man kører med 1200mm brede og 2200mm høje ballondæk med 0,5 bar eller med små truckdæk med 12 bar, er lovmæssigt fuldstændig lige meget. ja du kan endda vælge at lægge 9 ton på det ene hjul på akslen og 1 ton på det andet bare du ikke overstiger 10ton aksellast.

Og så lige til sidst en kommentar til modstander og fortaler for dansk landbrug. I HAR RET TIL AT VÆLGE. Hvis i er modstander af den måde der bliver drevet landbrug på i Danmark, lad være med at købe Danske produkter, der er rigelig alternativer. Det er os kunder der har magten over dansk landbrug. Personligt stoler jeg på fødevaresikkerheden her i landet og køber hellere kartofler fra Samsø end fra Mallorca (alene pga. transporten), og produkter der ikke kommer fra EU-lande prøver jeg at undgå helt.

At kaste tal, avisartikler og rapporter i hovedet på hinanden for at bekræfte ens tese om Dansk landbrug er en over eller underskudsforretning fører ingen vegne. I får jo alligevel aldrig hele billedet med.

MVH. Rasmus

  • 0
  • 0

@Bodil Larsen

  • Maskinstationerne er på sin side ligesom landmænd, tvunget til at være sindssygt effektive - -
  • hvor landbruget har været tvunget til at blive mere og mere effektivt pga stadigt stigende produktionsomkostninger uden at afregnings priserne er steget. -

Citatet ovenfor anføre tvang! Så er det godt at vide vi har fri næring! Alle kan starte en forretning, og mangler lysten, evnerne, eller andet, kan enhver også lukke sin forretning og melde sig til på Jobcentret.

  • 0
  • 0

Landmandens udfordring, (udover kassekreditten, kryds-overensstemmelserne, mark og gødningsplaner, sygdomme/ bakterier, vandplaner, vejret, populistiske politikere, Danmarks Naturfredningsforening, internetbrugere der er kyndige i alt der kan googles og bruges på ”Fjæset” osv.), er også stillingtagen til, hvad der sker i ”krystalkuglen”. Jeg Googler selvfølgelig også og har fundet en artikel af fremtidsforskeren Anne-Marie Dahl fra 2007, om ” Fremtidens landbrug og de ustyrlige forbrugere”. http://www.futuria.dk/Default.aspx?ID=80&P...

Citater fra artiklen: Finder du forbrugerne uberegnelige i dag, så velkommen til fremtiden. Landbruget kan lige så godt straks sadle om til de følelsesmæssige forbrugere, der udfordrer landbrugets planlægning og struktur. Fremtidens illoyale og situationsbestemte følelsesforbrugere skifter præferencer, som vinden blæser og er umulige at indrette sig efter. I dag discount, i morgen økologisk, om en time æg med historien om de lykkelige fritgående høns eller den søde (og velsmagende) gris Karlo. I forhold til landbruget tegner der sig tre store markeder eller scenarier: Et globalt marked med fokus på priskonkurrence og effektivitet. Et marked båret af drømme og individualistiske forbrugere, hvor der er en følelsesmarginal at hente og endeligt et mere (g)lokalt marked, hvor ord som sikkerhed, oprindelse og nærproducent er i fokus. En central udfordring for fremtidens landmand bliver at vælge: Hvordan vil jeg drive mit landbrug? Hvilken historie vil jeg fortælle om mit landbrug? Vil jeg konkurrere på pris, volumen og effektivitet – eller ønsker jeg gå efter de nye store følelsesmarkeder – alene eller i samarbejde med andre? Eller er forskellige varianter af moderne dørsalg vejen frem? Citater slut.

Man kan sige at det ikke vedrører debatten her, men det er jo det, som det i bund og grund drejer sig om. Det fremgår tydeligt i mange af kommentarerne at man var bedre stillet uden landbruget, og i det lys er det vel ligegyldigt at diskutere dæktryk m.m. Så må det være mere relevant at se på de små 1,8 % som landbruget fylder i BNP, i forhold til den offentlige sektor på over 70 %. De 1,8 % leverede 60 % af nettoeksporten i 2012. Hvis vi skrotter det, må vi samtidig holde den stærkt forøgede import af fødevarer op mod de resterende 40 % nettoeksport, plus tabet af fødevareindustrien, der ikke kan overleve uden tilførsel fra primærbruget. Om så den offentlige sektor var 99 % af BNP, kunne den ikke gøre noget som helst uden et velfungerende landbrug og en industri til at kapitalisere alle de kloge hoveders gode ideer.

  • 0
  • 0

Jeg fristes til at dele den udødelige, men fiktive, Oberst Nathan R. Jessup´s ord:

Son, we live in a world that has walls, and those walls have to be guarded by men with guns. Who's gonna do it? You? You, Lieutenant Weinberg? I have a greater responsibility than you can possibly fathom. You weep for Santiago and you curse the Marines. You have that luxury. You have the luxury of not knowing what I know, that Santiago's death, while tragic, probably saved lives. And my existence, while grotesque and incomprehensible to you, saves lives! You don't want the truth, because deep down in places you don't talk about at parties, you want me on that wall. You need me on that wall. We use words like "honor", "code", "loyalty". We use these words as the backbone of a life spent defending something. You use them as a punchline. I have neither the time nor the inclination to explain myself to a man who rises and sleeps under the blanket of the very freedom that I provide, and then questions the manner in which I provide it! I would rather you just said "thank you", and went on your way. Otherwise, I suggest you pick up a weapon, and stand a post. Either way, I don't give a damn what you think you are entitled to!

Og så vil jeg ellers lade det være op til de mere opvakte af læserne (hvor sørgeligt få, det så end er) selv at parafrasere over det citerede i kontekst af igangværende "debat"..

R

  • 0
  • 0

Mig ? - Jeg føler mig helt uden tvivl mest tryg med danske(og skandinaviske) fødevarer.

Jamen, så er det jo heldigt, du sikkert har en Irma, lige rundt om hjørnet, Jens. Lidl kan altså ikke det, du forestiller dig!

  • 0
  • 0

Kære, Jens. Nu ér du jo ikke 'new in town', og jeg har dog nogen idé, om dit liv og leben. Du lagde selv bolden op, Jens. - Spil den dog!

:-) Bortset fra det, foretrækker jeg også danske produkter. - Fra nu, er mine æbler modne. :-)

  • 0
  • 0

@Torben

Vedrørende lukkede drikkevandsboringer, stammer hovedparten af disse stoffer, som landbruget ikke har anvendt, men derimod anvendt i store mængder af private haveejere, der fægter rundt på alle tider af året med en rygsprøjte."

Du mener det er et ublu krav at forlange dokumentation for dine og andres umotiverede angreb på erhvervet. I stedet forlanger du så dokumentation for lukning af vandboringer med henvisning til GEUS, som faktisk leverer dokumentationen, du forstår den bare ikke. De fleste vandboringer er lukkede pga BAM - ikke? landbruget har aldrig anvendt dettte stof (Prefix, Casoron) overhovedet. Så kan du for resten trække Simazin og Atraziner med i beregningerne, det er også totalmidler. Det er ikke ny viden, jeg har nævnt det i mange år efterhånden nu, det er åbenbart vanskeligere stof end jeg har toet.

Jeg ser ingen steder, hvor du anfører argumenter imod det, jeg har skrevet. Du må gerne få hjælp af dine trosfæller indenfor antilandbrugsfronten og dokumentere, hvilke miljøeffekter det har haft at halvere N-udledningen. Det efterlyste jeg dokumentation for - ingen har reageret på denne opfordring. Kom på banen, der må da være nogen, der kan andet end blot at snakke Ekstrabladet efter munden?

Myndighedernes krav om at undergødske landbrugsafgøderne er der ikke faglig belæg for, men har en meget stor effekt på produktionen og medfører manglende indtjening. Ingen kompensation - blot udgifter til et voldsomt stort kontrolorgan.

Landbrugets nettovalutaindtjening er dokumenteret af utallige økonomer, alligevel ser vi argumenter det går på, at en stor del at en stor del bruges til indkøb af fodermidler! Der er overvejende tale om restprodukter fra olieplanter, der giver et større merudbytte i kroner, end det koster.

Hvorfor ikke bruges argumentet på f.eks. vindmølleindustrien, der bruger enorme summer på af skaffe råvarer - (købt for valuta fra landbrugsvarer)

Og så mangler jeg stadig at høre, hvad landbrugsmodstanderne vil sætte i stedet for det landbrug, som man gerne ser udfaset. Fortæl, fortæl. Natur- og miljøaktive kører frihjul - hvad skal vi tjene penge på - billeder af fugle og blomster eller hvad? Jeg bemærker en dyb tavshed.

  • 0
  • 0

@Tommy,

Din påstand om at dansk landbrug er hovedindtægtskilde er forkert. Du skriver : " Danmark er et landbrugsland, vil man lave det om må man fortælle, hvad der så skal sættes i stedet

Jeg ser ingen svar på spørgsmålet om, hvad der så skal sættes i stedet. Jeg må formode du intet har at byde ind med i lighed med en lang række debattører, der ser væk fra saglighed og baserer sig på massemediernes udlægning? Du henviser selv til journalisters udlægninger, og ser væk fra diverse økonomers - herunder vismændendenes - analyser gennem mindst 30 år. I dit materiale står bl.a. - klip- "Værdien af Fødevaresektorens produktion er opgjort til 227 mia. kr. Heraf går 108 mia. kr. til eksport og 119 mia. kr. til forbrug i Danmark5, som inkluderer interne leverancer indenfor sektoren. F.eks. landbrugets leverancer til slagterierne. - klip- Det anfægter dig ikke, men fremturer med, at landbruget slet ikke leverer noget, der er værd at skrive hjem om. Det må da være relevant at efterlyse, hvad du mener skal overtage disse tal? Du må da have en eller anden ide - eller er det blot en indgroet aversion mod et hårdt arbejde erhverv?

Ser vi alene på nettovalutaindtjeninger, altså indtægter - udgifter - så ligger landbruget naturligvis suverænt i spidsen, fordi man her udnytter vort bedste råstof - jorden.

I stedet hører man så brokkerier over statistikken, der indeholder tal fra pelsdyravl, der henregnes til husdyrhold. hvorfor egentlig?

Jeg ser ingen argumenter imod min fremstilling af de midler, som landbruget henter hjem fra EU's landbrugsordninger, der oprindeligt blev indført for at sikre borgerne billige og rigelige fødevarer og sikre selvforsyning - samt at sikre af landbrugerne en rimelig indkomst der fulgte andre befolkningsgrupper. Det sidste punkt kan jeg se man er meget imod her i landet - både bland debattørerne, men også blandt danske politikere, der har trukket den ene særbyrde ned over erhvervet efter den anden - uden kompensation. Jordskatter e større end vore konkurrenter, man pålægger erhvervet ekstra krav end andre lande gør. Senest har man bevidst fejlfortolket vandrammedirektivet fra EU - bl.a. har kommunerne klassificeret selv gravede afløbskanaler som "naturlige" vandløg, hvorved de sparer store beløb i vedligehold, der igen betyder lavere hastighed for vandet, tilstopning af dræn, iltsvind m.v. Ekspropriationer af store arealer uden kompensation er er målet - randzoner uden miljøeffekt. Ikke sært at landbruget er på hælene, belønningen er naturligvis, at disse populære overgreb på erhvervet vækker jubel i befolkningen - læs f.eks. diverse indlæg en gang til. -

  • 0
  • 0

@Jes

Jeg mener det er en stor fejl at Dansk landbrug satser på produktion og salg af bulk-varer som eksempelvis svinekød.

kun en enkelt bemærkning i dit i øvrigt udmærkede indlæg. Dansk landbrug satser ikke kun på svineavl, mange satser på kvægdrift og andre på på ren planteavl. Men svineavl er ikke kun svinekød, alt på svinet sælges. Tryner, ører, klove, indvolde, børster, hypofyse m.v. Der er utrolig mange forskellige produkter, der sælges af grisen. Eksporten til Kina af tæer, indvolde m.v. er så stor, at den kan sammenlignes med vor smøreksport - ikke så ringe endda. Problemerne med lugtgener skal man naturligvis have løst, det kommer nok.

  • 0
  • 0

Tror du har for trravlt nu og blander indlæggene sammen. Jeg har ikke talt om lukkede vandboringer. Alene om vandmiljøplaner som har kostet rigtig mange penge og hvor det især har været kvælstof som man ønskede væk. Med over 21 mio slagtesvin pr år (+andre husdyr) overfor ca 1 mio mennesker (hvis spildevand først nu er ved at blive renset) så er udledningen af kvælstof nok størst fra landbruget!

Selvfølgelig skal vi have en produktion af svin, køer etc. ligesom vi skal have en produktion af korn. Men produktionsformen er nok kommet på afveje så gener ved produktion overstiger goderne. Det er ikke en naturlov at vi skal lave 21 mio slagtesvin pr år og for at det kan hænge sammen ydermere øge antallet af slagtesvin!

Med kun omkring 5.000 besætninger indenfor svineområdet (tilmed faldende) og ligeledes færre og færre små / mellemstore gårde til planteavls og andre husdyr, bør hensynet til de mennesker som ellers bor på landet efterhånden veje højere. Det er dybest set også i landbrugets egen interesse at der fortsat er liv på alndet, nu hvor der bliver stedse længere mellem gårde med landbrugsproduktion. Ellers så lukker de sidste butikker, skole etc.

Så klap hesten og lav nogle ordentlige produkter. Idag mærkes buræg. Måske skulle slagtesvin mærkes som et industriprodukt som aldrig har set dagens lys, kyllinger / høns som industriprodukt når de kun har gået i en kunstig oplyst hal etc. Dyr som har gået ude og fået en mere "anstændig og naturlig" opvækst kan mærkes særskilt.

  • 0
  • 0

Undrer mig først at man får en thumbs down for en link :-) skidt pyt - ikke min finger

back to topic: dit spm: Det kommer vel an på hvem man er.

For det første er alle oplysningerne interessante - for mig i det mindste

Jeg undres over

At 33% dødelighed økologisk, men kun 25% i konventionel. At økologisk kød fylder så lidt i landskabet i forhold til konventionel kød. At import af svinekød er stærkt stigende. At der ikke produceres flere svin end i 1992 hvilket vel betyder at mængden af gylle ikke er steget de sidste 22 år. Altså ikke større lugtgener vil jeg tillade mig at postulere - snarere mindre (nedfælding,slæbeslanger, og i de små afgasset gylle) At eksporten af søer og slagtesvin falder

Hvad der ikke overrasker er bla

Arbejdspladser ryger til udlandet == færre jobs At den rå eksport af svineprodukter er en ret stor del af vores samlede eksport eksport

@Erik Bresler: er der noget der undrer dig ?

  • 0
  • 0

Et par tal fra statistikbanken 2013

30000 ansatte ca 5000 bedrifter

dvs ca 1 mio/medarbejder i eksport af svinekød (altså eksl andre landbrugsprodukter

korneksport ca 1.6 mio ton i grove tal vil jeg gætte på 1.6 mia kr der er en del import af soya mm - nok i ca samme str orden som korn ud - men nok til lavere pris - gæt !!

nåh back 2 work

  • 0
  • 0

@Torben Bauer,

Jeg har ikke talt om lukkede vandboringer.

Du fortsætter med misinformationer og vil ikke dokumentere dine løse påstande, ligesom mine faglige oplysninger går hen over hovedet på dig - du kommenterer dem ikke. Du har kommenteret både boringer og vandmiljøplaner, som jeg ikke har bragt ind i debatten, det har andre med faglig ballast fra Ekstrabladet o.lign. kilder. Din henvisning til GEUS nævner intet om hvilke pesticidrester, der stammer fra landbruget og hvilke, de ikke anvender. Det er ikke GEUS opgave, der er ikke fagfolk vedrørende sprøjtning - det er jeg, derfor har jeg forsynet debatten med nogle enkelte facts - landbrugets andel af pesticidreter i drikkevand ligger omkring 10% totalt.

Du nævner MRSA cc398, men undlader at nævne (du ved det sikkert ikke?) , hvor den er kommet fra. Ikke fra svinene, svinene har fået den påført fra mennesker - og den ondartede variant stammer uden tvivl fra Afrika. Men det er altid rart at have landbruget til at tage skylden. Buræg mærkes - ja - du ved sikkert ikke hvorfor man holder høns på trådvæv - vel? De har en dødelighed på 3-5% medens frilandsfjerkræ har ligger over 30% - det er lidt lavere nu.

Jeg køber for resten altid buræg, her har hønsene en fin og fuld fjerdragt og ingen er hakket af andre.

"Lav nogle ordentlige produkter lyder dit gratis brokkeri" - du undlader helt at nævne eksempler på andre, der laver bedre produkter end Dansk landbrug - hvem har lavere pesticidrester i fødevarerne - fortæl, fortæl. Du har hidtil ikke været særlig interesseret i at levere andet end tomme floskler fra mediernes behandling, men jeg vil da se seriøst på nogle enkelte forslag, hvis der kommer lidt frem.

Du nævner at landbruget vistnok leder mest kvælstof ud? De korrekte tal fra DMU/DCE viser nu - efter mange års mangelfuld viden - at landbruget andel af N-udledning til det marine miljø ligger på ca. 10%. Den største belastning er N fra Jyllandsstrømmen som DMU først fandt i 2001. Det atmosfæriske nedfald er langt større end landbrugets udledninger, så jeg må konstatere, at du er meget dårligt orienteret om landbruget. Jeg efterlyste dokumentationer for, at landbrugets N-udledninger skader miljøet - ingen respons. Ingen har kunnet forklare, hvorfor en halvering af udledningerne af kvælstof ikke har vist nogen som helst forbedring på miljøet - hverken Miljøstyrelsen eller DMU/DCE kan. Vandmiljøplanerne har været dyre, desværre bygger de få manglende viden om landbruget. Sådan går det når man lader folk uden faglig baggrund vejlede politikerne.

Du nævner

  • 0
  • 0

@Jens Dalgaard,

Undrer mig først at man får en thumbs down for en link :-) skidt pyt - ikke min finger back to topic: dit spm: Det kommer vel an på hvem man er. For det første er alle oplysningerne interessante - for mig i det mindste Jeg undres over At 33% dødelighed økologisk, men kun 25% i konventionel. At økologisk kød fylder så lidt i landskabet i forhold til konventionel kød. At import af svinekød er stærkt stigende. At der ikke produceres flere svin end i 1992 hvilket vel betyder at mængden af gylle ikke er steget de sidste 22 år. Altså ikke større lugtgener vil jeg tillade mig at postulere - snarere mindre (nedfælding,slæbeslanger, og i de små afgasset gylle) At eksporten af søer og slagtesvin falder

Du har et par række gode pointer - og et interessant link med lidt udpluk af statistik. Du skal ikke undre dig over nogle thumps-down, det bruges automatisk af folk, der ikke kan argumentere eller dokumentere noget - og til at "straffe" debattører, der ikke brokker sig over landbruget.

Ministeren talte meget om døde grise - smågrise - men rent statistisk er dødeligheden faktisk lavere hos grise end den er for f.eks. hunde, men det interesserer ingen sig for - man går målrettet efter landbruget - mange synes at leve i Holbergs tid! Hvis eksporten af svin falder hænger det sikkert sammen med, at der er solgt en masse smågrise til udlandet, der så har fedet dem op. Det mener politikerne er uheldigt - de må jo have opdaget der er penge i at producere svin - i modsætning til mange i denne debat, der mener at man sagtens kan undvære dansk landbrugsproduktion. Den holdning kender landbruget og derfor har mange flyttet produktionen til udlandet, hvor der er bedre forhold. Det koster kun ca. 3 kg korn for at producere 1 kg svinekød, og det indførte sojaskrå (ikke sojaolie) er et restprodukt, der sparer en masse foderkorn.

  • 0
  • 0

Mente skrå :-) og at det pr kg nok er billigere end eksempelvis maltbyg som et en stor eksportvare.

Jeg mener at en hovedpointe er at der ikke er mere gylle end for 22år siden. Snarere tværtom. Og at det udlægges mere skånsomt end hin dage. Og at større gyllevogne giver langt færre ture men også noget mere slid pr tur. Og at der er et voksende efterslæb af vej vedligehold er vel også alment anerkendt. Besætningerne er i færre huse så der køres måske længere på off vej pr kg gylle. Men da den enkelte gård har mere jord omkring sig kan det modsatte også Være tilfældet. At man kører på egen markvej og kun krydser off vej. Jeg ved det ikke.

Så at konkludere sort/hvidt at der kun et en faktor der er skyld i dårlige veje er måske lidt for nemt.

  • 0
  • 0

Øverst i tråden siger man 70 transporter pr gård. Ca 5000 gårde. Altså 350.000 kørsler. 2mio km. Regner med det kun er ud idet tomkørsel hjem er ikke nær så tung. Dvs i middel 6km ud og 6 km hjem. Det lyder umiddelbart ikke rigtigt i mine ører. Give and take en faktor 2 lyder det stadigt langt. Med forbehold for meget lidt faktuel info i det startende indlæg.

  • 0
  • 0

En gang var landbruget er frit erhverv, men så fandt alle mulige andre ud af at de var bedre til at drive landbrug en landmændene.

Først begyndte man at fylde landbruget med støtte for at dyrke bestemte afgrøder, en støtte som blev kapitaliseret, og gjorde det umuligt at forsørge en familie på 15 tdr. land. Derefter er det gået slag i slag. Man har tvunget landbruget til en effektivisering for at overleve, som har medført en masse problemer, der har råbt på endnu flere eksperter til at fortælle landbruget hvordan man driver landbrug. Oveni skal man lægge verdens højeste skattetryk, som også skubber til mekaniseringen. Hver gang er det blevet dyrere og dyrere at drive landbrug, men priserne bare falder og falder.

Dansk Landbrug er kort og godt på vej mod et kollaps.

  • 0
  • 0

Min dokumentation er mindst lige så god som din!

Kvælstof er et problem i forhold til vandmiljøet. Du har ikke dokumenteret at problemerne ikke stammer fra landbruget men alene påstået at det skylles vaskemiddel og spildevand fra os mennesker. Indholdet af fosfater er mig bekendt reduceret i vaskemiddel. Rigtig mange steder er spildevand fra os mennesker renset biologisk. Når der stadig er problemer med vandmiljøet er det derfor nærliggende at se på hvem der ellers udleder kvælstof. Gylle fra mere end 21 mio svin og et par mio. Andre husdyr er nok en af forklaringerne.

Pesticider. Jeg har på intet tidspunkt bragt pesticider ind i debatten!

Dyrevelfærd! For mig er det ikke dyrevelfærd at holde høns på få kvadratcentimetre, svin i et kunstigt "sterilt" miljø som mange svinestalde er i dag. Det er ren industriproduktion! Spis du dine buræg - vi andre holder os for gode til det!

MRSA cc398. Det blev først fundet i Frankrig hos svin. Mennesker kan smittes men reservoiret er og bliver i svinene! Så her er du ikke opdateret eller også vildleder du bevist. Men kom med dokumentation for at det forholder sig anderledes!

Så udokumenterede påstande - men er du selv stor leverandør af!

  • 0
  • 0

Når der stadig er problemer med vandmiljøet er det derfor nærliggende at se på hvem der ellers udleder kvælstof.

Det er ikke planteavlen, da der trods god høst ikke kan blive til mere end 8% protein i kornet. Helt slemt er det at maltbyg må kaseres da proteinen ikke er høj nok!! De generelle kvælstofkvotereduceringer har kun øget omkostningerne og reduceret indtjeningen i DK. Alle vore nabolande har ikke dette problem på deres dyrkbare jorde.

Udnyttelsen af husdyrgødningen er også blevet meget højere end for 30 år siden, så hvor kommer dette morbide syn på virkeligheden fra?

Der er nylige decentraliserede målinger af drænvandet, så hvor er de "gennemsigtige" målinger af vandmiljøet der viser det modsatte?

Denne artikkel handler om gylletransport skulle slide ekstra på vejene. Vi kan vel være enige om at maskiner der kan køre på markerne ikke skader vejene, da de jo ikke skal efterlade strukturskader på jorden. Det der kan slide ekstra er transport af gylle med megalastvogne med superdæk. At politikkerne så har øget vægtgrænserne for lastbiler viser hvem der lobbyer mest. http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Ny... lidt mere her: http://itd.dk/Nyheder/ITDNyt/ITDNytItem.as...

  • 0
  • 0

Så forklar hvor kvælstof så kommer fra?

Det er korrekt at planteavlen har fået reduceret deres forbrug af gødning uden at det tilsyneladende har haft større effekt på kvælstofudledningen i vandmiljøet. Kvælstof fra os mennesker er mig bekendt kraftigt reduceret, så tilbage er gylle og det faktum at Danmark er et meget mere intensivt dyrket land end tilfældet er i vore nabolande.

Så løsningen skal måske findes ved at reducere det dyrkede land? Jeg ved det ikke, men faktum er at kvælstof fortsat udledes i store mængder til skade for vandmiljøet!

Det er korrekt at artiklen omhandler gylletransporter. Transportvogne som landbruget har anskaffet til trods for loven påbyder mindre akseltryk og man så måtte have dispensation for at køre med disse. Det er vel fair at andre stiller spørgsmålstegn ved dette, når vejene defacto ikke er bygget til så tunge køretøjer. At lastbiler også er et problem er ikke en undskyldning og ændrer ikke på konklusionen: nemlig at køretøjerne er for tunge til de små veje!

Problemet her og i al debat som handler om landbrug er at landmænd føler sig hæver over loven og ofte mener at blot det er godt for økonomien for landmanden, så er det godt for landet og alle andre skal så blot holde kæft!

  • 0
  • 0

Men jeg må bede dig om at henvise til det eller de steder i den debat, hvor jeg har skrevet om pesticider, GEUS og vandboringer! Ellers kan du passende give en undskyldning!

PS - jeg læser ikke Ekstrabladet - men siden du ved hvad bladet skriver gør du det åbenbart! Måske det forklarer dit argumentationsniveau?

  • 0
  • 0

Så løsningen skal måske findes ved at reducere det dyrkede land?

Nu har danmark siden istiden været begunstiget med en stor andel af god dyrkbar jord. Det faktum skurer godt nok i ørerne på dem der ønsker sig store bjerge og floder. Så et godt råd: flyt derhen hvor der er klipper, sumpe og floder.

Vejene har indtil for 10-20 år siden været afvandet med grøfter, der før blev vedligeholdt. Det er sparet væk. I kommunens kontrakter er vejenes kvalitet blevet nogle trin lavere. Her er det især vejkanternes stabilitet der er blevet sparet på.(Vejene er blevet bredere, nogen kører med vilje med deres brede blier halvt i marken) Nogle steder males der cykelsti og asfaltreres uden fornødne stabilisering af vejunderlaget. Vandet afledes ikke længere væk fra vejkanterne.

Desuden : Tøbrudsperioder? Her køres der ikke gylle til markerne. Kun 30% ribbemønster? Hvilke dæk er der tale om? Lidt mere fagligt kritisk valg af forudsætningerne i beregnerne burde fordres af en rapport.

Akseltryk? det bliver vel ikke mindre med en vognmand? Den var jo også gal med mejetærskernes "stålbælter", for ikke at nævne andre landbrugskøretøjers brug af "bæltekøretøjer". Når nogen stilles ind på "landbrugsbashing", går fagligheden fløjten. Det gælder især politikere der laver reglerne.

  • 0
  • 0

Det undre undertegnede at landbruget har flytte sig så lidt siden retssagen om om penicillin grise, og Niels Anker Kofoeds udtalelse for 30 år siden der lød: "Diskussionen om økologisk landbrug er noget vås. Det er en illusion. Et medieflip. Biodynamikken er en slags ny folkereligion". og Kofoed fortsatte: "Jeg mener at hele Danmarks landbrug drives økologisk." Det undre at landbruget skønmaleri og grønvaskning ingen virkning har Det undre at erhvervet vil risikere prestigetabet ved at føre retssager, senest mod staten.

  • 0
  • 0

Vi havde ingen problemer med dårlig vandmiljø mig bekendt for 150 år siden! Så noget er ændret siden da. Jordarealet som dyrkes er udvidet og afgrøderne fremavles med enten kunstgødning eller gylle. Det er fakta! Og kan man ikke reducere kvælstofforureningen på anden vis end ved at reducere det dyrkede areal - ja så er det vel løsningen! Alle hidtige tiltag har ikke hjulpet! Men mange arealer kunne sikkert udlægges til husdyrhold UDEN at kvælstofpåvirkningen ville stige markant? Men det er nok nemmere at holde svin og malkekøer inde i en stald end give dem jord at gå på!

Grøftekanter: Det er jo et politisk valg at reducere vedligeholdelsen af disse. Ligesom det er et politisk valg at tillade lastbiler med større akseltryk. Men det er et faktum at en mejetærsker og en 40 tons gyllevogn fylder mere end en lastbil, så disse landbrugsmaskiner havner med sikkerhed udenfor kørebanen med deraf ødelæggelse af vejens muligheder for at dræne vand væk.

  • 0
  • 0

Grøftekanter: Det er jo et politisk valg at reducere vedligeholdelsen af disse.

Våd jord er mindre stabil end tør jord. Så allerede her er der truffet nogle inkompetente politiske valg.

Men det er et faktum at en mejetærsker og en 40 tons gyllevogn fylder mere end en lastbil, så disse landbrugsmaskiner havner med sikkerhed udenfor kørebanen med deraf ødelæggelse af vejens muligheder for at dræne vand væk.

Vi er vel enige om at maskiner kører med en akselafstand? Den maksimale bredde på resten af maskinen holder sig jo indenfor grænserne. (skærebord er jo normalt afmonteret på vej eller redskaber opklappet)

Før var der en stribe stabiliseret grus i asfaltkanterne, mens det nu overgår til græsrabat over vejniveau. Så skal vandet løbe til nærmeste rist eller soppe i græsrabatten.

  • 0
  • 0

Jeg håber ikke at jeg afsporer den omfattende debat for meget ved at gå tilbage til udgangspunktet som er en artikel om at gyllevogne ødelægger vejene. Rapporten som der henvises til er en Rapport som udkom i 2012 og som senere er revideret med nye rapporter i 2014 med andre resultater. Rapportens konklusioner bygger alene på teoretiske beregninger.

Jeg vil tillade mig at komme med nogle få faktuelle oplysninger:

Landbrugets og Maskinstationernes køretøjer, herunder traktor og gyllevogn, må dimensionsmæssigt (længde, bredde og højde) gerne lovligt køre overalt på offentlig vej. Kører de med 10 tons akseltryk i stedet for 8 tons akseltryk kommer de på vejene 20 % færre gange.

Det vi beder om er, at gyllevognene må belastes med 10 tons akseltryk, som ifølge nedenstående uddrag fra dimensionsbekendtgørelsen er generelt tilladt på vejene i Danmark. En lastbil må endda belaste vejene med 11,5 tons akseltryk med tvillingehjul og vejvenlig affjedring. En to – akslet gyllevogn med en akselafstand på over 1,8 m må lovligt belaste vejen med 10 tons akseltryk. Det er således, at når akselafstanden er over 1,8 m betragtes akslerne som enkeltaksler.

Uddrag fra dimensionsbekendtgørelsen:

Køretøjers akseltryk § 14. Motordrevet køretøj med hjul, der er forsynet med dæk (luftgummiringe), må ikke køre på vej, såfremt det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på en aksel (akseltrykket), overstiger 10.000 kg. Stk. 2. Motordrevet køretøj, hvor drivakslen er forsynet med tvillingemonterede dæk og vejvenlig affjedring, må have et drivakseltryk, der ikke overstiger 11.500 kg. Ved vejvenlig affjedring forstås luftaffjedring eller tilsvarende affjedring som fastlagt i direktiv 96/53/EF.

Det vi foreslår er, at en affjedret tre- akslet gyllevogn med en akselafstand på over 1,8 m også må belaste vejen med 10 tons akseltryk. Gyllevognen har en dækbredde som langt overstiger ”tvillingemonterede dæk” og dæktrykket er kun en tredjedel. Færdselsgruppen har bedt GTS instituttet Agro Tech om at udføre praktiske test som viser trykket (kg/cm2) sammenlignet med trykket under en sammenlignelig lastbil som modvægt til de teoretiske beregninger. Undersøgelsen er helt ny og kan studeres nærmere her:

http://www.dmoge.dk/images/Media/Test_af_t...

Inden Færdselsgruppen søgte dispensation i 2011 havde vi fået udarbejdet beregninger som viste at vejsliddet fra 10 tons akseltryk på gyllevogne var langt lavere end for sammenlignelige lastbiler.

"Færdselsgruppen" er nedsat af brancherne Landbrug & fødevarer, Danske sukkerroedyrkere, Dansk Agroindustri, Danske Maskinhandlere og Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Vi er dybt forundret over de teoretiske beregninger fra Grontmij som viser at vejene pludselig ligefrem kollapser ved det generelle tilladte akseltryk på 10 tons, når det er gylle der transporteres. Det må give overvejelser i både Kommunerne, Trafikstyrelsen og ikke mindst Vejdirektoratet som generelt tillader 10 og 11,5 tons akseltryk overalt på vejene i Danmark.

  • 0
  • 0

En sådan ansvarsforflygtelse vil være helt i den almene danskers ånd.

Måske skulle landbruget stikke piben lidt ind, når de beskylder andre for ansvarsforflygtigelse.

Det bliver trættende at høre på i længden, at hver gang der er nogen der beder landbruget om at opføre sig anstændigt, så bliver man skudt alt muligt i skoene.

Dansk landbrug er et erhverv der systematisk lever af at give dyr og natur så dårlige vilkår som overhovedet muligt, og de skal slet ikke begynde at fortælle andre om anstændighed og ansvarsforflygtigelse. For det er tydeligvis ikke ord i selv kender betydningen af.

  • 0
  • 0

For at berolige alle, så bliver det mere og mere udbredt at transport fra gård til mark foregår med lastbiler. Der ved er gyllevogn 100% effektiv i marken, og vejtransport meget lydløs. Jeg har set at rabatter ikke engang bliver kørt i stykker på den måde.

Så lad udviklingen ordne problemet, det er allerede igang.

  • 0
  • 0

@Jan Damgaard Opklarende spørgsmål. Skal det forstå sådan at findes der et EU land hvor en uduelig regering lader et erhverv påføre landet store skjulte udgifter, byder konkurrence reglerne at danske virksomheder har samme ret?

Det lyder umiddelbart som forvrøvlet lighedsmageri! Har opfinderen af det løjerlige princip et navn?

  • 0
  • 0

For at berolige alle, så bliver det mere og mere udbredt at transport fra gård til mark foregår med lastbiler.

Det er også udbredt med placering af gylletanke (med afgasset gylle) tæt på markerne. Men den metode er ikke egnet hvor der ikke er langt til markerne (under 10 km).

Mange steder i Tyskland, hvor der er mange små marker, læsses kornet direkte fra mejetærsker i lastbiler(der står på kørefast vej). Vejslidet bliver ikke mindre, men lastbiler i markerne ville skabe strukturskader.

Desuden ville de lastbiler der skulle bruges til "lokal" gylletransport, ikke være små "nuttede" lastbiler. Så er vi lige vidt.

Alternativt er at anlægge gylleledninger ud til markerne, til gylletanke/-laguner.

Men som Mogens Kjeldal er inde på, hvad er det for et problem vi skal løse?

  • 0
  • 0

Det er korrekt, der findes ikke nuttede lastbiler. I det mindste er de godkendte, muligvis uden overlæs, og de betaler fuld afgift til samfundet. Debatten her er vel om hvad ødelægger vejene og hvem betaler.

Det kan kun være bedre at transportere produkter i transportmaskiner, og udbringe gyllen med udstyr der er beregnet til formålet.

  • 0
  • 0

Start selv med at dokumentere at dansk landbrug IKKE er skyld i forurening af danske å-løb og søer samt omkringliggende hav!

Et enkelt eksempel fra en af de mest forurenede søer i Danmark: Arresø. Her havde landbruget i årevis fået skylden for søens forurening, men det har vist sig at her som næsten alle andre steder, er det byerne og industriens spildevand der er årsagen. Der er vel heller ingen der tror at de københavnske søer er forurenet af et ikke eksisterende landbrug.

http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/n...

Fra siden: "Industrialiseringen og indførelsen af de vandskyllende klosetter omkring 1920 var en alvorlig belastning for søen, men først i 1950´erne gik det for alvor galt. I et halvt århundrede modtog søen spildevandet fra omegnskommunerne Helsinge, Hillerød, Frederiksværk og Skævinge, og Arresø er i dag en af landets mest forurenede søer. "

  • 0
  • 0

ndholdet af fosfater er mig bekendt reduceret i vaskemiddel. Rigtig mange steder er spildevand fra os mennesker renset biologisk. Når der stadig er problemer med vandmiljøet er det derfor nærliggende at se på hvem der ellers udleder kvælstof.

Kvælstof giver ikke anledning til dannelse af alger. Disse dannes primært ud fra den fosfor, der for mange år siden blev udledt med byernes spildevand. Kvælstof kan medvirke til at hindre dannelsen af alger, idet det er forholdet mellem kvælstof og fosfor, der afgør om algeforureningen opstår. Så længe kvælstofmængden er væsentlig større end fosformængden dannes der ikke alger, først når kvælstofmængden reduceres, eller fosformængden øges, kommer forureningen. Det er vist i flere undersøgelser, den seneste jeg har set var fra USA. Men du kan læse mere om forureningen og hvor den stammer fra på Naturstyrelsens hjemmeside. Ud fra dine påstande tror jeg du får en overraskelse. http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/n...

  • 0
  • 0

Vi havde ingen problemer med dårlig vandmiljø mig bekendt for 150 år siden! Så noget er ændret siden da.

Der er ændret rigtigt meget siden da: Den danske befolkning er voldsomt forøget. De fleste husstande har vaskemaskine og opvaskemaskine, nogle vasker op i hånden, vi så jo resultatet af det med de sulfoskummende bække og åer, sulfo blev så forbudt. Både vaskemaskiner og opvaskemaskiner brugte vaskemidler med meget fosfor for at undgå tilkalkning, så fjernede man fosfor fra vaskepulverne, hvorefter man kunne købe -Kalk og lignende, der havde netop denne funktion at afkalke, og som jeg husker det forurenede ligeså meget. Jo sandelig er der sket noget de sidste 150 år, den almindelige dansker sviner helt utroligt, og derfor er det også så dejligt, at vi kan give landbruget skylden, for det er de andre. Det har vi gjort længe, men selv Naturstyrelsen har nu indrømmet, at det ikke var korrekt, se på Arresø.

  • 0
  • 0

"Tja 160.000 job i de industrier der lever af landbruget" Er et bevidst forkert tal! Det kommer fra Landbrug og Fødevares fantasifoster, den såkaldte fødevareklynge, som er konstrueret for uretmæssigt oppuste et stadigt mindre, stadigt mere statsstøttet landbrugserhverv.

Det er både ynkeligt og uholdbart at et liberalt erhverv er bragt i en situation hvor det vil kollapser totalt hvis statsstøtten bortfalder eller blot halveres.

  • 0
  • 0

Den gyllevogn Jan Damgaard mener mange ikke kender, en den gamle model der lægger gyllen oven på jorden. Den er på vej til museum og erstattes af nye der fælder gyllen helt ned i jorden. Det øger udnyttelse og mindsker lugtgener.

Det gør ikke vægtproblemerne mindre, snare tværtimod, men tak alligevel for de gamle billeder.

  • 0
  • 0

Den er på vej til museum og erstattes af nye der fælder gyllen helt ned i jorden. Det øger udnyttelse og mindsker lugtgener.

En nedfælder i grønjord benyttes, men afgrødeskader undgås ikke. I nogle afgrøder kan det akcepteres, i andre ikke. Så måske er der noget andet der er ikke er opdateret?

http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/201...

Særligt omkring græs: http://www.jlbr.dk/NR/rdonlyres/642AA3E1-1... fra http://www.jlbr.dk/CmsRoot/Modules/PageTem...{2ACE68C2-8FF9-4A11-BF08-D2462210F4CD}&NRORIGINALURL=%2FNyheder%2FAlleNyheder%2FHvad_laerte_forsoegene_os_i_aar_16012013.htm%3Fwbc_purpose%3Dktngvhadxeny%26WBCMODE%3DPresentationUnpublishe&NRCACHEHINT=NoModifyGuest&wbc_purpose=ktngvhadxeny&WBCMODE=PresentationUnpublishe

  • 0
  • 0

Selvfølgelig er der også andet der skal opdateres i verdens hårdest belastede svineland. Men med et landbrug der er fast besluttet på at levere netop den vare flertallet ønsker og dermed opnå den højeste pris, er der god grund til optimisme.

  • 0
  • 0

Hvordan er det lige med vægtafgiften på diverse landbrugskøretøjer? Det er vist kun traktorerne som der betales en ubetydelig vægtafgift af, hvorimod alle redskaber, mejetærskere og kæmpe halm- og gylle vogne er uindregistrerede, og derfor betales ikke på nogen måde til statens vejvedligehold!

  • 0
  • 0

Men jeg må bede dig om at henvise til det eller de steder i den debat, hvor jeg har skrevet om pesticider, GEUS og vandboringer!

Du bragte omkostningerne ved vandmiljøplanen ind i billedet og har været inde på kvælstofproblemetikken. Hvad det har med debatten at gøre ved jeg ikke, men korrekt - det var andre, der bragte pesticider ind i billedet. Du har fået fyldestgørende svar på dine spørgsmål, landbruge6ts andel af N-udledningen til det marine miljø ligger på ca. 10% af den totale mængde, naturarealerne tager sig af ca. 2-3%. Landbruget har mere end halveret deres n-udledning, fint nok, men ingen har kunnet dokumentere at det har haft

nogen effekt på miljøet! Alligevel fortsætter man uanfægtet med forældede argumenter!

Du postulerer at landbruget er skyld i MRSA cc398-situationen. Andre giver landbruget skylden fordi de

bruger antibiotika. Det korrekte er, at MRSA cc398 stammer fra Afrika, hvor indvandrere eller andre har leveret smitstoffet til svin via mennesket. Men interessant at se, at der står en del folk parate til at læsse hele ansvaret over på landbruget - som man plejer.

Du nævner at landbruget ikke levner plads til varieret natur. Det er noget vrøvl. Landmænd er endog meget optaget af naturarealer. Gennem de seneste 50 år er landbrugsarealet formindsket årligt med ca. 10.000 ha, så mon ikke de manglende varierende naturarealer skyldes sommerhusbygning, golfbaner, industriarealer, vejbygning etc. etc. Kan du ikke lige fortælle, hvad landbruget skal gøre for at "give mere plads" til varieret landskab?

Du giver ingen eksempler på "forurening" - bortset fra kvælstof, som ikke er forurening. Kvælstof sikret et boost til vandmiljøet i det tidligere forår, hvor dafnier, springhaler m.v. sætter gang i miljøet. Pt. er der stærk N-mangel i det marine miljø, hvilket begunstiger blågrønalgers vækst. De leverer ilt til atmosfæren og organisk stof, som kræver ilt. Kvælstofforurening er en stor floskel - den giver ikke iltsvind som man postulerer, hvilket forskere for længst har dokumenteret - det er N:P forholdet, man skal se på.

Jeg savner fortsat dokumentation for adskillige påstande, der er afgivet om miljø og landbrug i denne tråd. Jeg er ikke tilfreds med almindelige fraser, der ensidigt går efter landbruget som den store skurk.

Men selvfølgelig skal landbruget overholde landets love på alle måder, men jeg ser ingen grund til de skal tage skylden for dine og andres forureninger.

  • 0
  • 0

@Carsten,

Kvælstof giver ikke anledning til dannelse af alger. Disse dannes primært ud fra den fosfor, der for mange år siden blev udledt med byernes spildevand. Kvælstof kan medvirke til at hindre dannelsen af alger, idet det er forholdet mellem kvælstof og fosfor, der afgør om algeforureningen opstår.

Jamen det er som noget, jeg selv har skrevet! Det er N:P-forholdet, der bestemmer, hvilke algetyper, der opformeres - et højt N:P-forhold begunstiger grønalger - et N:P-forhold under 7 begunstiger blågrønalgers vækst. (Redfield-tallet). Så det er vi da ikke uenige i. Man kan ofte forhindre opformering af blågrønalger ved at gøde med kvælstof, den metode kendes dog ikke af danske miljøforskere, der stadig krampagtigt holder fast på deres forældede teorier om kvælstof som den største forurener. Det er stadig fosfor - næsten uanset saliniteten.

  • 0
  • 0

Det må da koste lidt at køre 2 mill. km. Det tager ca. 70.000 timer i en traktor at køre denne strækning. Jeg tør sket ikke tænke på hvor meget co2+ brændstof det også koster. En traktor køre vel ikke meget mere en 1-2km/liter når den slæber på 40-50 Mgram "tons". Så hvorfor laver man ikke lidt rørledninger, så gyllen kan pumpes ud til marken? De 70.000 timer i landbruget kunne vel i stedet bruges på at grave rør ned? Over 10 år bruger landbruget så næsten en million timer på at køre lort rund på offentlig vej!

  • 0
  • 0

Det bruger man allerede flere steder. Jeg så det for første gang i år, hvor en maskinstation udførte opgaven med et løst slangesystem, hvor gyllebeholderen lå rimelig centralt i forhold til markerne. Det må dog være en betingelse at rørene/slangerne ligger synlige på overfladen og ligeledes er der visse problemer med niveauforskelle/løftekapacitet/slangedimensioner/styrke. Det kan selvfølgelig løses med økonomi og teknologi, men der er dog ikke noget der tyder på at problemet med gyllevogne er større end det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten