Hvert eneste år bliver en million læs gylle - næsten 70 gylletransporter pr. svine- eller kvægbedrift her i landet - kørt ud på de danske veje. Der køres cirka to millioner kilometer med gylle, hvilket naturligvis belaster vejene.
Den dispensation, som Trafikstyrelsen siden marts 2011 midlertidigt har udstyret landbrugets store gyllekøretøjer med, giver ekstra nedbrudte veje og kan endda ende med, at de svageste veje kollapser. Det er konklusionen på en undersøgelse, som den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij har udført for branche- og arbejdsgiverforeningen Asfaltindustrien.
Gylletransportvognenes aksler forøger vejsliddet med knap 34 procent, sammenfatter rapporten fra Grontmij. Sliddet kan give en reel risiko for kollaps på de tyndeste belægningstyper.
Hvem skal nu betale?
Asfaltindustrien fremhæver, at kommunerne ikke behøver at lave nye veje til landbruget, men kan nøjes med at forstærke vejenes kanter og vigepladser.
I hvert fald er det ikke rimeligt, at en entreprenør risikerer tab, fordi han har overtaget ansvar for at drive en smal og svagt befæstet vej i en funktionskontrakt og så pludselig opdager, at kommunen har omdannet den til en trafikeret vej for kæmpekørertøjer, mener industriens administrerende direktør, Anders Hundahl.
På statsveje i en lang række kommuner dispenserede Trafikstyrelsen for køretøjer med et forhøjet akseltryk på ti ton mod før otte ton, såfremt der anvendes lavtryksdæk med et tryk på tre bar. Kørslen på offentlig vej 'skal under alle omstændigheder reduceres til det absolut nødvendige af hensyn til vejbelægningens svækkelse i tøbrudsperioden', forlød det samtidig.
Lige siden har det været drøftet, om de tunge gyllekøretøjer sled mere på vejene, og hvem der i givet fald skal betale - landmanden eller entreprenøren med ansvaret for at vedligeholde vejen i en 15 års funktionskontrakt.
Trykket forplanter sig nedad
Landbrugets synspunkt er, at de brede dæk trykker mindre pr. cm2 på overfladen.
Men Asfaltindustrien fremhæver, at problemet er, at trykket fra tungere vogne forplanter sig nedad i dybden og ødelægger vejene nedefra. Og da store vogne med brede dæk oftere kommer ud i kanten eller rabatten på smalle veje, gør de betydelig skade her.
Grontmijs undersøgelse bekræfter, 'at der i befæstelsens øvre lag vil være lavere vertikaltryk under gylletransportvognen end under supersingle-belastningen som følge af det lavere dæktryk'.
Til gengæld fastslår undersøgelsen, at 'den brudfremkaldende forskydningsspænding i 50 cm's dybde er mellem 25 og 85 procent højere under 10-tons akslen med lavtryksdæk end under supersinglebelastningen med 8 ton aksellast, og at forholdet er mest kritisk for de tyndeste befæstelser'.
Ved at anvende fjerdepotensreglen, ifølge hvilken nedbrydningen omtrent vokser med akseltrykket i fjerde potens, kommer undersøgelsen frem til, at 'det kan medføre en forøgelse af nedbrydningshastigheden langs kanter uden sidestøtte med en faktor 10, og som minimum må det forventes, at den forøges svarende til de anførte procentsatser på mellem 25 og 85 procent.
Krav om kompensation
En række kommuner sagde fra starten nej til at dispensere og henviste til, at kørsel med højt akseltryk medførte større udgifter til øget vedligehold, samt at vejene er for smalle, og at kanterne ødelægges.
Alligevel blev 80 procent af gyllen i fjor kørt ud med dispensation for forhøjet akseltryk, viser en opgørelse fra Danske Maskinstationer & Entreprenører.
Hvis det fortsætter, og kommunerne vælger at dispensere uden at forstærke vejene, så de kan modstå det øgede pres, skal de asfaltentreprenører, som kommunerne har entreret med, kompenseres for de eventuelle ekstra omkostninger, som de får, advarer Asfaltindustrien.
Grontmijs undersøgelse er udarbejdet af chefkonsulent og lic.techn. Christian Busch, der også er medlem af Vejregelgruppen Dimensionering af Vejbefæstelser, der vedligeholder og opdaterer dimensioneringsvejreglen.
