Hvis man tror, at studielivet er én lang fest, og at virkeligheden først melder sig, når man har skrevet sin første kontrakt under som færdiguddannet ingeniør, kan man godt tro om igen.
Seks ud af ti studerende på de tekniske og naturvidenskabelige studier føler sig ramt af stress enten en del af semestret, en stor del af semestret eller sågar hele semestret. Kun omkring 5 procent af de studerende oplever aldrig stress i løbet af et semester.
Det fremgår af en undersøgelse, som IDA har foretaget blandt 976 studerende.
Blandt dem, der føler sig ramt af stress, har hver ottende været tvunget til at søge læge, mens næsten hver fjerde har isoleret sig socialt.
Eksamen, men også studiet generelt, skaber grobund for stress. Hertil kommer egne høje forventninger om at levere en toppræstation, fremgår det af en pressemeddelelse fra IDA.
At så mange allerede i studietiden bliver ramt af stress på grund af ydre og indre pres, bekymrer IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen, som advarer mod udviklingen. Han mener, at årsagen skal findes i den såkaldte fremdriftsreform, som skal reducere studietidsoverskridelser, og som blev en realitet i 2013:
»Det sender jo meget kraftige signaler om, at fremdriftsreformen gør mere skade end gavn,« siger han.
Thomas Damkjær Petersen minder om, at en analyse fra den teknologiske alliance Engineer the future forudser en mangel på 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater allerede i 2025:
»Så det nytter ikke noget, at vi skubber de studerende ud over kanten. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre de politiske partier på Christiansborg til at skrotte fremdriftsreformen,« siger han.
Hele 14 procent af de studerende angiver i undersøgelsen, at de er blevet forsinket på grund af stress.
Det er hverken gavnligt for dem selv eller samfundet generelt, mener IDA-formanden, som håber, at undersøgelsen kan fremme en »mere konstruktiv politisk tilgang til de studerende«, siger Thomas Damkjær Petersen.
»Det er ikke en badeferie at studere på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser – tværtimod. Siden fremdriftsreformen blev vedtaget, har der været en tone i debatten, der nærmest har udstillet de studerende som både dovne og langsomme, og det har været medvirkende til den situation, vi nu står i,« siger han.
Rektor på DTU Anders Bjarklev vender også blikket mod fremdriftsreformen, når han skal finde en forklaring på undersøgelsens resultat. Den tvinger nemlig universiteterne til få de studerende hurtigt igennem studierne, for ellers går de glip af penge, fremgår det af Berlingske:
»Som fuldtidsstuderende skal man i dag regne med at bruge mindst 45, måske 50 timer om ugen. Det er en lang uge, hvis der også skal være plads til arbejde ved siden af,« siger Anders Bjarklev til Berlingske
