Undersøgelse afslører glyphosat-rester i danske børns urin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Undersøgelse afslører glyphosat-rester i danske børns urin

Sprøjtemidlet glyphosat, som indgår i det storsælgende produkt Roundup, bliver i øjeblikket heftigt debatteret i EU på grund af en forestående ny godkendelse.

Står det til den danske professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen, burde sprøjtemidlet dog udgå af markedet - og det gerne i en fart.

Hun har nemlig fået undersøgt 27 urinprøver fra danske skolebørn og mødre fra Gentofte og Viby Sjælland, og de viste sig alle at indeholde glyphosat-rester, fortæller hun.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er en cancer-risiko ved glyphosat, og som toksikolog er jeg bekymret over, at man ikke tager os mere alvorligt, når vi advarer mod sådanne stoffer,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Læs også: Europæiske politikere: Forbyd Roundup i haver og parker

Niveauerne lå ’lidt under prøverne blandt amerikanske landmænd, men på niveau med lignende undersøgelser i Tyskland’. Nærmere vil hun ikke beskrive undersøgelsen, da hun står over for en mulig publicering af resultaterne.

»Værdierne ligger langt under grænseværdierne, men det interessante er, at vi overhovedet finder det. Vi regnede ikke engang med, at koncentrationerne var så høje, at vi kunne måle dem, men det kunne vi, og det bør man tage alvorligt,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Undersøgelsen udspringer af Democophes-projektet fra 2010, som havde til formål at analysere urin fra 6-11-årige børn og deres mødre for potentielt skadelige stoffer.

Læs også: WHO advarer: Roundup kan være kræftfremkaldende

Håber, det bliver en øjenåbner

Projektet havde ikke glyphosat med på listen over undersøgte stoffer, men som følge af den verserende debat om, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende eller ej, besluttede Lisbeth E. Knudsen sig for at undersøge, i hvor høj grad stoffet bliver optaget hos børn. Til det brugte hun de danske prøver.

»Jeg tænker, at hvis vi også fandt det i danskerne, måtte det være en øjenåbner herhjemme. Vi går og har en forestilling om, at vi er rimelig sunde, men faktisk kan resterne også stamme fra almindelige kornprodukter,« siger hun.

Tidligere har det været afsløret, at tysk øl indeholdt rester af glyphosat, hvilket man må formode, at børnene ikke har drukket. Derimod kan f.eks. brød være blandt synderne, vurderer Lisbeth E. Knudsen.

Hun er lige nu i gang med at søge penge til at undersøge kilderne nærmere for mere præcist at kunne sige noget om, hvor glyphosat-resterne kommer fra. Herunder vil hun undersøge, om økologiske produkter går fri, hvilket som udgangspunkt er hendes formodning.

Læs også: Uenighed i EU udskyder afstemning om glyphosat

Egentlig lignende fornyelsen af sprøjtemiddelingrediensen i første omgang en formsag, og en fornyelse på 15 år var accepteret af de danske politikere.

Men efter at WHO’s kræftagentur, IARC, for et års tid siden udgav en rapport, der konkluderede, at glyphosat sandsynligvis var kræftfremkaldende, kom tvivlen kravlende, også blandt tidligere fortalere.

Og selv om EU’s fødevareagentur, Efsa, et halvt år senere afviste en kræftrisiko, så fik det ikke debatten til at forstumme – snarere tværtimod, for nu opstod der også en tillidssag omkring, hvilke forskere og hvilke metoder man kunne stole på.

Læs også: Her er baggrunden for glyphosat-striden mellem EFSA og WHO

Kan skade ufødte børn

Lisbeth E. Knudsen ’holder med’ IARC og mener, at der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om landmænd og private fortsat skal kunne rydde ukrudt af vejen med glyphosat-holdige ukrudtsmidler. Og hun er frustreret over, at stoffet står til at få en fornyet licens for mindst 7 - måske 10 - år.

»Historien viser, at når vi finder noget potentielt farligt, går der lang tid, før nogen agerer på det. Vi så det med asbest, og der er også flere eksempler med opløsningsmidler. Der kan nå at ske mange skader, mens politikerne blot udskyder et forbud,« advarer hun og fortsætter:

»Det er også vigtigt at notere sig, at glyphosat kan skade de ufødte fostre, da det mistænkes for at være hormonforstyrrende. Vi har vist, at glyphosat transporteres gennem moderkagen hos mennesker,« lyder det fra Lisbeth E. Knudsen.

Selv om også hjælpestoffer i sprøjtemidlerne, såsom tallowamin, er blevet udsat som et muligt problem, vil Lisbeth E. Knudsen i første omgang fokusere på glyphosat, som hun mener, er hovedsynderen.

»Men jeg ser også gerne på hjælpestofferne, hvis der kommer flere beviser på banen for dem,« siger hun.

Emner : Kemikalier
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er jeg den eneste der studser over begrebet "glyphosat-rester".

Hvad er det?

Er det nedbrydningsprodukterne og er der også en cancer-risiko med disse?

Det lyder mere som en forsker der er på jagt efter penge.

  • 5
  • 24

Glyphosat skal som udgangspunkt overhovedet ikke findes, hverken i grundvandet, hvor det også er fundet, eller i børns urin. Slet ikke, når Monsanto iøvrigt fra lanceringen af round up proklamerede, at der ikke ville være nedbrydningsprodukter af nogen art ved brugen af round-up. Det første glyphosat-fund blev så gjort allerede i 1993, så det er vel ikke så mærkeligt, at det også findes i urin. Men forbrugerne - og ikke mindst dem, der driver landbrug - vil åbenbart være i lommerne på store koncerner, der fylder folk med løgn.

  • 22
  • 5

Hvad er det?

Det er som du selv siger stoffer der er blevet nedbrudt enten før kroppen optager dem, eller af kroppen selv efter indtagelse. Om der er en cancer-risiko kan jeg ikke svare på da det både afhænger af hvilke stoffer der er tale om, og også hvorvidt de er blevet nedbrudt før eller efter indtagelse.

  • 2
  • 1

"glyphosat-rester".


Rester er i faglitteraturen en oversættelse af "residue". Dvs. urinen er kontamineret med glyphosate. Hvor svært kan det være?

Det lyder mere som en forsker der er på jagt efter penge.

Smagløst udfald mod en forsker, som gennem hele karrieren har gjort en dygtig og vigtig indsats for folkesundheden både i DK og i EU.

Der er helt sikker behov for flere midler fra det offentlige til at undersøge sundhedsproblemerne ved glyphosat, som producenterne underspiller bevidst. Deres indtjening kommer først.

Selvom der kommer flere penge til området er det ikke sikkert, at nogle af disse går til Lisbeths forskergruppe. Det ved hun godt, så ønsket om flere bevillinger til sig selv er ikke motivet for, at hun gør opmærksom på dette vigtigte sundhedsproblem fra det mest brugte ukrudtsmiddel, som hober sig op i vore kroppe, hvor der ikke er noget ukrudt at bekæmpe!

  • 20
  • 2

Kan det ikke alt sammen være ligemeget, når nu kemilobbyen, blandt andre industrier, har et solidt tag i 'bollerne' på de fleste beslutningstagere i EU?
- Industrien har altså flere/stærkere lobbyister end den almindelige befolkning!

  • 3
  • 4

@AAJ

Hvis du læste artiklen ville du finde ud af at fundet sjovt nok resulterer i at hun synes der skal kastes penge efter hendes nye projekt da hun jo har afsluttet det forrige.

"Hun er lige nu i gang med at søge penge til at undersøge kilderne nærmere for mere præcist at kunne sige noget om, hvor glyphosat-resterne kommer fra."

Derefter kommer der en forudindtaget holdning som får en venstre-fløj til at klappe i deres små hænder.

"Herunder vil hun undersøge, om økologiske produkter går fri, hvilket som udgangspunkt er hendes formodning."

Hvis der er glyphosat i grundvandet og du vander din økologiske mark med det så vil det også være i økologiske produkter.

  • 4
  • 12

Hvis der er glyphosat i grundvandet og du vander din økologiske mark med det så vil det også være i økologiske produkter.


Men hvis du ikke sprøjter med glyphosat er det rimeligt at antage at koncentrationen vil være mindre i økologiske vare.

Og der er da intet underligt eller forkert i at en forsker leder efter penge til projekter? Og det ville da være direkte dumt ikke at undersøge via nuværende projekter om der er grund til at arbejde videre med lign. emner.

  • 11
  • 1

Økologiske varer, med (kun få) sprøjtemiddelrester!??.


ja? Prøv at læse den oprindelige kommentar. Hvis vi antager at der findes rester af glyphosat i vores vand, så er der da risiko for at de også findes i økologiske vare der vandes med det vand. Men som jeg skriver, vil der højst sandsynligt være en koncentrationsforskel mellem økologiske og ikke økogoliske, da de økologiske vare kun får rester af glyphosat fra vandet mens konventionelle produkter også kan få det fra sprøjtning.

Desuden er du ikke garanteret vare fri for sprøjtemidler da lovgivningen helt tydeligt tillader bestemte sprøjtemidler under bestemte forhold mens producenten stadigt må kalde produkterne økologiske.

  • 6
  • 1

Desuden er du ikke garanteret vare fri for sprøjtemidler da lovgivningen helt tydeligt tillader bestemte sprøjtemidler under bestemte forhold mens producenten stadigt må kalde produkterne økologiske.

Det er derfor det kan undre, at der ikke er formodet nogen forskel i importeret vare i forhold til danskproduceret. Der er ellers lagt op til fuld sporbarhed, under alle omstændigheder.

Det kan godt være der er en formodning, men det står der ikke noget om.

  • 3
  • 2

Det er lidt som de resultater hvor man finder 30 ppb glyfosat i øl et potentielt carcinogen i øl men er ligeglad med de 5-10 procent af det velkarakteriserede klasse 1 carsinogen i samme øl (ethanol)...

Og læg lige det bovlamme agency argument på hylden et øjeblik.

Hvor mange ppb er der målt en mulig carsinogenitet for glyphosat ved ?

Og hvis du ikke har data til at bakke holdningen om "at du er sikker på" at det er carsinogent... Så giver jeg ikke en bjælde for din opinion og halvsløve "appeal to authority" logiske selvmål.

Så hvis der ikke er så meget krudt i dine data at du underbygge din pointe så er det meningsløst at komme med statements om at verden skal være helt ren for alle kemikalier... Men hvis der kan vises en effekt af et kemikalie så kan det komme på tale at forbyde det men sammenlignet med alle de andre herbicider der er det faktiske alternativ til glyphosat så er det stadigt det bedste alternativ...

  • 4
  • 3

"Hun er lige nu i gang med at søge penge til at undersøge kilderne nærmere for mere præcist at kunne sige noget om, hvor glyphosat-resterne kommer fra."

Jamen, det er da naturligt at man gerne vil undersøge dette fund nærmere og prøve at forklare det, men det er ikke årsagen til at hun fortæller om sine resultater. Det er en pligt for forskere på universiteter at informere offentligheden og myndighederne om vigtige opdagelser. Disse må så vurdere, om der skal laves yderlige undersøgelser, og hvem der skal have opgaven.

Hvis der er glyphosat i grundvandet og du vander din økologiske mark med det så vil det også være i økologiske produkter.

Naturligvis, det er bla. det hun gerne vil undersøge. Men hun har ret i at tænke umiddelbart, at økologiske produkter indeholder mindre rester af sprøjtemidler; det er der jo mange andre undersøgelser, der har vist. Man må også gå ud fra at koncentrationen af glyphosat i sprøjtemidler er højere end i grundvand, specielt det under økologiske marker.

  • 2
  • 2

https://en.wikipedia.org/wiki/Residue_(che...

" Residue may also refer to an atom or a group of atoms that forms part of a molecule, such as a methyl group. It may also denote the undesired by-products of a chemical reaction."

Og hvis du ikke kan lide wiki, så lav dog en google søgning og se hvor mange steder definitionen netop dækker over rester (mindre mængder) og rester (stykker af molekyle).

Bare det at en person finder det nødvendigt at spørge er vel en god indikation af at ordvalget ikke er så simpelt at forstå som du ønsker at gøre det.

  • 2
  • 0

Rester er bl.a. nedbrydningsprodukt


Forkert Damgaard. "Rester" kan både være det, der er tilbage af de anvendte stoffer (pesticider, biocider, medicin etc.), eller disses omdannelsesprodukter. derfor skal det præciseres, hvad resterne består af.

Der findes faktisk et anerkendt fagligt tidskrift, der hedder "Residue Reviews", som i høj grad har haft artikler om pesticidrester.

  • 2
  • 0

" Residue may also refer to an atom or a group of atoms that forms part of a molecule, such as a methyl group. It may also denote the undesired by-products of a chemical reaction."

Man kan fx ikke snakke om DDT rester/kontaminering uden at medtage DDE.

Det du citerer har jo ikke noget med Lisbeths undersøgelse eller lignende undersøgelser at gøre, men også i vores mad er pesticidrester og rester af evt. omdannelsesprodukter uønskede, så rester er normalt ikke positivt.

Alligevel er det jo positivt at udnytte madrester! Som også er noget helt andet. Det er jo almindeligt, at ord har forskellig mening afhængig af konteksten.

  • 1
  • 0

Hvilke andre stoffer er der ellers? Alkohol, Rester fra udstødning, toxiner fra svampe? Eller koffein fra kaffe og te.
Man kan måle alt idag, og uden at det her stilles i forhold til andre ting er det svært at vurdere om det er skandaløst eller ej.
At måle glyphosat i øl, jo helt ligelgyldigt, da alkoholens virkning er en faktor millioner gange mere farligt.

  • 1
  • 3

Der var ingen diskussion hvis sprogbruget var præcis


Helt rigtigt, og en uddannet forsker burde kunne udtrykke sig præcist, så der ingen tvivl er. Derfor er det helt berettiget at spørge hvad der egentlig er målt.
I det ekstreme kunne "resterne" være vand, som uden tvivl er en del af nedbrydningen.
Det behøver ikke at være bevidst vildledning, men bare indforstået sprog, som vi udenfor ikke forstår.
Min anbefaling er at Lisbeth E. Knudsen hurtigst muligt afklarer tvivlen, og lærer af sagen.

  • 2
  • 5

Okay, og hvilken faktor er acceptabel? en faktor 1000?

Ignorer dem. Det er - ligesom ordkløveriet - det rene og skære udenoms-snak: hvis vi begyndte at hælde øl på vores børn, så ville alkoholindholdet rigtignok det største problem, men det gør vi så heller ikke.

Personligt lægger jeg langt mere mærke til, at der muligvis kan være en hormonforstyrrende effekt. Det er pænt trælst for børn, som netop er "under opbygning". Der er alt mulig grund til at være forsigtige her.

  • 4
  • 0

det interessante er, hvor det stammer fra?
Et godt bud kunne være, at det stammer fra havefolkets brug
af midlet til af fjerne uønsket græs i skel, fortove og kanter.
Midlet står i massevis i byggemarkeder, ligesom der er kø i
grænsebutikkerne, der sælger mange småportioner.
Haveejerne er ikke kendte for at dosere korrekt, som oftest bliver
der overdoseret kraftigt.

  • 1
  • 4

Alle kemiske stoffer, som spredes i lige så store mængder som glyphosat i miljøet, vil kunne påvises i urin. Hvis koncentrationerne er små som i tilfældet med glyphosat, er der ikke en umiddelbar risiko for sundheden. Det er dog bekymrende at stoffet i det hele taget kan påvises i urin, bl.a. fordi miljøfremmede stoffer kan virke i kombination med andre kemiske forbindelser. Koncentrationerne i urin kan imidlertid reduceres, hvis der bruges mindre glyphosat eller ved et totalt forbud.
For ca. 30 år siden blev der udført en række markforsøg som viste at det ikke var nødvendigt at sprøjte mod ukrudt hvert eneste år på alle marker. Man kunne uden problemer springe et år eller to over på de fleste marker. Det vil som sidegevinst give floraen og bierne og andre bestøvere lidt føde i marken. Dernæst kunne man forbyde den gængse praksis med at sprøjte lige før høst for at tvangsmodne kornet. Især denne brug af stoffet betyder, at der er rester af stoffet i kernerne og i det ny-sprøjtede halm, som husdyrene æder eller ligger i. Endelig kunne man skåne randområderne omkring markerne for sprøjtning. Disse tre tiltag vil tilsammen reducere belastningen af mennesker, husdyr og miljø med glyphosat.
Et forbud vil selvfølgelig fjerne stoffet helt. Med mindre hele Danmark omlægges til økologisk dyrkning, så vil glyphosat blive erstattet af andre ukrudtsmidler. Jeg kender ingen ukrudtsmidler på markedet, som er mindre skadelige for sundheden, naturen og grundvandet end de, der indeholder glyphosat. Hvis Folketinget (utopisk) besluttede at lægge hele Danmark om til økologi, ville det tage mange år før omlægningen ville være gennemført. I mellemtiden ville der blive sprøjtet med de farligere alternative ukrudtsmidler. Der er ingen enkle løsninger på problemerne med glyphosat.

  • 2
  • 2

Der er mange gode idéer, som ikke er praktisk undersøgt. Midlerne bruges i praksis ikke hvert år i samme mark, ofte kun et par gange i et 5-8 års sædskifte.

Dernæst kunne man forbyde den gængse praksis med at sprøjte lige før høst for at tvangsmodne kornet. Især denne brug af stoffet betyder, at der er rester af stoffet i kernerne og i det ny-sprøjtede halm, som husdyrene æder eller ligger i.

Glyphosat bruges ikke for at tvangsmodne korn, men for at bekæmpe rodukrudt i sædskiftet, da kornet allerede er modent. Da der typisk benyttes i en hvede, er der ingen risiko for at dyr lægges i halmen. Byghalm er at foretrække, og behandles derefter.

Mht. hvad der måles, så er det bydende at der er klarhed hvad der måles efter.
I tyskland skriver de "rückstände" i danmark "rester" mens det på engelsk er residue for nedbrydningsprodukter. Når der er enighed om klarhed af definitionsbrugen, så kan vi se på om der er nogle kilder til det målte. Bare for at sætte det lidt i proportioner.
Nej det er ikke enkelt, økologi er ingen løsning på alt.

  • 1
  • 2

Alle kemiske stoffer, som spredes i lige så store mængder som glyphosat i miljøet, vil kunne påvises i urin. Hvis koncentrationerne er små som i tilfældet med glyphosat, er der ikke en umiddelbar risiko for sundheden.

Selvfølgelig skal man holde godt øje med de kemikalier der bruges i fødevareproduktion, etc. Men folk overser ofte at "naturen" selv også er ret god til at fremstille enddog meget giftige og kræftfremkaldende toxiner, især fra svampe som lever rigtigt godt i økologisk mel og korn. (ikke at roundup slår svampe ihjel, det har man andre midler til, men ukrudtsfrø i høsten, der ikke er modne, er ofte grobund for svampe). Det er som om det slet ikke tages i betragtning.
Min personlige preference for økologi går med dyrevelfærd, begrænsning af brugen af penicillin. Jeg ville have det fint med at fx spise kød fra dyr som har haft et ordentlig liv, men som ikke nødvendigvis har fået økologisk mad. Resistente bakterier i dyr er et LANGT større problem en roundup, der formentlig slet ikke er noget problem.

  • 1
  • 1

I mellemtiden ville der blive sprøjtet med de farligere alternative ukrudtsmidler.

Det lyder som en aprilsnar! Dokumentation udbedes venligst !!

I øvrigt har Hans Løkke også flere fornuftige forslag, blandt andet:

Endelig kunne man skåne randområderne omkring markerne for sprøjtning.

Det har de forlængst fundet ud af i Argentina!
Hvad beskyttelse af landbefolkningen mod sprøjtegifte angår er DK lidt af et U-land. Der er enkelte henstillinger til godt naboskab og godt landmandskab men intet incitament til at vise omtanke og hensyn.

Der er ingen enkle løsninger på problemerne med glyphosat.

Den enkle løsning er at undlade brug, det er der intet til hinder forDet er ikke bydende nødvendigt at presse produktionen til det yderste, det ville ikke gøre en mærkbar forskel at gå nogle procent ned i ydelse pr ha.

  • 0
  • 0

Kære Lars Christoffersen dokumenter venligst snarest at svampetoxiner lever bedre i økologisk mel og korn end i tilsvarende konventionelle produkter.


Alm. sund fornuft.: Afgrøder der er beskadiget af fx insekter er langt mere følsomme for angreb svampe.

Desuden er der INGEN videnskabelig evidens for at det er sundere at spise økologiske produkter.
Mit problem er dyrevelfærd og industriel landbrug.

http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvi...
Undersøgelsen påviste også, at økologisk dyrket rug har et højere toksinindhold end det konventionelt dyrkede

http://www.rsc.org/chemistryworld/Issues/2...

Personligt har jeg selv haft en oplevelse med økologiske havregryn, hvor jeg i en periode på 4 uger havde konstant kvalme og utilpas. Først der fandt jeg ud af at havregrynen var tilbagekaldt pga. svampe forurening. Siden rører jeg stort set ikke økologiske kornprodukter.

PS: Hvis nu man måtte bruge GMO, så kunne vi måske lave kornsorter der er velegnede til den produktionsform.

PS PS: Toxinerne ødelægges ikke ved varme!

  • 1
  • 1

Den enkle løsning er at undlade brug, det er der intet til hinder forDet er ikke bydende nødvendigt at presse produktionen til det yderste, det ville ikke gøre en mærkbar forskel at gå nogle procent ned i ydelse pr ha.


Erik, du har åbenbart et meget stort behov for dokumentation, men kommer ikke selv med noget.
For nogle år siden undersøgte KVL problemet med svampetoksiner i korn.
Man fandt en meget større indhold i økologiske produkter end i traditionelle.
Det skyldes mindre svampeangreb i traditionelt landbrug.
Du har endnu ikke prøvet at fortælle, hvorledes man skal kunne brødføde klodens befolkning uden brug af pesticider. I følge studier står pesticider for 1/3 af merudbytterne indenfor fødevareproduktionen.
Din evige klagesang over "gifte" i mad og drikkevand har du ikke dokumenteret, hvilke konsekvenser det har for folkesundheden.
Kan vi ikke for en enkelt gangs skyld få lidt dokumentation for, hvor mange dødsfald eller forkortede levetider, som brugen af pesticider forårsager?
Du går åbenbart ind for at regulere befolkningen med mangel på madvarer?

  • 3
  • 3

Undersøgelsen påviste også,


@Lars Christoffersen
Der er andre undersøgelser der tydeligt påviser at
økologernes evindelige ukrudts harvning vil forpeste
luften med partikler som mange vil dø af,
og jorden bliver sammenkørt og gold efter få år,
og der vil blive mindre mad så flere i ulandene vil sulte,
og dem der ikke sulter bliver dødssyge grundet aflatoxin
som florerer i alle økologiske fødevare.
Arbejdsløshed, fattigdom, hungerkatastrofer og massedød,
det er resultatet hvis vi vælger økologi!

Man kan undre sig over det ikke for længst er forbudt at skade sig selv, miljø og børnebørn med tankeløse indkøb af giftfri bæredygtige fødevare til højere priser end tilsvarende konventionelle.

Jo tak Lars Christoffersen, de mange vers i den ynkelige klagesang er kendt vidt og bredt! Men nu er det vel ikke slet og ret naiv efterplapren af den utroværdige kemilobby?

Eller endnu værre: Brødnid pakket ind i dumsmart og skrømtet bekymring for alle os der praktisk talt bliver fede og allergiske af at spise udeklareret GMO, Glyphosat, antibiotika, stråforkorter og MRSA, bare i en enkelt hotdog!

Det er rørende at høre tilsyneladende oplyste medmenneskers detaljerede kendskab til enkeltpunkter i økologiens uophørlige succeshistorie med 30 års fremgang trods kriser og stagnerende lønninger! Tak igen til Lars Christoffersen, det er næsten alt for meget!

  • 0
  • 3

Eller endnu værre: Brødnid pakket ind i dumsmart og skrømtet bekymring for alle os der praktisk talt bliver fede og allergiske af at spise udeklareret GMO, Glyphosat, antibiotika, stråforkorter og MRSA, bare i en enkelt hotdog!


Kære Erik Bresler, kan du dokumentere dine påstande?
Desuden er du så godt igang med at stereo type mig at det er helt grinagtigt. Min holdning er at man skal ikke af religiøse årsager holde sig fra at bruge de muligheder som moderne teknologi giver os, hvis det er en fordel og fordelene langt opvejer evt. negative konsekvenser.

  • 2
  • 0

kan du dokumentere dine påstande?

Hvilke påstande? GMO, Glyphosat, antibiotika, stråforkorter og MRSA er fra avisforsider det kan ikke læses på emballagen.

Min holdning er at man skal ikke af religiøse årsager holde sig fra at bruge de muligheder som moderne teknologi giver os, hvis det er en fordel og fordelene langt opvejer evt. negative konsekvenser.

Religiøse?? man skal ikke holde sig fra at bruge de muligheder som moderne teknologi giver os, hvis det er en fordel og fordelene langt opvejer evt. negative konsekvenser. Enig hvis forbrugeren får lov til at foretage et oplyst valg! Det er P.T. ikke tilfældet.
Vi er enige i det lyder grinagtigt når jeg fortsætter din række af påståede ulemper ved økologi.

Forbedre det vinens holdbarhed at tilsætte svovl, så tilsættes svovl og det står derfor på emballagen. Fodres kyllingen med GMO og antibiotika burde det stå på emballagen. Det gør det ikke. Der er så meget hemmelighedskræmmeri i vores fødevare deklaration at det skæmmer branchens omdømme og hvad værre er det skader salget.

  • 0
  • 3

Forbedre det vinens holdbarhed at tilsætte svovl, så tilsættes svovl og det står derfor på emballagen. Fodres kyllingen med GMO og antibiotika burde det stå på emballagen. Det gør det ikke. Der er så meget hemmelighedskræmmeri i vores fødevare deklaration at det skæmmer branchens omdømme og hvad værre er det skader salget.


Helt enig, der skal være total transparens og kunden skal have alle relevante informationer (man kan så diskutere hvor meget hr og fru hansen får ud af diverse kemiske betegnelser). Men det var jo ikke det vi diskuterede. Vi diskuterede om økologi ALTID er godt og GMO og pesticider ALTID er dårligt. Og min holdning er at det ikke forholder sig sådan, men at en pragmatisk balance er det bedste, til gavn for flest mulige mennesker. Og ja, det skal reguleres og styres ordentligt, baseret på FAKTA og ikke på følelser.
PS: Vores lokale slagter sælger noget han kalder etiske grise. Dvs grise som har haft det lige så godt som dem i økologiske bedrifter, men de har ikke fået økologisk fodder. Og de får kun medicin når de faktisk er syge. Det syntes jeg er et fint koncept :-)
PS PS: Vacciner er en af de mest fantastiske opfindelser der er gjort og hjælper milliarder af mennsker mod dødelige sygdomme, men det er jo ikke naturligt eller økologisk. Måske kan det samme ske med GMO, brugt ordentligt og etisk.

  • 2
  • 0

Der er ikke korrekt at der er flere svampetoksiner* i økologisk korn.
Det er netop blevet undersøgt grundigt for 2 år siden:
http://landbrugsavisen.dk/myte-aflivet-ikk...

*Svampetoksiner er et meget generelt udtryk, men det som man hentyder til i denne sammenhæng er aflatoksiner:
https://en.wikipedia.org/wiki/Aflatoxin

De opstår kun under særlige forhold, som kræver både varme og fugt.
At de fandtes i økologisk korn for 20 år siden tilskrives det forhold at kornet ikke blev håndteret professionelt på tidspunktet (dvs. lå længe i fugtige bunker på marken inden bjærgning).
I dag er forholdene helt anderledes og undersøgelsen antyder faktisk en tendens til større indhold af aflatoksiner i konventionelt korn.

Omkring tvangsmodning:
Det blev debatteret for nogle år siden om roundup kunne gøre nytte som tvangsmodner. Den generelle holdning i landbruget i dag er, at det viste sig ikke at give en effekt som gav mening i forhold til udgifterne.
Men der er bønder, som bruger det til at sikre et ensartet høsttidspunkt, forstået på den måde at kornplanter som modner senere (sammen med evt. ukrudt) bidrager til et højere fugtindhold, som forstyrrer høsten. Derfor benyttes roundup alligevel i forbindelse med høst, selvom det ikke som sådan modner kernerne hurtigere.
Jeg ved ikke hvor omfattende denne brug er, kun at det forekommer.

  • 1
  • 0

At de fandtes i økologisk korn for 20 år siden tilskrives det forhold at kornet ikke blev håndteret professionelt på tidspunktet (dvs. lå længe i fugtige bunker på marken inden bjærgning).

Det er en lidt søgt forklaring. Der var ingen forskel på økologisk og konventionel kornbehandling, det er det heller ikke i dag. Forskellen er mere at der er større fokus på akssvampe og valg af kornsorter. Ved kornprodukter måles der for aflatoksin-niveau inden partierne benyttes. For 20 år siden blev der ikke målt og kornet blev høstet med et stort indhold af ukrudtsfrø. Økologer er blevet bedre til at reducere ukrudt.

  • 0
  • 0