Undersøgelse afslører glyphosat-rester i danske børns urin
Sprøjtemidlet glyphosat, som indgår i det storsælgende produkt Roundup, bliver i øjeblikket heftigt debatteret i EU på grund af en forestående ny godkendelse.
Står det til den danske professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen, burde sprøjtemidlet dog udgå af markedet - og det gerne i en fart.
Hun har nemlig fået undersøgt 27 urinprøver fra danske skolebørn og mødre fra Gentofte og Viby Sjælland, og de viste sig alle at indeholde glyphosat-rester, fortæller hun.
»Jeg er ikke i tvivl om, at der er en cancer-risiko ved glyphosat, og som toksikolog er jeg bekymret over, at man ikke tager os mere alvorligt, når vi advarer mod sådanne stoffer,« siger Lisbeth E. Knudsen.
Læs også: Europæiske politikere: Forbyd Roundup i haver og parker
Niveauerne lå ’lidt under prøverne blandt amerikanske landmænd, men på niveau med lignende undersøgelser i Tyskland’. Nærmere vil hun ikke beskrive undersøgelsen, da hun står over for en mulig publicering af resultaterne.
»Værdierne ligger langt under grænseværdierne, men det interessante er, at vi overhovedet finder det. Vi regnede ikke engang med, at koncentrationerne var så høje, at vi kunne måle dem, men det kunne vi, og det bør man tage alvorligt,« siger Lisbeth E. Knudsen.
Undersøgelsen udspringer af Democophes-projektet fra 2010, som havde til formål at analysere urin fra 6-11-årige børn og deres mødre for potentielt skadelige stoffer.
Læs også: WHO advarer: Roundup kan være kræftfremkaldende
Håber, det bliver en øjenåbner
Projektet havde ikke glyphosat med på listen over undersøgte stoffer, men som følge af den verserende debat om, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende eller ej, besluttede Lisbeth E. Knudsen sig for at undersøge, i hvor høj grad stoffet bliver optaget hos børn. Til det brugte hun de danske prøver.
»Jeg tænker, at hvis vi også fandt det i danskerne, måtte det være en øjenåbner herhjemme. Vi går og har en forestilling om, at vi er rimelig sunde, men faktisk kan resterne også stamme fra almindelige kornprodukter,« siger hun.
Tidligere har det været afsløret, at tysk øl indeholdt rester af glyphosat, hvilket man må formode, at børnene ikke har drukket. Derimod kan f.eks. brød være blandt synderne, vurderer Lisbeth E. Knudsen.
Hun er lige nu i gang med at søge penge til at undersøge kilderne nærmere for mere præcist at kunne sige noget om, hvor glyphosat-resterne kommer fra. Herunder vil hun undersøge, om økologiske produkter går fri, hvilket som udgangspunkt er hendes formodning.
Læs også: Uenighed i EU udskyder afstemning om glyphosat
Egentlig lignende fornyelsen af sprøjtemiddelingrediensen i første omgang en formsag, og en fornyelse på 15 år var accepteret af de danske politikere.
Men efter at WHO’s kræftagentur, IARC, for et års tid siden udgav en rapport, der konkluderede, at glyphosat sandsynligvis var kræftfremkaldende, kom tvivlen kravlende, også blandt tidligere fortalere.
Og selv om EU’s fødevareagentur, Efsa, et halvt år senere afviste en kræftrisiko, så fik det ikke debatten til at forstumme – snarere tværtimod, for nu opstod der også en tillidssag omkring, hvilke forskere og hvilke metoder man kunne stole på.
Læs også: Her er baggrunden for glyphosat-striden mellem EFSA og WHO
Kan skade ufødte børn
Lisbeth E. Knudsen ’holder med’ IARC og mener, at der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om landmænd og private fortsat skal kunne rydde ukrudt af vejen med glyphosat-holdige ukrudtsmidler. Og hun er frustreret over, at stoffet står til at få en fornyet licens for mindst 7 - måske 10 - år.
»Historien viser, at når vi finder noget potentielt farligt, går der lang tid, før nogen agerer på det. Vi så det med asbest, og der er også flere eksempler med opløsningsmidler. Der kan nå at ske mange skader, mens politikerne blot udskyder et forbud,« advarer hun og fortsætter:
»Det er også vigtigt at notere sig, at glyphosat kan skade de ufødte fostre, da det mistænkes for at være hormonforstyrrende. Vi har vist, at glyphosat transporteres gennem moderkagen hos mennesker,« lyder det fra Lisbeth E. Knudsen.
Selv om også hjælpestoffer i sprøjtemidlerne, såsom tallowamin, er blevet udsat som et muligt problem, vil Lisbeth E. Knudsen i første omgang fokusere på glyphosat, som hun mener, er hovedsynderen.
»Men jeg ser også gerne på hjælpestofferne, hvis der kommer flere beviser på banen for dem,« siger hun.
