Undersøgelse af svensk total-havari fører til stop af 150 Vestas-møller

går ud fra at bøsningerne er blevet tilført en form for forurening som simpelthen gør at de ikke hæfter ordentligt i laminatet. Det kan være så lidt som afdampning fra silikonebaseret maling, som efterfølgende lægger sig på ståloverfladen.

Nu kender jeg ikke detaljerne i Vestas' teknologi, men så vidt jeg er orienteret bruger de også at placere stålbøsninger/indsatse i rodenden samtidig med at glasset lægges op. Det hele infuseres derefter med resin, i Vestas's tilfælde epoxy. På den vis støbes indsatserne sammen med laminatet. Der er altså ikke tale om at lime dem sammen. De steder jeg har arbejdet med vinger er disse bøsninger ganske rigtigt sandblæst til en temmelig høj Rz værdi for at sikre god vedhæftning og denne metode er generelt temmelig stærk. jeg kender til tilfælde, hvor man faktisk har haft mere end almindeligt svært ved at fastslå hvor stærk - simpelthen fordi testmateriellet gik i stykker før det var muligt at trække bøsningen ud af laminatet. Nu fremgår det jo ikke hvad for en fejl der har været, men jeg kan garantere dig for at der ikke er nogen medarbejdere der har brugt synligt dårlige bøsninger såsom hvis de ikke er sandblæst. jeg vil derimod gå ud fra at bøsningerne er blevet tilført en form for forurening som simpelthen gør at de ikke hæfter ordentligt i laminatet. Det kan være så lidt som afdampning fra silikonebaseret maling, som efterfølgende lægger sig på ståloverfladen.

Bruger man virkelig limede samlinger til højt belastede konstruktioner?

Når store ståldele skal males bliver de ofte overfladebahandlet vha sandblæsning. Det vil være nærliggende at antage at sandblæsning også anvendes når dele skal sammenlimes. Det er uforståeligt at fejlen ikke er blevet opdaget under produktionsforløbet. For en sandblæst ståloverflade har et meget karakteristisk udseende.