samtidig med at de pegede på hvilke pesticider der er tale om.

Det er nok meget fornuftigt at holde fast i at undersøgelsen er for upræsis til lovindgreb.

Det ville dog være et særdeles sympatisk træk, hvis forskerne lod et resume af resultaterne offentliggøre i landbrugets fagblade, samtidig med at de pegede på hvilke pestucider der er tale om. Det ville give de landmænd som ønsker at gøre tingene miljømæssigt bedst muligt (hvilket nok er langt hovedparten) chance for at overveje og vælge alternative behandlinger.

Enhver KENDT relevant viden indgår altid i cost benefit overvejelserne, for man accepterer omkostningerne.

Jeg mener der fødes omkring 50.000 børn om året, så det drejer sig om 350.000 børn, hvoraf 61 har udviklet leukæmi. For hver 10.000 tilfældige børn er der altså 2 tilfælde!

Hvorfor de tilfældigt udvalgte børn, når de kunne have undersøgt alle 350.000?

Varierer mødrenes vægt afhængig af afstanden til markerne?

Hvad er lige forbindelsen (eller rettere manglen på samme) mellem økologi og traktorer, gylle eller pollen?

Og så antager jeg at de alle er bekendt med at økologiske marker ikke sprøjtes med pesticider.

Man kunne også have sammenholdt forekomsten med moderens vægt. Det er velkendt at kvinder på landet har højere BMI en kvinder i byen. Og for mænd forholder det sig modsat. Og det ville være relativt let at undersøge om der var en sammenhæng, for så ville den vise sig både i byen og på landet. Med den statistiske usikkerhed der nu er.

drevet økologisk eller ej. Det ville være en vigtig information, til at udelukke traktorer, gylle eller pollen.

Er der set på om drikkevandsforsyningen til de berørte kommer fra egen brønd eller off.vandværk?

For at beregne sprøjtemiddelforbruget har han i stedet taget udgangspunkt i praksis fra 2012 og 2013 for at estimere, hvilke sprøjtemidler, der sandsynligvis er brugt på de forskellige afgrøder. Siden 2011 har forbruget nemlig været noteret af hver enkelt landmand.

Artiklen nævner ikke resultaterne fra studiet:

Resultater 63% af mødrene boede i nærheden af afgrøder indenfor 500 m under graviditeten. Vinter og forårs-korn var de største afgrødetyper. Når man sammenlignede med mødre, der ikke boede i nærheden af afgrøder indenfor 500 m. (den højeste tertil) fandt man følgende Hazard Ratio’er (HR), hvor de lave konfidens-intervallerne var over 1:</p>
<ul><li>Risiko for leukæmi i det hele taget 2,0 (1,02-3,8) Og justeret for dyr:</li>
<li>Risiko for leukæmi ift. græs/kløver 3,1 (1,2-7,7)</li>
<li>Risiko for leukæmi og ærter 2,4 (1,02-5,4)</li>
<li>Risiko for leukæmi og majs 2,8 (1,1-6,9)</li>
</ul><p>Den var også højere risiko for den mellemste tertil for vinterkorn (men ikke den højeste tertil) justeret for dyr og ved 500 m. Der var ikke en sammenhæng ift. CNS i det hele taget og for både leukæmi og CNS ift til tertiler af de enkelte aktivstoffer udover i to tilfælde, hvor det kun sås i den midterste tertil. Forfatterne noterer også, at der var den højeste risiko ved den højeste tertil for følgende herbicider: fluoxypyr/bromooxynil/ioxyni (som gruppe), phenmedipham og tribenuron.methyl og fungicidet tebu-conazol, uden dog at være signifikante.

Uden dem er artiklen blot en masse vævene ord, der ikke giver noget konkret at forholde sig til.

Uanset om det er moderens alkoholforbrug, pesticid, traktorer, gyllelugt eller pollen fra raps, er der et sammenfald mellem afstand til dyrkede marker og leukæmi. Næste spørgsmål er så om sammenfaldet er en tilfældighed, eller om der er årsag/effekt mellem pesticid, traktorer, gyllelugt eller pollen fra raps og leukæmi.

Det fremgår af artiklen, at data er ca 10 år yngre og bygger på "sandsynlighed".

For at beregne sprøjtemiddelforbruget har han i stedet taget udgangspunkt i praksis fra 2012 og 2013 for at estimere, hvilke sprøjtemidler, der sandsynligvis er brugt på de forskellige afgrøder. Siden 2011 har forbruget nemlig været noteret af hver enkelt landmand.

Signifikans er ikke afhængig af stikprøven størrelse, det er afgørende for, hvor troværdigt det resultat man får er. Et resultat kan være signifikant, men ikke nødvendigvis troværdigt, hvis teststørrslen har været for lille for det man vil undersøge.

Er alle marker i en afstand af 500 m regnet med, uanset om der har været brugt pesticider eller ej? Studiet kunne måske blive mere nøjagtigt ved kun at medtage marker, der er blevet sprøjtet med pesticider, hvis det er effekten af pesticider, man vil finde.

Og måske mærkeligt, at man i listen over confounders ikke finder moderens alkoholforbrug? https://academic.oup.com/jnci/article/88/1/24/904670https://cebp.aacrjournals.org/content/19/5/1238.short

på baggrund af undersøgelsen kan det ligeså godt konkluderes at traktorer, gyllelugt eller pollen fra raps der er årsagen. Det er fint med mig at forbyde sprøjtemidler på baggrund af reel mistanke. Men denne undersøgelse kan ikke bruges som argument i debatten.

Måske ville det klæde redaktørerne at skrive forbeholdene i overskriften, i stedet for at man skal læse hele artiklen igennem før man bliver bekndt med undersøgelsens usikkerhed?

Hvad blev der af forsigtighedsproncippet? Undersøgelsen viser at det er ikke bevist at noget enkelt pesticid giver cancer, men der er en helt klar signifikant sammenhæng mellem det at bo mindre end 500 m fra en mark og så leukæmi hos børn, og der er fundet non-signifikantre sammenhænge med nogle pasticider. Så før vi gør noget skal vi være helt sikre på hvilket pesticid det drejer sig om? Gad vide hvor mange børn vi skal vente på får leukæmi til vi har nok til at fundet bliver signifikant? Signifikans er jo kun et spørgsmål om stikprøvens størrelse!