Undersøgelse advarede om smittefarlige motionsløbere: »Ikke brugbart« lyder kritikken

Illustration: TU Eindhoven

Et belgisk-hollandsk studie har vakt opsigt efter at have opfordret til ekstra stor påpasselighed, hvis man møder en motionsløber på sin vej og ikke ønsker at blive smittet med coronavirus.

Mens flere øvrige eksperter og fagfolk opfordrer til, at borgere distancerer sig mindst to meter fra hinanden for at undgå smitte, har studiet fra Holland og Belgien insinueret, at man derudover holder sig helt op til ti meter væk fra folk, der motionerer ude i det offentlige rum hvad enten det er til fods eller på cykel.

Opfordringen fandt vej til medier verden over, herunder blandt andre Berlingske og TV2 i Danmark.

Læs også: Norske forskere: En hård inddæmningsstrategi giver den bedste samfundsøkonomi

Flere eksperter og fagfolk verden over har siden hen kritiseret studiet for at være misvisende. En del af kritikken går på, at studiet er et simulationsforsøg, der er foregået på en computer, og at det derfor kan være usikkert, hvordan resultatet kan oversættes til den virkelige verden. Det mener biolog Rebecca Lewandowski.

»Som biolog har jeg aldrig set en datamaskine være i stand til at efterligne de utallige variabler, som opstår i biologien,« siger Rebecca Lewandowski til magasinet Bicycling.

William Hanage, epidemiolog ved Harvard University, er enig i kritikken og er derudover bekymret for, at studiets pointer spredte sig.

»Studier som dette er ikke rigtigt brugbare. Og det er bekymrende, hvor hurtigt studiet og dets konklusioner er nået verdenen rundt,« siger William Hanage til Vice

Ikke færdiggodkendt

Selve studiet, der stammer fra Universitetet i Leuven og Eindhoven University of Technology var ikke – og er fortsat ikke – blevet fagfællebedømt, som et videnskabeligt studie normalt ville blive før detomtales i massemedierne.

Derfor var det også iøjenfaldende, da en af forskerne bag studiet begyndte at tage kontakt til journalister og medier, dele billeder fra simulationen og udtale sig om observationer, inden godkendelsesprocessen var blevet færdiggjort.

Det skete blandt andet på Twitter:

Årsagen til dette var ifølge forskeren selv, Bert Blocken, at omtale i medierne kunne fremskynde godkendelsesprocessen af studiet i en kritisk tid, hvor der er brug for mere oplysning om coronavirus og smittefare. Han indrømmer i den sammenhæng, at det er en ugunstig fremgangsmåde, men at man i dette tilfælde måtte gøre en undtagelse.

Ingen konklusioner

Bert Blocken understreger, at man ikke har draget nogle konklusioner i studiet om hvorvidt man skal holde sig to, fem eller ti meter væk fra motionerende løbere og cyklister. Heller ikke selvom det er den pointe, der er endt op hos flere medier efterfølgende.

I et svar til kritikken af studiet nævner Bert Blocken blandt andet, at studiet kun tager udgangspunkt i aerodynamiske omstændigheder og smittefaren ved dråber fra motionerende smittede mennesker.

Det gælder eksempelvis den eventuelle fare ved at gå bag ved en svedende løber, der er smittet med coronavirus.

Man har altså kun kigget på rækkevidden af disse dråber, men eksempelvis ikke taget højde for den egentlige virusoverførsel og endegyldige smittefare. Det er ligeledes et ingeniørfagligt studie, og ingen medicinske fagpersoner har været involveret i studiet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man ikke kan stole på simuleringer, hvordan er man så nået frem til, at netop 2 meter er en passende sikkerhedsafstand? Er det f.eks. baseret på hvad man har set med andre vira? og opfører corona sig på samme måde?

Ligger der nogen dokumentation for de 2 meter? Er der f.eks. indbygget en form for statistisk for forventning til smitte (går ud fra at risikoen ved to meter er lille men ikke 0).

  • 10
  • 2

De to meter stammer så vidt jeg ved fra SARS-udbruddet, hvor man undersøgte folk smittet på fly. Her var medpassagerer smittet inden for en radius af to meter.

De går mere ind i historikken omkring det i seneste afsnit af Radiolab: https://www.wnycstudios.org/podcasts/radio...

Her fremgår det også, som du skriver, at det er denne radius risikoen er lav - ikke nul. En af de tdlige Corona-undersøgelser viste eksempelvis en vis virus-spredning ud over tre meter, ligesom en amerikansk undersøgelse viser spredning på langt større områderuden dog at kunne dokumentere, at nogen kan blive smittet af de spredte vira (mere i Radiolab-afsnittet).

Det er i øvrigt også tankevækkende, at eksperten de taler med i afsnittet selv følger en ti-fods-regel i stedet for de seks fod (2m).

  • 4
  • 0

"Årsagen til dette var ifølge forskeren selv, Bert Blocken, at omtale i medierne kunne fremskynde godkendelsesprocessen af studiet..."

Dermed antager Bert Blocken jo at studiet bliver godkendt til publicering - det skal bare gå lidt hurtigere. Det er jo bestemt ikke altid tilfældet, det kunne også blive afvist. I det hele taget at ville presse reviewere og tidskrifter ved at bruge pressen imod dem virker meget mistænkeligt. Et godt studie står af sig selv, det skal ikke hjælpes af medierne.

  • 2
  • 0

Det er kun et mindretal af de smittede som rammes hårdt nok til at det ikke kan bortforklares som en forkølelse eller lignende, der ikke forhindrer en cykel- eller løbetur.

Heldigvis!

Men det betyder desværre også at der er en større tendens til at de der rammes med milde symptomer fortsætter som de plejer og derved hjælper med at sprede smitten. Det er dog noget der mindskes med den afstandstagen og jævnlige håndvask mange af os har taget til os.

  • 2
  • 0

Mens flere øvrige eksperter og fagfolk opfordrer til, at borgere distancerer sig mindst to meter fra hinanden for at undgå smitte, har studiet fra Holland og Belgien insinueret, at man derudover holder sig helt op til ti meter væk fra folk, der motionerer ude i det offentlige rum hvad enten det er til fods eller på cykel.

Dette gælder naturligvis også, når en stormer forbi os i Superbrugsen.

  • 1
  • 0

Når man ikke kan stole på simuleringer, hvordan er man så nået frem til, at netop 2 meter er en passende sikkerhedsafstand? Er det f.eks. baseret på hvad man har set med andre vira? og opfører corona sig på samme måde?

Jeg tror det er stort set som med andre vira.

Viraene bliver i luften lidt tid, og luftcirkulation - eller løb - gør at afstanden kan blive større.

I praksis holder de to meter derfor ikke. Du kan godt blive smittet, hvis du går ind i en "sky" af partikler, hvor en anden har hostet.

Der er en rigtig god og grundig artikel på videnskab.dk: https://videnskab.dk/coronavirus

Her skriver de, at amerikanske undersøgelser viser at corona partiklerne kan blive i luften i op til 3 timer efter et host.

Jeg tror de i de fleste tilfælde falder ned og sætter sig på noget tidligere, men det kan afhænge af blandt andet luftens cirkulation.

Under alle omstændigheder, så holder 2 meter ikke en meter.

  • 4
  • 0

Jeg har ikke megen fidus til nogen af disse studier af virussens overlevelse over tid og afstand. Der findes ikke en bestemt tid og afstand hvor den er væk. Det kommer alt for meget an på en række parametre som der ikke er taget hensyn til: Lufthastighed Turbulens Temperatur Luftfugtighed Sollys (UV lys dræber formodentlig al virus på sekunder - Vand skal i hvert tilfælde belyses meget kort tid med kraftigt UV lys for at dræbe bakterier, som alt andet lige må formodes at være mere UV resistent end virus) Dråbestørrelse Koncentration af virus i dråberne Hastigheden dråberne udsendes med Mængden og sammensætningen af andre stoffer i dråberne / på overfladerne.

Men man kan sige sig selv at: Dråber føres med luften, så er der luftbevægelse vil smitten være i dens retning. Koncentrationen af smitte falder stærkt med afstanden. En person der hoster (typisk sygdomstegn) eller nyser (atypisk sygdomstegn) udsender voldsomt meget mere virus end en som kun trækker vejret. Og sender smitten længere væk.

Derimod kan man ikke sige sig selv hvor godt virussen overlever udtørring. Og jeg savner undersøgelser heraf. F.eks. hvis virus skal overleve 3 døgn på en ståloverflade, skal det så være i et fugtigt miljø? Eller skal overfladen være kontamineret med noget den kan overleve i?

  • 6
  • 0

Jeg har ikke megen fidus til nogen af disse studier af virussens overlevelse over tid og afstand. Der findes ikke en bestemt tid og afstand hvor den er væk. Det kommer alt for meget an på en række parametre som der ikke er taget hensyn til: Lufthastighed Turbulens Temperatur Luftfugtighed Sollys (UV lys dræber formodentlig al virus på sekunder - Vand skal i hvert tilfælde belyses meget kort tid med kraftigt UV lys for at dræbe bakterier, som alt andet lige må formodes at være mere UV resistent end virus) Dråbestørrelse Koncentration af virus i dråberne Hastigheden dråberne udsendes med Mængden og sammensætningen af andre stoffer i dråberne / på overfladerne.

Men man kan sige sig selv at: Dråber føres med luften, så er der luftbevægelse vil smitten være i dens retning. Koncentrationen af smitte falder stærkt med afstanden. En person der hoster (typisk sygdomstegn) eller nyser (atypisk sygdomstegn) udsender voldsomt meget mere virus end en som kun trækker vejret. Og sender smitten længere væk.

Derimod kan man ikke sige sig selv hvor godt virussen overlever udtørring. Og jeg savner undersøgelser heraf. F.eks. hvis virus skal overleve 3 døgn på en ståloverflade, skal det så være i et fugtigt miljø? Eller skal overfladen være kontamineret med noget den kan overleve i?

Maske der tager dråberne, er den bedste beskyttelse. Det beskytter andre, uanset alle disse forhold. Hvis vi skulle tilbyde at smitte folk bevidst, så skal de være villige til at bære maske. Maske på de syge giver høj beskyttelse.

  • 3
  • 0

UV lys har bestemt en effekt. Fandt denne interessante artikel om emnet: https://www.bbc.com/future/article/2020032...

De skriver, at det kun er den mest farlige UV lys som hjælper, den med højeste frekvens.

Måske røntgen er bedre, og kan vælges på et frekvensområde med lav skade og stor virkning? Måske kan man vælge en speciel frekvens, der sætter virussens kemiske binding i svingninger og kun ødelægger den.

Det kunne jo være genialt, hvis man kunne fjerne virussen, ved at få røntgenfotograferet lungen.

  • 1
  • 0

Ifølge Den Danske Ordbog:

"fremsætte beskyldninger eller fornærmelser gennem antydninger"

Det rigtige ordbrug havde været: hævder eller påstår, til nød postulerer, men ikke insinuerer!

  • 2
  • 0

ja, der er god grund til at være skeptisk over for computersimulationer og matematiske modeller. Som SSI's stærkt fejlslagne modeller herunder krisen også har vist. Men nogen simulationer kan man holde op mod en fast virkelighed, og dermed tilrettes, så de kommer til at passe godt. Men dem der skal spå om fremtiden - økonomi, sygdom osv. - er aldrig bedre end de indput man fylder i dem. Og dem kan vi se ofte er så meget forkerte, at det er bedre bare at bruge sin sunde fornuft. Se i øvrigt en udførlig artikel om emnet i Aktuel Naturvidenskab nr. 6, December 2019

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten