Der er fejl i 34 ud af de 55 undersøgelser, som forskere ved Aarhus Universitets Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) har udført for private samarbejdspartnere.
Det konkluderer universitets ledelse efter at have gennemgået samtlige rapporter fra de seneste fem år, som centret har udgivet.
Undersøgelsen kommer i kølvandet på skandalen om den såkaldte oksekødsrapport, som bagatelliserede klimaeffekten ved at spise kød sammenlignet med andre fødevarer.
Læs også: Rapport talte oksekødets CO2-aftryk ned: »Underlig sammenligning« var betalt af landbruget
Den rapport endte universitetet med at trække tilbage, hovedsageligt fordi interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer havde haft mulighed for at påvirke formuleringer i både selve rapporten og den efterfølgende pressemeddelelse.
Læs også: Aarhus Universitet trækker kontroversiel oksekødsrapport tilbage
Forløbet kostede desuden lederen af Institut for Agroøkologi, Erik Steen Kristensen, jobbet. En stor del af DCA's arbejde finder sted på det institut.
34 rettelsesark
Aarhus Universitet satte derfor gang i undersøgelsen af de fem års rapporter fra DCA, og det er nu udmundet i en meddelelse på universitets hjemmeside. Selve undersøgelsen, det bagvedliggende materiale eller rapporterne er ikke offentliggjort.
I meddelelsen skriver universitetet, at langt de fleste af de 34 betalte rapporter kun indeholder mindre fejl. Den nævner som eksempel, at det ikke er tilstrækkeligt deklareret, hvem der er har betalt forskningen, hvilket i DCA's tilfælde langt oftest er organisationer med tilknytning til landbruget. Desuden er det uklart, hvad eksterne forfattere og andre parter uden for universitetet har bidraget med.
De 34 rapporter er nu blevet suppleret med et rettelsesark, hvilket universitetet kalder et »digitalt indstik«.
Kun i tre tilfælde er der fundet, hvad prodekan Kurt Nielsen betegner som »kritisable mangler«. Meddelelsen specificerer ikke, hvilke rapporter det drejer sig om. I stedet forklarer prodekanen, hvad fejlene går ud på.
»I ét tilfælde er det f.eks. ikke deklareret i rapporten, at en af forfatterne er fra Seges. I to andre tilfælde anføres det ikke, at den eksterne styregruppe har haft mulighed for at kommentere rapporten, og hvilke ændringer det har affødt. I den ene af dem mangler der forord, så man ikke kan se finansiering og samarbejdspartens rolle i projektet,« lyder hans beskrivelse.
Ingen rapporter bliver trukket tilbage
Rapporterne bliver dog ikke trukket tilbage, som det skete med oksekødsforskningen, understreger universitetet. Det skyldes ifølge meddelelsen bl.a., at der efterfølgende er udgivet en videnskabelig og peer reviewed artikel, som bygger på rapporten.
De mange fejl peger dog på, hvad Kurt Nielsen kalder »gennemgående problemstillinger, som skal adresseres«.
For det første nævner prodekanen, at DCA ikke har haft et system til at indgå kontrakterne, når private betaler forskerne. Det betyder, at det ikke har været tydeligt i kontrakterne, at forskerne er uafhængige.
»Det indskærper vi nu over for alle, at vi skal være konsekvente med,« siger Kurt Nielsen.
Uigennemskueligt, hvad sponsoren selv har skrevet
For det andet er det uigennemskueligt i mange af rapporterne, hvem der har skrevet hvad.
»Det kan hverken forskerne eller omverdenen leve med. Vi har ikke noget at skjule, så der er ikke nogen grund til ikke at deklarere alle aspekter af de samarbejdsprojekter, vi deltager i,« siger prodekanen.
For det tredje mangler der en procedure for, om de private sponsorer kan få adgang til at kommentere en rapport. Det lover DCA-direktør Niels Halberg »en klar procedure for«.
Lover bedre kvalitetssikring
Endelig er der spørgsmålet om kvalitetssikring. I forskningen er peer reviewet sædvanligvis garant for kvaliteten. Oksekødsrapporten var imidlertid ikke bedømt af fagfæller, og det fremgår ikke af universitets meddelelse, hvor mange andre rapporter det også gælder for.
Universitetet understreger dog, at kravene til kvalitetssikring umuligt kan være ens, når nogle af de projekter, som private betaler for, munder ud i rapporter med et trecifret antal sider, mens andre udelukkende bliver til en opsamling på en temadag.
»Forskning skal som udgangspunkt peer reviewes. Der kan være projekter med erhvervssamarbejde, hvor der er behov for at offentliggøre resultater, for at de hurtigt kommer til nytte i erhvervet. Hvis der er sådanne forhold, der gør, at forskningen skal offentliggøres inden et peer review, skal rapporten internt fagfællebedømmes,« siger Niels Halberg.
