Jeg synes vi har en række strategiske formål, bl.a.

• Forsyningssikkerhed

• Forebyggelse af sløjfer hvor vi anvender ikke VE el til at producere brint til PtX

• Tryghed for udbygning af såvel VE elproduktion som brint/Ptx. Netop så man undgår større fejlinvesteringer med efterfølgende tilbageslag for CO2 reduktionerne.

• For høje el priser for andre end PtX

Hvis du forsøger at lave statslig regulering af, hvor lav prisen skal være, før man må begynde at bruge diverse mere eller mindre effektive lagringsteknologier, så fjerner du den naturlige udvælgelse af de mest konkurrencedygtige teknologier.

Dermed ender vi med en løsning, der samfundsøkonomisk bliver dyrere, end hvis markedet havde fået lov at bestemme, hvilke lagringsteknologier, der skulle dø eller overleve.

Statslig styring er fint, hvis man mener, at vi har nogle strategiske behov, som markedet ikke kan sikre uden hjælp. Men derudover ville jeg være meget forsigtig med statslig styring.

Kan man bruge prissignaler til styring af PtX, så anlæggene f.eks. ikke producerer når prisen er over 150 kr. pr MWH (15 øre pr kwh)? Det betyder at faste udgifterne ikke må være for høje, så de kan være rentable med reduceret driftstid. Markedsmæssigt (og driftsmæssigt) kan det naturligvis være et problem hvis der er mange store elkøbere der skal koble af og på ved en skarp grænse? Er det hensigtsmæssigt med statslig regulering/rammesætning af denne karakter? Er der andre læsere der kan sige noget mere kvantitativt kvalificeret om dette?

Jeg vil dog ikke være overrasket hvis potentielle investorer tillader sig at stille en række spørgsmål

Måske Korsør er en mulighed.

Jeg har givet jer tal for anlæggets effektivitet, og levetid, vores beregning på LCOE på aller første anlæg og at testene er lavet på AAU og DHI. I har kunne kigge på vores hjemmeside mm og se teknikken, men jeg må indrømme jeg tror ikke at I egentlig er intresseret i teknologien, men derimod har en glæde ved at tale skidt om det meste her på Ingeniørens debatsider.

Hvis det er samme stil der lægges for dagen over for potentielle investorer der tillader sig at stille kritiske spørgsmål til teknologien/forretningsmodellen har jeg en ret god ide om hvorfor det kan være svært at rejse kapital.

Det er utvivsomt korrekt at det ikke er debattørerne her der skal bestemme om Crestwing dumper eller ej. I første omgang ligger det helt i jeres egne hænder: Ingen penge, intet firma.

Jeg vil dog ikke være overrasket hvis potentielle investorer tillader sig at stille en række spørgsmål som skitseret ovenfor. Her kunne det så være en god ide at øve sig på at svare på dem på en koncis måde - det er ikke sikkert investorerne bider på ren varm luft[1].

[1] Måske Korsør er en mulighed.

Nu regner jeg ikke med at det er jer der skal bestemme om jeg og Crestwing dumper eller ej.

Nu regner jeg ikke med at det er jer der skal bestemme om jeg og Crestwing dumper eller ej. Og jeg forventer ikke at jeg kan sige noget som vil ændre jeres holdning, hverken til Crestwing eller bølgekraft generelt. Jeg har givet jer tal for anlæggets effektivitet, og levetid, vores beregning på LCOE på aller første anlæg og at testene er lavet på AAU og DHI. I har kunne kigge på vores hjemmeside mm og se teknikken, men jeg må indrømme jeg tror ikke at I egentlig er intresseret i teknologien, men derimod har en glæde ved at tale skidt om det meste her på Ingeniørens debatsider.

Jeg må sige at jeg ikke havde fået opfattelsen af at jeg var blevet spurgt om noget.

Anslået LCOE 2.230 DDK/MWh til 3.718 /MWh på første Nordsø anlæg Anslået LCOE 1.636 DDK/MWh til 2.230 /MWh på første Norske havs anlæg.

Og hvor hurtigt forventes det at falde[2]?

LCOE der får atomkraft til at virke som et slagtilbud skulle gerne have en plan for meget hurtigt at blive meget billigere[1].

[1] Sådan ca. en faktor 10-20 stykker.

[2] Er LCOE domineret af faste (anlægs-)omkostninger eller variable (drift- og vedligeholds-) udgifter i den beregning?

Jeg må sige at jeg ikke havde fået opfattelsen af at jeg var blevet spurgt om noget. Årlig effektivitet på 40-60% med max effektivitet på over 70%. 20års levetid. Anslået LCOE 2.230 DDK/MWh til 3.718 /MWh på første Nordsø anlæg Anslået LCOE 1.636 DDK/MWh til 2.230 /MWh på første Norske havs anlæg.

Flemming Qvist jeg kan se på dine mange kommentar, at du ikke er tilhænger af andet end dig selv.

Jeg vil meget gerne fortælle om Crestwings fortræffeligheder,

Har vi råd til ikke at indtænke bølgeenergi i omstillingen?

Det vi - som ingeniører - gerne vil vide, er naturligvis noget om økonomi og teknik (det er ikke politikere, du skriver til herinde):

Forventet kWh pris inklusive afskrivning og vedligehold over anlæggets levetid.

Tekniske detaljer: Det jeg (som gammel sømand) ser som svaghed ved Crestwing er, at den (tilsyneladende) er optimeret til en specifik bølgelængde (=konstruktionens længde). Ændrer denne sig substantielt - f.eks. fordobling eller halvering - vil effektiviteten falde dramatisk (igen: intuitivt i min optik)

Yderligere er jeg bange for, at I - som mange før jer - i den grad undervurderer problemerne og omkostningerne ved vedligehold og drift af maritime konstruktioner.

Jeg vil meget gerne fortælle om Crestwings fortræffeligheder, jeg har bare ikke opfattet at jeg er blevet spurgt om det. Anlægget har en årlig effektivitet på 40-60% med max effektivitet på over 70%. Konceptet er testet hos AAU, DHI og til søs med måleudstyr.

Jeg tror ikke på, at jeg vil kunne overbevise dig om noget som helst lige meget hvor meget jeg argumenterede for det.

Flemming Qvist jeg kan se på dine mange kommentar, at du ikke er tilhænger af andet end dig selv. Det tillægger det i hvert fald meget betydning hvad du tror og ikke tror på. Jeg tror ikke på, at jeg vil kunne overbevise dig om noget som helst lige meget hvor meget jeg argumenterede for det.

bølgekraft skal være med til at løse udfordringen med den grønne energiomstilling.

Jeg er nok ny i debatten, men har været i gang med bølgekraft i 15 år, du kan se nærmere her https://crestwing.dk/ og https://www.facebook.com/Crestwing.Energy og https://www.linkedin.com/company/crestwingDet er ikke løst sniksnak. Ingeniøren har også skrevet om Crestwing flere gange, første gang i 2009. Det ser ud til, at der er en forestilling om at bølgekraft har modtaget masser af funding. Det har vi ikke, det er meget svært at finde midler og det er også derfor det til tider går langsomt med udviklingen. Når bølgekraft skal testes, så er det lige ud til søs, det er omkostningstungt og kræver professionelt mandskab og materiel. Det har været nemmere med vindmøller og solceller, hvor man har kunne udvikle på land. Jeg synes, at det nu er på tide, at der også er forventninger til, at bølgekraft skal være med til at løse udfordringen med den grønne energiomstilling.

Det er på tide at komme sig over de udfordringer bølgekraft har haft,

Men det skal vi vel heller ikke? 60-70% af denne olie er jo overskudsvarme i transportsektoren...

Fremtidig el produktion stiger til 70TWh og det er selvfølgelig den energi, som 1000 styk 15MW havvindmøller til 100 millard kroner skal erstatte.

Disse beregninger kan måske give anledning til overvejelser om hurtigst mulig udbygning af grøn energi.

Teknologien er “voksen” og kan give en masse arbejdspladser. Samt grøn strøm/brint export til især Tyskland. På sigt vil grøn energi være meget billigere end fossil energi.

Hvis bare DK olieforbrug i 2019 på over 216PJ (60 TWh) skal erstattes af havvindmøller på 15MW effekt og kapacitetsfaktor på 55% kan beregnes følgende antal:

Det er på tide at komme sig over de udfordringer bølgekraft har haft, og medtage bølger som en af de grundliggende vedvarende energi former. Vind og sol har været igennem et langvarigt udviklingsforløb således at den samlede kostpris pr. produceret energienhed (LCoE) over tid, er reduceret væsentligt. På tilsvarende vis forventes prisen pr. produceret energienhed fra bølgeenergi at kunne reduceres. Dette via øget effektivitet samt lavere anlægsomkostninger som følge af billigere produktionsformer og masseproduktion. Det vurderes realistisk at Crestwing bølgeenergi over de kommende 10 år, kan blive en konkurrencedygtig energiform, på lige fod med vind og sol. Har vi råd til ikke at indtænke bølgeenergi i omstillingen?

Men som tv med Frisk og Pind viste, er der stor modstand mod landmøller.

Hvis bare DK olieforbrug i 2019 på over 216PJ (60 TWh) skal erstattes af havvindmøller på 15MW effekt og kapacitetsfaktor på 55% kan beregnes følgende antal:

Antal timer pr år 365x24=8.760 timer og kapacitetsfaktor 55% og 60TWh/år. Og det giver for 15MW vindmølle en produktion effekt gennemsnit på: 15MWx55% = 8MW. Og 15MW vindmølle produktion pr. år 8MWx 8.760timer = 70GWh Antal havvindmøller for 60TWh årsproduktion 60TWh/70GWh = 860

Ifølge Stiesdal vil 15MW vindmøller kunne skaleres op til 25MW inden 2030. Og det giver følgende antal antal 25MW havvindmøller for 60TWh: 60TWh/120GWh = 500

Så glem alt om 250m høje landvindmøller og opsæt hurtigst mulig de størst mulige havvindmøller til havs, hvor de ikke kan ses fra land.

»Fra et energiperspektiv er der brug for en acceleration. Man taler om energiøer efter 2030. Nej. Det skal gøres nu. Og hvorfor bygge vindmølleparker på 1 GW, når du kan bygge dem på 10 GW? Vi skal i gang – der er ingen grund til at vente,« siger Clifford zur Nieden.

Lad mig gætte på at offentlige tilskud afgør størrelsen. Der er smpelthen grænser for hvad staten har råd til at sætte i værk. Vi skal have markedskræfterne med os, så vil der ske noget!

Michael Rangård siger det vel meget godt i #19: Ingen atomkraft før han er gået på pension :-)

Hvis ikke ingeniører er villige at acceptere hvad fakta fortæller os alle sammen, så står det sku sløjt til i DK.

Hvorfor vente på seaborg og deres MSR?. Så kan vi jo lige så godt vente på energiøerne eller big scale energy storage eller Power to X. Alle 4 er helt uprøvede og kommer tidligst en gang i 2040erne eller senere. Vi er nødt til at holde op med at lyve til os selv og begynde at acceptere hvad alle tallene fortæller os, Hvis vi skal gøre noget ved Danmarks SAMLEDE energi problem og CO2 forureningen, så skal der traditionelle Kernekraft værker til nu sammen med sol og vind.

Hvorfor vente på seaborg og deres MSR?. Så kan vi jo lige så godt vente på energiøerne eller big scale energy storage eller Power to X. Alle 4 er helt uprøvede og kommer tidligst en gang i 2040erne eller senere. Vi er nødt til at holde op med at lyve til os selv og begynde at acceptere hvad alle tallene fortæller os, Hvis vi skal gøre noget ved Danmarks SAMLEDE energi problem og CO2 forureningen, så skal der traditionelle Kernekraft værker til nu sammen med sol og vind.

Der er jo heller ikke nogen her som engang bestod exsamen ved at henvise til "fremtidige muligheder og potentielle løsninger" når det konkrete problem sagde "løs dette problem NU med nuværede technology".

Så hvorfår forgøjler vi os selv at der er andre faktiske storscala løsninger end mere sol, vind og en 5 til 8 store kernekraft værker til at at løse HELE energiforsygnings problemet i DK idag, og ikke kun el-forsyningen?

Hvis ikke ingeniører er villige at acceptere hvad fakta fortæller os alle sammen, så står det sku sløjt til i DK.

. Giv de lokale medejerskab som f.eks. på Samsø, så kan de få medindflydelse på projektet og samtidig tjene penge på det.</p>
<p>Jeg er helt enig.

Ditto enig, men iflg denne Ing.dk artikel, afvises private investeringer i havvind NU, bl.a. fordi det kan udhule økonomien i energiøerne!https://ing.dk/artikel/energioerne-eneste-rigtige-pa-helt-forkerte-tidspunkt-251026

Artiklen oplyser at afvsningen fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet indeholdt dette argument:

»En udbygning med mere havvind, end hvad der allerede er planlagt af staten, vil alt andet lige føre til en reduktion i elpriserne og dermed forringe rentabiliteten for alle øvrige elproducenter, herunder de besluttede energiøer.«

Måske har politikere og embedsmænd malet sig ind i et hjørne?

Og hvad med data centrene betaler de deres rimelige andel for at bruge dansk el infrastruktur ? De har måske også lobbyister der formår fordreje hovederne på politikere mf ?

Nej - politikerne skiftes til at faldbyde hinanden for at få et datacenter/ HSDC ....

Og hvad med data centrene betaler de deres rimelige andel for at bruge dansk el infrastruktur ? De har måske også lobbyister der formår fordreje hovederne på politikere mf ?

vi ikke når 70% inden 2030

Hej Hans Christian Rosenkold

. Giv de lokale medejerskab som f.eks. på Samsø, så kan de få medindflydelse på projektet og samtidig tjene penge på det.

Sol og vind har den store fordel at det kan give lokale arbejdspladser, involvering, ansvar og engagement. Noget et demokrati er bygget af.

Håber at disse energiøer aldrig bliver forsøgt realiseret. Det er at hælde gode penge ud i havet.

Rolig nu, vi skal lige se om vi få brug for alt den grønne strøm

Vi skal nok lige vente til næste valg, så de kan sende aben vider til de andre : -)

De siger men skal ikke være den store atomfysiker for at regne ud, at vi ikke når 70% inden 2030

Hilsen Martin G.

Katastrofekurs er det helt rigtige ord.

Ja, den linkede artikel er måske overdrevet, men hvis vi stopper HavVind i venten på Energiøer, er det skisme en voldsom forsinkelse! Og de undervejs højere el-priser hjælper ikke på forbrugernes udskiftning af gas- og oliefyr til varmepumper :-(

https://klimamonitor.dk/nyheder/art8018433/Helt-sk%C3%A6vt-at-antyde-at-100-MW-ekstra-havvind-ved-Bornholm-kan-undergrave-businesscasen-for-verdens-f%C3%B8rste-energi%C3%B8

hedder atomkraft. Alt andet er lappeløsninger. Støt op om Seaborg og deres MSR og CMSR. Vi kører jo heller ikke med damplokomotiver i plandrift på jernbanen.

@ Paul

Atomkraft er sikkert en del af løsningen på verdensplan, men når direktøren for Seaborg udtaler sig om mulighederne i Danmark, så må du vel lytte.https://www.altinget.dk/artikel/atomkraft-direktoer-danmark-kan-gaa-forrest-i-udviklingen-af-ny-atomkraft

Hvis P2X bare skal være en smule grøn fordre det at P2X selskaber selv sørger for at opsætte VE anlæg svarende til deres forbrug . Derudover bør så store elforbruger bidrage væsentligt til udbygningen nationale og internationale elforbindelser. Hvis ikke bliver det os småforbrugere der kommer til at betale både i højere elpriser og sort strøm.

Måske kunne vi spare på energien i en periode? Eller hvorfor er det en dårlig idé?

Vi kommer ingen steder, for der sker ikke noget seriøst med havvind fra nu af og til energiøerne er færdige. Og det er anlægsprojekter, de vil blive forsinket helt som Femern Bælt, så hvis vi er heldige sker der noget i 2040.

Katastrofekurs er det helt rigtige ord.

Sidder jeg og læser i BT eller i mit fagblad?

Men som tv med Frisk og Pind viste, er der stor modstand mod landmøller. Men kan man forvente andet, når en stor investor løber med gevinsten og de lokale får generne. Giv de lokale medejerskab som f.eks. på Samsø, så kan de få medindflydelse på projektet og samtidig tjene penge på det. Eller som vi hørte fra Skotland: investoren betaler et beløb pr produceret kWh til lokalsamfundet og medvirker samtidig til forvildning af det store område, som møllerne står på.

hedder atomkraft. Alt andet er lappeløsninger. Støt op om Seaborg og deres MSR og CMSR. Vi kører jo heller ikke med damplokomotiver i plandrift på jernbanen.

Grøn strøm er jo annonceret som grundlag for 'vores' power-to-x, så dermed er motivationen for udbygning på plads. Men: ting tager tid!! Især når vi skal beskytte fuglearter og alt muligt også....

...det gør det jo ikke til en 'katastrofe' - det understreger bare presset på dem der skal godkende.

Vind/sol energi planer?

Omkring to tredjedele af vindmølle- og solcelleprojekter, svarende til 162 GW opført i 2020, kommer til at producere strøm, som er billigere end den, der i dag produceres på verdens billigste kulkraftværker.

Danmark mangler Brint Strategiplaner som allerede Tyskland og England har vedtaget.

Det er jo TWh energimængder fra sol/vind, som i DK skal omsættes til PtX inden 2030.

Og for at udnytte dette potentiale optimalt med så høje kapacitetsfaktorer som muligt (vind 55%/sol 10% i DK), er det nødvendigt med brint som energibærer for lagring i GWh saltkaverner ( En saltkaverne kan lagre flere GWh brintenergi under 200bar tryk og med lageromkostninger mindre end 2kr/kg brint).

UK har aug 2021 udarbejdet deres brint strategiplan, som tilsætter 20% brint til naturgas og lagrer brint i salt kaverner. Se link

Og Kina satser ligeledes på lagring af brint i GWh salt kaverner. Se link

https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/1011283/UK-Hydrogen-Strategy_web.pdf

UK Hydrogen Strategy Presented to Parliament by the Secretary of State for Business, Energy & Industrial Strategy

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0360544220304552

Feasibility evaluation of large-scale underground hydrogen storage in bedded salt rocks of China: A case study in Jiangsu province