Underjordisk gaslager kommer til at stå under en halv million m3 vand mindst et år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Underjordisk gaslager kommer til at stå under en halv million m3 vand mindst et år

En halv million kubikmeter vand kommer til at oversvømme en del af et underjordisk gaslager i Lille Torup nord for Viborg mindst et år endnu.

Det er konsekvensen af, at ejeren af gaslageret, det statslige Energinet, har opgivet at få ændret en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet.

Lageret består af syv gigantiske huler, kaldet kaverner, i en salthorst i ca. 1,5 kilometers dybde. Vandet, som er pumpet ind i den ene hule, er blevet til en brine med et saltindhold på ca. 30 pct.

Området af Limfjorden, hvor Energinet.dk havde planlagt at skylle saltvand ud. Illustration: MI Grafik

Natur- og Miljøklagenævnet afgjorde i december, at saltets naturlige indhold af tungmetaller risikerer at forurene den naturbeskyttede Lovns Bredning i Limfjorden yderligere.

Læs også: Udvidelse af gaslager stoppes: For mange tungmetaller ryger i Limfjorden

Energinet har fortsat ingen plan for, hvordan den hule, som nu står under vand, skal tømmes, uden at det koster en bondegård.

Ekstremt kostbart at tømme kavernen

Alle alternativerne er voldsomt kostbare, bekræfter driftschef Allan Therkelsen fra gaslageret. Det går på at bygge en rørledning, som kan sende vandet direkte ud i åbent hav, at rense vandet for salt, eller at transportere det på et sted mellem 30.000 og 40.000 lastbiler.

Læs også: Kattepine: Det kræver over 30.000 lastbiler at tømme gaslager for vand

Ifølge Allan Therkelsen kan Energinet under ingen omstændigheder tømme lageret for vand før næste forår. Det skyldes, at selskabet bruger gas til at skabe det tryk, som skal pumpe vandet ud. Fra 1. oktober er der ikke tilstrækkeligt gas til at fylde et lager, fordi forbruget topper. Det kan først ske, når forbruget falder igen efter vinteren.

Til den tid håber Energinet at have svar på, om også den oversvømmede kaverne bliver nødvendig for gasforsyningen herhjemme. Umiddelbart kan det virke som lidt ligegyldigt med et indhold af gas, der svarer til 100 millioner kubikmeter ved et tryk på én bar. Det er kun tilstrækkeligt til 2-3 kolde vinterdage.

Illustration: Energinet.dk

Lukning af Tyra-feltet kan gøre ekstremt dyr tømning nødvendig

Men, påpeger Allan Therkelsen, fra 2019 bliver der lukket for hanerne i Nordsøen, når Mærsk begynder den længe ventede renovering af Tyra-feltet.

Læs også: Gigantrenovering af vitalt naturgasfelt lukker dansk produktion over to år

Det betyder, at Danmark i godt to år udelukkende skal forsynes med naturgas via ledningen fra Tyskland. Der skal også være beredskab til at kunne klare et nedbrud på den ledning. I den forbindelse kan der blive brug for den oversvømmede kaverne, så lageret i Nordjylland er fuldt funktionsdygtigt til at supplere landets andet gaslager. Det ligger i Stenlille på Sjælland.

»Hvis ministeren siger, at vi skal bruge den sikkerhed, som kavernen giver, så er der pludselig andre rammer for økonomien, end hvis vi selv skal tømme den som kommerciel virksomhed,« konstaterer Allan Therkelsen.

Afklaringen af spørgsmålet om forsyningssikkerhed har også udskudt afgørelsen om, hvad der skal ske med de resterende fire kaverner. Energinet nåede at skylle to kaverner ud, inden Natur- og Miljøklagenævnet satte en stopper for saltudledningen til Lovns Brednings.

Læs også: Nu bliver der skyllet salt ud i naturområde ved Limfjorden

De underjordiske kaverner synker sammen og mister dermed cirka en halv procent af deres kapacitet årligt. Med udskylningen bliver de genoprettet til deres oprindelige kapacitet.

Ifølge Allan Therkelsen er det dog ikke hovedsagen til renoveringen og udskylningen. Det er derimod, at nogle komponenters levetid er ved at være overskredet.

Det drejer sig først og fremmest om udstyr i bunden af rørledninger i ca. en kilometers dybde. Det fungerer som en slags pakning. Når gassen pumpes ned i lageret, stiger temperaturen, og røret udvider sig, mens det modsatte sker, når gassen pumpes op fra lageret. Udstyret, som sikrer mod lækager, indeholder gummi, som bliver tæret.

Ny teknologi kan gøre udskylningen af resterende kaverner overflødig

Gaslageret i Lille Torup var færdigetableret i 1996, og levetiden på nogle komponenter står i vedligeholdelsesplanen til mellem 25 og 30 år.

Da Energinet i slutningen af forrige årti planlagde udskylningen, kunne udstyret kun skiftes ved at tømme kavernerne for gas. Siden er der kommet nye, teknologiske muligheder, som blandt andet er brugt på tilsvarende lagre i Tyskland, fortæller Allan Therkelsen.

»Så sent som i går talte jeg med en person, som mente at kunne løse det på en anden måde end ved at pumpe vand ned,« siger han.

Også den beslutning trækker dog ud. For ender det med, at den oversvømmede kaverne skal tømmes for vand med en rørledning, så kan ledningen naturligvis også benyttes til saltbrine fra de øvrige kaverner.

Illustration: MI Grafik

Derfor vender Allan Therkelsen tilbage til, at der tidligst kan tages beslutning om den oversvømmede kaverne og dermed også om renoveringen af de øvrige kaverne til foråret.

Energinet planlagde oprindeligt at udvide gaslageret i Lille Torup med ni nye kaverner. Det ville have medført udledning af 16,8 millioner tons salt. Den plan blev dog droppet igen.

Læs også: Staten dropper gaslager: Limfjorden slipper for 13 millioner ton salt

Alligevel fortsatte protesterne fra lokale miljøgrupper, der til sidst endte med at få medhold i deres klage til Natur- og Miljøklagenævnet, også selv om saltudledningen var reduceret til under fire millioner tons sammenlagt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne man ikke sejle skyllevandet ud til havet på en pram? Man har den eksisterende rørledning til Lovns Bredning.

Problemet er vel at man stadig ønsker at skylle de sidste kaverner.

  • 0
  • 0

»Hvis ministeren siger, at vi skal bruge den sikkerhed, som kavernen giver, så er der pludselig andre rammer for økonomien, end hvis vi selv skal tømme den som kommerciel virksomhed,« konstaterer Allan Therkelsen.

Man venter altså på at få andre til at betale...

Fakta er at man har haft en forventning om at man kunne være ligeglad med hvor meget man forurenede. Man har valgt den billigste løsning for drift aka mest profit. Hvis man fra statens side siger at de skal være en del af et beredskab så er det jo ikke statens side at fortælle dem hvordan de skal opbevare gassen men kun at de skal og det kan de fint kompenseres for hvis det ligger ud over alm. drift og vedligehold. At tømme vandet ud var noget de ville gøre indtil de ikke kunne få lov til at gøre det billigst muligt så.. udgiften til at tømme den er ikke statens men Energinets

  • 1
  • 2

være ligeglad med hvor meget man forurenede.

Der har altid været forureningskrav som ikke måtte overskrides. Nu er de sat ned.

Man har valgt den billigste løsning for drift aka mest profit.

Energinet er økonomisk selvbærende og må selvfølgelig ikke bruge borgernes penge unødigt. Man har pligt til at vælge billigste rimelige løsning; det har hidtil været udskylning i fjorden.

Da kaverner blev bygget blev der i sagens natur skyllet meget mere salt ud end under vedligeholdelse - er der data for hvad koncentrationen af tungmetal betød dengang?

Lithium høstes ofte fra brine, og der er udstyr på vej til at udskille letmetaller kemisk/fysisk fra brine. Det kan måske også anvendes til tungmetaller.

  • 4
  • 0

Kunne man forestille sig, at trykket i kavernerne bliver hævet en anelse, så der er plads til mere gas, og at man simpelthen lader vandet blive liggende i den kaverne, der er berørt ?

  • 1
  • 0

Staten bør bruge tænkepausen til at tænke langsigtet. Fossil gas skal udfases, når energiproduktionen skal omlægges til vedvarende energi. Det er på tide at lave en plan for udfasningen og man kan starte nu på at nedbringe forbruget.
Gaslagrene kan i fremtidens energisystem bruges til at lagre store mængder gas produceret med el fra sol, vind og vandkraft og fornyelige biomasseressourcer.
Hvilke gasser vil bl.a. afhænge af forskning og udvikling af teknologierne.
Hvis man ønsker at bevare og vedligeholde lagrene også efter 2050, så kan det gøre metoder som bygning af rørledning til Nordsøen mere relevante.
Energinet.dk er ejet af staten, så det er i sidste ende en politisk beslutning, hvor mange penge, der skal bruges.

  • 3
  • 2

Det vil jo skulle transporteres baglæns igennem hele gastransmissionsnettet. Jeg kender ikke transmissionsnettet, men pipelinen fra Nordsøen har en stor kontraventil som vil klappe i.

Desuden er man ikke ligefrem vild efter at få vand, og da slet ikke brine ind i en pipeline der transporterer tør gas til dagligt.

  • 3
  • 0

Carl-Erik,

Kontraventilen kan sagtens låses åben, men det sker bestemt ikke gratis. Det er rimelig dyrt at betjene subsea-ventiler. Desuden vil Tyra slet ikke kunne håndtere vandet, så der skal bygges ny rørføring og laves overbordlinjer. Er der risiko for at der kan være kondensat/olierester i pipelinen skal vandet renses og resterne håndteres.

Ang. Salthorstene, så har du uden tvivl ret i at de er ret fugtige, hvilket også er grunden til at de har et tørreanlæg, der gentørrer gassen før den sendes ud i transmissionsnettet, så der ikke kommer vand ind i gasfyrene rundt omkring i landet.

Tilbage til transporten, så glemmer vi jo også helt udstyret der vil være påkrævet for at presse vandet hele vejen tilbage til Tyra. Pipelinen fra Nybro og vestpå kan muligvis godt holde til trykket, men trykfaldet i rørsystemet vil jo være langt større hvis du transporterer vand end gas, så enten vil transmissionsnettet skulle holde til et meget stort tryk ved Lille Torup eller også skal du have et meget stort antal pumpestationer for at holde trykket oppe, men ikke langt nok oppe til at sprænge rørene hele vejen fra Lille Torup til Nybro og så en stor booster til at lave højtryk til Tyra.

Og nårhh ja. Man kan ikke køre vand en vej og gas den anden vej samtidig, så du ville formentlig skulle lukke en meget stor del af gasnettet for at gennemføre operationen.

Alt i alt er der nok rigeligt med andre løsninger der vil være langt mere fornuftige.

  • 0
  • 0