Underbetalte ingeniører i det offentlige kan blive dyrt for samfundet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Underbetalte ingeniører i det offentlige kan blive dyrt for samfundet

12 procentpoint. Så meget mere er den gennemsnitlige privatansatte ingeniør steget i løn siden 2001 end sin fagfælle i det offentlige, viser IDA Lønstatistik 2001-2017.

I kroner og øre betyder det, at en privatansat ingeniør med 15 års anciennitet i dag hæver en månedsløn på 59.043 kr. i snit, mens hans studiekammerat, der er statsansat, får 47.998 kr. – en forskel på 11.045 kr.

Illustration: MI Grafik

Lønforskellen kan måske føles demotiverende for de offentligt ansatte ingeniører, men hvad værre er: Det kan også vise sig at have alvorlige konsekvenser for samfundet.

Udviklingen på ingeniørområdet står dermed i grel kontrast til udmeldingen fra innovationsminister Sophie Løhde (V), der som optakt til OK18 har sagt, at de offentligt ansattes løn har overhalet de privatansatte.

Advarsel til offentlige arbejdsgivere

Kurt Klaudi Klausen, professor på SDU, ser det voksende løngab som en advarsel til de offentlige arbejdsgivere, fordi det tegner et billede af dårligere vilkår:

»I længden kan vi som samfund ikke være tjent med, at de får svært ved at udfylde deres funktion som offentlig myndighed, fordi de ikke kan rekruttere de rigtige folk. Jeg siger ikke, at det offentlige skal være lønførende, men de to sektorer skal følges ad,« siger han.

»Hvis man skal være lidt grov, kan man sige, at de offentlige arbejdsgivere er bagud på point, har hvilet på laurbærrene og ikke har kendt deres besøgelsestid. Både ud fra en snæver arbejdsgivervinkel og ud fra en bred samfundsmæssig synsvinkel er det uheldigt, at man ikke giver en konkurrence­dygtig løn,« understreger Kurt Klaudi Klausen.

Dyrt at spare løn

Opfattelsen deles af Anders Drejer, professor på AAU. Han mener, det er åbenlyst, at det bliver vanskeligere at rekruttere medarbejdere, når lønforskellen er så markant; ikke mindst i en tid, hvor der er stor efterspørgsel på ingeniører.

»På et tidspunkt erkender man, at det ikke er bæredygtigt, og så outsourcer man måske opgaverne til en privat leverandør. Det er også godt nok, men bestemt ikke billigere, for så skal man både betale den ekstra løn, en privatansat får, og dækningsbidrag til virksomheden,« siger han.

Men outsourcingen er ikke en magisk trylleformular, som løser problemer, advarer han:

»Det nytter ikke at købe sig til viden, hvis man ikke har viden om, hvad man køber sig til. Derfor skal de tekniske specialister, man har, være specielt dygtige og gode til teknisk styring. Ellers køber man katten i sækken.«

Anders Drejer påpeger, at det kan blive rigtig dyrt at lade de offentligt ansatte ingeniør sakke bagud. Uden de rette kompetencer risikerer man nemlig at skulle betale en endnu større regning, fordi man indgår dårligere aftaler:

»Ved licitationer laver man ofte aftaler, der er så skarpt skåret, at man kan sende en ekstra regning, hvis noget går ud over aftalen. Selvom man holder det, man lover, er det ikke nødvendigvis den vare, kunden forventer. Derfor må man forvente en ekstraregning til det offentlige, hvis de ikke har de rette tekniske kompetencer internt,« siger Aalborg-professoren.

Skal ikke være andenrangs

Hos IDA frygter Carsten Eckhart Thomsen, formand for IDA Offentlig, også, at det offentlige arbejdsmarked vil blive fravalgt af de dygtigste, fordi ikke bare lønnen, men også arbejdsvilkårene er under pres.

»Vi er nødt til at sikre os, at vi ikke får skabt et arbejdsmarked, hvor de offentligt ansatte akademikere er andenrangs, så kun de dårligst kvalificerede søger ind,« siger han.

Hos Moderniseringsstyrelsen, der står for statens lønforhandlinger, ønsker specialkonsulent Henrik Nielsen ikke at kommentere IDAs opgørelse af lønudviklingen.

»Der er tale om to meget forskellige arbejdsmarkeder, og derfor kan lønningerne heller ikke være ens. I staten er en ganske betydelig del af ingeniørerne f.eks. beskæftiget med undervisning og forskning,« siger han.

Generelt er alle de faglært ansat i det offentlige ca 10- 20 % bagefter de privat ansatte.
Glem i den forbindelse at den såkaldte " Betalte spise pause" Den er altid med den klausul: hvis tjenesten tillader, og det er tit at den ikke gør.

  • 5
  • 1