Ulykkesfly for skrøbeligt til at flytte med kran
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ulykkesfly for skrøbeligt til at flytte med kran

Det forulykkede SAS-fly er blevet trukket væk fra i landingsbanen i Aalborg Lufthavn.

Flyet blokerede ellers for store dele af trafikken fra den nordjyske lufthavn, og hovedlandingsbanen var stadig lukket mandag formiddag.

Mandskab har arbejdet siden natten til mandag med at stabilisere det 30 tons tunge fly, så det kunne flyttes væk fra græsset, hvor det forulykkede umiddelbart uden for hovedladningsbanen.

Flyet blev løftet op på kraftpuder, så det stod lige, beretter jp.dk

Det var længe planen at flytte flyet med en stor kran fra Flyvestation Aalborg, men det blev opgivet i sidste øjeblik.

»Vi turde ikke løfte flyet med kranen af frygt for, at det ikke kunne holde til det,« siger stedfortrædende presseansvarlige ved Flyvestation Aalborg, kaptajn Jannie Christensen.

I stedet valgte beredskabet forsigtigt at flytte flyet med en brandbil, der kunne trække det væk.

Flyet befinder sig stadig i lufthavnen, hvor havarikommissionen, SAS' tekniske eksperter og flyproducenten Bombardier skal kigge på, hvad der gik galt.

Flyproducent flyves ind

Repræsentanter fra Bombardier er på vej fra Canada til Danmark for at bistå i de tekniske undersøgelser, skriver epn.dk.

De canadiske eksperter skal ifølge havarikommissionens direktør, Torkil Eriksen, bistå med den tekniske udredning af flyulykken.

»Det er havarikommissionen, der undersøger flyet, men eksperterne fra flyproducenten vil kunne hjælpe i forhold til de tekniske detaljer og funktioner i flyet. Eller hvis der er flydele, som er svære at identificere eller beskadigede,« siger Torkil Eriksen til epn.dk.

Repræsentanterne fra Bombardier forventes at lande i Danmark i tirsdag og at kunne deltage i det omfattende udredningsarbejde fra på onsdag, oplyser epn.dk.

Havarikommissionen forventer i løbet af to måneder at komme med en foreløbig redegørelse om ulykken, men der kan gå ét år, før den endelige rapport er færdig, skriver epn.dk.

Flyet er nu bugseret væk, men da havarikommissionen endnu ikke haft held til at finde en ledig hangar i Aalborg Lufthavn, kan det blive nødvendigt at bygge en afskærmning omkring flyet, så eksperterne kan foretage de tekniske undersøgelser i tørvejr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten