Ulve "rebooter" Yellowstone

En dag da William Ripple talte årringe i det nordlige Yellowstones løvtræer, sagde det "pling". Pludselig forstod økologiprofessoren fra Oregon State University, at 69 års fravær af ulve var årsagen til, at bævreaspen var gået voldsomt tilbage i parken.

William Ripple opdagede, at bævreaspens nedtur startede, da de sidste af Yellowstones ulve blev skudt ned i 1926. Nedturen fortsatte indtil 1995-96, hvor 31 canadiske ulve blev sat ud i Yellowstone. Men syv år senere, da ulvene havde fået fodfæste i parken, vendte billedet. Forekomsten af bævreasp begyndte atter at vokse signifikant.

Sammenhængen mellem ulve og bævreasp var ikke lige til at få øje på, og William Ripple var overrasket:

Yellowstone National Park er i de seneste år blevet kendt som det sted i verden, hvor man har størst mulighed for at se ulve. (Foto: Jim Peaco, Yellowstone National Park) Illustration: Jim Peaco, Yellowstone National Park

»Jeg var overhovedet ikke tunet ind på, at ulvene kunne påvirke parkens bævreasp. Det blev slet ikke overvejet, siger han.«

Douglas Smith var lige så forundret. Som leder af Yellowstones ulveprojekt er han en af hovedkræfterne bag planlægningen af ulvenes tilbagekomst til Yellowstone, og han følte sig godt klædt på til opgaven:

»Jeg har læst tonsvis af artikler om, hvordan ulvene påvirker deres omgivelser - men aldrig noget om bævreasp. Ingen tænkte på, at det kunne ske.«

I dag får mange bævreasp lov til at vokse sig 210 cm høje, og tallet er næsten magisk, for heroppe kan krondyrene ikke nå trætoppen. Derfor kan træet vokse frit opad.

Douglas Smith og William Ripple var klar over, at Yellowstones mange tusinde krondyr var bindeleddet mellem ulvene og bævreaspen. Men hvordan? På den ene side er krondyr ulvenes hofret - hver ulv æder cirka 22 krondyr om året. Parkens krondyrbestand er da også halveret, siden ulvene kom i 1995. På den anden side var der endnu færre krondyr i 1960'erne, hvor bævreaspen fortsatte sin deroute. Mængden af krondyr er altså ikke afgørende for bævreaspens skæbne.

Frygtens økologi

Forskerne udstyrede 16 af parkens krondyr med GPS-sendere for at følge deres bevægelsesmønster. Og så faldt tiøren: "Frygtens økologi" kalder de det. Krondyrenes frygt for ulve styrer nemlig, hvor i parken de æder.

Tidligere var floddalens løvtræer et stort tag-selv-bord for krondyrene, men nu er det blevet et usikkert sted, hvor ulvene sætter dem skakmat. Her sniger rovdyrene sig let ind på dem, og vandet gør det svært at flygte. I dag æder hjortene derfor mest i åbne områder eller på bakketoppe, hvor de har overblik over sultne ulveflokke.

Mens bævreaspen skød i vejret, opdagede Douglas Smith, at der kom bævere på banen. Før ulvene kom, var de udryddet i Yellowstones nordlige del, men nu har ti bæverfamilier slået sig ned som ulvenes naboer. Foruden bævreasp er de store gnavere afhængige af pil, der også har fået signifikant vokseværk langs vandløbene. Bæverne fælder træerne, bygger dæmninger og skaber vådområder, hvor bævreasp og pil stortrives sammen med vandplanter, insekter, fugle og pattedyr.

Selv om bæveren er på ulvens menu, ligger den langt nede på listen. Der er simpelt hen ikke kød nok på en 30 kilos bæver. En flok på ti ulve æder tilsammen ca. 90 kg kød på blot ti minutter.

Ulvenes effekt på økosystemet får William Ripple til at tænke anderledes over fødekædens toprovdyr:

»Når ulven har en så gennemgribende effekt på et helt økosystem, så tænk over det i et bredere perspektiv: Hvad med grizzlybjørnen, lossen, jærven og andre af Yellowstones rovdyr - hvordan påvirker de mon omgivelserne på måder, som vi endnu ikke kender til?«

Opdagelsen skyder også det argument i sænk, at jægerne kan erstatte rovdyrene som toprovdyr. Douglas Smith er selv jæger, og han er klar i mælet, når han fortæller, at krondyrene falder tilbage til de gamle vaner, så snart jægerne stiller geværet tilbage i våbenskabet. Krondyrene er fulde af frygt i jagtsæsonen fra starten af januar til midten af februar, men frygten driver hurtigt over. Med ulvene i hælene er de til gengæld på farten året rundt.

Ulven har også sat et andet dyr på plads: den halvt så store prærieulv, der formerede sig voldsomt og overtog ulvens territorier, mens den var væk. Og det fik Yellowstones skrøbelige bestand på 200 gaffelantiloper at mærke. Prærieulvene dræber antilopernes kalve, så kun ti procent af dem overlever, hvis de er så uheldige at leve i en flok prærieulves territorium. Men det har ændret sig nu, hvor overhunden er tilbage. I ulvenes territorier er antallet af prærieulve faldet med 39 pct., hvoraf de fleste er jaget væk. Og det er positivt nyt for antilopernes kalve, hvor 34 pct. nu overlever inden for territorier, hvor begge rovdyr bor. Ulvene selv æder sjældent kalvene, da de er for små.

Kampen om bisonen

Yellowstone National Park er i de seneste år blevet kendt som det sted i verden, hvor man har størst mulighed for at se ulve. Chancen er rimelig god, hvis man slår sig ned de rigtige steder i det tidlige morgengry eller omkring skumring.

Ikke desto mindre får en flok besøgende en usædvanlig oplevelse en solskinseftermiddag i juli 2008. De stimler sammen på første parket langs kanten af Grand Loup - en af Yellowstones små befærdede veje. Med kikkerter og teleskoper fokuserer de på to ulve, der æder af et bisonkadaver på den anden side af Yellowstone River.

Synet af nataktive ulve ved højlys dag er sjældent. Lugten af bisonoksens fordærvede kød tiltrækker også et andet rovdyr, der lunter ned gennem en bjergskov 200 meter bag ulvene.

Grizzlybjørnen vejrer med næseborene og følger lugtsporet mod kadaveret. Da grizzlyen kommer ud af skovtykningen og har frit udsyn over ulvene og kadaveret, accelerer det tunge dyr til galop. Ulvene flygter og Yellowstones største rovdyr sætter tænderne i det rå kød - snart i selskab med seks kalkungribbe.

Ådslet her blev hugget fra dem, men ulve er generelt kendt for at efterlade ådsler, hvor der stadigvæk er kødrester på. Det nyder ti større dyr i Yellowstone godt af. Foruden grizzlyer, er det blandt andet sorte bjørne, ræve, jærve, ravne, ørne og gribbe.

Forskerne har opdaget, at ravnene endda har gjort det til en specialitet at følge ulveflokkene i parken. Oven over ulve, der jager, flyver ravne, der holder øje med rovdyrene overalt - også når de hviler. Ravne har en medfødt frygt over for nye fødekilder, men ved at flyve i ulvenes fodspor, er de altid sikre på friskt kød.

Rekonstrueret natur?

Sideløbende med ulvens dokumenterede effekt på økosystemet har ulvefans og ulvehadere diskuteret højlydt. Optimisterne er begejstrede over, at det vilde rovdyr er tilbage øverst i fødekæden, mens husdyravlere er nervøse for deres kvæg, får og hunde.

Selv om ulve fra Yellowstone kun dræber få husdyr årligt, kan det ramme den enkelte husdyravler hårdt, og problemulve, der jager husdyr, bliver skudt af myndighederne.

Nogle kritikere mener, at Yellowstones ulve er en slags rekonstrueret natur, blandt andet fordi forskerne blander sig en del i ulvenes levevis.

I hver flok monterer de GPS-sendere eller radiohalsbånd på en af alfa-ulvene og en del af hvalpene for at følge deres bevægelse, udbredelse, reproduktion og dødsfald. Forskerne afspærrer også ulvenes ynglehuler om foråret, for at nysgerrige ikke skal komme for tæt på. Med et besøgstal på 3,1 millioner mennesker i 2007, har forskere og parkbetjente dagligt travlt med at få plads til både vilde dyr og mennesker i nationalparken.

Der er også hele spørgsmålet om, hvor mange ulve der er plads til i Wyoming, hvor Yellowstone ligger, og de to nabostater Idaho og Montana. I øjeblikket lever der 1.500 ulve i alle tre stater tilsammen, men myndighederne mener, at det skal skæres ned til en samlet bestand på 300-450 ulve.

I marts 2008 blev ulvene derfor fjernet fra den nationale liste over truede dyr. Det betød i praksis, at kostbare ulve med GPS-sendere blev skudt ned, fordi de stak poterne ud på den "forkerte" side af Yellowstones grænse. Dyreværnsfolk anlagde sag ved en overstatslig domstol, hvilket resulterede i, at ulvene i juli atter blev fredet.

I skrivende stund diskuteres det igen at slette ulven fra listen over truede dyr.

Fakta: Yellowstones ulve

  • Ulven er 90-150 cm lang og 65-90 cm høj. Hannen vejer 45-60 kg, og hunnen vejer 35-50 kg.

  • Føde: Krondyr (84 pct.). Herudover lidt bisoner, hjorte, prærieulve, elge, sorte bjørne, ulve, antiloper, ørne, ræve og oddere.

  • Vilde ulve lever i gennemsnit tre-fire år. De dør af sygdom, bliver kørt ned, dør under jagt eller i indbyrdes kampe.

  • Flokke: 171 ulve fordelt på 11 flokke. Der er i gennemsnit 14 ulve pr. flok. En flok består af et alfa-par og deres hvalpe fra flere år. Alfa-parret får i gennemsnit fem hvalpe. De forlader flokken, når de er et-to år gamle for at finde en mage og skabe en ny flok.

Fakta: Yellowstone National Park

Yellowstone er verdens første nationalpark, der blev oprettet i 1872. Parken er cirka 9.000 kvadratkilometer - altså på størrelse med Sjælland, Lolland og Falster tilsammen. Stor vulkansk aktivitet med kogende mudderpøle og ca. 10.000 varme kilder, hvoraf 150-200 er gejsere. Det meste af Yellowstone er dækket af fyrreskov, hvoraf en tredjedel nedbrændte i 1988.

Parken er kendt for sit fantastiske plante- og dyreliv med ca. 60 arter af pattedyr og ca. 300 fuglearter. I 1978 blev Yellowstone optaget på verdensarvlisten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Jeg var overhovedet ikke tunet ind på, at ulvene kunne påvirke parkens bævreasp. Det blev slet ikke overvejet, siger han.«

Måske festede manden, i stedet for at studere?

Darwins pointe, i sin tid, var netop om kæder af sammenhænge i naturen. Kan det overhovedet undre, at hvis ulve spiser fjender af træer, at træer i større grad overlever?

Vi har i øvrigt sandsynligvis det samme problem i Danmark, som i artiklen: At landet er stopfyldt med hjorte, og ingen ulve, endda sjældent ræve. Det kan let tænkes, at hjorte elsker delikatesser, og æder alt hvad der spirer, således at sjældne vækster aldrig får en chance.

  • 0
  • 0

"Optimisterne er begejstrede over, at det vilde rovdyr er tilbage øverst i fødekæden, mens husdyravlere er nervøse for deres kvæg, får og hunde."

Hvis man ikke er villig til at acceptere, at der er visse riscisi ved at bo i vildmarken, så flyt dog. Man kan ikke forvente, at få de samme goder, når man bor ude på herrens mark. Når man åbner døren, så må man også acceptere, at der står en stor ulv eller bjørn klar til at puste ens hus i stykker.

Ellers er det jo en glimrende rapport der kunne få tanker hen på, at genindføre ulven i danmark. Man hører jo så tit herhjemme, at det er jægerens job, at regulere bestanden. Det tror jeg nu nok selv naturen kan klare uden vores indblanding.

  • 0
  • 0

Ellers er det jo en glimrende rapport der kunne få tanker hen på, at genindføre ulven i danmark.

Ja. Vi har jo genindført en art der har været udryddet herhjemme meget længere, bæveren, så hvorfor ikke ulve? Må jeg forslå Jægersborg dyrehave. Det er jo en stor sammenhængende naturskov med åbne arealer og masser af hjortevildt.

  • 0
  • 0

Vil være dyrplageri, der er faktisk hegnet mange steder. Og har du set et dyr (rådyr eller hjort) jagtet af et par hunde mod et vildthegn, så vil du ikke mene det.

Store Vildmose er måske mere oplagt? Der er da både krondyr og vildsvin.

Men er der i dagens Danmark PLADS til større dyr? Især et rovdyr. I Sverrig havde de bestemt ikke plads til ulve i Värmland. De blev skudt hele bundtet!

Og rovdyr går amok, hvis byttet ikke kan rende væk- en ræv i et hønsehus er ligeså "morderisk" som en ulv ved en fåreflok. En hjort kan løbe væk- det kan husdyr ikke.

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Store Vildmose er måske mere oplagt? Der er da både krondyr og vildsvin.

Du tænker på Lille Vildmose. Hegnene i dyrehaven må være til at fjerne. Mon ikke de er sat op for at skåne nye beplantninger mod de alt for mange hjorte? Jeg siger ikke vi skal have ulve, men hvis vi skal er det et oplagt sted. Så kan de naturglade københavnere også få mere glæde af dem...

  • 0
  • 0

[quoteDu tænker på Lille Vildmose.[/quote]

Ja, det ved jeg snart ikke- den lille graver man jo tørv i- og den store er mindre end den lille. Bare for at gøre forvirringen komplet! Min faster og onkel havde gård op til den store.

Der var ualmindeligt meget lav= ren luft.

En af dem er naturpark med guided rundvisning. Ellers er der ikke adgang.

Man hegner i Dyrehaven, for at beskytte nyplantninger- så de hegn er nok ikke lige til at flytte!

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Super lækker artikel. Thumbs up! Og så lige på en søndag - perfekt overspringshandling ;)

  • 0
  • 0

Super lækker artikel. Thumbs up! Og så lige på en søndag - perfekt overspringshandling ;)

Helt enig!

  • 0
  • 0

Jeg skal selvfølgelig passe på med at fortælle andre hvad de tænker på, men det er altså Lille Vildmose der har kronhjorte, vildsvin og har været på tale som nationalpark. Store Vildmose er stort set opdyrket på nær en lille plet i midten mellem Pandrup og Brønderslev.

Hvis ulven skal genudsættes i DK det ene eller andet sted mener jeg at lokal opbakning skal være en forudsætning.

Jeg tror det vil skabe stor harme i udkantsdanmark hvis de får ulvene trukket ned over hovedet.

  • 0
  • 0

Sikke en positiv nyhed :)

Så en dokumentar på National Geographic for et halvt år siden der omhandlede præcis det samme.

Kan ikke helt huske det, men der var vidst også noget med at kadaveret er en meget god gødning til jorden, så man kunne se mange planter udspringe, fra der hvor kadavaret tidligere havde været.

  • 0
  • 0

Spændene artikkel. Med kronhjorte må der dog menes wapitihjorte(eng. wapiti eller elk) hvilket ikke er den samme art som kronhjorten der lever i europa og ikke i USA.

Har selv været i yellowstone og set ulve (på lang afstand :-). Nationalparken er helt fantastisk, imponerende med så forskellige typer natur i én nationalpark.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten