Man sparer vel ikke kluden væk. Robotten dræber kun bakterierne, ikke det bakterierne lever af.
COLORADO SPRINGS Selvom passagerfly er en potentiel smittespreder af epidemier som eksempelvis ebola, er der i USA ingen regler for eller inspektioner af, hvordan fly desinficeres mellem hver flyvning.
Det vil virksomheden GermFalcon lave om på. De har udviklet en vogn på størrelse med de madvogne, stewardesserne bruger, når de deler måltider og drinks ud under turen. Men i stedet for mad har GermFalcons vogn to 'vinger', der kan foldes ud, så de hænger ind over sæderne på hver side af midtergangen.
En enkelt vinge kan også bruges til at rengøre toiletkabinen. Vingerne er forsynet med dioder, der udsender ultraviolet lys med en kort bølgelængde – såkaldt UV-C lys, som også bliver brugt til disinfektion på hospitaler.
Ved at køre vognen med det ultraviolette lys ned ad midtergangen mener virksomheden at kunne dræbe 99,9 procent af alle bakterier og vira på et passagerfly. I det minut, det tager en person at rengøre et flysæde med en klud, kan GermFalcons vogn desinficere 54 sæder.
Det er ikke kun bakterier og vira på sædebetrækket, der må lade livet – også alle de mikrober, der måtte være i luften, bliver zappet med det ultraviolette lys. Desinfektionen af et almindeligt passagerfly vil tage omkring 10 minutter og koste lidt over en halv krone per sæde, oplyser virksomheden..
På den måde vil GermFalcon komme bakterier som eksempelvis MRSA, der kan overleve i op til en uge i en flykabine, til livs.
Virksomhedens opfindelse er ifølge grundlæggeren, Arthur Kreitenberg, et opgør med måden, flybranchen håndterer hygiejne på.
»En flykabine er det eneste sted, hvor mad tilberedes, spises og bliver smidt ud uden den regulering, som vi kender fra restaurationsbranchen« sagde Arthur Kreitenberg under en paneldiskussion til Space Symposium i Colorado Springs, USA, i sidste uge.
Han fører samtaler med medlemmer af den amerikanske kongres for at få lovgivning på plads, der skal sikre desinfektion af passagerfly.
»Vi møder modstand fra flyselskaberne. De vil ikke reguleres,« fortalte Arthur Kreitenberg under paneldiskussionen.
Ifølge et studie fra National Institute for Occupational Safety and Health i Ohio, USA, har kvindelige stewardesser flere sygedage end kvindelige lærere på grund af blandt andet luftvejssygdomme. Arthur Kreitenberg mener, at flyselskaberne vil spare penge ved at investere i GermFalcon, da systemet vil føre til færre sygedage blandt deres ansatte.
Perspektiverne i den ultraviolette bakteriedræber begrænser sig imidlertid ikke til kabiner i ti kilometers højde. Også helt oppe i kredsløb om Jorden kan systemet finde nytte, fortalte Arthur Kreitenberg.
Han havde til paneldiskussionen medbragt en prototype af en rektangulær drone på størrelse med en skotøjsæske. Den var forsynet med lysdioder på den ene af de fire lange sider. Tanken er, at dronen i vægtløshed kan svæve rundt på Den Internationale Rumstation og fjerne bakterier og vira ved hjælp af det ultraviolette lys.
»Det er en slags Roomba (robotstøvsuger, red.) på ISS. I dag bruger astronauterne op til to timer på at rengøre rumstationen med desinfektionsklude. Dronen kan gøre det meget hurtigere« forklarede Arthur Kreitenberg.
Nasa har udvist interesse for at investere i GermFalcons opfindelse til brug i rummet.
Man sparer vel ikke kluden væk. Robotten dræber kun bakterierne, ikke det bakterierne lever af.
Er det ikke en klokkeklar opskrift på at fremavle UV-resistente bakterier ?
Er det ikke en klokkeklar opskrift på at fremavle UV-resistente bakterier ?
Jo, og det er i strid med almindelig hygiejne til reducering af smittespredning.
Ved desinfektion tilstræbes at fjerne så mange mikroorganismer som muligt så infektioner undgås. Det opnås kun i forbindelse med samtidig mekanisk fjernelse, eksempelvis håndvask med sæbe og vand.
Selv om UV behandlingen kan dræbe 99,9% er det den sidste 0,1% af mikroorganismerne der er interessante som Poul-Henning rigtig påpeger.
Er det ikke en klokkeklar opskrift på at fremavle UV-resistente bakterier ?
Hvordan kan så små organismer blive resistente overfor UV-lys i de mængder, der er tale om?
En time under en højfjeldssol, så dør de yderste hudlag (epidermis) på et menneske, og huden begynder at skalle af - også selvom vedkommende har udviklet "resistens" i form af forudgående solbrændthed (mørk-farvning af huden).
En epitel-celle er omkring 500 gange tykkere end de største bakterier, så bakterien skal være lavet af et meget UV-bestandigt materiale, for at kunne modstå en sådan bestråling.
Min bekendt er bakterier lavet af kulstof, som alle andre organismer. Derfor lever bakterier bedst i skyggen.
Er det ikke en klokkeklar opskrift på at fremavle UV-resistente bakterier ?
Hmm, hvorfor har vi så ikke fået klor resistente bakterier? Det har vi sikkert også, men de er nok så specielle at de ikke udgør et problem i forhold til vores immunsystem, antibiotika etc.
Det vil formodentligt være det samme med UV, at der kommer bakterier der kan klare mosten, men ellers ikke er et problem.
Det vil formodentligt være det samme med UV, at der kommer bakterier der kan klare mosten,
Det tillader jeg mig at tvivle på, så længe bakterier er lavet af kulstof - med mindre de kan finde ud af at optage eller danne benzophenon i cellekapslen? ;o)
Hmm, hvorfor har vi så ikke fået klor resistente bakterier? Det har vi sikkert også, men de er nok så specielle at de ikke udgør et problem i forhold til vores immunsystem, antibiotika etc.
Hmm - Jeg er sikker på at hospitalernes mikrobiologiske afdelinger her et mere nuanceret syn på den sag. ;-)
Det tillader jeg mig at tvivle på, så længe bakterier er lavet af kulstof - med mindre de kan finde ud af at optage eller danne benzophenon i cellekapslen? ;o)
Liv er fundet i de mest fjendtlige miljøer på jorden. Så man skal aldrig sige aldrig.
Jo, enhver metode til at fjerne mikrorganismer/smittekim vil selvfølgelig betyde at der bliver selektion for at kunne overleve behandlingen. Det gælder også for kemisk desinfektion og rengøring. Men det betyder ikke at det kan betale sig at lade stå til.
Jeg tror ikke at metoden ville stå alene. Hvis der ikke også rengøres vil der hurtigt se uhumsk ud (og kunderne ville forsvinde).
Det jeg kan lide ved metoden er at der ikke efterlades kemiske residues, som f.eks. anvendelse af kationiske tensider ville gøre.
Hvordan kan så små organismer blive resistente overfor UV-lys i de mængder, der er tale om? En time under en højfjeldssol, så dør de yderste hudlag (epidermis) på et menneske, og huden begynder at skalle af - også selvom vedkommende har udviklet "resistens" i form af forudgående solbrændthed (mørk-farvning af huden). En epitel-celle er omkring 500 gange tykkere end de største bakterier, så bakterien skal være lavet af et meget UV-bestandigt materiale, for at kunne modstå en sådan bestråling. Min bekendt er bakterier lavet af kulstof, som alle andre organismer. Derfor lever bakterier bedst i skyggen.
Mikroorganismer har skam ret avancerede mekanismer til at overleve UV-stråling. Det drejer sig primært om DNA-repair systemer. Men UV vil være effektivt over for vira, og med tilstrækkelige intensitet vil patogene bakterier også være følsomme.
(Deinococcus radiodurans er berømt for at kunne overleve meget høje niveauer af ioniserende stråling, men er så vidt jeg ved ikke patogen)
Mange sygdomme smitter ved "Indirekte kontaktsmitte". Det vil i det her tilfælde sige at passageren med f.eks. influenza, der sad i stolen før dig, overfører smitte til armlæn, knapper og hvad man nu rører ved. Herefter berører man det selv og klør sig lidt efter i øjet.
Alle passagerer vil afsætte masser af smittekim på det opklappelige bord. Hvis det ikke foldes ud og får UV på begge sider, vil der være et væsentlig reservoir af smittekim tilbage (der skal så suppleres med en manuel desinfektion af bordet).
Er det ikke en klokkeklar opskrift på at fremavle UV-resistente bakterier ?
PHK - almindelig bondeknoldslogik! Skulle alle bakterier, der befinder sig i sollys og dermed ultraviolet lys, ikke udvikle resistens?
PHK - almindelig bondeknoldslogik! Skulle alle bakterier, der befinder sig i sollys og dermed ultraviolet lys, ikke udvikle resistens?
Kommenterer lige: Jo - og det har de også. Der er komplekse DNA-repair systemer. Både systemer der generelt håndterer DNA-skader og systemer til specifikke UV-skader (thymidin-dimerer).
Selvfølgelig skruer man op for selektionstrykket ved at behandle med UV, men næppe noget der ændrer landskabet væsentligt for en bakterie (solen er nok under alle omstændigheder den største UV-kilde).
Hmm - Jeg er sikker på at hospitalernes mikrobiologiske afdelinger her et mere nuanceret syn på den sag. ;-)
Kan du uddybe hvad du egentlig mener med det? (det virker som om du gætter, men alligevel prøver at støtte dig op ad expertise)
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard