Ultraviolet bakteriedræber skal desinficere passagerfly

Med to "vinger" kan GermFalcons vogn række ind over sæderne i et passagerfly og dræbe 99,9 procent af alle bakterier og vira. Illustration: Germfalcon / Youtube

COLORADO SPRINGS Selvom passagerfly er en potentiel smittespreder af epidemier som eksempelvis ebola, er der i USA ingen regler for eller inspektioner af, hvordan fly desinficeres mellem hver flyvning.

Det vil virksomheden GermFalcon lave om på. De har udviklet en vogn på størrelse med de madvogne, stewardesserne bruger, når de deler måltider og drinks ud under turen. Men i stedet for mad har GermFalcons vogn to 'vinger', der kan foldes ud, så de hænger ind over sæderne på hver side af midtergangen.

En enkelt vinge kan også bruges til at rengøre toiletkabinen. Vingerne er forsynet med dioder, der udsender ultraviolet lys med en kort bølgelængde – såkaldt UV-C lys, som også bliver brugt til disinfektion på hospitaler.

Ved at køre vognen med det ultraviolette lys ned ad midtergangen mener virksomheden at kunne dræbe 99,9 procent af alle bakterier og vira på et passagerfly. I det minut, det tager en person at rengøre et flysæde med en klud, kan GermFalcons vogn desinficere 54 sæder.

Det er ikke kun bakterier og vira på sædebetrækket, der må lade livet – også alle de mikrober, der måtte være i luften, bliver zappet med det ultraviolette lys. Desinfektionen af et almindeligt passagerfly vil tage omkring 10 minutter og koste lidt over en halv krone per sæde, oplyser virksomheden..

På den måde vil GermFalcon komme bakterier som eksempelvis MRSA, der kan overleve i op til en uge i en flykabine, til livs.

Et opgør med flybranchen

Virksomhedens opfindelse er ifølge grundlæggeren, Arthur Kreitenberg, et opgør med måden, flybranchen håndterer hygiejne på.

»En flykabine er det eneste sted, hvor mad tilberedes, spises og bliver smidt ud uden den regulering, som vi kender fra restaurationsbranchen« sagde Arthur Kreitenberg under en paneldiskussion til Space Symposium i Colorado Springs, USA, i sidste uge.

Han fører samtaler med medlemmer af den amerikanske kongres for at få lovgivning på plads, der skal sikre desinfektion af passagerfly.

»Vi møder modstand fra flyselskaberne. De vil ikke reguleres,« fortalte Arthur Kreitenberg under paneldiskussionen.

Ifølge et studie fra National Institute for Occupational Safety and Health i Ohio, USA, har kvindelige stewardesser flere sygedage end kvindelige lærere på grund af blandt andet luftvejssygdomme. Arthur Kreitenberg mener, at flyselskaberne vil spare penge ved at investere i GermFalcon, da systemet vil føre til færre sygedage blandt deres ansatte.

En roomba på rumstationen

Perspektiverne i den ultraviolette bakteriedræber begrænser sig imidlertid ikke til kabiner i ti kilometers højde. Også helt oppe i kredsløb om Jorden kan systemet finde nytte, fortalte Arthur Kreitenberg.

Han havde til paneldiskussionen medbragt en prototype af en rektangulær drone på størrelse med en skotøjsæske. Den var forsynet med lysdioder på den ene af de fire lange sider. Tanken er, at dronen i vægtløshed kan svæve rundt på Den Internationale Rumstation og fjerne bakterier og vira ved hjælp af det ultraviolette lys.

»Det er en slags Roomba (robotstøvsuger, red.) på ISS. I dag bruger astronauterne op til to timer på at rengøre rumstationen med desinfektionsklude. Dronen kan gøre det meget hurtigere« forklarede Arthur Kreitenberg.

Nasa har udvist interesse for at investere i GermFalcons opfindelse til brug i rummet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke en klokkeklar opskrift på at fremavle UV-resistente bakterier ?

Jo, og det er i strid med almindelig hygiejne til reducering af smittespredning.

Ved desinfektion tilstræbes at fjerne så mange mikroorganismer som muligt så infektioner undgås. Det opnås kun i forbindelse med samtidig mekanisk fjernelse, eksempelvis håndvask med sæbe og vand.

Selv om UV behandlingen kan dræbe 99,9% er det den sidste 0,1% af mikroorganismerne der er interessante som Poul-Henning rigtig påpeger.

  • 0
  • 1

Er det ikke en klokkeklar opskrift på at fremavle UV-resistente bakterier ?

Hvordan kan så små organismer blive resistente overfor UV-lys i de mængder, der er tale om?

En time under en højfjeldssol, så dør de yderste hudlag (epidermis) på et menneske, og huden begynder at skalle af - også selvom vedkommende har udviklet "resistens" i form af forudgående solbrændthed (mørk-farvning af huden).

En epitel-celle er omkring 500 gange tykkere end de største bakterier, så bakterien skal være lavet af et meget UV-bestandigt materiale, for at kunne modstå en sådan bestråling.

Min bekendt er bakterier lavet af kulstof, som alle andre organismer. Derfor lever bakterier bedst i skyggen.

  • 1
  • 0

Er det ikke en klokkeklar opskrift på at fremavle UV-resistente bakterier ?

Hmm, hvorfor har vi så ikke fået klor resistente bakterier? Det har vi sikkert også, men de er nok så specielle at de ikke udgør et problem i forhold til vores immunsystem, antibiotika etc.

Det vil formodentligt være det samme med UV, at der kommer bakterier der kan klare mosten, men ellers ikke er et problem.

  • 1
  • 0

Jo, enhver metode til at fjerne mikrorganismer/smittekim vil selvfølgelig betyde at der bliver selektion for at kunne overleve behandlingen. Det gælder også for kemisk desinfektion og rengøring. Men det betyder ikke at det kan betale sig at lade stå til.

Jeg tror ikke at metoden ville stå alene. Hvis der ikke også rengøres vil der hurtigt se uhumsk ud (og kunderne ville forsvinde).

Det jeg kan lide ved metoden er at der ikke efterlades kemiske residues, som f.eks. anvendelse af kationiske tensider ville gøre.

  • 0
  • 0

Mange sygdomme smitter ved "Indirekte kontaktsmitte". Det vil i det her tilfælde sige at passageren med f.eks. influenza, der sad i stolen før dig, overfører smitte til armlæn, knapper og hvad man nu rører ved. Herefter berører man det selv og klør sig lidt efter i øjet.

Alle passagerer vil afsætte masser af smittekim på det opklappelige bord. Hvis det ikke foldes ud og får UV på begge sider, vil der være et væsentlig reservoir af smittekim tilbage (der skal så suppleres med en manuel desinfektion af bordet).

  • 0
  • 0

PHK - almindelig bondeknoldslogik! Skulle alle bakterier, der befinder sig i sollys og dermed ultraviolet lys, ikke udvikle resistens?

Kommenterer lige: Jo - og det har de også. Der er komplekse DNA-repair systemer. Både systemer der generelt håndterer DNA-skader og systemer til specifikke UV-skader (thymidin-dimerer).

Selvfølgelig skruer man op for selektionstrykket ved at behandle med UV, men næppe noget der ændrer landskabet væsentligt for en bakterie (solen er nok under alle omstændigheder den største UV-kilde).

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten