Ultrapræcis viden om vejtemperaturen skal spare salt

Ultrapræcis viden om vejtemperaturen skal spare salt

Eksempel på, hvordan saltmængden kan justeres efter den prognostiserede vejtemperatur. Metoden kan både spare salt til glæde for naturen og skatteyderne og sørge for, at 'hvide pletter' bliver saltet tilstrækkeligt. Foto: Vejdirektoratet

Sammen med DMI har Vejdiretoratet udviklet en meget detaljeret prognose for vejtemperaturen. Det betyder, at man fremover kan nøjes med at salte de steder, hvor der er brug for det.

Selv når termometret går under 0, kan temperaturen på en vej variere helt op til 6-7 grader. Alligevel spreder man i dag lige meget salt over hele vejen, fordi man ikke kan forudsige temperaturen på de enkelte dele af vejen. Men om få år er det slut. Sammen med Danmarks Meteorologiske Institut har Vejdirektoratet udviklet et værktøj, der kan forudsige temperaturen for hver meter af statsvejnettet. Derfor kan man fremover dosere saltdoserne langt mere præcist, så særligt kolde steder - kaldet ‘hvide pletter’ - kan få ekstra meget salt, mens varmere steder kan få mindre salt eller helt undgå saltning. Det fortæller formanden for Vejdirektoratets Tømiddelgruppe, Freddy Knudsen.

Store temperaturforskelle på Fyn

»Tager du eksempelvis motorvejen over Fyn, er det ikke usædvanligt, at der er en 6-7 graders forskel på vejtemperaturen. Lavninger, broer og skyggesteder er typiske hvide pletter, hvor temperaturen kan være meget lavere end et sted, hvor solen rammer,« forklarer han.

Læs også: Efter tø-forsøg: Intet slår salt

I dag er det de koldeste steder, der er dimensionsgivende for, hvor meget salt, man spreder. Og man spreder typisk den samme mængde på hele strækningen.

»Men med dynamisk saltning kan vi gå ind og justere den mængde, der skal spredes, afhængigt af den vejtemperatur vi forventer de forskellige steder. Det kan være, der kommer en bro, som bliver meget kold, og så skal den have mere. Og hvis vi har en strækning, hvor der ikke er behov for noget, kan vi helt undlade at salte.«

GPS styrer salt

Vejdirektoratet har opmålt hele statsvejnettet, så man både kender vejenes topologi og deres omgivelser. I dag bliver oplysningerne blandt andet brugt til justere, hvor der skal saltes, så der eksempelvis ikke skydes salt ind i bevoksning og til gengæld spredes ekstra salt ved af- og tilkørsler hvor vejen er bredere. Alle saltsprederne er udstyret med GPS, så de ved præcis, hvor på vejnettet de befinder sig, og hvilket areal der skal saltes. Med det nye værktøj får de altså også mulighed for at justere saltmængden på de forskellige strækninger.

Endnu mangler der dog noget software og tests af hele systemet, før Vejdirektoratet tør rulle det helt ud.

»Værktøjet, der skal til at lave disse prognoser, har vi i dag. Det har vi udviklet sammen med DMI. Og vi har det værktøj, der kan sende prognosen ud i bilerne. Men det, der mangler, er at vi bliver 100 procent sikre på, at bilen forstår meldingen, så den kan sprede saltet derude. Så leverandørerne af saltsprederne er det sidste trin, vi mangler,« forklarer Freddy Knudsen.

Læs også: 20.000 ton salt har klaret vinternætterne på de danske motorveje

Kommer systemet til at virke, som Vejdirektoratet forventer, vil man både kunne spare salt til glæde for både naturen og skatteborgerne og få større trafiksikkerhed. Systemet vil også kunne bruges på det kommunale vejnet, hvor man også oplever store temperaturforskelle.

»I byområder har du masser af bygninger, der er varmet op, men når du kommer ud på landet, kan der være meget store forskelle på temperaturen,« forklarer Freddy Knudsen..

Han forventer, at Vejdirektoratet kan udrulle systemet om et par år.

Kommentarer (2)

Er det ikke ved at måle den aktuelle vejtemperatur, at man kan sprede den rette mængde salt på vejbanen?

Et produkt som findes på markedet justere allerede selv saltmængden der spredes, alt efter målt vejtemperatur.

Eller hvad er ideen med DMIs forudsigelser af vejtemperatur?

For at forudsige at områder med træer eller bygninger, der skygger vejen eller at der er mere glat på og under broer er da ret logisk, samt der hvor vand fra søer, vandløb eller havet rammer vejbaner, vil man også vide, via logik, at der bliver mere glat

  • 0
  • 0