Ultrapræcis positionering i Aarhus - ned til 1 centimeter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ultrapræcis positionering i Aarhus - ned til 1 centimeter

Illustration: ESA-P. Carril

Fremover skal det være endnu mere præcist og sikkert, når der skal måles op til nye bygninger i smilets by Aarhus eller når et skib skal navigere igennem Aarhus Bugt mod havnen.

Her er Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering(SDFE) i gang med at etablere 11 nye målestationer, der skal kombinere satellitdata fra det amerikanske GPS, det europæiske Galileo, Russiske Glonass og kinesiske Beudu-satellitsystem. Testanlægget skal gøre det muligt foretage helt nøjagtig positionering på ned til en centimeters nøjagtighed.

Projektet hedder TAPAS, men har intet med spanske delikatesser at gøre. Det er i stedet en teknologisk forsknings- og udviklingsplatform mellem SDFE, DTU Space og Aarhus Kommune er gået sammen om. Projektet hedder 'Testbed i Aarhus for præcis Positionering og Autonome Systemer' - deraf navnet TAPAS.

De 11 målestationer skal bruges til at teste, hvordan man kan lave mere præcis positionering ved hjælp af satellitdata fra en bred række af satellitsystemer i byområder. Ved at kombinere fire såkaldte GNSS-systemer(Global Navigation Satellite Systems) får man mere præcise positionsdata, som kan bruges til at reducere mængden af positionsfejl.

Metoden til positionering kaldes Real Time Kinematic(RTK).

Målestationerne sender satellitdata til en server som beregner og udsender korrektioner, som så sendes til den enhed der skal bruge en position. Det kan være et opmålingsinstrument, en bil, båd eller noget helt fjerde, som herefter kan bruge korrektionerne sammen med data, modtaget direkte fra satellitterne.

»Ved at få satellitdata fra en række forskellige navigationssystemer og ikke bare fra det amerikanske GPS-satellitter håber vi at kunne lave en mere præcis positionering på ned til en centimeters nøjagtighed, hvor de eksisterende services i dag er på omkring fem og 10 centimeters nøjagtighed. Grundlæggende får vi flere ligninger til den samme ubekendte, og det skulle gerne give bedre resultater. Vores målestationer bliver placeret meget tæt, så vi forhåbentlig kan beregne fejlene og korrigere mere nøjagtigt. De eksisterende stationer står i dag med 25 til 50 kilometers mellemrum, og de nye målestationer i Aarhus står med bare fem til 10 kilometers mellemrum,« fortæller Kristian Keller, specialkonsulent i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet.

Læs også: Galileo: Fortsat mystik om kuk i satellituret

Positioneringsservice bliver åben og fri

Der er flere årsager til at styrelsen netop har valgt Aarhus som destination for de 11 målestationer.

»Aarhus er en by der satser på digitalisering, og derfor var det et oplagt valg. Landmåling i et bymiljø kan det gå galt fordi satellitternes signaler bliver reflekteret og dermed forstyrrer. Over vand oplever man fortsat en del fejl på GPS-systemet på grund af vejret, så man må lave troposfæriske korrektioner. Vi placerer en målestation ude i Aarhus Bugt, og to stationer ved Helgenæs( Den anden ende af Aarhus Bugt, red.) og håber vi kan løse den udfordring,« siger Kristian Keller.

Fri service

Det er DTU Space der skal etablere, vedligeholde og sikre driften af de 11 målestationer, der skal være funktionsdygtige og åbne for tredjeparter til september i år, og endda som en åben og gratis geodætisk service.

» Vi kan lave en åben service frit tilgængelig som kan bruges af alle til forskning og udvikling. Eneste krav er at man registrerer sig hos os, og så er resten af servicen gratis,« siger Kristian Keller.

Aarhus er ikke det første sted man kombinerer GNNS-positionsdata for at opnå mere præcise positioner. Frederiksberg Forsyning kan bestemme positionen på ledninger, der graves ned, med en præcision på bare tre centimeter.

Oplagt til landmåling

»Blandt landmålere har der altid været konsensus om, at GPS ikke fungerer i storbyer, fordi signalet fra de amerikanske satellitter ikke kan nå modtagere nede mellem høje bygninger i Danmark. Men med det nye system fungerer det fantastisk. Selv under dårlige forhold har vi 13 tilgængelige satellitter at navigere efter og en nøjagtighed på tre centimeter,« har Thomas Wester-Andersen, GIS-medarbejder i Frederiksberg Forsyning, tidligere udtalt.

Til sammenligning får testområdet i Aarhus mulighed for at modtage positionsdata fra 40 satellitter samtidig.

Læs også: Galileo på Frederiksberg: Nøjagtighed på 3 cm

Kan bruges til selvkørende biler

Han fortæller at landmåling er et helt oplagt testområde, men at man også håber at testanlægget kan bruges til autonome systemer, fx selvkørende køretøjer.

»Grundlæggende er Galileo-projektet helt fantastisk spændende, og der er virkeligt mange anvendelsesmuligheder. Som styrelse vil vi gerne stille infrastrukturen til rådighed, og så håber vi at andre vil byde ind med ideer og projekter. Der sker meget inden for connectivity, eksempelvis hvordan biler kan kommunikere sin position til andre biler i trafikken. Vi kommer ikke til at lave en landsdækkende service, men et testområde, hvor vi kan samarbejde med både forskere og private virksomheder,« siger Kristian Keller.

Læs også: Smart city: Kommuner snubler i datakaos

Når projektet sættes i søen netop nu, skyldes det, at det i de kommende år bliver muligt at få adgang til markant bedre satellitdata, når det europæiske satellitprogram Galileo i 2020 kommer op i fulde omdrejninger med 24 operationelle satellitter og seks reservesatellitter. Til den tid vil mulighederne for meget præcis positionering formentlig være endnu mere udbredt.

»Om få år vil de fleste chipsæt til mobiltelefoner kunne tilgå Galileo-data, og det åbner for helt nye anvendelsesområder. Specielt i takt med at 5G-teknologien bliver udviklet sideløbende,« siger Kristian Keller.

Læs også: To nye Galileo-satelliter er sendt i kredsløb

men det kan man allerede på hobbyplan. Køb to af dem her https://store.emlid.com/product/reachm-plus/ en Pixhawk FMU og du 'hjernen' til en flyvende drone der relativt har en opfattelse af verden på ca. 1cm (xy).

Hvis man logger sin base position over nogle måneder kan man nok komme ned på en absolut nøjagtighed på 1cm også...

ca. 10k kr...

Men spændende og bestemt værd at følge. RTK er godt forklaret her fx: https://www.youtube.com/watch?v=n8PUyOtiGKo

  • 2
  • 0