Ultralyd bliver hverdagsteknologi: Nyfødte får scannet hofterne

Illustration: Dyba Images / Bigstock

Det er ikke kun smartphones og andet forbrugerelektronik, der har været igennem en miniaturisering de seneste ti år, som gør, at vi i dag går rundt med kraftig regnekraft i lommen. Samme udvikling sker også inden for medicinsk udstyr, eksempelvis ultralydskanning.

Derfor bliver et manuelt håndgreb nu erstattet af en hurtig ultralydskanning af alle nyfødte på Aarhus Universitetshospital. Ambitionen er at blive bedre til at opdage hoftedysplasi i god tid, så man kan erstatte smertefulde operationer med simple bandager og skinner. Baggrunden for den ny undersøgelse er, at udstyret til ultralydsskanning efterhånden er blevet så billigt og enkelt at bruge, at det er realistisk at udstyre alle jordemødre med det og lære dem i at bruge det.

»Det er efterhånden så småt og hverdagsagtigt, at det kan kobles til en iPhone eller en tablet, siger Ole Rahbek, klinisk professor ved Aarhus Universitetshospital.

Læs også: Fremtidens ultralydsbilleder kommer fra skyen

Hoftedysplasi er en vækstforstyrrelse i hofteleddet, hvor ledskålen og lårbenshovedet er underudviklet. Det medfører ustabilitet, smerter ved gang og i værste fald fuldstændig udskridning af hoften. Hvis hoftedysplasi opdages, før barnet er fyldt seks måneder, kan den med stor succes behandles blot med en simpel bandage eller skinne. Men 85 pct. af tilfældene bliver i dag ikke opdaget i tide, og jo senere diagnosen bliver stillet, desto større bliver behovet for smertefulde operationer og behandlingsforløb.

Håbet er at kunne erstatte det manuelle håndgreb, som jordemødre bruger til at få en indikation af hoftedysplasi. Udfordringen er i dag, at man skal foretage godt 1.000 manuelle undersøgelser, før man støder på en baby med symptomerne. Derfor er det en svær undersøgelse at blive god til. Og derfor er der for mange børn, der smutter gennem nettet uden at bliver diagnosticeret.

Erstatter lægen stetoskop

Princippet i en ultralydskanner er simpelt: Man sender kraftig lyd ind i kroppen med en frekvens, som øret ikke kan opfatte, og måler, hvor lang tid der går, før ekkoet fra kroppens indre dele kommer tilbage. På DTU Sundhedsteknologi har professor Jørgen Arendt Jensen og hans kolleger i en årrække arbejdet med at udvikle små bærbare ultralydskannere.

»Hvorfor bruge et stetoskop, når man kan se med ultralyd. De tekniske løsninger gør , at man i dag kan tage en skanner op af lægekitlen og så sende data trådløst til analyse i skyen,« siger Jørgen Arendt Jensen, som vandt Innovationsfondens Grand Solutions-pris for netop dette arbejde med sin kollega Erik Villian Thomsen tilbage i 2017.

Bag det forholdsvis simple princip ligger der mere kompleks teknologi og viden inden for eksempelvis elektronik, akustik, transducer-design og signal- og billedbehandling.

Læs også: VIDEO: Håndholdt, dansk ultralydsscanner risikerer baghjul af konkurrenterne

For at få ultralydsudstyret ned i størrelse har det været nødvendigt at ændre på transduceren, altså håndscanneren, og den efterfølgende signalbehandling. Samtidig skal man også være i stand til at processere og behandle billederne hurtigere og mere effektivt.

»I dag er billedkvaliteten på de små bærbare skannere efterhånden så gode, at de kan matche de store konventionelle stationære skannere. Så i fremtiden vil vi se flere læger, der uddannes i ultralyd, og så kan man bruge deep learning-algoritmer som beslutningsstøtte,« siger Jørgen Arendt Jensen.

På sigt vil det også blive mere udbredt at anvende ultralyd i det præhospitale arbejde, f.eks. hvor ambulancereddere kan foretage ultralydsskanninger i ambulancen og sende trådløst til l hospitalet før patienten ankommer.

»Næste skridt bliver at forbedre billedernes kvalitet, og om fem år vil det formentligt være muligt at lave billige og hurtige 3D-billeder med ultralyd,« siger Jørgen Arendt Jensen.

Skal være let anvende

Den nye metode, der skal testes, er udviklet i Frankrig og består af en simpel opmåling af afstanden mellem spædbarnets kønsben og lårbenshoved, også kaldet den pubofemorale afstand. Undersøgelsen varer kun et par minutter og er nem at lære, forklarer klinisk professor og leder af det børneortopædiske område på Aalborg Universitetshospital, Ole Rahbek, der står i spidsen for projektet.

»Vi tror, at den ny metode er nemmere at lære end den gamle. En del af projektet går ud på at lære jordemødrene at bruge ultralydsundersøgelsen og se, om det holder stik,« siger han.

Der anvendes fortsat konventionelt ultralydsudstyr, men på sigt er det ambitionen at tage håndholdte skannere i brug. Undersøgelsen udføres, samtidig med at spædbarnet får lavet hælprøve og audiogram. De børn, som den nye test udpeger, bliver henvist til den avancerede ultralydsskanning. Projektet er altså også en test af den nye metodes præcision. Viser den sig at være effektiv, vil den kunne blive udbredt til resten af landet i løbet af få år.

Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, jordemødre, radiologer og børneortopædkirurger og er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs også: Cyborg: Elmotorer i knæproteser skal give sikre skridt