Ultrakold bank åbner med dna-samling fra 20.000 arter

Igennem 20 år har Statens Naturhistoriske Museum indsamlet dna- og vævsprøver fra 20.000 arter, og i disse dage er museet ved at lægge prøverne ind i sin ny bank, Den Nationale DNA- og Vævsbank.

Med to prøver fra hver af de 20.000 arter vil banken give forskere adgang til at fordybe sig i livet på Jorden, dets opståen, udvikling og mangfoldighed.

Dna- og vævsprøverne bliver opbevaret i kryotanke ved minus 156 grader C, hvor al celleaktivitet går i stå, så prøverne kan gemmes i millioner af år.

»Så det en uudforsket ressource, som vi slet ikke kender omfanget af endnu,« siger professor i molekylær systematik på Statens Naturhistoriske Museum (SNM) Ole Seberg.

Det er især forskningen inden for medicin, der gør behovet for adgang til prøver ekstra stort lige nu. Forskerne bruger allerede SNM's mange indsamlede dyr og planter i dag, men med Den Nationale DNA- og Vævsbank bliver Danmark en del af et internationalt netværk af dna- og vævsbanker, der har til formål at dele arbejdet med at indsamle og bevare prøver fra et repræsentativt udsnit af Jordens cirka 14 millioner arter.

Blueprint til kloning

På længere sigt kan prøverne vise sig at kunne bruges til kloning.

»Vi nedfryser ikke dyr og planter for senere at genoplive dem, men ved at fryse dem ned konserverer vi så at sige deres genetiske 'blueprint', og derved kan vi i princippet også gøre os håb om at genskabe et nyt identisk dyr eller en plante i fremtiden ved hjælp af kloning,« siger han.

Kryotankene i banken er egentlig blot en højteknologisk udvidelse af det arbejde, museet har foretaget i gennem 400 år med at indsamle dyr og planter på ekspeditioner fra Grønland til Ghana.

Men ifølge Bo Seberg var disse indsamlede skeletter, prøver, planter og dyr spredt ud på museets kontorer og lagre og dermed i fare for helt at forsvinde.

»Så vore primære formål med banken er at sikre prøverne for biodiversitetens skyld.«

Pengene til Den Nationale DNA- og Vævsbank kommer fra en forskningsinfrastrukturbevilling på 25 millioner kroner fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og vil også omfatte forhistorisk dna-materiale fra blandt andet mammutter og uldhårede næsehorn.