Ultima Thule er ikke en snemand, men en pandekage og en valnød i tæt kontakt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ultima Thule er ikke en snemand, men en pandekage og en valnød i tæt kontakt

Først troede forskerne, at Ultima Thule var to kugleformede objekter sat sammen. Nu ved de at begge dele er flade. Illustration: NASA/Johns Hopkins Applied Physics Laboratory/Southwest Research Institute

Da Nasa-sonden New Horizons nytårsdag i lyntempo fløj tæt forbi det kun ca. 33 km lange objekt, der går under kælenavnet Ultima Thule, i Kuiperbæltet hinsides Plutos bane om Solen, tog den billeder, som fik astronomerne til at mene, at objektet bestod af to næsten kugleformede dele sat sammen til en snemand.

Ud fra de første billeder af Ultima Thule var det nærliggende at konkludere, at det sammensatte objekt havde form som en snemand. Det er forkert. Illustration: NASA

Læs også: Nasa-sonde på lynvisit i solsystemets fjerne afkrog

Det har nu vist sig ikke at være rigtigt. Ud fra fotos af Ultima Thule ca. 10 minutter efter sonden havde været nærmest, kan forskerne nu med sikkerhed konkludere, at ingen af de to dele tilnærmelsesvis er sfæriske.

Helt unik

Missionens videnskabelige leder, Alan Sten fra Southwest Research Institute, oplyser i en pressemeddelelse fra Nasa, at det kun gør gåden om, hvordan Ultima Thule er dannet, endnu større.

»Vi har aldrig set et tilsvarende objekt i et kredsløb om Solen,« siger han.

New Horizons færd i solsystemet førte den først tæt forbi Pluto i 2015 og dernæst forbi Ultima Thule, hvis officielle navn er 2014 MU69, nytårsdag i 2019. Illustration: Nasa

New Horizons har stadig mange fotos at sende tilbage, men dataforbindelsen til Jorden er så langsom (ca. 1 kbit/s), at der vil tage omkring 20 måneder at sende alle de fotos og målinger tilbage, dem tog i løbet af en periode på ca. 24 timer.

De kommende fotos kan måske give et bedre indblik i objektets form. Det er ingen garanti for, at den helt eksakte form nogensinde kan bestemmes, men det er sikkert, at begge dele af det sammensatte objekt er meget fladere, end oprindeligt troet og forventet.

»Det vil uden tvivl give anledning til nye teorier omkring dannelsen af plantesimaler i det tidlige solsystem,« siger Hal Weaver fra Johns Hopkins Applied Physics Laboratory.

Pandekage plus valnød

Begyndelsen af denne video viser, at set fra New Horizons synsvinkel lignede Ultima Thule en snemand, da sonden nærmede sig Kuiperbælteobjektet.

Den sidste del viser Nasa, hvordan objektet ser ud fra en anden synsvinkel. Denne information har forskerne udledt ud fra halvmåneformen af Ultima Thule, som New Horizons kunne fotografere, efter sonden havde passeret objektet.

Der er stadig betydelig usikkerhed om den helt eksakte form for de to dele, men det står nu klart, at Ultima (den største del) har form som en pandekage, og Thule (den mindre del) minder om en valnød.

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først