Ulovlige elcykler drøner rundt på danske cykelstier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ulovlige elcykler drøner rundt på danske cykelstier

Det hedder en speed pedelec. Med en fart, der runder 45 km/t, før elmotoren slår fra, er den hurtige elcykel ifølge dansk lov faktisk slet ikke en cykel. Det er ifølge loven en stor knallert (45 km/t), med alt hvad der hører til i form af krav til kørekort, motorcykelhjelm, hvid nummerplade - og ikke mindst kravet om, at den skal køre ude på vejen sammen med bilerne.

Speed pedelecs bliver solgt i Danmark, og det er op til køberen at få den indregistreret som stor knallert hos myndighederne, således at nummerpladen kan komme på. Men ifølge de to elcykelforhandlere Ingeniøren har kontaktet, registrer kun meget få købere deres speed pedelecs. De farer derimod ud på cykelstierne som enhver anden elcykel.

Læs også: Dansk lovgivning: En hurtig elcykel er en stor knallert

I dag er 30 speed pedelecs godkendt som store knallerter, oplyser Trafikstyrelsen. Et tal der ikke matcher antallet af solgte speed pedelecs, da nogle købere vælger netop ikke at indregistrere deres speed pedelec.

Kører ulovligt rundt

»Vi ved, der kører speed pedelecs rundt, der ikke er indregistreret på danske veje. Der bliver solgt en del rundt omkring fra kollegaer og distributører,« fortæller administrerende direktør hos ebikecenter.dk Jesper Hedegaard og tilføjer, at han også selv har solgt de ekstra hurtige elcykler, men altid gør sine kunder opmærksom på den særlige lovgivning, der hører til cyklen.

Både ebikecenter.dk og eCykler a/s, som består af fire butikker, oplever stigende interesse for speed pedelecs blandt pendlere. Ingen af dem kan af konkurrencemæssige årsager oplyse præcist, hvor meget salget er steget. Men direktør hos eCykler a/s Torben Engelbreth opsummerer antal solgte i år med: »Mange.«

Politiet kan ikke se forskel

Han har ikke et overblik over, hvor mange der indregistrerer deres speed pedelec som en stor knallert - men:

»Mange gør det helt sikkert ikke. Jeg har også hørt om nogen købere, der indregistrerer cyklerne, men ikke sætter nummerpladen på.« skriver Torben Engelbreth til Ingeniøren.

En speed pedelec uden nummerplade ligner enhver anden elcykel. Uden nummerpladen er det derfor nemt at køre på cykelstien og droppe den godkendte motorcykelhjelm uden at det bliver opdaget.

»Politiet kan ikke kende forskel på dem og andre elcykler. Der er kort sagt ikke nogen nem måde at se forskellen på en speed pedelec og en almindelig pedelec,« konkluderer Jesper Hedegaard.

I andre EU-lande kategoriserer man speed pedelecs som små knallerter i stedet for store knallerter. En lille knallert må køre på cykelstier og skal have gul nummerplader på, hvor en stor knallert skal køre på vejen og have en hvid nummerplade på. Ifølge Jesper Hedegaard er det smartest at kategorisere en speed pedelec som en lille knallert, da de så ikke behøver at bevæge sig ud blandt de hurtige biler, og andre cyklister kan genkende den hurtige elcykel på grund af nummerpladen.

Også ulovlige speed pedelecs i Holland

Holland er et af de lande, hvor speed pedelecs angives som små knallerter, og her er de meget populære. Det hollandske salg af speed pedelecs blev fordoblet sidste år. Men selvom speed pedelecs altså gerne må køre på cykelstier, har det desværre ikke ført til, at det stigende antal købere altid indregistrerer deres speed pedelecs:

»Der er indikationer, som viser, at disse køretøjer også bliver solgt som almindelige elcykler uden registrering og nummerplade. Vi har ikke noget overblik over denne praksis, så vi ved ikke præcis, hvor mange speed pedelecs der er blevet solgt og som i øjeblikket kører rundt,« siger en talsmand fra den hollandske myndighed, som håndterer registreringer til Bike Europe.

Direktør hos Danske Cykelhandlere Thomas Johnson fortæller Ingeniøren, at de ikke kender til omfanget af ulovlige speed pedelecs på danske veje.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan tillade en hurtigcykel-kategori på cykelstier såfremt de ikke overhaler på cykelsti med mere end 30km/t og generelt kører efter forhold så de kan nå at bremse i alle tilfælde og der kan gives plæne bøder såfremt det ikke overholdes. Og det gøres klart for købere at sådan er det.

Fordi et 2 hjulet køretøj er virkeligt livsfarlig over en vis hastighed så er hjelm ikke fascistisk bureaukrati men sund fornuft. Jeg vil foreslå at der fremelskes en mere elegant hjelmtype med en hård skal og moderat polstring istedet for den meget kluntede og uciviliserede motorcykelhjelm. Og at hjelm så er lovpligtig over 30km/t.
Det giver for lidt mening at have 45 cykler på vejen sammen med biler når de fint kan passe på cykelstien med en simpel regel.

  • 7
  • 13

Endnu et eksempel på dansk lovgivning (der muligvis har "sit" rod i EU lovgivningen).

Men det skal selvfølgelig være sælger (ligesom med biler), der har ansvaret for at den hurtige elcykel bliver indregistreret. Sådan er det vel også med knallerter, og ellers kan det ikke gå hurtigt nok.

Og det er en selvfølge, at elcykler (og knallerter) der med motorkraft kan køre over 30 km/t ikke har noget at gøre på de alt for smalle cykelstier i byerne. De er livsfarlige.

Kun bødestørrelsen (og et vist "tilsyn") kan afholde folk fra at køre på disse elcykler og knallert 45 på cykelstierne.

  • 12
  • 4

Gør det lovpligtig med cykelhjelm til elcykler.
Er der egentlig nogen kontrol med om der er 'pillet' ved de lovlige elcykler?

  • 5
  • 9

Er der egentlig nogen kontrol med om der er 'pillet' ved de lovlige elcykler?

Det tror jeg ikke. el-cykelisten kan jo bare have trådt hårdere i pedalerne for at komme over 25 km/t. Så skal betjenten tage en tur på den, og hvis han har en fornemmelse af hvad en normal el-cykel kan yde vil han vide det.
Jeg har kun set en enkelt der helt tydeligt kørte alt for stærkt, men den var hjemme bygget.
At køre for stærkt inde i byen er tåbeligt på linie med at køre tunet knallert inde i byen.

  • 12
  • 0

Nu cykler jeg selvfølgelig også mountainbike som hobby, men jeg kan snildt komme over 30 km/t UDEN motor.

Påkrævet hjelm er ok - jeg kører selv ikke uden hjelm... men maks. 30 km/t er fascistisk bureaukrati !!! Det er vel kun her i Danmark, at knallerter drosles så de nærmest kvæles (og forurener mere end deres EU-brødre) og deslige for elcykler, således at de nærmest danner trafikprop på cykelstien. Men okay... det bliver så meget sjovere, når man cykler forbi... og i modsætning til de el- og motordrevne af slagsen, kan politiet ikke røre mig - underlige regler... ja!

  • 11
  • 7

for totakterne! Det er helt urimeligt at de skal have lov at forpeste luften på cykelstierne.
Til gengæld bør staten selvfølgelig ikke blande sig i om man vil køre med hjelm eller ej!, - det er jo ikke et børnehaveland - vel!?

  • 18
  • 9

Påkrævet hjelm er ok - jeg kører selv ikke uden hjelm... men maks. 30 km/t er fascistisk bureaukrati !!!


Jeg tror du misforstår. Det er hvilken hastighed el-motoren hjælper op til. Ikke maks-hastigheden ved hjælp af rugbrødsmotoren.

Jeg synes det er ganske fair der gælder de samme regler, uanset hvilken type hjælpemotor der er på.

Men jeg er stor fan af el-cyklerne, de er lidt lettere at ligge i læ efter på hverdagscyklen, end 30-knallerter som oftest kører en god slat over 30 km/t - og larmer og lugter.

  • 11
  • 1

Det ville være fantastisk, hvis lovgiverne kunne se det større perspektiv i elcykler, som kan køre op til 30-45km/t. I dag er elcyklen fantastisk for ældre mennesker, mens andre, som oftest cykler mere end 25km/t, ikke har nogen væsentlig gevinst og dermed synes, at elcykler er usexede. Blot med 40km/t som topfart har vi et nyt ultrafleksibelt og miljøvenligt alternativ, som åbner op for pendling og helt kan befri os for knallerter og samtidigt være bedre end biler i byerne. Elcykler reducerer barrieren for at tage cyklen på arbejde, fordi lidt modvind eller et par bakker lettere overkommes. Hvis farten dertil også var på højde med racer/turcyklen, ville mange flere cykle til gavn for både miljø og folkesundhed.

  • 10
  • 2

Jeg tror du misforstår. Det er hvilken hastighed el-motoren hjælper op til. Ikke maks-hastigheden ved hjælp af rugbrødsmotoren.

Ulovligheden består altså i, at de omtalte elcykler hjælper utrænede cyklister (i en motionsmæssigt forstand) op på samme hastighed, som trænede cyklister kan opnå på egen hånd(ben)?

Eftersom det ikke er den maksimale tophastighed*, der adskiller cykler, elcykler, knallerter eller motorcykler fra hinanden, hvad er det så?

Vægt?
Motorydelse?
Type af motor?

*maksimal tilladt tophastighed indgår vist i forskelligt omfang

  • 2
  • 0

->Mads
Det var tænkt som et svar til Kurt Ravndal. Så jeg misforstod den ikke - jeg mener stadig 30 km/t kan være for lidt, selvom fru Hansen nok ikke overhaler en knallert på sin bedstemorcykel, som jeg gør... :-)

At der gælder de samme regler er ok, men så bør EU's regler gælde (45 km/t) - ikke vores egne mærkelige regler... jeg mener at der var snak om at drosle yderligere til 25 km/t på et tidspunkt. Ikke underligt at eksempelvis en knallert forbrænder dårligt (udover det normale for en 2-takter), når den næsten ikke kan få vejret, eller tvinges til at gå i let ilgang altid, når de er bygget til helt andre forhold i EU.

Sæt el-cyklerne til 45 km/t og en særlig hjelmtype, så skal folk nok skifte til en el-cykel frem for en knallert, helt af sig selv - det må der da være perspektiv i... :-)

  • 2
  • 3

Og de der måtte interesseret i at køre uindregistreret - og på cykelsti - på cykler med 400W motor, skal vist overveje om deres ulykkesforsikring mv. dækker som forventet.

Ansvarsforsikringen er vigtigere, man kan forårsage skader i millionklassen hvis man kører nogen til lirekassemand.
Og hvis man kører på en uindregistreret "stor" knallert har man helt sikkert ingen dækning her. Jeg forstår ikke at folk tør...

MvH,

Bent.

  • 5
  • 1

Politiet bliver nødt til at tage "fartsynderne" med hastighedsmålere. Det er ret let at begrænse en forbrændingsmotor, således at den ikke kan kører hurtigt, samt det faktum at det er relativt let at checke om den har fået fjernet begrænsningerne.

En elcykel er derimod helt umulig at checke. Den eneste måde at begrænse en motor (uden at skulle forbyde en masse standard komponenter) er i softwaren. Og software er relativt nemt at tune (hacke) og således få mere fart på og det er umuligt at checke, da jeg vha. knap eller mobil kan sætte den tilbage til lovlig mode. Således vil det også være svært for et forsikringsselskab at påvise at jeg kørte på en ulovlig cykel, medmindre at ulykken ligner noget der er sket med 100 km/t.

  • 0
  • 0

Ulovligheden består altså i, at de omtalte elcykler hjælper utrænede cyklister (i en motionsmæssigt forstand) op på samme hastighed, som trænede cyklister kan opnå på egen hånd(ben)?

Problemet med en del af de utrænede cyklister er at de nok også er uegnede til at køre stærkere en 25 km/t - dette er ikke sagt for at nedgøre dem, men det kræver mere opmærksomhed/behændighed når farten stiger. Cyklister der har ben (eller hænder hvis hånddreven cykel) til at køre mere end 25 km/t har i hvert fald den fysiske evne i orden.

Derfor bør der efter min mening også en form for godkendelse til at køre på (el)motoriserede køretøjer ud over de 25 km/t.

Så er der lige spørgsmålet om hvorvidt hurtige cyklister hører hjemme på en almindelig cykelsti ... og den er ikke så nem at afgøre så både trafikafvikling og sikkerhed tilgodeses.

  • 3
  • 0

  • eller hjelm for fodgængere
  • eller hjelm i hjemmet
  • eller hjelm i haven
  • eller redningsvest på stranden

Der er rigtigt mange steder man kan bære sikkerhedsudstyr.
Somme tider er det nok bedst, at lade det være op til den enkelte at vurdere, om sikkerhedsudstyr reelt forbedrer sikkerheden, og er praktisk anvendeligt under de givne forhold.

  • 4
  • 4

Hvad hjælper alle jeres forslag til regler og love, når der ikke noget politi til sikre de bliver overholdt?? kister de så ikke reelt deres betydning?

  • 5
  • 1

Problemet med en del af de utrænede cyklister er at de nok også er uegnede til at køre stærkere en 25 km/t - dette er ikke sagt for at nedgøre dem, men det kræver mere opmærksomhed/behændighed når farten stiger.


Nu købe en del jo nok disse cykler netop fordi de har svært ved at cykle på en almindelig cykel, og de pacer den næppe op på max. Man må vel formode at 'fartcyklisterne' også er dem der køre stærkt på en almindelig cykel.

  • 2
  • 1

Hurtigtkørende (>40 km/t) knallerter endda med nummerplade kan man også møde på cykelstierne. De maser sig frem og er livsfarlige!

  • 1
  • 0

Skulle man blive taget af politiet, bliver det meget dyrt. Køretøjet er ikke indregistreret, det mangler nummerplade, der er ikke tegnet lovpligtig forsikring, der kræves bil eller motorcykelkørekort og alt i alt kan bøden nemt blive over 15.000 kroner.

Hurtigtkørende (>40 km/t) knallerter endda med nummerplade kan man også møde på cykelstierne. De maser sig frem og er livsfarlige!

Alle nye knallerter har nummerplade. Hvis de har gule nummerplader, skal de køre på cykelstien. De fleste knallerter kører under 43 km/t, da politiet konfiskerer dem der kører hurtigere.

  • 0
  • 0

For 40-50 år siden var det ikke alle biler som havde sikkerhedsseler, men havde man frivilligt installeret seler, så skulle de også bruges.
Mit forsikringsselskab gav dobbelt dækning for de skader man pådrog sig hvis man brugte sikkerhedsseler, så jeg monterede sikkerhedsseler - og brugte dem - for egen betaling, idet jeg ræsonnerede at intet forsikringsselskab giver dobbelt dækning hvis ikke de tjener på det, og færre skader vil da også være godt for mig selv. Så det gjorde jeg.

Et par år senere blev det pligtigt, men jeg har brugt sikkerhedsseler ALTID, og godt det samme, og det har sikkert skånet mig for andet et par ømme ribben det par gange en tåbelig cyklist har tvunget mig til voldsomme opbremsninger. Cyklisterne slap i begge tilfælde med kortvarige ophold på hospitalet.

  • 1
  • 1

Jeg synes det er en underlig debat. Hvorfor kan man ikke bare lave fartbegrænsning på cykelstierne, og så være ligeglad med hvor hurtigt cyklen/el-cyklen faktisk kan køre, bare den ikke overstiger den givne grænse. Det fungerer nogenlunde på vejene, hvor de fleste biler godt kan køre 50 km/t i byen, selvom deres topfart måske er 200km/t.

Så kan fartgrænsen sættes efter stiens beskaffenhed, og efter om det er i by eller på landet osv.

er i øvrigt enig i, at der burde være forbud på knallerter pga støj og forurening.

  • 4
  • 2

Jens Friis kører lovligt 48 Km/t på sin uindregistrerede elcykel på cykelstien, da han ved egen muskelkraft øger farten fra 25 Km/t. Hjelm er endda ikke lovbefalet.

Hans Jensen med hjelm kører ulovligt 35 Km/t på sin indregistrerede knallert 30-knallert på cykelstien, selvom knallerten givetvis er født til at køre væsentligt hurtigere.

Hvis elcyklen alene ved hjælp af elmotoren kan køre hurtigere end 25 Km/t, så er den ulovlig, selvom cyklisten har alle stempler på kørekortet.
Hvis identiske samme elcykel får en nummerplade monteret, så må den pludselig køre henholdsvis 30 Km/t med lille gul nummerplade, 45 Km/t med lille hvid nummerplade og op til gældende fartgrænse med bilstørrelse hvid nummerplade. Det kræver tilhørende kørekort/knallertbevis og påbudt hjelm. Igen – bemærk at de små nummerplader giver ret til max. 30 Km/t og 45 Km/t med hjelm, mens Jens Friis på 25 Km/t – elcyklen slipper for den slags.

Oven i komikken har vi minsandten de små truckere Piaggio Ape, som minsandten også skal køre på cykelstier grundet deres kategori.

Noget andet er . . . at der nu klages over at disse hurtige elcykler netop kører på cykelstien, mens vi er mindst lige så mange som døjes med at sommerens ”Bjarne Riis”'er bruger hele vejbanen i stedet for cykelstien.

Selv i disse tider kører politiet specifikke knallert-buster patruljer, fordi de er . . . farlige? Loven er stram med hensyn til konfiskation, men hvornår har man sidst hørt om tilsvarende indsats overfor mindst lige så farlige cyklister?

Helt kort; Selv om meget at dette talentløse regel-gøjl er hittet på på Borgen, så kommer en del af det udefra. Prøv at gætte hvad jeg stemmer den 3. december!!!

  • 2
  • 1

Os alm cyklister med racer cykler
ligger typisk på 25 - op til 40 km/t. Her bliver man irriteret over andre cyklister som spærrer, så man skal bremse ... Vil helst ikke have at der bliver indført hastigheds begrænsning.. Det er netop en fordel ved cyklen i Kbh , at den er hurtigere end bilen ..

  • 3
  • 2

Hvis elcyklen alene ved hjælp af elmotoren kan køre hurtigere end 25 Km/t, så er den ulovlig, selvom cyklisten har alle stempler på kørekortet.

Nej ikke helt. Elcyklen er ulovlig (som cykel), hvis elmotoren ikke stopper med at assistere ved 25 km/t.

En elcykel, hvor elmotoren kan køre uden aktivering af pedalerne, er vel ikke længere en cykel, men nærmere en scooter/knallert?

Med en fart, der runder 45 km/t, før elmotoren slår fra, er den hurtige elcykel ifølge dansk lov faktisk slet ikke en cykel.

En elcykel, der runder 46 km/t, før elmotoren slår fra, er vel så en motorcykel?

  • 0
  • 0

Hvis elcyklen alene ved hjælp af elmotoren kan køre hurtigere end 25 Km/t, så er den ulovlig, selvom cyklisten har alle stempler på kørekortet.

Nej ikke helt. Elcyklen er ulovlig (som cykel), hvis elmotoren ikke stopper med at assistere ved 25 km/t.

Og forskellen er??
Med andre ord er det det samme jeg agtede at fortælle.

Når der opfindes nye behjulede gadgets for de bløde trafikanter, kan man næsten høre hvorledes hænderne vrides i fortvivelse på gangene derovre i bestræbelserne på at kategorisere uvæsenet. Regler skal der til og SKAT og kernecyklisterne skal også tilgodeses..

  • 0
  • 0

Og forskellen er??

Jeg troede, du mente, elcyklen var ulovlig, hvis den kunne køre hurtigere end 25 km/t. uden brug af pedalerne.

Hvis ikke pedalerne eller lignende behøves at aktiveres, er det slet ikke en lovlig elcykel længere uanset hastighed:

En el-hjælpemotor må kun afgive effekt, når cyklens pedaler eller lignende samtidig betjenes.
En el-hjælpemotor må højst have en effekt på 250 W.
En el-hjælpemotor må kun afgive effekt ved hastigheder på 25 km/h eller derunder.

Kilde: Trafikstyrelsen

  • 1
  • 0

Jeg har cyklet fra før jeg kom i skole og har godt 100.000 km i benene, de seneste 3.900 km på en elcykel. Folk der ikke har prøvet en elcykel forstår slet ikke potentialet. De kan blive en fantastisk del af løsningen på byernes og forstædernes trafikale problemer næsten overalt i Europa.
På alle strækninger op til 15-20 km kan elcykler være et hurtigt, billigt, særdeles energivenligt og fleksibelt alternativ til privatbilisme og offentlig transport, men lovgivningen bør tilpasses.

Jeg bor i Tyskland og har en almindelig 27-gears mountainbike-elcykel med 250 W motor. Selvfølgelig er det irriterende at motoren slår fra ved 22-25 km/h (afhængig af understøttelsesniveauet), men dels kører jeg den første time typisk hurtigere end 25 km/h, så jeg alligevel kun bruger hjælpemotoren ved acceleration, dels er motoren fantastisk rar sidst på dagen, når man skal passere en stejl bakke eller en strækning med modvind. Min klarer ca. 1000 højdemeter og det rækker til de fleste ture i Danmark, men ikke hernede, så man må tænke sig lidt om på en søndagstur. Ned ad bjergene ruller den snildt 60 km/h, så kun idoter kører uden hjelm.

Tyske knallerter må kun køre 25 km/h, og det er jo helt latterligt langsomt. Tyske pedelecs af S-typen må køre 45, men kræver forsikring, hjelm og må (som EU-knallerter) ikke køre på cykelstierne.
Det er her lovgivningen bør ændres (i Tyskland og i Danmark mv.). Hjelmkrav, kørekort og forsikring for de hurtige pedelecs er OK, men så lav dog en hastighedgrænse for elcykler på cykelstier på 30 km/h i bymæssig bebyggelse.

Det er derfor jeg ikke har en hurtig elcykel. Jeg skal ikke ud og løbe spidsrod blandt bilister og lastbiler, der helst vil køre 10 km/h hurtige end hastighedsgrænserne tillader. Allerede nu skaber EU-knallerter problemer nok ved ikke at kunne følge med bytrafikken. Elcykler i bilbanerne ville være en katastrofe, for selv om man let kan komme op på 40 km/h på en S-pedelec, er det sin sag at holde mindst 45 km/h med kun 350-400 W understøttelse. Og det er vel også derfor at de fleste danske S-pedelecs kører ulovligt.

Tillad S-pedelecs på cykelstierne, men indfør hastighedsgrænser i bymæssig bebyggelse. Idioternes kørselsvaner (med og uden motor) kan man ikke gøre meget ved, men at fjerne f.eks. 25% af bilisterne og gøre dem til el-cyklister ville vel også være et interessant og realistisk mål de næste 15 år.

  • 3
  • 0

fartbegrænsning?

Jeg synes det er en underlig debat. Hvorfor kan man ikke bare lave fartbegrænsning på cykelstierne, og så være ligeglad med hvor hurtigt cyklen/el-cyklen faktisk kan køre, bare den ikke overstiger den givne grænse. Det fungerer nogenlunde på vejene, hvor de fleste biler godt kan køre 50 km/t i byen, selvom deres topfart måske er 200km/t.

Så kan fartgrænsen sættes efter stiens beskaffenhed, og efter om det er i by eller på landet osv.

er i øvrigt enig i, at der burde være forbud på knallerter pga støj og forurening.

Hvis den kan køre over 30 km/t med hjælpemotor, så er det en knallert 45 - og den skal ikke køre på cykelsti. Det giver en bøde at køre den på cykelsti. Hvis du kører på den på cykelsti, og ikke har kørekort til bil eller motorcykel, får du bøde for følgende:

1 - bøde for at ikke have kørekort
2 - bøde for at køre ulovligt på uindregistreret køretøj
3 - bøde for at ikke have lovlig ansvarsforsikring på køretøjet
4 - bøde for at ikke have nummerplade på
5 - bøde for at køre på cykelsti, da køretøjet skal køre på vej

Alt i alt, bliver det en meget stor bøde, i størrelsen over 15.000 kr.

Ovenstående er ikke en speciel dansk lovgivning - det er EU lov.
Den er godkendt som EU knallert 45, og ikke EU knallert 25.
Andre el-cykler, der er korrekt begrænset til 25 km/t, men som ikke har detektor for om pedalen drejer rundt, kan i nogle tilfælde - hvis de lever op til det rette udstyr for knallerter godkendes som knallert, og ikke el-cykel. Samme kan den pågældende knallert 45, men det kræver at producenten hastighedsbegrænser den til max. 25 km/t. (margen på 10% ifølge EU's lov, dvs. den må kunne køre op til 29 km/t fra producenten). Den danske lov er mere lempelig - vi accepterer 20%, men i dag er det EU's lov som gælder, når den er ny. Politiet accepterer 20% + 3 km/t.

I forhold til en knallert 45 er den pågældende el-cykel meget farligere at køre på.

Hvis den hastighedsjusteres til 29 km/t, kan den måske indregistreres som EU-knallert 30 i Danmark. Hvis den har de rette overensstemmelses attester, så burde det være muligt at få den godkendt som 30 knallert. Men det kræver den nedjusteres og plumberes til 25 km/t.

Herefter kan plumben fjernes, og den kan justeres til 39 km/t. Den vil så være en tunet knallert, men ligger under grænsen for på 20% + 3 km/t.

  • 0
  • 1

1 - bøde for at ikke have kørekort
2 - bøde for at køre ulovligt på uindregistreret køretøj
3 - bøde for at ikke have lovlig ansvarsforsikring på køretøjet
4 - bøde for at ikke have nummerplade på
5 - bøde for at køre på cykelsti, da køretøjet skal køre på vej

Alt i alt, bliver det en meget stor bøde, i størrelsen over 15.000 kr.


Glemte, at der også kommer bøde for at køre uden motorcykel hjelm.
Hvis den kører hurtigere end bilisterne på vejen, får den desuden bøde for at overhale bilerne indenom - i modsætning til cykler.
Og når politiet endeligt stopper en ulovlig el-cykel, skyldes det som regel f.eks. fejl på lyset, og horn/klokke som ikke virker. Så løber det andet på, når de går dybere. Men, den bliver ikke konfiskeret. Man må ikke køre derfra på den, så den skal trækkes hjem.

Kan kun fraråde at man køber den.
Køb en normal el-cykel i stedet, eller få den synet og godkendt som EU-45 knallert. Ellers hænger du nemt på en regning i størrelsen 20.000 kr. og op, når det hele er med.

Hvis de købes brugt i den blå avis, sælges de oftest som normale el-cykler, men trods køberen er helt uviden om ulovligheden, er det køberen som hænger på det.

  • 0
  • 1

Jeg er helt på linje med dig her. Elhjulpne cykler vil gøre det meget lettere for folk at komme frem, lidt mindre forpustede og svedige i byerne. Og måske fjerne et par overflødige biler. De der absolut VIL bryde loven, kan vi jo forsøge at opdrage lidt på, eventuelt færdsels undervisning i skolerne. Resten er op til politiet...

  • 3
  • 0

At det er ejeren som selv skal registrere sin elcykel som stor knallert. De burde ikke kunne sælge elcykel 45km/t, uden at den blev registeret som stor knallert. Når man køber et TV, som bliver det registeret, så man betaler licens.
Mht. fartbegrænsning så er vægten af en elcykel (45) højere. Motoren og batteriet er tungere. Elcykler 25km/t er typisk 24V eller 36V, så topturne man en 25km/t elcykel, bliver levetiden hurtig forringet, hvis kontrolleren kan klare det.

Mht. cykelhjelm så syntes jeg, det er noget pjat ikke at anvende det. For man bestemmer ikke selv hvornår uheldet sker, og du er ikke alene i trafikken.
Jeg var på et førstehjælp kursus, hvor der blev nævnt at hvis man "kun" køre 20km/t, og man vejer omkring 70-80kg, så vil kraften som man rammer en kantsten med svare til 800kg. Det kan kraniet ikke holde til.

  • 0
  • 0

Oven i komikken har vi minsandten de små truckere Piaggio Ape, som minsandten også skal køre på cykelstier grundet deres kategori.

Mon ikke den alligevel er forvist til vejen ifølge §14:
Stk. 3. Cykel eller lille knallert må ikke føres på cykelsti, såfremt køretøjet på grund af dets bredde i belæsset eller ubelæsset stand kan være til væsentlig ulempe for andre kørende på cykelstien.

Og så er der lige det om det er et invalidekøretøj, eller registreret som EU45 ifølge "Ofte stillede spørgsmål" i højre side af http://www.buchberg-mc.dk/butikken/produkt...
(jeg har ikke noget at gøre med dette firma, men fandt siden via duckduckgo.com)

  • 0
  • 0

........at møde en el 45km cykel. Jeg ved at de kan købes, men jeg har som skrevet ikke mødt en, på trods af jeg har kørt 3000+km årligt.
Så jeg tror ikke at de findes i større mængder i forhold til det stigende antal af elcykler der er dukket op i gadebilledet de sidste par år,

  • 0
  • 0

Knallert 45 burde være tvunget til at køre på cykelstien udenfor bymæssig bebyggelse, og det er i forvejen ikke tilladt at støde sammen med cykler når man fører et motoriseret køretøj.

  • 3
  • 0

Tråden er jo nærmest skræmmende læsning. Med fremkomsten af diverse afarter af cykler og knallerter (løst defineret for netop at komme paragrafryttere i forkøbet!), så illustrerer det at der trænges alvorligt til en oprydning, ikke nødvendigvis af transportmidler men i regler.
Situationen ligner lovjunglen om trailere og myriader af vægtgrænser. Personligt erhvervede jeg trailerkørekort for en del år siden, ikke fordi jeg blev bedre til at køre med ekvipagen men fordi stemplet gav en bedre ”paraply” over et væld af faldgruber i reglerne.

  • 3
  • 0

Tråden skriger af kollektiv Stockholm syndrom.
Hvordan kan vi dog tro at vores udfordringer altid skal løses med forbud.
I dag er alle mennesker jo kriminelle og bør straffes. Alle bryder jævnligt en eller anden tåbelig lov om hastighed, vægt, størrelse, tid, etc.
Hvis du køber en kniv i imerco, kan du ikke fragte den hjem. Og tænk hvis du tanker bilen, inden du har fået kniven hjem. Så kan helved være løs...
Hvordan skal mennesket kunne udvikle sig, hvis grundlaget for erfaring er plastret til med forbud.
Og hvordan skal man begå sig, når det allerede nu er fuldstændig umuligt at være 100% lovlydig.
Jeg bryder mig ikke om at voksne, skal behandles som børn...
Hvad bliver det næste? En bøde for at gå uden regnfrakke i regnvejr. Eller skal mine skattepenge bruges på behandling af selvforskyldt forkølelse (sarkasme).

Desuden er grænseværdierne i vores mad, garanteret mere skadeligt end at cykle uden hjelm.
Jeg har ihvert fald aldrig hørt om en risiko for kræft, fordi man cykler hurtigt, uden cykelhjelm.
Sådan er der så meget...

Jeg syntes vi skal skrue ned for politistaten og i stedet for genindføre den almenedannelse i folkeskolen (for den blev aflivet med den nye reform). Arbejde på at udvikle rationel tænkning og sund fornuft. Det andet kvæler fuldstændig friheden, sund eksistens bliver umuligt og vi bliver dummere og dummere..

  • 6
  • 1

........hvornår de er blevet for gamle til at køre på en tohjulet cykel og derfor ikke anskaffer sig en trehjulet cykel til deres transport i stedet, fordi de er dumstolte, er nok for gamle til at bevæge sig i trafikken i det hele taget.
De der så ingen problemer har med at færdes på den tohjulede cykel kan roligt køre på en elcykel så indviklet er det heller ikke at køre på en sådan.
Jeg kører selv på en el damecykel, da det at svinge benet over sadlen er den farligste manøvre jeg kan tillade mig med mine stive gamle ben. Den dag jeg føler mig det mindste usikker på balancen køber jeg en elektrisk christania cykel

  • 1
  • 0

Dette er en Parallelcykel til 4 personer med 8 gear til hver og og el-hjælpemotor fra Heinzmann. Navn "Flyderen" til plejhjem og institutioner,så også de gamle kan komme ud og cykle i det danske land. Aktiv efterløber kan tages af, så parallelcyklen bliver til 2 personer.
www.Dan-Kunst.dk
Video med Flyderen til 4 personer

www.youtube.com/watch?v=hFD7zIg7FYA

www.youtube.com/watch?v=cJbx5FoVk30

  • 0
  • 1

Problemet som sådan er ikke 2-takterne, det er derimod de begrænsninger der er påbudt af vores lovmænd, som er største grund til forureningsniveauet, for motorne er slet ikke byggede til at være neddroslet på den måde. Men lod de dem nu i stedet køre det de er bygget til og så delte bøder ud for at køre for stærkt, nøjagtigt som motorcyklister og bilister, så kunne de køre blandt bilerne og med mindre risiko for uheld en med gældende lovgivning.

Jeg kører selv scooter til daglig og efter utallige nærved og næsten, så lykkedes det en at få mig kørt ned.

Jeg kører i da bevidst ulovligt og det har gjort det langt sikre for mig.. Jeg opleved dagligt at folk ræsede forbi op til lyskryds, trak lige ind foran og så jokkede på bremsen for at undgå at banke op i røven på bilen foran, blive presset i grøften/op ad kantsten, fordi de alligevel ikke kunne nå forbi osv.

Havde i gennemsnit 1-2 tæt på oplevelser om ugen, det er jeg fri for nu hvor begrænsningerne er væk, for nu kan jeg i stedet følge trafikken. (mener dog at der er noget helt galt i, at jeg skal bryde loven for ikke at blive slået ihjel trafikken)

  • 1
  • 0

Det er jo lovgivning i en nøddeskal. En 125 ccm er ikke mere sikker, men bag skrivebordene har man sat den i en anden kategori, og på magisk vis er alt pludselig helt i orden.
Selv hvis Carsten Lundberg har alle stempler på kørekortet, må han ikke køre på en lille scooter, som sikkert oprindeligt er konstrueret til at følge med den øvrige trafik. På 125'eren er det lovligt.
Eksempelvis findes en PGO T-Rex i både 50 ccm og 110 ccm, og forskellen er stort set kun motorens størrelse.

  • 0
  • 0

http://m.bt.dk/danmark/elcyklister-lever-l...

Hverken Vejdirektoratet eller BT journalisten ser ud til at forholde sig kritisk i forhold til at konkludere på mindre end ti dødsulykker og glemmer samtidigt, at man er tilbøjelig til at køre dobbelt så lange ture dobbelt så ofte på elcykel end på almindelig cykel. Umiddelbart virker det ikke sikkert, at der sker flere ulykker pr kørt km på elcykler end på almindelige cykler.

  • 0
  • 0

Hvad er det helt præcist danske cykelproducenter skal gøre ved dette problem? Når der bliver solgt en lovlig elcykel fra for eksempel www.smartcykler.dk og der så senere hen bliver pillet ved den fra forbrugerens side så har de jo ingen chance for at stoppe det?

  • 0
  • 0

En standard elcykel (25km/t), kræver at man programmere kontrolleren om, og det er ikke noget man bare gør, for det kræver det rigtige SW, og et kabel. En 25 km/t elcykel kan ikke klare belastningen i motor og i kontrolleren. Så det er kortvarig fornøjelse. Der ved bliver problemet løst.
Så er en 45 km/t elcykel har en højere batteri spænding på 48volt, og motoren er 500W.

  • 0
  • 0

Fjollede idiotiske regler om el cykler er ligesom love om stænklapper, og parabolantenner, det er ved gud ingen der taget sig af det

Tænk hvis man forlangte at bilister skulle lave motion der svare til den distance de ønsker at køre.

Ved Gud er der nogen der ved hvorfor man skal træde, når køretøjet kan køre af sig selv

  • 0
  • 2

Ifølge Jesper Hedegaard er det smartest at kategorisere en speed pedelec som en lille knallert, da de så ikke behøver at bevæge sig ud blandt de hurtige biler, og andre cyklister kan genkende den hurtige elcykel på grund af nummerpladen.

Grunden til, at knallert 45 ikke må køre på cykelstien er, at der sker alt for mange farlige uheld på cykelsti med hurtigkørende køretøjer. Cykelstien er ikke lavet til så høj fart.

På cykelstierne opstår pludselige forhindringer. Biler svinger pludseligt til højre, ind foran cykelisterne. Nogle for at køre ind af en indkørsel - andre, bare for at parkere på cykelstien. Højre bildør, lukkes ofte op af børn, uden at se efter cykelister der kommer susende med 45 km/t. Afmærkning ved vejarbejde er dårlig på cykelsti, og der anvendes ofte ikke lys om aftenen. Cykellygten rammer ikke der hvor reflekser på keglerne sidder, eller keglerne er væltet, og trillet ind i vejkanten. Sker der uheld på vejen, fejes glasskårende bort fra vejen - ind på cykelstien, og kan punktere cyklen. Det er farligt at punktere i høj fart. I modsætning til på vejen, er cykelstien ofte ikke ren - der er affald, hundelort, mudder og sten. Endeligt, er almindeligt at fodgængere passerer cykelstien uden at se sig for. Cykler larmer ikke, og mange fodgængere orienterer sig ikke ved passage af cykelstier.

Af præcist samme årsag, så cykler de fleste professionelle cykelryttere på vej. Vejen er den sikreste ved høj fart.

  • 0
  • 1

Hej.

Det er først i næste måned, at jeg får en computer hjemme hos mig selv. Og jeg har i et stykke tid være indehaver af MINDRE en læsebrille. Så jeg har endnu ikke læst jeres spændende indlæg igennem. Jeg har kun læst INGs artikel længere oppe .

På cykelstier kører folk i forskelligt tempo, så der finder af og til overhaling sted. Ligeledes cykler små og store børn på cykelstierne. Derfor kan der opstå farlige situationer. Så jeg synes, at man bør cykle ved relativ lav fart på cykelstier.

Jeg har haft ideer til 1-persons-fartøjer til cykelstier. Jeg ønskede, at disse højst skulle kunne køre 30 km /t.

Der er nogle cyklister, der kører stærkt på en cykelsti. Jeg ved faktisk ikke, hvor stærkt disse kører. Men MÅSKE er det en god ide, hvis motoren på elcykler kun kan hjælpe til op til 30 / t. Efter 30 km kan motoren så slå fra på elcykler. Måske er det det bedste.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten