Ulovlig GMO-raps destrueret på danske forsøgsmarker

6. november 2015 kl. 13:5523
Tre mindre markarealer er sat i karantæne, og planterne er blevet behandlet med Roundup. Årsagen: Ulovlig GMO-raps havde inficeret afgrøderne.
Artiklen er ældre end 30 dage

En rapsplante fra Frankrig er sat i karantæne, efter at det i sidste uge blev opdaget, at den var inficeret med 0,39 procent genmodificeret OXY-235-raps fra Bayer CropScience.

Det betyder, at også tre mindre markarealer i Danmark er blevet omringet af NaturErhvervstyrelsen og har fået planterne slået ned med glyphosat, som er den aktive ingrediens i ukrudtsmidlet Roundup.

De ulovlige rapsfrø blev først opdaget i England gennem EU’s varslingssystem, og på den måde blev det muligt at finde frem til den eneste danske modtager, som havde sået rapsen på tre små arealer à 30 m2 som forsøg.

Intet tyder på, at GMO’en var blandet i den øvrige raps med vilje, og den danske modtager var da heller ikke klar over, hvordan det forholdt sig, understreger NaturErhvervstyrelsen i en meddelelse fredag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: 19 lande i Europa siger nej til GMO – og har fået biotekselskabernes accept

Postyret skyldes, at rapsen ikke er godkendt til dyrkning på europæiske marker af EU’s fødevareagentur Efrsa, og derfor er der nultolerance. Det vil sige, at uanset hvor lidt GMO-raps, der er havnet i blandingen, er det strengt forbudt at plante dem på europæisk jord.

Rapsen, der var tiltænkt markerne, er heller ikke godkendt i EU endnu, men den skulle altså afprøves på nogle små marker. Der var tale om en hybridraps med navnet HRC318, som er blevet prøvedyrket i flere lande, primært i England og Skotland, hvor planterne ligeledes er blevet destrueret.

Faren for spredning af GMO-frø er ikke vurderet som særlig stor, da planterne endnu ikke blomstrede. For en sikkerheds skyld bliver de berørte arealer alligevel overvåget i de kommende år for at sikre sig, at der ikke dukker ulovlige planter op.

NaturErhvervsstyrelsen kender ikke til fortilfælde, i hvert fald ikke de seneste 15 år, hvor ikke-godkendte GMO ved en fejl er blevet dyrket i Danmark.

23 kommentarer.  Hop til debatten

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
23
13. november 2015 kl. 09:05

Beklager og undskylder den upassende iver, det kan være utålelig når nogen fremture med at kalde en spade for en spade. Selvfølge kan Weed killer og herbacid være rigtige betegnelser i visse situationer. Men tak for den finurlige motivanalyse, og æren for opfindelse af ordet plantegift. Fortsæt roligt med at vende det døve øre til!

22
12. november 2015 kl. 22:32

Bortset fra eventuel underforstået faglig konvention, fortæller betegnelsen svampegift eller fungicid ikke umiddelbart om det er gift udtrukket af svampe / fungus, eller gift der påvirker svampe / fungus. For herbicid gælder samme tolkning.
De fire betegnelser er følgeligt ikke entydige, hvad er herefter den saglige grund til "man" nødes til at bruge mindre kendte latinske betegnelser fremfor letfattelige danske?

Erik Bresler, jeg her helt med på at du gerne vil have ordet "gift" ind for at fremme dine synspunkter. Dit forsøg på at retfærdiggøre brugen af disse forkerte selvopfundne udtryk er imidlertid lettere komisk.

Begreberne som ender på -cid er jo netop entydige, da endelsen kommer af latin "cida" = dræber. Herbicid kan således oversættes direkte til "plante dræber". På engelsk har man et udmærket entydigt udtryk "weed killer", men dit "plantegift" er flertydigt som flere har forsøgt at forklare dig. Ja, man kan vel argumentere for at betydningen "gift lavet af en plante" om noget er den korrekte.

Når jeg oplever debattører som på den måde forsøger at fifle med sproget for at få en eller anden følelsesmæssig reaktion til at tage over så vender jeg trygt det døve øre til.

20
11. november 2015 kl. 16:44

Betegnelsen herbicid er ikke flertydig. Selv om de enkelte herbicider har forskellige virkemekanismer er der stadig tale om herbicider.

Erik, mener du denne debat alvorligt, eller........

19
11. november 2015 kl. 16:29

herbicider har mange virkemåder

Tak for præcisering af betegnelsen herbicider er flertydig. Det var også intentionen med undertegnedes indlæg.

Hvad det i bedste fald intetsigende er ved letfattelige fagudtryk er dog ikke oplyst.

18
11. november 2015 kl. 14:55

De fire betegnelser er følgeligt ikke entydige, hvad er herefter den saglige grund til "man" nødes til at bruge mindre kendte latinske betegnelser fremfor letfattelige danske?

Mere fordi det er den betegnelse der bruges over hele verdenen. Og den selvopfundne "danske" betegnelse er misvisende. Fungicid contra svampegift: Et fungicid kan blokere for at en svamp kan spire på en plante, mens en svampegift kan være f.eks Ochratoxin eller ekstrakt fra giftige svampe. Her er den korrekte betegnelse mycotoksiner hhv. amatoksiner(eller protoplasmagifte). Det samme vedr. plantegifte og herbicid. Plantegift kan være sekundære indholdsstoffer i planten mens herbicider har mange virkemåder, se f.eks "Herbicides and Plant Physiology" af Andrew Cobb der har været brugt som lærebog i ukrudtslære (weed science).

Det letfattelige er når det vedrører fagudtryk, i bedste fald intetsigende.

17
11. november 2015 kl. 14:31

Hvis en diskussion skal føres på et fagligt niveau er man nødt til at bruge de rigtige betegnelser

Et yderst fornuftigt udsagn. Det er vigtigt fagpersoner forstår fungicid er svampegift og herbicid er plantegift.

der er stor forskel på herbicider og fungicider, og hvad de er giftige over for.

Hvis ovenstående sætning forestiller en saglig begrundelse for at kalde plantegift for herbicid og svampegift fungicid, er det beklageligvis ikke gået op for undertegnede.

Bortset fra eventuel underforstået faglig konvention, fortæller betegnelsen svampegift eller fungicid ikke umiddelbart om det er gift udtrukket af svampe / fungus, eller gift der påvirker svampe / fungus. For herbicid gælder samme tolkning. De fire betegnelser er følgeligt ikke entydige, hvad er herefter den saglige grund til "man" nødes til at bruge mindre kendte latinske betegnelser fremfor letfattelige danske?

16
11. november 2015 kl. 12:04

Hvis en diskussion skal føres på et fagligt niveau er man nødt til at bruge de rigtige betegnelser - der er stor forskel på herbicider og fungicider, og hvad de er giftige over for.

13
7. november 2015 kl. 19:26

ad Erik Bresler

Glyphosate påvirker det enzym/enzymsystem, der gør at planter kan syntetisere forgrenede aminosyrer. Bromoxynil påvirker fotosyntesen.

12
7. november 2015 kl. 17:00

Hvad ligger der bag når der står at et middel Bromoxynil har forskellig virkemåde? slåfejl?

11
7. november 2015 kl. 15:00

Det er desværre problematisk, når de selvsamme myndigheder, der skal beskytte os mod skadelige virkninger af kemiske proidukter, vælger at bruge Roundup til at slå netop GMO inficerede planter ned. Undersøgelser viser, at Roundup, selv i små doser i foder, kan have skadelige virkninger. Disse virkninger indbefatter forøgede kræftrisici, forstyrrelse af forplantningsevnen og i svære tilfælde bevirke fosterskader hos dyr. En undersøgelse viser desuden en sammenhæng mellem 14 danske børns misdannelser og rester af Glyphosat i fødevarer, som mælk og mel. Ref.: Tysk udsendelse om GMO og Roundup på WDR.

9
7. november 2015 kl. 13:51

Herbicid er den rigtige betegnelse, idet det betyder, at det er rettet mod planter (ukrudt).

Det er rigtigt at den meget omtalte, næsten ugiftige Glyphosat med de dødsensfarlige hjælpestoffer er en Herbicid, herba= planter, cide= dræber eller slår ihjel. Der står intet om bromoxynil giftvirkning undskyld plejevirkning i den middeldatabase SEGES ejer. Bromoxynil har næppe samme virkning som Glyphosat?

Ang. Glyphosats effektivitet se eventuelt WDR TVs tankevækkende Gift im Acker fra 2. nov.:

https://www1.wdr.de/mediathek/video/sendungen/die_story/videogiftimackerglyphosatdieunterschaetztegefahr100.html

8
7. november 2015 kl. 12:55

Herbicid er den rigtige betegnelse, idet det betyder, at det er rettet mod planter (ukrudt). Fungicider er rettet mod svampe og insecticider mod insekter. Planteværn er en massebetegnelse.

7
7. november 2015 kl. 12:01

Er det strengt nødvendigt at anvende ordet herbicid som på dansk bliver til plantegift? Mange ynder betegnelsen planteværn, lidt ligesom Colt 45 blev kaldt the peacemaker:-)

5
6. november 2015 kl. 15:43

fået planterne slået ned med glyphosat, som er den aktive ingrediens i ukrudtsmidlet Roundup.

Er genmodificeret afgrøder ikke modstandsdygtige overfor sprøjtegift?

4
6. november 2015 kl. 15:33

"Rapsen, der var tiltænkt markerne, er heller ikke godkendt i EU endnu, men den skulle altså afprøves på nogle små marker."

At nogle rapssorter ikke er frigivet i EU, betyder ikke at de er ulovlige at dyrke på forsøgsparceller. Havde der ikke været forurenet med GMO-raps, var der intet i vejen for afprøvningen. Rapsen var blot ikke frigivet til salg som udsæd. (certificeret) Lidt mere her:https://landbrugsavisen.dk/mark/ulovlige-danske-gmo-rapsmarker-opsporet-og-destrueret

3
Journalist -
6. november 2015 kl. 15:12
Journalist

Point taken - de har nok ikke hældt flere tønder på. Jeg har rettet til, at planterne er blevet behandlet med det. God weekend, vh. Mie, ing.dk.

2
6. november 2015 kl. 14:49

"... overhældt med Roundup."

Ahh, kunne man ikke bruge en lidt mindre overdrevet beskrivelse?

1
6. november 2015 kl. 14:21

"En rapsplante fra Frankrig er sat i karantæne, efter at det i sidste uge blev opdaget, at den var inficeret med 0,39 procent genmodificeret OXY-235-raps fra Bayer CropScience."

  • mon ikke det var frøene i udsæden, der var iblandet 0,39% GMO raps?