Uligheden mellem kønnene viser sig stadig i lønstatistikken hos IDA-medlemmer

Lønniveauet mellem kønnene er stadig ikke i balance blandt IDAs medlemmer.

I den seneste opgørelse tjener mænd i gennemsnit 2.207 kr. brutto mere end kvinder om måneden, når tallene er renset for forskelle i anciennitet, branche, arbejdstid og uddannelsesbaggrund – svarende til 3,7 procent.

Tages der ikke højde for disse forskelle er kvinders månedsløn i gennemsnit 5.678 kr. lavere end mændenes – svarende til 9,5 procent.

Det viser ny analyse, der er lavet på baggrund af Ingeniørforeningen IDAs lønstatistik for 2020.

»Vi har i årevis desværre kunnet påvise en lønforskel i omegnen af fire procent i mændenes favør, når vi analyserer lønningerne for samtlige privatansatte medlemmer i IDA,« siger Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i IDA, til Ingeniøren.

Årsagerne til lønforskellen er ifølge Morten Thiessen mange, hvorfor der skal sættes ind flere steder, for at rette op på uligheden mellem kønnene.

Mere åbenhed

Et af disse er at være mere transparente omkring vores lønninger.

»Vi skal have mere åbenhed om lønnen: Hvis man kan se, der er forskel, så bliver det sværere at forsvare. Der eksisterer en stor blufærdighed omkring ens løn, hvor der er en vis tilbageholdenhed med at krænge ud, hvad man får for sit arbejde.«

Et andet væsentligt parameter for uligheden er barslen, hvor mændene gør tilnærmelser til forbedringer, omend der er lang vej igen:

»Mændene er begyndt at tage mere barsel, men vi er fortsat temmelig langt fra målstregen. Vi forsøger fortsat at få udlignet på fordelingen af barsel, og i hvor høj grad man får løn under barslen,« siger Morten Thiessen og tilføjer:

»Mændenes primære argument for ikke at tage barsel er, at det koster for mange penge, så hvis nu man i højere grad får sikret fuld løn under sin barsel, så er det argument i hvert fald væk.«

Barslen koster

Har tiden på barsel ikke også i høj grad noget at sige for de lønforskelle, I finder i analysen?

»Det er jo svært at sætte tal på mistede karrieremuligheder i den periode, man er fraværende. Men det klart, at når man ikke er på arbejdspladsen, så kan man heller ikke gøre sig gældende i forhold til at vise, hvad man kan og gøre sig fortjent til yderligere lønstigninger eller forfremmelse.«

»Så der ryger x antal måneder ud, hver gang man laver familieforøgelse. Og det klart, at det kommer til at spille en rolle i et større eller mindre omfang,« siger han.

Ifølge Morten Thiessen har vi i dag kultur for, at det primært er kvinden, der tager barselsorlov, og i det omfang, det skyldes, at der ikke er lige adgang til barsel og lige incitamenter til at tage barselsorloven, vil han og IDA arbejde på at udligne det:

»Vi skal have kridtet banen op, så der er lige muligheder for mænd og kvinder, og så må de enkelte familier selv bestemme, hvordan man spiller på banen.«

Den første løn

En tredje stor udfordring for at udligne lønforskellen er startlønnen, hvor misèren starter allerede ved det første job:

»Her er der fortsat et godt stykke vej at gå. Der er et par tusind kroner, som man snyder sig selv for som gennemsnitlig kvindelig nyuddannet, og generelt skal man nok have lidt mere is i maven i forhold til at forhandle den her første løn.«

»Selvom vi bliver flere ingeniører, så er der stadig et stort behov for os; vi har en god vare, og den skal vi ikke sælge for billigt,« understreger han.

Ifølge Morten Thiessen arbejder IDA hårdt på at vejlede de nyuddannede til at få en så god løn som mulig ved at stille værktøjer som lønstatistik og lønberegner til rådighed. Og derudover lyder opfordringen, at man skal gribe knoglen og kontakte den pågældende virksomheds tillidsrepræsentant for at høre, hvad man skal forvente sig at få i løn:

»Men det bliver aldrig nemt: Det første job er altid det mest udfordrende at søge,« siger han.

EU-lovforslag skal hjælpe

Det ser dog ud, som om der kan være hjælp på vej udefra, som kan bidrage med at rette yderligere op på uligheden mellem kønnene.

Således har EU-kommissionen netop fremlagt et lovforslag, der skal sikre bedre løngennemsigtighed og bedre adgang til domstolsprøvelse for ofre for lønmæssig forskelsbehandling.

Mere konkret betyder det blandt andet, at arbejdsgiveren skal oplyse om basislønnen eller lønspændet i stillingsopslaget forud for en jobsamtale, mens arbejdsgiveren ikke må spørge potentielle medarbejdere om, hvad de tidligere har fået i løn.

Derudover skal arbejdsgivere med mindst 250 ansatte – såfremt forslaget bliver til lov – offentliggøre oplysninger om lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i deres organisation.

De sidste par år har IDA gennemførte lignende analyser, hvor forskellen mellem mænd og kvinder er omkring 4 procent.

Løngabet anslås i den seneste analyse at være indsnævret en smule, men med den statistiske usikkerhed er det ifølge IDA uvist at sige, hvorvidt lønforskellen faktisk er blevet mindre.