Ulidelige bilkøer skal fjernes med tog og busser for milliarder

Venstres og Socialdemokraternes regionsformænd opfordrer til at smide milliarder i den kollektive trafik for at fjerne kilometerlange bilkøer.

Regionsformand Carl Holst (V) fra Region Syddanmark kalder det uholdbart, at trafikken står stille i et moderne samfund, skriver Jyllands-Posten.

»Før sommerferien skulle jeg til møde med erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) en mandag morgen. Jeg var nødt til at tage af sted dagen før for at være sikker på at være fremme, og Bendt Bendtsen, der var i bil, måtte stoppe i Roskilde og tage toget resten af vejen for at være der til tiden. Det holder ikke i et moderne samfund. Det burde være muligt at hoppe på toget i Kolding og være i København på lidt over en time - også en mandag morgen,« siger Carl Holst.

Regionernes Socialdemokratiske formand, Bent Hansen (S), er enig i, at den kollektive trafik skal løse trafikproblemerne.

»Vi kan ikke bygge os ud af de lange bilkøer ved de større byer ved at udvide motorvejene. Vi skal arbejde med både højhastighedstog på tværs af landet, ekspresbusser mellem de større byer og letbaner ind til byerne,« siger han.

Ingen af de to formand ønsker dog at sætte tal på, hvor mange milliarder der skal investeres.

»Men beregninger viser, at samfundet i dag taber et tocifret milliardbeløb om året på grund af trafiktrængsel. For det beløb kan vi altså få meget kollektiv trafik,« siger Carl Holst.

Busser og letbaner skal fjerne trafikpropper

Ifølge trafikforsker Alex Landex skal der i første omgang sættes fokus på at få busserne frem gennem byerne. Det kan ske med langt flere busbaner og særlige lyssignaler, så busserne får lov at køre før alle andre i lyskrydsene. Det kan også være en god idé at etablere endnu flere hurtigbusser, der ikke holder så mange steder, fastslår Alex Landex.

En oplagt og billig løsning i byerne er ifølge Alex landex en letbane, som der allerede er planer om at etablere i Århus. Den koster mellem 150 og 250 millioner per kilometer.

Tilbage står spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, men ifølge Bent Hansen kan pensionskasserne inddrages til finansiere trafikudbygningen, hvis det offentlige ikke har råd.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et RUF netværk ovenpå det eksisterende trafiksystem, vil for 20 mia. kr kunne eliminere trafik køerne, reducere CO2 udledningen markant, gøre kollektiv trafik så attraktiv at mange bilister lader bilen stå samt gøre pendler tid til konstruktiv tid i stedet for stress tid.

Fase 1: En testbane på 2 km ved Næstved (20 mio. kr) Fase 2: Ring 3 højbane mellem Lyngby og Glostrup (1,5 mia.) Fase 3: Bygning af Metro Cityring på basis af RUF teknologi (halv pris) Fase 4: Eksport af RUF teknologi til hele verden. Fase 5: Etablering af RUF netværket i København. Pris 20 mia. kr

Se: www.ruf.dk/master.doc og www.ruf.dk/ruf2006.pdf

Det kræver blot at man tager nytænkning alvorligt og ikke lader som om de kendte teknologier kan løse problemerne - det kan de ikke !

  • 0
  • 0

Internt i København tror jeg at man ville kunne nå langt ved at erstatte de forældede manuelt betjente s-tog med de føreløse tog fra metroen. Man ville kunne få langt flere afgange, og måske også højere hastighed?

En anden ide jeg fik en dag jeg cyklede langs banen og var irriteret over at cykelstien ikke pænt fulgte banen og var helt lige og bred, men i stedet gik op og ned og der var beplantning i vejen nogle steder. Ideen er at man enten etablerer gode cykelstier langs banen og laver cykel motorveje, eller også kunne man etablere cykel motorvejene oven på banen. Vi skal alligevel have master til strøm, så kan vi vel også have støttepiller til en tynd cykel motorvej oven på banen, så kan togene kører nedenunder. (nok mest relevant omkring københavn.

  • 0
  • 0

...RUF kommer aldrig! Bilerne bliver ikke erstattet før der kommer en flyve-udgave... Forureningsproblemet bliver løst med alternative drivmidler og nye modeller over samme skabelon - kombineret med investeringer i offentlig trafik.

RUF kan kun blive en succes hvis man laver en national investering / omlægning - ellers vil folk jo aldrig købe dyret. Fokuser i stedet på at få udviklet intelligente veje og støttesystemer der kan 'efter monteres' på individuelle køretøjer så man kan opnå nogen af RUF fordelene på den måde...

  • 0
  • 0

Jon: S-togene (120 km/t) er så vidt jeg husker hurtigere end metrotogene (80 km/t).

Cykelstier hævet 5 meter over trerræn vil være meget sårbar over for vindforhold. Besøg evt. kildedal station ved lejlighed, så for du indtryk af hvor meget det betyder. Så hellere en smule bakker!

  • 0
  • 0

Så ville det være en god ide med et cykelstinet, der var indrettet til transport mellem forstæderne, uden for meget opbremsning. Hvis jeg vælger at køre fra hjem til arbejde har jeg talt 58 lyskryds (svarende til et for hver 500m) I bil har jeg 8.

Hovedstadsområdet mangler en strategi for cyklen som transportmiddel. Eksisterende cykelstier er anlagt enten til lokaltrafik eller turistrafik

  • 0
  • 0

...RUF kan kun blive en succes hvis man laver en national investering / omlægning - ellers vil folk jo aldrig købe dyret. ...

Hvis man starter RUF som kollektiv trafik (maxi-ruf) eliminerer man det problem.

  • 0
  • 0

I dag kører tog langsommere end de gjorde for 30 år siden og togene flytter ingen gods. Derfor er passagererne flytter over i fly og biler og godset over på lastbiler. I dag tager det dobbelt så lang tid at køre på arbejde fra Holbæk til København i bil på motorvejen end det gjorde for 30 år siden på de gamle veje. Alligevel er der et stigende antal tusinder der pendler samme rute frem og tilbage hver dag. Vi bliver nødt til at forholde os til at den retning vi er gået i i de 30 år ikke er holdbar. Hvad skal vi så gøre? Tænke nyt. Det har RUF-Palle gjort. Men hvordan kommer man igang? Mit forslag er: De første RUF bør bygges som inderspor på motorvejene, der hvor autoværnene står. I starten skal der kører en slags Sporvogn/S-tog på dem. De skal have få stoppesteder med vigespor, hvor kun bagerste vogn kobles af og stopper op medens resten kører videre. Stoppestederne placeres under/over motorvejsbroer, hvor anden offentlig trafik krydser motorvejen. Hastigheden vil kunne være op imod 200 km/timen og turen fra Holbæk til København vil kunne gøre på 1/3 af det den tager i bil i dag. Når så personerne, der hver dag sidder i bilkøerne ser RUFen farer forbi med personer der også skal på arbejde i København, vil de måske overveje ikke mere at køre i egen bil som pendler og måske endda om nogle år vil de overveje at købe egen RUF, som 2. bil kun beregnet til pendling. Når det sker vil udviklingen tage fart i en RUF.

Vh Mogens Bülow Formand for foreningen SDE Sammensluttede Danske Energiforbrugere.

  • 0
  • 0

Internt i København tror jeg at man ville kunne nå langt ved at erstatte de forældede manuelt betjente s-tog med de føreløse tog fra metroen. Man ville kunne få langt flere afgange, og måske også højere hastighed?

Nej: Antallet af afgange på S-banen er begrænset af kapaciteten i Boulevardtunnellen, og den begrænsning er den samme, uanset om man kører med fører eller ej.

Og nej: De nye S-tog accelerer bedre end metroen, kører hurtigere - og bruger også mindre tid på stationerne.

Så faktisk burde man erstatte den langsomme metro med de hurtige S-tog - og så få mere end fordoblet kapacitet. ... Det kommer nok ikke på tale :-)

I resten af Europa går letbaner og moderne sporvogne deres sejrsgang i disse år: Det er billigt og effektivt. For rimelige penge får man lavet en kollektiv trafik, som faktisk kan tage konkurrencen med biltrafikken.

Men det ville jo kræve, at man tænkte lidt over tingene. - Ikke en udbredt vane i Dansk trafikpolitik.

  • 0
  • 0

Jon: S-togene (120 km/t) er så vidt jeg husker hurtigere end metrotogene (80 km/t).

well, så bare nogle føreløse tog som er hurtigere end metroen, og gerne hurtigere end S-togene.

Cykelstier hævet 5 meter over trerræn vil være meget sårbar over for vindforhold. Besøg evt. kildedal station ved lejlighed, så for du indtryk af hvor meget det betyder. Så hellere en smule bakker!

Der er selvfølgelige nogle sådanne steder, men andre steder er banen gravet ned. De steder hvor den er gravet ned kunne man gøre det. Andre steder er der høje træer omkring banen, de burde kunne skærme for vinden.

  • 0
  • 0

Så ville det være en god ide med et cykelstinet, der var indrettet til transport mellem forstæderne, uden for meget opbremsning. Hvis jeg vælger at køre fra hjem til arbejde har jeg talt 58 lyskryds (svarende til et for hver 500m) I bil har jeg 8.

Ja, opbremsning på cykel er en dræber. Det er blandt andet derfor så mange cyklister drejer for rødt, eller direkte kører over, fordi det er for besværligt at starte op igen.

Hovedstadsområdet mangler en strategi for cyklen som transportmiddel. Eksisterende cykelstier er anlagt enten til lokaltrafik eller turistrafik

eller er bare anlagt langs existerende veje. Der har dog været lidt ændringer, fx. er der da en cykel sti på tværs af nørrebro, man skal dog stadig stoppe for at komme over veje. De burde vel kunne lave en tunnel eller bro?

  • 0
  • 0

Omtalte cykelstier kunne jo også overdækkes/afskærmes for de værste klimatiske påvirkninger.

god ide, det ville cyklisterne nok også være glade for, så bliver de ikke våde. Måske man så endda kunne anlægge cykelstier som er afskærmede og lukkede oven på veje i centrum således at man kan lave de hurtige veje til dem som skal cykle langt.

  • 0
  • 0

Nej: Antallet af afgange på S-banen er begrænset af kapaciteten i Boulevardtunnellen, og den begrænsning er den samme, uanset om man kører med fører eller ej.

Hvem siger at ALLE tog skal køre ind igennem boulevard tunnellen? Lad folk skifte tog på hovedbanegården/dybbeløsbro eller østerport/svanemøllen, og så lav toge som kører hele tiden imellem de 2 stationer, og så nogle andre som også kører hele tiden til de skifte stationer fra de ydre baner.

Og nej: De nye S-tog accelerer bedre end metroen, kører hurtigere - og bruger også mindre tid på stationerne.

hvorfor købte man så elendig teknologi i metroen?

Så faktisk burde man erstatte den langsomme metro med de hurtige S-tog - og så få mere end fordoblet kapacitet. ... Det kommer nok ikke på tale :-)

Der giver ikke mening så længe kapaciteten i metroen ikke er fyldt op.

  • 0
  • 0

Sjovt at der faktisk ikke er nogen der ser problemet i kun at udbygge det bynære offentlige transportnet (Københavneri eller ?). Her i Århus (hvor jeg bor) er der også nogle problemer med at komme frem og tilbage i bil, problemet er bare, at det vil tage ca. dobbelt så lang tid at bruge det offentlige alternativ (bybusser) istedet for at tage bilen. Her i byen kan man så heller ikke få fingeren ud af et mørkt hul og komme igang med at optimere på det offentlige transportnet... letbanen er på tale, men der sker ikke en døjt fordi at beslutte en letbane medfører nogle uheldige konsekvenser for bestemte steder i byen. Men uanset om det er København, Århus, Odense eller Aalborg, så er der INGEN der ser perspektivet i at private tager bilen eller cyklen ind til store OG sikre p-pladser for derfra at skifte over i letbane, busser, metro eller s-tog og køre de sidste 10-12km ind til byen. Det er en sandt helvede at komme af med sin bil hvis man når ind til midtbyen, så hvorfor ikke få dem parkeret udenfor byen og så lade offentlige transportmidler tage over? Vi kan IKKE erstatte privatbilismen med offentlig transport, men måske skulle man så overveje en kombination af de to.

Derudover så er det hammer vigtigt at det offentlige indser at det også skal være muligt at køre på tværs af det stjernedesign man ofte ser med offentlig transport. Det kan godt være hurtigt at komme fra A til B hvis altså A eller B er centrum, men hvis man skal på tværs af byen, så skal man pine død ind til centrum for at køre ud igen ad en anden linie.. stupidt og visionsløst. Alle arbejdspladser kan (og skal) ikke ligge i centrum af byerne.

Offentlig transport bør sådan set afskaffes i distrikter hvor der ikke er et stort nok passager-grundlag til at drive det. Og det skal så også være billigere at have bilen og kunne transportere sig ind til de store P-pladser uden for byerne og DER skifte til bus eller lign. Man kan så nemt indføre bompenge for at køre ind til midtbyen i egen bil, således at der skabes et incitament til at lade bilen stå uden for byen. Idag findes der pendler pladser mange steder, MEN at have sin bil stående der er næsten en garanti for at den er smadret når man skal hente den igen... tyvebander der ripper bilerne for radioer og lign. elsker åbenbart de pladser, for det er meget ofte at der holder biler med en siderude smadret og manglende autoradio. Derfor skal p-pladsen være sikret så man kan være sikker. P-billetten kunne meget vel også være billet til det offentlige transportsystem, men der bør også være mulighed for de folk som ønsker at tage cyklen videre fra disse pladser, så en kombi cykel og bil p-hus vil være rigtig smart.

  • 0
  • 0

Vi har med al tydelighed set at alle hidtidige regeringer ikke har kunne sørge for fornuftig offentlig transport. Jeg har i mange år haft 45 minutter på arbejde i bil, og over 2 timer i bus/tog, hvis ellers jeg smuttede et minut før arbejdstid ophør, for ellers skulle jeg lægge 1 time ekstra til.

Afskaf offentlig transport udenfor byerne, gør offentlig transport gratis indenfor bygrænsen i de større byer, og sæt så skatten ned for os der bor på landet med et tilsvarende beløb - for vi på landet gider ikke betale til byboernes fråds og deres pragtpaladser.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten