Ukrudtsmidler i danske fjorde risikerer at skade ålegræs

Forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har for første gang fundet ukrudtsmidler fra landbruget og nedbrydningsstoffer fra samme i danske fjordområder.

Flere af de fundne stoffer må ikke længere bruges i Danmark, blandt andet atrazin, der blev forbudt for cirka ti år siden. Det tyder på, at der fortsat sker en udvaskning af forbudte stoffer, viser en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Stoffet diuron er eksempelvis fundet i koncentrationer, der risikerer at nedsætte fotosyntesen i ålegræs. Forskerne havde ellers forventet, at ålegræset ville brede sig i takt med at udledningen af næringssalte falder. Det er ikke sket, hvilket kan skyldes diuron, men også flere andre faktorer.

Udbredelsen af ålegræs indikerer, hvor godt miljøet er i kystnære områder. (Foto: DMU) Illustration: DMU

Seniorforsker Ingela Dahllöf fra Danmarks Miljøundersøgelser påpeger dog, at prøverne er foretaget med metoder, der er beregnet til at finde pesticider i ferskvand.

»Men eftersom vi nu har påvist, at der er ukrudtsmidler i kystnære områder, så må vi også konkludere, at der er brug for udvidede undersøgelser, hvor målemetoden tilrettes forholdene i havet. Desuden er der brug for at undersøge effekterne af de fundne ukrudtsmidler, så man kan vurdere risikoen ved midlernes tilstedeværelse i havmiljøet,« siger Ingela Dahllöf.

Prøverne blev foretaget i Nissum fjord sidste efterår, og undersøgelsen er udført i samarbejde med Miljøcenter Ringkøbing, som også har finansieret studiet.

Dokumentation

DMU Nyts omtale af fundet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DMU skriver i deres egen omtale:

"Ukrudtsmidler fra landbruget, de såkaldte herbicider, og nedbrydningsprodukter af dem ender tilsyneladende i større antal i de kystnære områder. Det viser prøvetagninger i efteråret sidste år i vandet ved to lokaliteter i Nissum Fjord i Vestjylland"

I sammenfatningen af selve rapporten står der:

"Herbicider fra landbruget blev fundet i Nissum Fjord i efteråret 2007 ved brug .........I alt kunne 20 forskellige herbicider og nedbrydningsprodukter detekteres, hvoraf fx atrazin og isoproturon ikke længere må bruges i Danmark.........Foreløbige beregninger af middelkoncentrationer for diuron viste, at dette herbicid kan forekomme i koncentrationer, som svarer til de niveauer, hvor man i forsøg har konstateret effekter på tilvækst af ålegræs."

Diuron anvendes bare ikke af landbruget, men derimod i skovbrug, planteskoler og af juletræsavlere. Diuron må ikke bruges mere med udgangen af i år. Atrazin er det vist mest DSB der har stået for at sprede. Der går da også en bane nær forbi Nissum fjord. Andre af de fundne pesticider stammer sansynligvis fra landbruget, men det er da lidt pudsigt at man har så travlt med at pege fingre når de to stoffer man efterfølgende fremhæver ikke stammer fra landbruget. Den gamle sang er ved at blive lidt slidt.

Det kunne have været interessant og fremadrettet at undersøge om det pt. mest brugte herbicid var at finde i fjorden, men man har desværre valgt en metode som ikke kan finde roundup.

  • 0
  • 0

Jeg er meget enig i at vi må have brugerne af de forskellige stoffer afsløret. Ang Roundup, så er det stof frikendt totalt her i debatten. Der er ingen problemer med det stof. Altså er der heller ingen grund til at lede efter det under vandet.

  • 0
  • 0

Allerede i 2005 kunne Miljøstyrelsen på basis af danske undersøgelser oplyse Folketinget om, at Diuron ville blive udfaset af EU på grund af sin giftighed. Udfasningen ville tage tre år. På trods af den erkendte giftighed blev der solgt over 15.000 kilo Diuron i 2006. Tallene for 2007 og 2008 er ikke kendte. Salg af stoffet efter 1. september er forbudt, men stoffet kan anvendes indtil 13. december i år. Det anvendes til at bekæmpe ukrudt i blandt andet juletræskulturer. Jeg finder, at det er frustrerende, at det agroindustrielle kompleks er så stærk, at det kan udsætte udfasningen af et stof i tre år på trods af, at der fremlægges rapporter, der viser omfattende miljøskader af midlet.

Roundup Der henvises i DMU's rapport til en artikel hvoraf det fremgår at blandinger af sprøjtemidler (hvor i der indgår Roundop) kan nedsætte levevilkårene for ålegræs. Så Roundup er ikke frikendt!

  • 0
  • 0

Søren, at dømme efter din overskrift læser åbenbart ikke hvad jeg skriver. Juletræskulturer er jo netop ikke landbrug, men derimod skovbrug. Det må da være frustrerende for landmændene at du og DMU insinurer at de er skyld i atrazin og diuron forureningen når det nu vitterlig er nogle andre der har været ude med sprøjten.

Mht. Roundup er det da muligt at det hæmmer ålegræs. Ja, det skulle være mærkeligt andet i en eller anden koncentration. Men det springende punkt er jo om det havner i fjordene. Det ved vi ikke fordi man her har valgt en metode som ikke er egnet til at finde roundup.

Så kan man jo spekulere på om John har ret at de pr. automatik gik ud fra at det ikke var tilstede. Eller hvis man er landmand sidder man måske med en mistanke om at DMU listigt undgik "komme til" at levere yderligere bevis for at roundup bliver på marken. Eller man kan vælge og tro at de simpelthen ikke havde evnen/ midlerne til at finde det.

  • 0
  • 0

Hej Claus,

Andre af de fundne pesticider stammer sansynligvis fra landbruget, men det er da lidt pudsigt at man har så travlt med at pege fingre når de to stoffer man efterfølgende fremhæver ikke stammer fra landbruget. Den gamle sang er ved at blive lidt slidt. Det kunne have været interessant og fremadrettet at undersøge om det pt. mest brugte herbicid var at finde i fjorden, men man har desværre valgt en metode som ikke kan finde roundup.

Enig. Medierne benytter den sædvanlige Erasmus Montanus logik - 1. der findes spor af pesticider et eller andet sted -2. landbruget beytter pesticider 3. - ergo er det landbruget, der er synderen. Den logik kan mediefolkene håndtere, de vil ikke gerne benytte det mere rigtige, men mere komplicerede metode, nemlig at finde ud af, hvem der i øvrigt har har anvendt de enkelte stoffer. Mange af pestcidfundene i drikkevandet stammer fra vandværkernes bekæmpelse af græs på vandværksgrunden! Lad de rigtige syndere komme frem i lyset, og lad os så se fremad - at tærske langhalm på forlængst udfasede midler er meningsløs.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Lad os nu ikke afspore debatten ved at diskutere om juletræer dyrkes af landbrugere, skovbrugere eller af jordbrugere. Det korte og det lange er, at det må forventes, at ålegræsset er hæmmet i sin vækst, ikke blot i Nissum Fjord, men i næsten alle fjorde og indre farvande. Implikationerne heraf burde være diskuteret i DMU's rapport. Ikke mindst fordi der netop nu af miljømyndighederne arbejdes med en række bindende vand- og naturplaner for den fremtidige indsats blandt andet i vore kystnære områder. Planerne som uden al tvivl vil have betydning for jordbrugerne. At DMU blot vil have flere midler til undersøgelser uden at kunne sætte behovet herfor ind i et større perspektiv undrer mig en smule.

  • 0
  • 0

Set i lyset af fundet af giftstoffer i Nissum Fjord kan opdyrkningen af brakmarkerne tænkes at påvirke miljøet negativt.

Da brakken blev indført i 1993, blev der benyttet mange farlige sprøjtegifte. Nu hvor de mere end 150 tusinde hektar opdyrkes igen, og mange af disse brakmarker bliver drænet og pløjet op, er det med risiko for, at disse stoffer frigives til vandmiljøet og vores fjorde, eftersom brakmarkerne især lå på nogle af de mest sandede jorder, ofte tæt på vådområder, hvor udvaskningen er stor.

Peder Størup www.naturbeskyttelse.dk

  • 0
  • 0

Interessant nok har de omtalte herbicider (og nogle af deres nedbrydningsprodukter) i lave koncentrationer en vækststimulerende effekt på nogle planter, så forurening med disse herbicider er næppe årsag til at ålegræsset ikke vokser så godt. En nærliggende årsag til dårligere vækst af ålegræsset er at der udledes færre næringsstoffer (fra bl.a. landbruget). I jagten på at gøre landbruget ansvarlig for en forurening det umuligt kan være årsag til overser man måske det faktum at planter, herunder ålegræs, simpelthen vokser dårligere jo færre næringsstoffer der er til rådighed. Der er selvfølgelig et komplekst samspil mellem alger, næringsstoffer og lys/fotosyntese, men at DMU-forskeren bare tager det for givet at FÆRRE plantenæringsstoffer skulle medføre at ålegræsset vokser bedre virker ikke særligt overbevisende.

Det mest nærliggende må vel være at ålegræsset simpelthen vokser dårligere fordi det ikke får så mange næringstoffer som førhen. At forureningen er blevet mindre. Problemet er måske at man kan få bevillinger til at påvise giftstoffer og fremsætte temmeligt ufunderede skræk-historier, men ikke til at bruge hovedet.

  • 0
  • 0

Kære Finn Okkels. Du skriver "at herbicider (og nogle af deres nedbrydningsprodukter) i lave koncentrationer en vækststimulerende effekt på nogle planter, så forurening med disse herbicider er næppe årsag til at ålegræsset ikke vokser så godt". Det ved jeg ikke hvor du har fra, men fordi noget virker stimulerende på visse typer planter, betyder det ikke at det kan overføres til en anden type. Især to ting er helt ved siden af her: 1) Hvis du mener terristriske planter, skal du nok være varsom med at overføre samme data til akvatiske planter + plus der er naturligvis artsvariation. 2) At skrive at noget virker vækststimulerede i lave koncentrationer, og at det derfor næppe kan være skyld i ålegræs tilbagegang, men derimod burde stimulere væksten af dette, er også ved siden af. Udover hvad jeg skrev i punkt 1 ved du ikke om ålegræs generelt udsættes for koncentrationer af herbicider, der, hvis det er sandt, er vækststimulerende. I biologien ser vi som regel at et stof er stimulerende (inden for hvad man nu ser på - f.eks. vækst) inden for et vist koncentrationsinterval, men inhiberende inden for andre. Som eksperiment kan du kraftigt overgøde dine planter - jeg kan næsten garantere at de vil blive svitsede. At sige at ålegræsset vokser dårligere fordi der er færre næringsstoffer er sandsynligvis også en del ved siden af. Der er en rigelig udvaskning at næringsstoffer til havet, og jeg vil anbefale at du overvejer om dette udvaskning netop ikke er en del af årsagen til ålegræssets forsvinden (næppe den eneste årsag, men nok en væsentlig spiller). Ålegræsset forsvinder nok ikke fordi der ikke er nok næringsstoffer, men netop fordi der rent faktisk ER RIGELIGT med næringsstoffer, er det nok nærmere algernes vækst der øges. Alger i havoverfladen og algevækst på ålegræsset kan sagtens tænkes at hæmme ålegræsset - og mængden af alger stiger drastisk i næringsrigt (og gerne stillestående) vand. Du skulle for i øvrigt nok ikke sige at forskeren ikke "bruger hovedet". Han ved nok mere om sit felt, end de ingeniører (og enkelte biologer) der debatterer biologiske spørgsmål her på ingeniøren. Og hvorfor er det at ingeniørerne herinde er selvbestaltede eksperter i biologi? Biologerne vil næppe kommentere komplekse ingeniøremner (medmindre de virkelig kender noget til netop dette område). Det ville ikke give mening, hvis jeg begyndte at debattere/korrigere i et emne såsom fysisk astronomi, i kraft af at jeg ikke er astrofysiker - men biolog. Vh Peter

  • 0
  • 0

Hej Peter. Jeg tror du undervurderer hvor mange miljøingeniører, biotekingeniører, agronomer osv. der snakker med herinde. Det er ihvertfald ret morsomt at se dig belære Finn Okkels om at planter skam kan overgødes. Nå, men mit egentlige ærinde var denne lange lektie som jeg for klarheds skyld lige vil citere.

Det ved jeg ikke hvor du har fra, men fordi noget virker stimulerende på visse typer planter, betyder det ikke at det kan overføres til en anden type. Især to ting er helt ved siden af her: 1) Hvis du mener terristriske planter, skal du nok være varsom med at overføre samme data til akvatiske planter plus der er naturligvis artsvariation. 2) At skrive at noget virker vækststimulerede i lave koncentrationer, og at det derfor næppe kan være skyld i ålegræs tilbagegang, men derimod burde stimulere væksten af dette, er også ved siden af. Udover hvad jeg skrev i punkt 1 ved du ikke om ålegræs generelt udsættes for koncentrationer af herbicider, der, hvis det er sandt, er vækststimulerende.

Faktisk har forskeren (Ingela Dahllöf) selv påvist at ålegræs stimuleres af glyphosat og MCPA i koncentrationer som efter hendes eget udsagn er at finde i danske vandløb. Det står at læse i den artikkel i Aquatic Toxicology som der henvises til på siden med DMU's egen omtale af historien her. Lad mig citere:

"The only effect of Glyphosate as a single toxicant was a stimulation of the relative growth rate in weight at the second highest concentration of 10M"

(firkant = mikro) DMU har i sit pressemateriale dog valgt at fokusere på at man i det studie også fandt en vækstbegrænsning med to forskellige blandinger af 3 herbicider. I prøverne fra fjorden er der dog et af disse 3 stoffer som man har valgt ikke at analysere for som jeg allerede har været inde på. Diuron som skulle være den store synder i fjorden har man omvendt ikke undersøgt i vækststudiet. Det er altså på det forliggende umuligt at sige om pesticiderne i Nissum fjord trækker den ene eller anden vej for ålegræsset.

Man har påvist at herbiciderne er der og sansynliggjort at der er en påvirkning af ålegræsset i en eller anden retning. Det er efter min mening også udmærket forskning.

Der hvor kæden hopper af er i komunikationen ud til omverdenen, pressen og menigmand. Man giver indtryk af at man har fundet en klar sammenhæng; Landbrugets brug af herbicider skader ålegræsset. Hvor det man i virkeligheden har fundet er at herbicider fra kollektiv trafik, skovbrug og landbrug havner i fjorden og samlet sansynligvis har en eller anden effekt på ålegræsset.

Det er en useriøs og skadelig måde at kommunikere forskningsresultater på.

  • 0
  • 0

Juletræskulturer er jo netop ikke landbrug, men derimod skovbrug.

Når landmanden planter 'juletræer' i sin mark, hvor han tidligere på året høstede hvede, hvorfor er det så pludselig skovbrug og ikke landbrug???

  • 0
  • 0

Kære Peter Vestentoft. Når jeg læser dit indlæg får jeg en fornemmelse af, at dit udgangspunkt er, at du gerne vil forklare ålegræssets dårlige vækst med forurening med herbicider. Og dem der så har den forudindtagede holdning ”bruger hovedet”. Men man bruger jo ikke hovedet hvis man på forhånd har lagt sig fast på en forklaring. Den ukritiske forestilling om at megen dårligdom her i verden forårsages af syntetiske pesticider går igen hos mange forskere og debattører.

Mange bymennesker tror ligefrem at store landbrugsarealer ligger udyrkelige hen på grund af brug af pesticider. Det modsatte er faktisk tilfældet: frugtbarheden på de arealer hvor man ikke bruger pesticider er ikke stor, men de konventionelle danske landbrugsarealer, hvor man bruger pesticider, har aldrig været mere frugtbare.

I denne sag kan man komme langt ved at tænke sig om: herbicider nedbrydes i planter og fortyndes i sagens natur altid hvis de udvaskes. Dvs. koncentrationen i de jorde hvorfra de stammer må nødvendigvis være højere end i de vandområder herbiciderne kan udvaskes til. Landmanden vil gerne have at afgrøderne vokser så godt som muligt og hvert år laves alene i Danmark 100vis af forsøg med bl.a. herbicider, der viser at landbrugsplanterne vokser bedre når markerne behandles med herbicider end når de ikke behandles. Var det ikke tilfældet ville landmændene jo ikke bruge herbiciderne. Og man kan jo også dyrke plantearter, der er følsomme overfor de herbicider der anvendes i kornafgrøder allerede om efteråret (f.eks. raps efter byg). I vandområderne har man således altid en koncentration af de syntetiske landbrugsherbicider, der er betydeligt lavere end den koncentration som landbrugsplanterne IKKE skades af. Deraf følger jo at det det ikke vil være sandsynligt at landbrugsmæssig brug af herbicider vil føre til forekomst af herbicider i koncentrationer der skader planter. Som det også er påpeget her i debatten anvendes de pågældende herbicider heller ikke i landbrugsmæssige sammenhænge. De er f.eks. blevet anvendt på udyrkede arealer – og der har man jo ikke de logiske og selvregulerende mekanismer, der gør forurening med herbicider i væksthæmmende koncentrationer usandsynlig.

Jeg er interesseret i forskning, hvor man ikke på forhånd lægger sig fast på bestemte forklaringsmodeller, men i stedet anvender en mere objektiv og holistisk analyse, hvor man forholder sig til alle problemstillingerne. Hvis man endelig vil fokusere på herbicidernes påvirkning vil det jo være relevant at få fastlagt om de rent faktisk virker væksthæmmende på årsbasis eller om de i perioder er uden effekt eller ligefrem virker vækststimulerende på ålegræsset. De omtalte herbicider er fotosynteseinhibitorer som også blokerer fotosyntese i alger. Det bliver så også et spørgsmål om algevæksten påvirkes. Som sikkert bekendt virker nogle pesticider/herbicider kraftigere på alger end på højere planter – de anvendes f.eks. til bekæmpelse af algevæskt i akvarier og havebassiner – uden at de højere planter hæmmes på samme måde som algerne. Planter, alger, svampe og bakterier producerer 1000vis af naturlige pesticider (hvoraf nogle af de mindst problematiske også anvendes som industrielle pesticider). Mange af disse har alleopatisk effekt – dvs. de hæmmer andre planters vækst og nogle er stærke herbicider. Det er også kendt at alger producerer ekstremt giftige stoffer – her er især de kvælstoffikserende blågrønne alger berygtede. De blågrønne alger trives jo ekstra godt når kvælstof-/nitrat-indholdet i vandet er lavt (for de producerer deres eget kvælstof). Det er således en kendsgerning at f.eks. nitrat/kvælstofindholdet i vandet påvirker sammensætningen af populationen af fotosynteseaktive organismer/planter i f.eks. en fjord. Hvordan mon alle de toksiske stoffer som f.eks. de blågrønne alger producerer påvirker ålegræsset? Nogle alger producerer stoffer der kemisk set minder meget om kraftigtvirkende (forbudte) herbicider. Blandt alt dette kunne være ting, som hæmmer ålegræsset vækst.

Hvorfor ikke undersøge hvad det er der hæmmer ålegræssets vækst på en analytisk måde?

Du skriver at ”der er rigelig udvaskning af næringsstoffer til havet”. Det er jeg fuldstændig enig i, men når du så skriver at der ” faktisk ER RIGELIGT med næringsstoffer, er det nok nærmere algernes vækst der øges” [hvis man vender tilbage til tidligere tiders niveau af næringsstoffer] vil jeg altså meget gerne se bare en enkelt videnskabelig undersøgelse der viser at næringsstofindholdet i f.eks. havvand i danske kystområder, der viser det du skriver – altså at nedsættelse af f.eks. kvælstofindholdet i vandet ikke vil føre til mindre vækst af ålegræs. Med hensyn til algerne er nogle af de største skurke vel de blågrønne alger, der jo forurener med stærke naturlige giftstoffer, som betyder at man ikke kan spise muslinger og bade i vandet. Blågrønne alger er som bekendt kvælstoffikserende og fremmes ikke af forurening med nitrat og andre kvælstofholdige næringsstoffer, men bidrager derimod til forurening med næringsstoffer (når de dør). De optræder således når indholdet af kvælstofholdige næringsstoffer i vandet er lavt.

Det er meget alvorlige sygdomme mennesker og dyr rammes af når de udsættes for algetoksiner. Den kraftigste kemiske sundhedsfarlige forurening i vore hav- og fjordområder stammer således fra helt naturlige kilder og ikke fra f.eks.landbrugets brug af pesticider. Hvordan mon ålegræssets vækst påvirkes af sådanne giftstoffer, osv. ? Angående din kritik af debattørernes biologiske indsigt, kan jeg oplyse dig at jeg bl.a. er landmand (tidligere økologisk), er uddannet indenfor planteområdet, har arbejdet med forskning indenfor planteområdet i over 25 år og lige har været censor på et par afhandlinger om blågrønne alger ... Jeg synes det er befriende når biologiske emner debatteres af ingeniører og andre der ikke er fagligt uddannede, men i stedet bruger hovedet.

  • 0
  • 0

frugtbarheden på de arealer hvor man ikke bruger pesticider er ikke stor, men de konventionelle danske landbrugsarealer, hvor man bruger pesticider, har aldrig været mere frugtbare.

Betyder det du skriver her, at en vel-gødet økologisk mark, med en stor variation i arter er mindre frugtbar? Kan du forklare det nærmere? Det der betyder mest i landbruget er jo ikke avlens størrelse, men det økonomiske overskud efter høst.

Jeg tænker også på de historier der har været i pressen om skadevirkninger i vandløb forårsaget af rester af hovedpinepiller i spildevand.

  • 0
  • 0

John,

Når landmanden planter 'juletræer' i sin mark, hvor han tidligere på året høstede hvede, hvorfor er det så pludselig skovbrug og ikke landbrug???

At dyrke træer er skovdrift, det er uden for enhver diskussion. Dyrkning af frugttræer er f.eks. heller ikke landbrugsdrift. Det gælder uanset om det foregår i tidligere landbrugsjord. Hverken jule- eller andre træer er afgrøder, der deltager i et landbrugs omdrift. Danmarks Statistik måtte erkende en fejl for nogle år tilbage, idet man regnede juletræsdrift til landbrug og ikke til skovdrift. Det har de rettet, men rettelsen ser vist ikke ud til at være nået til vore miljøudannelser? Her regner man troligt med de forkerte tal fra DS.

Når DSB sprøjtede med Prefix mod græs på baneskråningerne er det heller ikke landbrug - som et eksempel fra Ejstrupholm viste for nogle år siden, hvor der skete en massiv forurening af drikkevandet. (BAM stammer fra midler, som landbruget ikke har anvendt - de kan ikke leve af at sprøje alt væk i marken som mange åbenbart mener.) Landbruget tegner sig for ca. 10% af de pesticidfund, der registreres i vort drikkevand, men alligevel ser man ofte en desparat reaktion fra mange, der ikke gerne vil have sin barnetro mudret til af kendsgerninger, det er jo langt enklere at kun regne med en forurener - landmanden. Der godkendes ikke i dag et middel, der kan nedvaskes, men desværre har private og det offentlige brugt enorme mængder totalmidler, der i lange år fremover vil berige vort drikkevand i utrolig små mængder. Mange mener man kan løse det problem med Prefix fra det offentliges forbrug ved at forbyde helt andre midler, som landbruget anvender. Med den metode får man ikke løst nogle problemer.

Jeg undrer mig over, hvorfor man ikke forlængst har interesseret sig for, hvor de enkelte midler stammer fra. Der er mange andre end landbruget, der anvender pesticider. Man skal jo løse problemet ved at gå til kilden. Hvem har anvendt atraziner f.eks.? Landbruget tegner sig for en beskeden del - den har for mange år siden været anvendt til majs, der ofte kunne dyrkes flere år på samme sted. Atrazin bindes meget stærkt til jordpartikler og følger med ved jorderosion. Opgaven må vel være at få lokaliseret kilden - ikke at bekæmpe landbruget - eller tager jeg fejl?

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej Peter,

Ålegræsset forsvinder nok ikke fordi der ikke er nok næringsstoffer, men netop fordi der rent faktisk ER RIGELIGT med næringsstoffer, er det nok nærmere algernes vækst der øges. Alger i havoverfladen og algevækst på ålegræsset kan sagtens tænkes at hæmme ålegræsset - og mængden af alger stiger drastisk i næringsrigt (og gerne stillestående) vand.

Det lyser som en hjemmestrikket teori! Når man taler om algevækst må man skelne mellem forskellige algetyper. Grønalger kræver nitrat i vandet - foruden fosfor og en række andre næringsstoffer, men nitrat og fosfor er de begrænsende faktorer for grønalgers vækst. Grønalger er fødeemne for en række andre dyr - uden grønalger ingen liv i vandet. Udledning af fosfor og kvælstof er grundlaget for liv i vandmiljøet. Kvælstoffet forsvinder i løbet af foråret og sommer - i dag er der stærk kvælstofmangel i vandmiljøet. Det begunstiger de N-samlende blågrønalger - jeg tror det er dem, du hentyder til med bemærkningen om stillestående vand. De spises ikke af andre organismer, men de døde blågrønager kan forårsage iltsvind. Frit kvælstof i vandet stimulerer ålegræssets vækst - det er uden for al diskussion. Det mest interessante i denne diskussion er om pesticiderne har haft en dårlig negativ virkning på ålegræsset og andre planter - og det væsentligste er, hvem der dybest set er kilden til de nævnte pesticider! Landbruget leverer ca. 10% af det man finder i drikkevandet - det meste stammer fra kilder udenfor landbruget. Kan vi i det mindste ikke enedes om, at det ikke løser noget problem at begrænse landbrugets pesticidanvendelse på baggrund af omtale af midler, der stammer fra andre kilder? Du kender sikkert "Smeden og bageren" - ikke? Som du kan se i den offentlige debat, så er den brandaktuel - mange vil gerne ofre landmænd på baggrund af forureninger fra Stat, Amter og kommuner, DSB og de privates kamp mod lidt grønt mellem fliserne. (BAM i drikkevandet - som landbruget ikke har leveret! Atraziner heller ikke).

På global plan er pesticider nødvendige, hvis man skal kunne brødføde de ca. 6 mia. mennesker. Uden pesticider måtte man tage naturarealer og skove i brug i stor omfang. pesticider beskytter indirekte natur og ikke mindst tropisk skov.

Du skulle for i øvrigt nok ikke sige at forskeren ikke "bruger hovedet". Han ved nok mere om sit felt, end de ingeniører (og enkelte biologer) der debatterer biologiske spørgsmål her på ingeniøren. Og hvorfor er det at ingeniørerne herinde er selvbestaltede eksperter i biologi? Biologerne vil næppe kommentere komplekse ingeniøremner (medmindre de virkelig kender noget til netop dette område). Det ville ikke give mening, hvis jeg begyndte at debattere/korrigere i et emne såsom fysisk astronomi, i kraft af at jeg ikke er astrofysiker - men biolog.

Samme spørgsmål stiller jeg ofte mig selv - ikke mindst når f.eks. biolog Chr. Ege gør sig klog på pesticider og atomenergi i den offentlige debat. Jeg har undervist i disse emner - f.eks. i planteernæring - og har lagt gødningsplaner for landmænd. Det er ikke noget biologer beskæftiger sig professionelt med - men det er ofte dem, man hører i den offentlige debat - og som journalister henvender sig til. Så jeg er enig i nogle af dine betragtninger et stykke hen ad vejen.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten