Uklarhed om hvordan kvælstofberegninger fremover skal foretages

Næste gang der skal laves vandplaner skal Naturstyrelsen måle tilstanden i de danske vandløb, søer og fjorde med nye målemetoder end ved at vurdere mængden af ålegræs.

Sådan lyder Miljøministeriets arbejdsgruppes dom over den såkaldte ålegræsmetode, som Naturstyrelsen har brugt til at beregne, hvor meget kunstgødning og gylle landmændene skal spare, for at Danmark kan få et godt vandmiljø og leve op til EU's krav.

Arbejdsgruppen blev nedsat af Miljøministeriet, efter at ålegræsmetoden blev kritiseret af landbruget og i flere medier for at skyde over målet og tvinge landmændene til at skære mere ned på gødningen end nødvendigt.

Ålegræs er indtil videre den bedste indikator for, hvor godt miljøet er i kystnære områder, vurderer en arbejdsgruppe, der dog mener, at der skal udvikles flere målemetoder. (Foto: DMU) Illustration: DMU

Resultatet blev mandag fremlagt på en konference, som Naturstyrelsen afholdt for at komme kritikken fra landbruget i møde.

»Ålegræs kan ikke stå alene, det er vi klar over. Vi skal have andre parametre med. Men vi har ikke overblik over, hvordan vi skal skrue dem samme«, sagde Jens Brøgger Jensen, der er biolog i Naturstyrelsen på konferencen.

Arbejdsgruppen anerkender dog de beregninger, der er foretaget indtil nu.

»Gruppen kan sige, at med de våben, der var til rådighed i den her vandplanperiode, så er der belæg for at landmændene skal reducere udledningen af kvælstof med 9.000 ton. Det skal ske så hurtigt som muligt, hvis man vil have planterne tilbage,« sagde Mogens Flindt, der er lektor på Biologisk Institut på Syddansk Universitet, og som har givet gruppen ekspertbistand.

Der er dog ikke enighed blandt de eksperter, der har bistået arbejdsgruppen. Flemming Møhlenberg, der er forskningschef hos konsulentvirksomheden DHI, havde også bistået gruppen som ekspert. Han begyndte med at fastslå, at han var uenig med konklusionen i rapporten om ålegræsmetoden, og at målene i vandplanerne er urealistiske.

Måler miljøets tilstand på ålegræs

Ålegræs er en form for tang, der naturligt dækker bunden af store dele af de danske fjorde og vandløb. Planten er vigtig for fisk, smådyr og fugle, blandt andet fordi den renser vandet og giver fisk et sted at gemme sig.

Danmark har skrevet under på EU's vandrammedirektiv, og det betyder at vi skal sørge for, at dyre og plantelivet i vores fjorde og åer har det godt, blandt andet ved at sørge for at der ikke bliver udledt for meget kvælstof fra landbruget i form af gylle og kunstgødning, som kan betyde iltsvind i fjordene.

Kornet på markerne kan ikke optage al den gødning, som landmændene kører ud, og noget af den kvælstoffet bliver så skyllet med regnvand ud i åerne og videre ud i fjordene. Her virker kvælstoffet som kunstgødning, det får blandt andet alger til at gro voldsomt.

Når vandet bliver grumset med mange alger, så kan der ikke komme sollys gennem vandet og ned til ålegræsset, der dør af mangel på lys. På den måde betyder kvælstofudledningen, at der bliver mindre ålegræs.

Ud fra, hvor dybt ålegræsset gror har naturstyrelsen regnet ud, at landbruget skal reducere udledningen af kvælstof i første omgang med 9.000 ton inden 2015.

Blandt andre Flemming Møhlenberg kritiserer imidlertid ålegræsmetoden. Der er mange andre faktorer, der skal regnes med, når man taler om, hvorfor ålegræsset forsvinder, påpeger han.

Han mener, at det er urealistisk at komme ned på de anbefalede koncentrationer af kvælstof i fjordene, fordi der også kommer store mængder af kvælstof fra Østersøen ind i de danske fjorde. Naturstyrelsen har regnet ud, at koncentrationen af kvælstof i fjordene skal ned på 140 milligram pr. kubikmeter.

»Det kan man aldrig nogensinde komme. Tilførslen er så stor, at koncentration aldrig vil kunne komme derned,« mener han.

Reelt mener Flemming Møhlenberg, at mellem fem og seks procent af den kvælstof, der er i Kattegat stammer fra danske marker.

Spørger man Naturstyrelsen, så mener de imidlertid, at de kun har brugt modellen i fjorde, hvor der kun strømmer begrænset kvælstof ind fra Østersøen. Dermed mener styrelsen stadigt at planerne er realistiske, og at ålegræsmetoden i øvrigt er den bedste måde at regne sig frem til, hvor meget kvælstof landmændene skal spare.

»Så har de ikke læst deres egne vandplaner. Der står det jo ganske tydeligt,« siger Flemming Møhlenberg.

Naturstyrelsen anerkender dog, at er betydelige usikkerheder ved ålegræsmetoden. Derfor vil styrelsen forsøge at udvikle nogle mere nøjagtige modeller, når vandplanerne for 2015 og frem skal laves.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...at komme ned på de anbefalede koncentrationer af kvælstof i fjordene, fordi der også kommer store mængder af kvælstof fra Østersøen ind i de danske fjorde"

Så må man jo i dialog med de andre forurenere, men det kræver da at vi fejer for egen dør.

  • 0
  • 0

Det er en rigtigt god ide at stille krav om, at de produkter, vi importerer, bliver produceret under samme vilkår som vi beder vores producenter overholde.

Det gælder ikke kun landbruget i østeuropa, men også fx produktion af IT i Indien eller tøj, ting og dimser i Kina.

Men at der er skodforhold ovre i det der Østeuropa skal da ikke afholde os fra fortsat og til stadighed at arbejde for at forholdene i vores eget samfund konstant bedres.

  • 0
  • 0

Det er useriøst at give andre skylden - vi er nød til at tage ansvar for vores egen forurening, ellers bliver det umuligt at få vores nabolande til at tage ansvar.

  • 0
  • 0

Konferencen, som Naturstyrelsen afholdte den 30/5 for at komme kritikken fra landbruget i møde, var meget pinlig.

Ministerens forhåbninger til det høje faglige niveau var forstemmende. Hvad der skulle efterleve konferencens hovedformål "Vandplanernes faglige grundlag" var afsat til en diskussion om ålegræssets egnethed som indikator for miljøtilstanden i de kystnære farvande. Den eneste der bibragte debatten lidt saglighed med underbyggende dokumentation var Flemming Møhlenberg fra DHI, men han var i mindretal. Så i konklusionen om ålegræssets fremtidige værdi som miljøbarometer er hans saglighed undladt.

Konferencen afslørede at vedr. kvælstofs betydning i det marine miljø er man fuldstændig på herrens mark, man har ikke styr på noget som helst.

Tavlen må vaskes hel rent, og vi må begynde forfra. Start med nedenstående 2 link Se http://ing.dk/artikel/116913-30-aars-krige... & http://uretten.dk/25-aars-erfaring

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten