Uklarhed om fjernvarme kan koste 10 mia. i fejlinvesteringer

Regeringen går ind for at fremme fjernvarmen. Men forbrugerne risikerer at bruge op til ti milliarder kroner på fejlinvesteringer i nye olie- og gasfyr samt varmepumper, hvis ikke myndighederne hurtigst muligt får afklaret, hvor den billigere fjernvarme skal udbredes.

Det viser beregninger for Ingeniøren, foretaget af civilingeniør og partner i Ea Energianalyse, Hans Henrik Lindboe. Beregningerne er baseret på et nyt forskningsprojekt fra Risø DTU, Ea Energianalyse, RAM-løse edb og Fjernvarmens Visionsudvalg.

»Staten bør snarest lægge rammerne for den fremtidige udbredelse af fjernvarmen ude i kommunerne, så forbrugerne ved, hvad de har at rette sig efter næste gang, fyret skal udskiftes. Ellers risikerer vi store fejlinvesteringer i individuelle anlæg i stedet for i fjernvarmen,« siger han.

Fejlinvesteringerne på de mange milliarder kan ske over de næste 20 år, primært omkring de nuværende fjernvarmebyer, hvor forbrugerne investerer i ny individuel opvarmning - penge, som kunne være brugt bedre på den miljørigtige fjernvarme.

Det offentligt støttede forskningsprojekt når i øvrigt frem til, at det er en god forretning for samfundet at udvide dækningen med fjernvarme fra de nuværende 47 pct. til 55-57 pct. af opvarmningsbehovet i 2025. Beregningerne tager udgangspunkt i et energisystem, der opfylder Danmarks VE-mål og reducerer CO2-udslippet med 85 pct. i 2050.

Hans Henrik Lindboe mener også, at regelsættet skal indeholde tydelige retningslinjer for en kompenseringsordning til naturgassen, når fjernvarmen breder sig ind i et naturgasområde:

»Det er ikke holdbart, at fjernvarmeselskaber og gasselskaber skal slås om disse ting fra sag til sag,« siger han.

Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt er enig i, at der er et stort potentiale for udvidelser af fjernvarmedækningen i fremtiden. Men han mener grundlæggende, at fjernvarme er et kommunalt anliggende og skal fremmes gennem den lokale varmeplanlægning.

Dog kan politikerne godt presse på - som han mener, tidligere klima- og energiminister Connie Hedegaard allerede har gjort det via et brev til kommunerne, hvor hun beder dem om at opprioritere forslag, hvor fjernvarme erstatter naturgas:

»Men jeg vil da også gerne opfordre kommunerne til at komme i gang med denne planlægning. Og så kunne jeg forestille mig, at vi på landsplan i forbindelse med en ny energiaftale fra 2012 kunne være med til at lette overgangen fra naturgas og gøre det lettere at udnytte overskudsvarme i fjernvarmesystemet,« siger Lars Christian Lilleholt.

SF's energiordfører mener, at regeringen ikke giver kommunerne tilstrækkelig hjælp og støtte til at klare den store varmeplanlægning:

»Staten skal påtage sig ansvaret og fastlægge en egentlig varmestrategi for Danmark, som kommunerne så kan arbejde inden for. Det vil også kunne modvirke de fejlinvesteringer, Lindboe har beregnet,« siger Anne Grete Holmsgaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg er orienteret koster en fjernvarmetilslutning godt 40.000kr, hvor et gasfyr koster godt 30.000kr for en standardopsætning inkl. varmtvandsbeholder.

Derudover skal du til fjernvarme visse steder have en varmeveksler som løber op i godt 20.000kr, er denne inkluderet i tilslutningsafgiften til fjernvarme?

Det er da vældig fint at tilslutte sig fjernvarme, men ligefrem at kalde den miljøvenlig er noget af en tilsnigelse, da naturgas udleder mindre CO2 per kWh produceret samt du ikke har rørtabene som du uundgåeligt skal have med når du får varmt kulvand ind. Ja ja, kulvand blandet med lidt flis og halm. Men det dækker stort set kun rørtabet, så har vi stadig 100% kulopvarmet vand ind i huset. Kul der forurener mere end det individuelle gasfyr.

Er der nogen der kan forklare mig hvilken pointe jeg har overset?

  • 0
  • 0

Er der et sted ,hvor man kan se ,hvorledes disse mængder af forureningsfri spildvarme tænkes genereret? Vi kan ikke være mere griseri bekendt og det med brugt emballage holder op når vi om ikke så længe er gået argentina.

  • 0
  • 0

Og om vinteren kan man se hvor de fjernvarme rør er lagt i jorden...der er aldrig sne og vejen er tør over dem. Hvem betaler for dette latterlige spild af energi ? Den beslutning Socialdemokraties fik gennemført med at alle danske provins byer skulle have fjernevarme, er en af de mest tåbelige beslutninger længe...en energi form der koster forbrugerne enorme beløb, hver måned, til de privatejede fjernvarme installationer.

Sats på alternativ energi, jordvarme og solvarme og smid tilskud bagefter hver installation, det er vejen frem.

  • 0
  • 0

Hvem betaler for dette latterlige spild af energi ?

Claus i Danmark er en stor del af fjernvarmen produceret på kulfyrede kraftværker, spildet ville derfor være der alligevel. Før fjernvarme blev introduceret blev al spildvarme ledt ud i havet eller igennem et køletårn. Endvidere er det mere praktisk at varme fortårvet op (=holde det isfrit) end at varme havet op med de deraf afledede nærmiljøproblemer der deraf kommer.

Hvis et fjernvarmeanlæg aftager varme some primær og ikke sekundær produktion, så kan man rigtigt nok diskutere effektiviteten af at bruge fjernvarme.

  • 0
  • 0

Claus i Danmark er en stor del af fjernvarmen produceret på kulfyrede kraftværker, spildet ville derfor være der alligevel.

Det er nok en sandhed, der skal forsynes med et forbehold. Så længe fjernvarmen fremføres med temperaturer på 70 C og op nedsættes produktionen af el i turbineværkerne, faktisk findes der turbiner, der kan få "spildvarmen" ned på en temperatur på ca. 30 C.

El er mere værd en fjernvarme, så metoden må bygge på mest mulig elproduktion.

  • 0
  • 0

El er mere værd en fjernvarme, så metoden må bygge på mest mulig elproduktion.

Ja så længe du bytter 1:1, men hvis du kan få markant mere fjernvarme ud end el fra dit restprodukt så er fjernvarmen qua den større mængden mere værd.

Mig bekendt findes der ikke mange måder at lave varme på der er lige så gode som fjernvarme fra kraftvarmeproduktion.

  • 0
  • 0

Hvad skal de kulfyrede værker egentlig lave el og fjernvarme af, når vi engang går fra de fossile brændstoffer. Jeg tror næppe at der er en stor nok flis produktion til at varme KBH op.??Hvad er alternativerne egentlig? Termisk varme, affaldsafbrænding, varmepumper, men fra hvor? Øresund. Men ja. Der skal komme en redegørelse og en politisk beslutning om hvordan og hvorledes fremtidens fjernvarme skal foregå, og snart. Måske skulle man slå barmarks værkerne ihjel. Det vil ihvertifald øge en hel by's ejendomspriser for det er sindsygt dyrt at bo i disse områder. 20-30.000 kr for at opvarme et paracelhus er ikke unormalt.

  • 0
  • 0

Måske skulle man slå barmarks værkerne ihjel

Man er allerede igang med at kvæle de decentrale værker i lave elpriser, tunge administrationspålæg, påbud om energibesparelser til skade for økonomien, overorndet naivt syn på at frivillige bestyrelsesmedlemmer fortsat arbejder hårdt og gratis for hvad?, vindkraften trykker det generelle indtjeningsniveau ned med den kraftigt substituereret el osv. Men helt korrekt, barmarksomårder er outlawsområder, som har kostet borgerne millioner af kroner.

Der er kun en afløser for kullet og det er kernekraft, men i DK snakker vi bare, der sker ikke noget.

Men om 10 år vil vi konstatere, at vores udslipsmål ikke er i nærheden af målet, den delvise målopfyldelse skyldes primært udflytning af energitung industri. Der vil være en markant nedgang i vores velstand grundet vores naivitet.

Jeg håber selvfølgelig det ikke er sandt, men lige nu blomstrer naiviteten og navlebeskuelsen helt vildt.

  • 0
  • 0

Har man et hus, hvis varmebehov er 18.000 kWh, så kan de skaffes med 2.000 liter olie eller 2.000 m3 naturgas. Får man samme varme fra et fifti/fifti barmarkskraftvarmeværk med rørtab på 40% (desværre en kendsgerning mange steder) så skal værket afsende 30.000 kWh. for at dække husets opvarmning. Satser værket i stedet for at lave fjernvarme på 70 gr. c. på størst mulig el-produktion, vil det kunne hæve el-procenten til 60-65. Derved falder fjernvarmevandets temp. til ca. 40 gr. og vil så kunne bruges enten direkte til gulvvarme eller hvis højere temp. kræves, så via brug af den øgede el eftervarmes med en varmepumpe, der først har en jordslange eller en plastslangeenergifanger (f. eks fra Solarventi) og derefter køler fjernvarmevandet. Så vil varmepumpen have en cop på 10-12 og afhente en stor del varme fra jorden, hvilket gør at husets (matriklens) tilførsel af energi til varme falder til ca. 10.000 kWh. Altså en maskine, der drives af el og indfanger VE fra naturen i en størrelse ca. 8.000 kWh. Der ud over sparer man det meste af rørtabet på 12.000 kWh., fordi fremløbet er på 40 gr. og returrøret kan køres under jordtemp. og derfor kan optage varme fra jordens ca. 7 gr. Først når Fjernvarme begynder at samarbejde med varmepumper vil der ske noget.

vh Mogens Bülow, SDE

  • 0
  • 0

Jeg vil bare pointere, at sporene fra "barmarksværkerne", forhåbentlig får de fleste fusentaster til at tænke sig om en ekstra gang. Hvis fjernvarme er så godt, så må den jo bevise det, og så kommer kunderne sikkert også. Hvis det ikke ser ud som et godt tilbud, men kræver tvang og pligt, så er det sikkert heller ikke hvad det foregøgler.

  • 0
  • 0

Det kommer du til at uddybe Brian Petersen, mig bekendt kan selv fjernvarme ikke fravige termodynamikken.

Det er egentlig et spørgsmål om netop termodynamik. Der er simpelthen en øvre grænse for hvor meget arbejde (el) du kan hive ud af en kredsprocess. Resten ender som varme. Ved at ofre lidt ekstra af arbejdet kan du udnytte den varme næsten fuldt ud.

  • 0
  • 0

Hvis jeg har forstået dig rigtig, mener du, at vi skal nedsætte elproduktionen for at få et "spildprodukt" med en temperatur, der direkte kan udnyttes til både rumopvarmning og varmt brugsvand.

Det var måske rigtigt for 5 eller 10 år siden, men lavere temperaturer for "spildproduktet" er ikke noget problem efter varmepumpens indtog i Danmark.

Spildvarme kan uanset temperaturer op til 25 C udnyttes til både opvarmning og varmt brugsvand, når der sættes en varmepumpe imellem og faktisk nyttiggøre den ekstra elproduktion fra kraftværkerne med en højere faktor end fjernvarme.

For at vende problemstilling i artiklen må vi også overveje, om ikke vi ved den massive udbygning med fjernvarmerør, har afskåret os fra at kunne udnytte fremtidens opvarmningssystemer. Er de milliarder af kroner, vi pt. har bundet i fjernvarmerør reelt ikke den eneste årsag til, at der politisk kun tales om tilskud til omstilling til varmepumper udenfor fjernvarmeområderne.

Jeg har gentagne gange peget på ”lavtemperatur fjernvarme”, som en mulig løsning til at forberede os til fremtidens opvarmningssystemer. Det har jeg gjort dels af hensyn til den massive investering, som fjernvarmerørene repræsenterer: Dels af hensyn til fremtiden hvor varme til rumopvarmning og varmt brugsvand kan fremskaffes uden afbrænding. Dels for at få indpasset mere vind-el i det danske energiforbrug. Dels for at forberede os på en fremtid, hvor kraftvarmeværkerne ikke mere kan køre med samproduktion mellem el og varme, og hvor fjernvarme derfor skal produceres ved kedeldrift. Dels for at kunne udnytte den varme, som naturligt opstår i f.eks. industriproduktionen, fra supermarkedernes kølediske mv., men som pt. ikke udnyttes dels pga. tumpede afgiftsregler men også fordi ”spildvarmen” ikke har en høj nok temperatur til direkte at kunne tilføres fjernvarmerørene.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten