Uklar fremtid for regionernes udviklingsprojekter på giftige testgrunde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Uklar fremtid for regionernes udviklingsprojekter på giftige testgrunde

Billedet viser et såkaldt prøvetoilet, hvor apparatet automatisk måler, hvornår forureningen i faldstammen er værst, og udtager så luftprøver. Illustration: Dansk Miljørådgivning A/S

En gammel renserigrund i Rudkøbing, en nedlagt tankstation i Horsens, en losseplads i Aarhus, et tidligere træimprægneringsværksted i Hillerød, et gammelt deponi i Hvalsø.

Det er eksempler på fem af Danmarks ni forurenede testgrunde, som de danske regioner stiller til rådighed for virksomheder, der har brug for at udvikle og afprøve ny miljøteknologi.

Det gavner både regionernes egen oprydning af giftige grunde med blandt andet klorerede opløsningsmidler, ligesom det gavner virksomhedernes forretning.

»Det er nogle grunde, som vi selv ejer, så der er fri adgang, og vi belemrer ikke en grundejer. Og det betyder også, at der er let adgang til at teste nye teknologier,« forklarer Kristian Dragsbæk Raun, der er civilingeniør i Regional Udvikling under sektionen Miljø og Råstoffer i Region Syddanmark.

Videndeling uden erhvervsfremme

Tre af de ni grunde ligger netop i Region Syddanmark, hvor blandt andet test på renserigrunden har givet regionen flere nye værktøjer til brug for overvågning og oprensning af forurenede ejendomme.

Læs også: Prøvetoilet i nedlagt renseri afslører, hvordan jordforurening spreder sig

Samtidig deler alle regionerne, Miljøstyrelsen og virksomhederne gennem partnerskabet Danish Soil Partnership ny viden på et fælles, åbent og engelsksproget website, så vigtig viden ikke holdes tilbage. Men spørgsmålet er, om det fortsætter?

Fra nytår mister regionerne nemlig opgaven med erhvervsfremme, og derfor regner Danske Regioner med fremover i højere grad at fokusere deres teknologiudvikling på, hvad der direkte gavner regionernes myndighedsopgave med jord og vandrensning, forklarer chefrådgiver Christian Andersen fra Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, der står i spidsen for partnerskabet.

Partnerskab for ny teknologi og vækst

Det er fem år siden, at regionerne tog initiativ til partnerskabet sammen med Miljøstyrelsen og brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi.

Målet var at udnytte den styrkeposition, som man syntes, at Danmark havde inden for det her område, samt for firmaerne at udvikle ny teknologi.

En analyse i 2013 viste nemlig, at det kun var få firmaer inden for jordforureningsområdet, der eksporterede. Samtidig viste undersøgelsen, at de danske firmaer betegnede det danske marked som stagneret, mens firmaer, der eksporterede, sagde, at de udenlandske markeder voksede.

»Oprindeligt var det tænkt som et vækstinitiativ, som lå i forlængelse af regionernes opgaver som vækstfremmer. Og vi så et krydsfelt mellem en mere overordnet politisk dagsorden på vækstområdet og konkrete myndighedsopgaver, hvor samarbejdet ville give os nogle specielle muligheder,« forklarer Christian Andersen.

Brug penge i dag – spar penge i morgen

»Vi har samtidig set på det som teknologiudvikling, fordi vi vil kunne løse en opgave billigere i morgen, hvis vi investerer nok i at finde en bedre metode i dag. Og derfor har udvikling altid været fremherskende inden for det her felt,« pointerer han.

Læs også: Uklar fremtid for regionernes udviklingsprojekter på giftige testgrunde

Udover vækstfremme og regionernes egeninteresse i teknologiudvikling, fordi de som myndighed har ansvar for jordrensning, skal partnerskabet også styrke samarbejdet med forsknings- og uddannelsesinstitutionerne.

Gennem årene har partnerskabet gennemført 28 projekter på de ni testgrunde, og der er 11 yderligere undervejs. Derudover gennemfører regionerne en del andre udviklingsprojekter, hvor man sammen med virksomheder og forskningsinstitutioner tester ny teknologi.

Regionerne sadler om

Fordelen ved en dedikeret testgrund er først og fremmest, at man som nævnt er sikret adgang, men desuden er grundene velundersøgte, så man i forvejen har en mængde data til rådighed og let kan se, om nye teknologier viser det samme – men bare på en forbedret metode eller platform.

Hidtil har regionerne givet penge til forskellige projekter, ofte uafhængigt af om regionerne selv så en oplagt udnyttelse af en teknologi. Sådan bliver det ikke fremover, når regionerne mister opgaven med vækstfremme.

»Regionerne kan ikke gå ind og være så drivende økonomisk og administrativt i forhold til de private virksomheder, som vi har været indtil nu, eftersom vi ikke skal være vækstfremmere,« siger Christian Andersen og forklarer, at regionerne formentlig vil styrke samarbejdet med forsknings- og uddannelsesinstitutionerne.

DMR: Testgrunden er vores legeplads

Hos firmaet Dansk Miljørådgivning A/S er man meget glad for adgangen til testgrundene, som man ser som en slags legeplads.

»Det er sindssygt fedt. Vi er mennesker, der tænker i løsninger. Vi er rådgivende ingeniører, der tænker i løsninger hele tiden,« siger Per Loll, der er civilingeniør og udviklingsleder i firmaet Dansk Miljørådgivning A/S.

Læs også: Regionerne: Vi skal arbejde mere målrettet med jordrensning

DMR har sammen med fire andre firmaer testet ny miljøteknologi på den gamle renserigrund i Rudkøbing på Langeland, og det har ført til nye metoder, som nu også indgår i de tilbud, som firmaerne giver på f.eks. jordrensning.

»Mange gange har man ikke mulighed for at prøve nye ting af, når man arbejder på folks ejendom. Der må man gå benhårdt efter løsninger. Og vi har slet ikke mulighed for at prøve nye ting og sige, at det her kunne være smart, hvis det virker. Det har vi haft mulighed for på Langeland og på andre testgrunde. De fjerner simpelthen en masse stopklodser for at prøve nye løsninger af,« siger Per Loll.

Giver en konkurrencefordel

Konkret har DMR gennem projektet på Langeland udviklet et såkaldt udstyrspakke til at udtage prøver fra faldstammen ved toiletter samt et såkaldt prøvetagningstoilet. Sammen sikrer de to ting, at man automatisk får taget luftprøver, når forureningen fra opsivende gasser nede fra jorden er værst, ligesom man ikke længere er afhængig af at få en mand ind på ejendommen, men bare kan hente prøverne senere.

Så selv om regionerne sadler lidt om fra nytår og bliver mere kræsne, når de skal nikke ja til projekter på testgrundene, vil DMR stadig benytte dem som den foretrukne legeplads og bruge penge på projekterne.

»For os betyder udviklingsprojekterne en konkurrencefordel i et stykke tid. P.t. sætter vi ikke annoncer i dagblade. Vi putter penge i udviklingsprojekter og præsenterer dem i branchen. Efter et stykke tid kan andre i branchen det samme som os, men vi har et forspring på et par år,« siger Per Loll.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først