Ukendte blandingszoner er gift for målet om et rent vandmiljø

I 2027 skal både den kemiske og økologiske kvalitet i det danske vandmiljø hæves til ‘god’.

Det er Danmark forpligtet til overfor EU.

Derfor har Miljøstyrelsen i samarbejde med en række kommuner udarbejdet Vandområdeplan 2021-2027, som skal kortlægge indsatserne for, at dette opnås. Udløb skal stoppes, vandløb skal renses og indsatsområder overfor kyster skal kortlægges.

Men chancerne for at nå i mål er små, hvis myndighederne ikke har styr på, hvad der faktisk udledes i landet, som Ingeniøren har påvist.

Den første kortlægning af sin art har Ingeniøren udarbejdet på basis af aktindsigter fra alle landets kommuner og Miljøstyrelsen.

Hverken styrelser eller kommuner har haft et overblik over, hvor i landet der udledes stoffer over miljøkvalitetskravene i de såkaldte blandingszoner.

Det er zoner i vandområder, hvor man godtager overskridelser af miljøkvalitetskravene, da man så at sige lader naturen stå for den sidste del af rensningen.

Ingeniørens undersøgelse viser nemlig, at Miljøstyrelsen ikke er bekendt med mindst 23 blandingszoner på landsplan, som derved heller ikke har været en del af planlægningen mod et rent vandmiljø.

Det er et stort problem, for på nuværende tidspunkt er kun én procent af de danske vandløb, søer og kyst af 'god kemisk tilstand'.

Omkring 85 procent af de danske kyster er på nuværende tidspunkt af decideret 'dårlig' eller 'ringe' kemisk og økologisk tilstand.

Og det faktum at der ikke findes et overblik over, hvor der udledes kemikalier over grænseværdierne, bekymrer Ellen Margrethe Basse, professor emerita i miljøjura ved Aarhus Universitet.

»Det er meget vigtigt, at vi laver planerne for at forbedre vores miljø på et oplyst grundlag, og når du laver afvigelser, som en blandingszone er, skal det ind i systemet, og det er ikke sket her,« siger hun.

Hun bakkes op af Henning Mørk, havbiolog ved Danmarks Naturfredningsforening.

»Det kan ikke lade sig gøre at nå i mål med vandmiljøet, hvis ikke staten har de oplysninger, der skal til for lave en ordentlig planlægning. De har en løbende forpligtigelse til at søge og minimere ting som blandingszoner, og det har de ikke gjort,« siger han og uddyber, at Ingeniørens undersøgelse »forværrer det billede af naturen, som vi længe har haft om den kemiske tilstand.«

Den samme melding er Lisbeth E. Knudsen tidligere kommet med til Ingeniøren.

»Det her bekræfter desværre, at tilliden til, at vi lever i et rent land, godt kan pakkes væk. Det er utroligt, at det er lykkedes dem at komme igennem med den fortælling i så mange år,« siger Lisbeth E. Knudsen, professor i humantoksikologi ved Københavns Universitet.

Kommunerne har glemt at oplyse

Ingeniøren har sendt en række spørgsmål til Miljøstyrelsen og bedt dem forholde sig til, hvorfor der ikke findes et overblik over disse zoner, og hvorvidt de selv mener, at de gør nok for at indsamle disse oplysninger.

Hvorfor mener I, at det er nødvendigt at oprette disse blandingszoner, når de de facto tillader overskridelse af miljøkvalitetskravene?

»Formålet med blandingszoner er at afgrænse et mindre område omkring udledninger, hvor miljøkvalitetskrav må overskrides i nærmere bestemt omfang, så længe det ikke påvirker det samlede vandområde sådan, at miljøkvalitetskravene ikke kan overholdes.
Det er miljømyndighederne, der udpeger sådanne zoner, når det ikke er muligt trods anvendelse af bedste tilgængelige teknologi at få udledningerne længere ned.«

Undersøgelsen viser, at der mindst er 23 blandingszoner mere, end I var bekendte med jf. jeres aktindsigt, samt 31 flere, end der står opgivet i MiljøGIS. Hvad tror I, det skyldes?

»Miljøstyrelsen registrerer de zoner, som miljømyndighederne orienterer os om. Hvis der er 23 zoner, som styrelsen ikke har haft kendskab til, er det fordi, kommunerne ikke har oplyst om dem.«

Selvom det er kommunernes ansvar at oplyse om etableringer af blandingszoner, mener I så, at I har gjort nok for at indhente disse oplysninger nu, hvor Vandmiljøplanerne 2022-2027 er under udarbejdelse?

»Miljøstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysningerne fra kommunerne, som der henvises til, og har derfor ingen holdning til det.«

Den forklaring giver professor emerita i miljøjura ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse dog ikke meget for.

Hun oplyser, at det er en EU-retlig forpligtigelse at sikre, at blandingszonerne indgår i den generelle vandmiljøplanlægning fra centralt hold.

»Derfor holder det ikke, når Miljøstyrelsen ikke kan se et problem i, at kommunerne ikke indberetter de afgørelser, der træffes vedrørende udpegning af blandingszoner,« siger hun.

Kortet, som Ingeniøren har lavet over landets blandingszoner, kan du se her:

Se i fuld skærm