Ukendt bakterie i drikkevandet på Næstved Sygehus

Luk omgående alle ismaskiner og server udelukkende drikkevand fra flasker!

Sådan lyder påbudet fra Næstved Kommune til sygehuset i Næstved, efter at en rutinekontrol har afsløret et alt for højt kimtal i drikkevandet.

"De høje kimtalsvværdier tyder på en bakteriel forurening. Men vi ved endnu ikke af hvilken art. Vi ved derimod, at der ikke er tale om en Colibakterie, og at ingen patienter eller ansatte er blevet syge efter at have drukket vandet," siger sygehusets talsmand, sygeplejefaglig vicedirektør, Bente Drachmann.

Forureningen blev fundet ved en rutinemæssig kontrol af drikkevandet i går. De efterfølgende vandanalyser har vist, at kimtalsværdien var højest i tre ismaskiner.

Derimod afviser Bente Drachmann, at der er problemer med forsyningen fra vandværket:

"Når noget er, som det ikke skal være, ligger årsagen inden for vores eget vandsystem. Vi fokuserer dels på en stikledning fra gaden til sygehuset, dels på en gammel rørledning fra 60'erne, som vi nu er i færd med at grave op," siger Bente Drachmann.

Sygehuset er ikke underlagt påbud fra embedslægen, der er godt tilfreds med sygehusets håndtering af forureningskrisen. Derimod har Næstved Kommune pålagt ksygehuset udelukkende at servere drikkevand fra flasker.

Der ventes at gå flere dage, inden forureningen er fjernet og dens årsag opklaret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja selv på sygehuse ruster vandrørene i jorden. Og når de er godt rustne efter 40-50 år i jorden så kommer der skam jordbakterier ind i drikkevandet. Det er derfor vigtigt når man arbejder med syge og under sterile forhold på et sygehus at drikkevandsledningerne til sygehusene underkastes en eller form for vedligeholdelse. Korrosionen dynamik kan erhverves ganske gratis på DTU der jo forsker i sådanne emner. Man kan endda modvirke korrosion ved at anvende anoder ligesom man gør i flåden og ved fjernvarmerør, men det har man nok glemt i Næsted Sygehus, lige som man vel heller ikke vedligeholder kloakstikledninger, hvor kloakrotterne bare indvandrer ind under sygehuset, men det er jo en anden sag. mvh Torben Sønnichsen BioLiving

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten