Ujævnheder på Storstrømmens bund udfordrer broprojekt

Da det første undersøiske fundament blev sænket for knap et år siden, skete det ved hjælp af tre slæbebåde, der fragtede det tonstunge fundament fra Masnedø til Falsters kyst. Her blev det sænket ved hjælp af den specialbyggede katamaran-kran. Illustration: Vejdirektoratet

Tre slæbebåde, en specialbygget kran og en pram lastet med et 1.800 tons tungt fundament.

Der var tale om en nøje gennemtænkt operation, da det første undersøiske bropillefundament blev sænket ned på havbunden i midten af december sidste år og dermed markerede den nye Storstrømsbro’s første skridt ud i vandet.

Nu knap et år efter bliver fundamentet hævet igen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, som leder det storstilede byggeprojekt. Efter planen skulle hævningen allerede være i gang i skrivende stund og kommer umiddelbart ikke til at forsinke det samlede byggeprojekt mere, end det allerede er forsinket.

Læs også: Vinterregnen har forsinket byggerier mere end corona

Ujævnheder på havbunden

Når det er nødvendigt at hejse det tonstunge betonfundament fra sit leje på bunden af Storstrømmen, skyldes det, at underlaget ved havbunden ikke er tilstrækkeligt jævnt.

I pressemeddelelsen beskrives det, hvordan den pude af grus, som ellers er lagt ud for at jævne og stabilisere havbunden, efter nærmere undersøgelser ikke er så plan, som det er påkrævet med et broprojekt af Storstrømforbindelsens kaliber:

»Det er jo store elementer vi har med at gøre, og det er de små marginaler, der tæller. Vi har undersøgt forskellige andre muligheder for foranstaltninger, der kunne afhjælpe situationen, men vi er nået frem til at den bedste løsning er at løfte fundamentet, afrette gruspuden og genplacere fundamentet,« udtaler Niels Gottlieb, projektchef fra Vejdirektoratet, i pressemeddelelsen.

Læs også: Storstrømsbroen er et projekt i særklasse og kræver fuld værktøjskasse

Gammelkendte ujævnheder

Over for TV2 Øst forklarer projektchefen, hvordan man allerede for et lille års tid siden blev bekendt med udfordringer med fundamentet:

»Det her er det første fundament, som overhovedet er blevet sat ud. Allerede tilbage i december kunne vi konstatere, efter fundamentet var sat ned, at der var nogle steder, hvor der ikke var kontakt mellem stenlaget og betonen,« siger Niels Gottlieb til TV2 Øst og kalder det for “startvanskeligheder”, idet entreprenøren er blevet bedre til at lægge tilstrækkeligt vandrette underlag ved de efterfølgende fundamentplaceringer.

Til samme medie fortæller projektchefen, at der ikke er fare for, at fundamentet kan vælte, men at ujævnhederne er store nok til, at man ikke tør risikere, at broen sætter sig i løbet af sin forventede 120 års levetid.

Ingeniøren arbejder på at få en mere uddybet forklaring på, hvilke geotekniske foranstaltninger der skal foretages, nu hvor fundamentet bliver hævet.

Se, hvordan fundamentet i sin tid blev lagt, og forstå, hvilken præcisionopgave, der foregår på Storstrømmen i disse dage:

Emner : Broer