Henrik V, Om boringerne bliver udpint er et spørgsmål om dimensionering. På den lange bane kommer varmen til en lodret jordvarmeboring på to måder:

• Konduktivt ved at varmen flytter sig i geologien omkring boringen
• Konvektivt ved at strømmende vandlag flytter energi i lag omkring boringen.

Når jeg dimensionerer holder jeg konvektionen ude af billedet, og koncentrerer mig udelukkende om konduktionen i jordlagene. Jeg dimensionerer normalt med en 25 års teoretisk horisont. Dvs. at boringen ikke må overskride kravene til temperaturniveau i jordvarmebekendtgørelsen de første 25 år.

I praksis er der som regel en eller anden grad af konvektion. I hvert fald har jeg indtil nu ikke konstateret at boringer jeg har regnet på den måde er blevet koldere år for år, som den teoretiske beregning ellers siger. Det kan jeg se på de omkring 15 anlæg jeg har målere på. Det betyder jo så omvendt, at de anlæg hvor temperaturen ikke falder, er en smule overdimensioneret.

Med et termonet kan man få en bedre udnyttelse af de etablerede boringer. Fordi temperaturudviklingen er ret træg, kan man følge med i, hvornår der begynder at mangle kapacitet, i god tid inden det bliver et problem. Den kapacitet kan man så reetablere f.eks. med solpaneler eller anden billig energikilde, således at boringerne primært fungerer som et termisk jordbatteri.

Anlæg der bliver til is har jeg også mødt. Det sker som du rigtigt nok siger, når man fjerner mere varme, end jorden kan nå at tilføre.

Bliver disse lodrette boringer ikke udpint over tid (< 10 år) ?

Varmetransporten fra jordens indre andrager 50 til 100mW/m2. Så er det let at regne ud hvor stort et areal varmen skal hentes fra.

Nogle anlæg baserer sig på en vis opladning om sommeren, hvor varme tilføres boringen.

Svend Jørgensen, i foreningen Termonet Danmark bruger vi følgende arbejdsdefinition:Et termonet er et forsyningsnet, der transporterer termisk energi, fra forskellige typer af energikilder, på tværs af flere matrikler ved en temperatur, der er relativt tæt på jordtemperatur.

Det er kun den sidste del omkring temperaturniveauet, der gør at definitionen ikke også kunne dække over traditionel fjernvarme.

En fjernvarmeforsyning baseret på termonet har meget til fælles med traditionel fjernvarme rent konceptuelt, men det er helt korrekt at mange komponenter er forskellige fra traditionel fjernvarme, og har en helt masse til fælles med jordvarme.

Men det er hverken et traditionelt fjernvarmeanlæg eller et traditionelt jordvarmeanlæg, det er både-og.

Bliver disse lodrette boringer ikke udpint over tid (< 10 år) ? Som jeg har forstået det virker traditionelle jordvarme anlæg så godt, fordi de hele tiden tilføres ny energi fra solen som opvarmer de øverste meter jord om sommeren. Anlægget køler så jorden ned om vinteren. Men hvor kommer varmen fra på den lange bane ved lodrette borringer ? Man skal meget langt ned (urealistisk langt de fleste steder) før man har kontakt til geotermisk energi i DK. Det foresvæver mig at jeg har læst om nogle anlæg som blev til enorme iskerne på få år. Husk venligst at "Ingen energi kan opstå, uden at en eller flere andre forsvinder" Mvh Henrik V

Jeg synes ikke forklaringen af hvad et Termonet er særlig god. Som jeg forstår det, er det blot et jordvarme system, hvor man deles om de rør der lægges i jorden, samt en boring ned i jorden hvor varmen hentes fra . Det har intet med traditionel fjernvarme at gøre, hvis jeg forstår det ret.

"Når elektricitet til varmepumperne hentes fra vedvarende energikilder, reduceres CO2-udledningen."

Hvis de brugte ren elvarme ville det samme gøre sig gældende.

Jeg vil gerne se noget mere om økonomien i dette termonet. I realiteten er det jordvarmepumpe, som almindeligvis ligger på den høje side af 100.000kr for et hus.

Det må egne sig glimrende til spredt bebyggelse, da det kræver en vis længde jordslange at samle varme fra. Ville der blive for lidt hvis alle meldte sig til?

Danmark bygget et gasnet, som vi knap 50 år senere, har fundet ud af at vi skal væk fra.

We should utilize natural forces and thus get all of our power. Sunshine is a form of energy, and the winds and the tides are manifestations of energy.

Jeg tror vi skal passe på med at gøre afskrivningsperioden til et økonomi-spørgsmål (siger jeg, der er uddannet økonom). Amory Lovins foreslog i 1976 et energisystem for USA, der var baseret på vedvarende energi såsom vind og sol (https://en.wikipedia.org/wiki/Soft_energy_path). Siden han skrev den artikel, fik vi Danmark bygget et gasnet, som vi knap 50 år senere, har fundet ud af at vi skal væk fra.

Amory Lovins fremlægger et argument i denne dokumentar fra 1982: https://www.youtube.com/watch?v=4qvilNZvTWE Et argument om at vi skal vælge den teknologi, der løser slutbrugerproblemet på den mest energieffektive måde. At brænde naturgas eller biogas af i private gasfyr, var ikke svaret fra et ingeniørmæssigt synspunkt om energieffektivitet, men det økonomisk synspunkt om at vi kunne være selvforsynende med naturgas.

Personligt har jeg haft en dansk energiminister i mit eget hjem i 2018, der argumenterede for, at vi skulle beholde gasnettet fordi det endnu ikke var helt afskrevet. Et økonomisk argument, som Amory Lovins allerede havde tilbagevist teknologisk i 70'erne. Jeg mener derfor en tidshorisont på 30 år er alt for kort, når man kan argumentere overbevisende for, at man står med en langtidsholdbar løsning.

Hvis man ikke har mod på at se hele dokumentaren fra 1982, så lyt kun til de sidste ca. 5 minutter, der starter her: https://youtu.be/4qvilNZvTWE?t=1905Det er hårrejsende.

Ja, men er det egentlig pointen ?

Det er ikke et ingeniør-spørgsmål, men et økonomi-spørgsmål. Afskrivningstiden skal svare til den tekniske levetid - ellers står man med et anlæg aom nedlægges med gæld. Så mon ikke 30 år passer meget godt til den teknologiske udvikling ? Det betyder ikke, at enkeltdele, rør, måske ikke overlever længere.

PEM-rør godkendt til naturgas har, jf certificeringskravene, en garanteret levetid på 75 år.