Uhyrlige miljøkrav truer virksomheder

Op imod 50 virksomheder i galvaniseringsbranchen bliver nu mødt med så skrappe og dyre krav til rensning af deres spildevand, at de overvejer deres eksistens på dansk grund.

Kravet fra myndighederne er, at spildevandet skal indeholde 20 gange mindre kobber end det vand, der kommer ud af danske vandhaner.

»Ud fra et fagligt synspunkt er det fuldstændig urealistisk og hænger slet ikke sammen,« siger professor Per Møller, Institut for Mekanisk Teknologi på DTU.

Han har i mange år beskæftiget sig med overfladeteknologi og rensning af spildevand. Der er ifølge ham kun én realistisk metode til at rense spildevandet, og det er ved at koge og inddampe de tusindvis af liter spildevand hver dag med et meget stort energiforbrug til følge.

»I virkeligheden flytter man kun problemet fra spildevandsudledning til CO2-udledning,« siger han.

Peter Møller peger desuden på det groteske i, at landets kobbertage - også det på Christiansborg - årligt afgiver mere kobber end virksomhederne i galvanoindustrien tilsammen, og at det vand, der flyder rundt i de danske kloaksystemer, naturligt indeholder mere kobber, end hvad virksomhederne må udlede, og han siger:

»Det er helt ude af proportioner.«

Miljøkravene får nu den hæderkronede danske teknologivirksomhed Haldor Topsøe til at overveje udenlandske underleverandører. I dag benytter datterselskabet Topsoe Fuel Cell en dansk underleverandør, der producerer koboltcoating af dele af et brændselscellesystem, men det er usikkert, om det kan fortsætte.

»Uanset hvor gerne vi vil handle med danske virksomheder og skabe beskæftigelse i Danmark, er vi tvunget til at sikre vores egen konkurrencedygtighed og dermed - hvis det her fortsætter - at vælge underleverandører i udlandet,« siger salgsdirektør Helge Holm-Larsen, der i Sverige og Tyskland vil kunne få et billigere produkt.

Kristian Eg Løkkegaard, næstformand for Danske Overfladebehandlere under Dansk Industri, mener også, at de skrappe miljøkrav kan drive flere virksomheder ud af landet.

»Udledningskravene forringer konkurrenceevnen, og det kan være dråben, der får dem til at flytte udenlands,« siger han.

Han påpeger det paradoksale i, at det vand, virksomhederne får ind via de kommunale vandrør, kan have et højere indhold af kobber end det vand, virksomhederne må udlede.

Naturstyrelsen forklarer de lave grænseværdier for tungmetaller i spildevand med, at man ønsker en høj beskyttelse af vandmiljøet.

»Myndighederne kræver, at det vand, virksomhederne udleder, overholder de grænseværdier, som også gælder på vandværkerne. Når det er acceptabelt, at grænseværdien for kobber i drikkevandet i almindelige husstande i perioder er noget højere, er det,fordi mennesker uden sundhedsrisiko kan tolerere moderate mængder af kobber. Det kan fisk og dafnier ikke,« siger Jakob Møller Nielsen, kontorchef for Naturstyrelsens afdeling for vandsektor, byer og klimatilpasning.

At andre kilder til kobber afgiver mere, end virksomhederne må udlede, får ikke Naturstyrelsen til at genoverveje grænseværdierne.

»Jeg forstår ikke rationalet i, at fordi der er andre kilder, der udleder kobber, så skal vi slække på kravene til virksomhederne,« siger Jakob Møller Nielsen.

Per Møller er uenig:

»Man må gå efter de største kilder, man kan identificere og gøre noget ved dem. Specielt dem, hvor der ikke er nogen grund til at skulle udlede tungmetaller, som for eksempel kobber fra tagene,« siger han.