Uheldsramt Soyuz-raket: Mistanke om fejl ved afkobling af hjælpemotor
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Uheldsramt Soyuz-raket: Mistanke om fejl ved afkobling af hjælpemotor

Nasa-billeder af øjeblikket for separationen af de fire hjælpemotorer på Soyuz-raketten. Illustration: Bill Ingalls

Hvad der gik galt, knap to minutter efter opsendelsen af en Soyuz-raket med astronauterne Nick Hague og Alexey Ovchinin ombord, giver udtalelser fra Roscosmos-chef Sergei Krikalev et fingerpeg om.

Chefen for rumagenturets afdeling for bemandet rumfart mener, at den ene af Soyuz-rakettens fire hjælpemotorer, de såkaldte strap-on-boosters, ikke frigjorde sig som planlagt, lyder det fra flere rumfartsmedier, herunder SpaceflightNow.

Om separationen overhovedet fandt sted, er usikkert, og billeder, taget af Nasa-fotograf Bill Ingalls fra opsendelsesstedet på Baikonur, viser kun tre af fire hjælperaketter frigøre sig fra Soyuz-rakettens første trin.

Soyuz´s andet trin fik et skub

De fire hjælpemotorer, der hver består af en RD-107A-hovedmotor, er timet til at frigøre sig simultant efter 1 minut og 58 sekunder. Sker frigørelsen ikke simultant, risikerer Soyuz-rakettens andet trin at bevæge sig ud af sin bane. Det vil automatisk aktivere den abort-mekanisme, som også sendte Nick Hauge og Alexey Ovchinin væk fra andet trin med 6-7 G.

Læs også: Nasa-astronaut om Soyuz-fejl: Turbulent fald med påvirkning på 6-7 G

Soyuz-rakettens andet trin kan også være kommet på afveje, fordi det blev skubbet til af det første trin. Der var nemlig kontakt mellem de to trin efter separationen.

»Der opstod kontakt mellem separationen af første og andet trin...Der var en afvigelse fra den planlagte bane og beskadigelse af den nederste del af andet trin,« lød det fra Sergei Krikalev på et pressemøde, ifølge SpaceNews.

Læs også: Soyuz-uheld kan sætte hele rumstationens liv over styr

Den præcise årsag til uheldet bliver offentliggjort lørdag den 20.oktober, men det russiske medie Kommersant citerer unavngivne kilder for, at hovedteorien i Roscosmos' undersøgelser er, at fejlen ligger i selve mekanismen, der kobler hjælpemotoren fra Soyuz-rakettens hovedtrin. Computerfejl bliver også undersøgt, men det scenarie er mindre sandsynligt, forlyder det.

Vil se tre succesfulde opsendelser

Hvornår astronauter igen bliver sendt til ISS er usikkert, og på et pressemøde onsdag den 17. oktober lød det fra Sergei Krikalev, at Roscosmos ikke vil foretage en bemandet flyvning før tre sucessrige ubemandede flyvninger har fundet sted. Roscosmos har allerede fem planlagte ubemandede flyvninger med Soyuz: En tur med forsyninger til ISS den 30. oktober, og fire opsendelser af satellitter den 6. november, 22. november, en ukendt dato i november og 14. december.

Læs også: ISS-opsendelse fejler – astronauter måtte nødlande i kapslen

Der er dog tale om anderledes udgaver af Soyuz-raketten end den bemandede Soyuz-FG-model, der er den eneste, som er certificeret til mennesker og skal bruges igen til den næste planlagte bemandede opsendelse 19. december, skriver Space.com..

Se separationen af hjælpemotorerne på denne video af Nasa hos SpaceflightNow

Video af tidligere perfekt separation af hjælpemotorerne

Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten