Ugens videnskab: Gul er den bedste farve til taxier – forskeres kaffestueberegning finder vej til tidsskrift
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Ugens videnskab: Gul er den bedste farve til taxier – forskeres kaffestueberegning finder vej til tidsskrift

Forskere skal ikke juble over rummissioner, der fejler, og bør passe på med at publicere spekulative tanker, som er mere velegnede til morskab i kaffestuen.

I New York er det ikke det store problem. Skal man rundt i byen med en hyret chauffør ved rattet – og det ikke skal være med Uber – så er en yellow cab det naturlige valg.

Men også i andre byer bør man snuppe en gul taxi frem for eksempelvis en blå. Det viser en undersøgelse foretaget på National University of Singapore, hvor man har fundet, at byens gule taxier er indblandet i næsten ti procent færre uheld end de blå taxier.

På Manhattan dominerer de gule taxier.

Det er det overraskende resultat af en analyse af taxiuheld i en periode på 33 måneder for det største taxiselskab i Singapore, der har 16.700 taxier, hvoraf en tredjedel er gule og resten er blå.

Efter at have udelukket forskelle mellem chaufførerne og også specifikt set på de chauffører, der både kører i gule og blå vogne, står det klart, at farven på bilen rent faktisk har en betydning.

Ifølge forskerne er forklaringen, at gul er en sjælden farve for privatbiler, og at de gule taxier derfor er meget synlige i trafikbilledet. Det betyder, at andre trafikanter lettere undgår støde ind i dem. Det kan man da kalde samfundsrelevant forskning.

Men hvis det virkelig er forklaringen, hjælper det måske alligevel ikke noget at snuppe en gul taxi på Manhattan, hvor de gule taxier er dominerende i trafikken.

Skyldes mystiske radiosignaler fremmede civilisationer?

En af de mere kuriøse forskningsartikler fra ugens videnskabelige nyhedsstrøm fandt i denne uge plads i både Washington Post og Ekstra-Bladet , mens vi forbigik den på ing.dk.

Sådan forestiller en kunstner sig et lys-sejl drevet af radiosignal (rød) fra en planet. På grund af de relative bevægelser af planeten og dens stjerne i forhold til Jorden vil en observatør på Jorden kunne opfange et signal, som har samme form som de registrerede Fast Radio Bursts. (Grafik: M. Weiss/CfA)

Det drejer sig om en videnskabelig artikel, der er antaget til publicering i Astrophysical Journal Letters og omtalt i en pressemeddelelse fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics.

Det er de mytiske kortvarige og uregelmæssige radiosignaler kaldet Fast Radio Bursts, som vi har omtalt flere gange på på ing.dk, som forskerne mener, kan forklares med intelligente civilisationer andre steder i universet.

Jeg giver gerne point til Manasvi Lingam og Abraham Loeb fra Harvard University og Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics for at tænke ud af boksen, men skal vi ikke lade det ligge med, at det hele er meget spekulativt, som forskerne også selv mener, det er.

Ja, man kan ligefrem undre sig over, om det ikke blot har været en sjov regneøvelse, som nok kan have vakt morskab i kaffestuen, men som forskerne burde have sparet det tunge apparat med at antage og publicere forskningsartikler for.

Fast Radio Bursts blev opdaget første gang i 2007 af Duncan Lorimer fra West Virginia University i USA.

Han og andre eksperter inden for området mødtes i februar til den første større konference om Fast Radio Bursts i skiparadiset Aspen i Colorado i USA, skriver Nature .

Canadian Hydrogen Intensity Mapping Experiment (CHIME) består af fire 100 x 20 meter halvcylinderformede antennesystemer med i alt 1.024 modtagere, der opererer i frekvensbåndet 400-800 MHz. (Foto. CHIME)

Efter meget stor forvirring for ti år siden, hvor Lorimer bl.a. var fundamentalt uenig med sin egen kone, astrofysikeren Maura McLaughlin, om, hvorfra i universet radiokilderne kom, er der nu langt om længe enighed om, at de kommer fra andre galakser.

Der foreligger nu omkring 200 observationer, hvoraf dog kun 20 foreløbig er analyseret og beskrevet i detaljer.

Et nyt canadisk radioteleskop Canadian Hydrogen Intensity Mapping Experiments (CHIME), der tages i brug i år, vil muligvis kunne opfange en halv snes signaler om dagen. Og med flere data kommer forskerne lettere frem til et svar på, hvad Fast Radio Bursts er for nogle underlige størrelser.

Det lover jeg, vi holder øje med her. Og skulle der komme opbakning til teorien om, at de skyldes lys-sejl fra fremmede civilisationer, så vil jeg også overveje at skrive om det.

Fukushima: Robotterne dør, mennesker overlever

Det er ikke helt så mærkeligt, som det umiddelbart kan lyde, at robotter bukker under for den høje den stråling under inspektion af det indre af de smeltede reaktorer, som vi har omtalt på ing.dk for en måneds tid siden, og at en ny rapport samtidig fastslår, at mennesker i princippet godt kan begynde at vende tilbage til nogle af de områder, de blev evakueret fra.

Stråling i Date City med i alt ca. 22.000 indbyggere ca. 60 km fra Fukushima i efteråret 2014. Den naturlige baggrundsstråling i Tokyo er ca. 0,04 mikrosievert pr. time.(Grafik: Miyazaki og Hayano)

Der er nemlig stor forskel på strålingen længere borte og strålingsniveauet inde i de smeltede reaktorer. Inde i reaktorerne når strålingen højder, der har overrasket udviklerne af robotterne, hvis elektronik kun kan holde til den høje stråling i et par timer – og ikke som tiltænkt i omkring 20 timer.

Makoto Miyazaki fra Fukushima Medical University og Ryogo Hayano fra University of Tokyo har i en artikel i Journal of Radiological Protection beskrevet strålingsniveauet gennem en årrække i Date City, som ligger umiddelbart uden for et område, hvorfra evakuering blev foretaget. I Date City blev kun meget få (128) mennesker evakueret, da man vurderede, at strålingen ikke inden for det første år efter uheldet ville være over 20 millisievert.

Undersøgelsen viste, at strålingen – som ikke mindst skyldtes radioaktivt cæsíum – faldt markant fra 2011 til 2013, og at den nu er meget tæt på det naturlige baggrundsniveau andre steder i Japan.

Forskerne fandt også, at det meget kostbare dekontamineringsarbejde med at fjerne de øvre jordlag og vaske tage ikke havde nogen nævneværdig betydning for reduktion af strålingen. Faldet i strålingsværdierne skyldes et naturligt henfald, og at radioaktivt cæsium blev vasket bort af sne og regn.

Uforståelig forskerjubel

Videnskab.dk læste jeg til min store overraskelse, at DTU-professor John Leif Jørgensen og Nasa-projektchef John Connerney, som jeg begge har haft fornøjelsen at tale med om Nasas Jupitermission Juno, ligefrem jublede over, at et teknisk uheld på Juno har forhindret sonden i at komme i sin tiltænkte bane.

På grund af tekniske problemer skal Juno nu forblive i sit 53 dage lange omløb om Jupiter (grøn) i stedet for som oprindeligt tiltænkt at skulle være placeret i 14-dages omløb (blå). (Grafik: Nasa)

Nasa har uden tvivl truffet en rigtig beslutning ved at lade Juno forblive i sit 53 dage lange omløb i stedet for at forsøge at indsætte sonden i det tiltænkte omløb med en varighed på 14 dage. Det havde været alt for risikabelt i betragtning af de tekniske problemer.

Men inden for sin tiltænkte levetid får missionen nu færre data tæt på Jupiter mod at få flere data fjernere fra Jupiter. Selv om de sidste data kan være nok så interessante, lå der nok en velovervejet plan til grund for de oprindelige forslag om en kortere omløbsperiode.

Så forlænger vi bare missionen, lyder det. Men det koster penge og betyder færre midler til andre missioner i fremtiden.

Det lugter efter min mening alt for meget af spin, når man ikke vil erkende, at en fejl naturligvis har omkostninger for udførelsen af missionen.

Vi kan naturligvis stadig se frem til meget spændende nyt om Jupiter fra Juno med de danske stjernekameraer om bord til navigation. Så der er ganske rigtigt ingen grund til at hænge for meget med næbbet, det kunne have været meget værre med teknikken på Juno. Men hvis man skal juble nu, hvor der en en fejl, hvordan skal man så udtrykke sine følelser, når det virkelig går godt?

Kommentarer (1)

Ja, da vi prøvede en let brugt gul Fabia blev den købt straks efter prøveturen, netop fordi den tydeligvis havde stor opmærksomhedsværdi - specielt over for modkørende i trafikchikanerne.

Til gengæld blev der hele tiden vinket efter os i Bulgarien. Dér er en gul Fabia nemlig en typisk taxi.

  • 1
  • 0