Ugens ekspertspørgsmål: Passer det, at mennesket kun bruger 5 % af sin hjernekapacitet?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ugens ekspertspørgsmål: Passer det, at mennesket kun bruger 5 % af sin hjernekapacitet?

Mohamad Hamoud spørger, om vi virkelig kun bruger en meget lille del af vores hjerne:

Passer det, at mennesket kun bruger fem procent af sin hjernekapacitet?

Hjerneforsker og lektor i psykologi, Ann E. Knudsen, svarer:

Der hersker en del fejlopfattelser inden for hjerneforskningens område, og noget skyldes helt sikkert diverse modstridende påstande, og at et forskningsresultat kan blive modsagt få måneder senere af resultater fra andre forskere.

Men netop uenighed og modstridende resultater er en elementær del af den normale videnskabelige proces og en uundværlig forudsætning for udvikling af viden om hjernen.

En af de mere udbredte fejlopfattelser om hjernen og dens funktion er, at vi kun skulle bruge ganske få procent af vores hjerneceller.
Den opfattelse er forskningen på tværs af andre modsætninger helt enige om, at der ingen evidens er for.

Prøv at tænke på, hvor meget af hjernen vi bruger, når bare vi trommer med en enkelt finger.

Vi ved fra scanninger, at vi bruger store dele af lillehjernen, hele den bagerste del af pandelappen, området af hjernen lige over øjnene (orbifrontalt cortex), og flere områder i midthjernen.

Prøv så at tromme med en finger, mens du læser dette, samtidig med at du holder balancen i stolen, opretholder åndedræt og kropstemperatur - så er næsten hele hjernen aktiv.

Desuden ved vi, at hjerneceller, der ikke bliver brugt dør, og der kommer ikke automatisk nye i deres sted. Vi har flest hjerneceller i alderen 1-1½ år derefter begynder hjernen at prune - dvs. sortere, ordne og smide væk i forhold til det, som er nødvendigt at vedligeholde i netop dit opvækstmiljø og dets krav og forventninger.

Så det er evolutionshistorisk uholdbart at tro, vi ikke bruger de nerveceller vi har.

Til gengæld er hjernen vidunderligt plastisk og i stand til at omstrukturere sig selv, så man kan hele livet lære nyt og lære mere.

Så bevarer man faktisk også flest mulige nerveceller til vores gamle dage, så der er lidt "at tage af" til en kommende demens!

Mohamad Hamoud vinder to billetter til Experimentariet for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog?
Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Spørgsmålet går vel ud på, hvor meget af hjernen vores bevidsthed kan udnytte. Altså, hvor mange hjerneceller kan vi udnytte til at tænke, regne, etc?

  • 0
  • 0

Måske drejer det sig slet ikke om hvor stor en procentdel af hjernens celler, der bruges (aber og katte må formodes også at bruge alle deres), men om hvordan menneskets hjerne kan bruges (udnyttes) optimalt. Findes der andre definitioner af menneskets hjernekapacitet end den af eksperten anvendte? Udviser genier visse neurofysiologiske kendetegn?

  • 0
  • 0

Det er jo ikke alle, med ekstreme f.x. matematiske evner, der er autister, eller på anden måde socialt hæmmede.

For nogen tid siden var der et TV-program om 'en fyr' som lærte sig islandsk på nogle få dage, kunne Pi med enormt mange cifre m.m.
- Han fortalte, at han så tal som farvede mønstre.
Og virkede ellers lige så normal som de fleste man kan møde på gaden.

  • 0
  • 0